Undervisningsplaner for linjefaget Naturfag på 2. årgang

Undervisningsplan Naturfag 2. årgang, skoleåret 18-19

-        Arbejdspapir, opdateret 16. juli

Formål:

 

Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen - både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – og derved opnå en så dyb indsigt som muligt i naturen, livet og den verden som omgiver os.

 

Undervisningen i Naturfag sigter imod at udvikle et undervisningsmiljø baseret på værdier som nysgerrighed, udforskning, diskussion, kritisk sans, logik, glæde og trivsel.

 

Hensigten er alt i alt at uddanne så gode lærere som muligt, der kan varetage undervisningen i naturfagene biologi, geografi og natur/teknologi i de frie skoler, og som kan bidrage med oplivendeog praktisk livsoplysning omkring bæredygtig udvikling.

 

Målsætningen for Naturfag:

Målet med dette første semester i Naturfag er særligt at inspirere den enkelte studerende til at forberede sig på at kunne begynde at undervise i naturfagene natur/teknologi, geografi og biologi ude i skolerne i praktikåret.

Målet for alle 4 semestre i linjefaget er at hver enkelt studerende i løbet af uddannelsen opnår en tilfredsstillende grad af mestring af 3 ting: Viden, færdigheder og formidling.

- Viden indenfor udvalgte naturfaglige områder, fordelt på fire forskellige former for viden:

Aktuel viden : Dette vil sige at følge med i hvad der kommer af nyheder indenfor det naturfaglige område (geografiske og biologiske) + hvad der er aktuelt ude i den lokale natur netop nu.

Naturhistorisk viden: Dette vidensområde dækker såvel en række arters naturhistorie som elementer af videnskabshistorien. I begge tilfælde er målet at kunne fortælle levende, detaljeret og interessevækkende om arten (som for eksempel musvit, bøgetræ eller vandedderkop) eller om et kapitel i videnskabens historie (som for eksempel livets opståen, istiderne eller Darwins rejse med Beagle).

Overbliksviden: Målet er at få en form for overblik over de 7 naturfaglige hovedområder, som vi har valgt at fokusere på i linjefaget: Jordkloden, vejr & klima, økologi, globalisering & bæredygtig udvikling, evolution, menneskets biologi (krop) og teknologi.

Overbliksviden vil sige at have en form for indre, mentalt videnslandskab over området, således at man har overblik til at kunne undervise sammenhængende og længerevarende i området + til at kunne vinkle eller forklare området på forskellige måder og til forskellige målgrupper.

Grundlæggende viden: At kunne forstå og forklare 21 grundlæggende naturfaglige emner:  Jordklodens opbygning, geologiske processer og det danske landskab; vejret, klimazoner og vandets kredsløb; fotosyntese, stofkredsløb (kulstof- og kvælstofkredsløbet) og økosystemer; demografi, internationale konflikter og bæredygtighed; systematik, Darwins evolutionsteori og livets udvikling; ernæring, sanser og seksualitet; affald, sukker og energikilder.

- Færdigheder indenfor vores del af det naturfaglige område, hvilket vil sige færdigheder indenfor de 3 hovedområder feltarbejde, laboratoriearbejde og faglig læsning.

Feltarbejde vil i vores sammenhæng sige ekskursioner, forsøgsmarker og skolehaver. Målet er, at man efter endt uddannelse her kan

-        Planlægge og lede naturfaglige ekskursioner, såvel indenfor en timeramme som med overnatning

-        Planlægge og udføre forsøg med landbrugsafgrøder på små markstykker

-        Planlægge, drive og udvikle enkle former for skolehaver, med særligt henblik på uddannelse i bæredygtig udvikling

Laboratoriearbejde vil bredt sagt sige at kunne arbejde ud fra den naturvidenskabelige metode i et forholdsvist enkelt opbygget laboratoriemiljø (et skolelaboratorium), og mere konkret sagt sige at kunne håndtere fagligt udstyr som mikroskop, stereolup, kikkert, teleskop, akvarium, vandtestsæt, varmeskab, botanikerlup, skalpel og opslagsværker.

Faglig læsning : I Naturfag læser vi faglitteraturen på 3 niveauer:

- internationale akademiske lærebøger

- danske lærebøger, tidsskrifter og avisartikler på seminarieniveau

- hjemmesider, først og fremmest Videnskab.dk

Målet er, at alle studerende mestrer faglig læsning på det midterste og på det nederste niveau, og får en smagsprøve på og en fornemmelse for det højeste niveau. Derudover er det højeste niveau der som en mulighed for de studerende, som har særlige forudsætninger, interesser eller ambitioner om også at mestre dette niveau.

- Formidling af naturfaglig viden og færdigheder på en professionel måde, hvilket især vil sige at kunne gøre det inspirerende, klart, varieret, struktureret, tilpasset til den givne målgruppe og med brug af en så korrekt og opdateret viden som muligt.

 

Indhold

Uge

Indhold i overskrifter

Forberedelse og mere info

32

Intro

 

33

 

 

34

Økologi/Natur

 

35

 

 

36

Naturfag aktuelt – september

 

37

 

 

38

Globalisering & Bæredygtig udvikling

 

39

 

 

40

Naturfag aktuelt – oktober

Mere Liv i Haven – festival, lørdag den 27. oktober i Kolding

41

 

 

44

Evolution

 

45

 

 

46

Naturfag aktuelt – november

 

3

Naturfag aktuelt – januar

 

4

 

 

5

Krop/Mennesket

 

6

 

 

8

Naturfag aktuelt – februar

 

9

 

 

10

Fællesfaglige forløb – CO2

 

11

 

 

12

Naturfag aktuelt – marts

 

17

Naturfag aktuelt – april

 

18

 

 

21

Fællesfagligt forløb – Landbrug

 

22

 

 

23

Naturfag aktuelt – juni

 

25

Afrunding og evaluering

 

 

I alt 27 uger

 

 

Metoder

Udover en række almene metoder (som undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger vi i naturfag særlig vægt på:

-        professionstræning

-        forventningsafstemning

-        undervisningsdifferentiering

-        jævnlige ture og undervisning ude i naturen året rundt

-        forsøg og eksperimenter i laboratoriet og i forsøgsmarkerne

-        at de studerende udvikler underviserrollen ved at undervise holdet og få feedback

-        at undervisningen bliver til i dialog og i fællesskab imellem læreren og de studerende

 

Professionstræning

 

-        Personlig udvikling (det individuelle) med henblik på lærerprofessionen.

-        Teamarbejde (det fælles): Træne i at samarbejde om at løse opgaver knyttet til det at være lærer i de frie skoler. Teamenes opgaver er således hovedsageligt fordelt på at:

o   Forberede, gennemføre og evaluere undervisning (især af holdet, men også af skoleelever)

o   Varetage nogle af en naturfagslærers opgaver ifb. pasning og vedligeholdelse af et faglokale (oprydning, optælling af udstyr, indkøb af udstyr, budget mm.)

o   Løfte nogle af de ekstra opgaver, som kan give noget ekstra til undervisningen (juleafslutningen, ekskursioner for hele holdet, studietimer mm.)

 

Forventningsafstemning

 

Mine forventninger til dig som studerende:

 

-        at du sætter dig grundigt ind i undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at leve i formålets ånd og arbejde hen imod at målsætningen i en tilfredsstillende grad

-        at du forbereder dig til timerne som beskrevet i undervisningsplanen og i den ugentlige opdatering på Viggo, og deltager opmærksomt og aktivt i timerne

-        at du komme stabilt til timerne og ved fravær så vidt muligt melder afbud på Viggo. På baggrund af Studiehåndbogen (og af en diskussion her på holdet) så er der følgende konsekvenser af fravær:

o   hvis du er fraværende i størrelsesordenen 50% på et semester, så kan du ikke længere være på linjefaget Naturfag

o   hvis du har været fraværende i 3 undervisningsmoduler, så tager vi to en samtale om, hvad det skyldes og hvad der kan gøres for at fraværet ikke fortsætter

o   fravær under 3 undervisningsmoduler betragtes som værende under ”bagatelgrænsen”.

 

Endelig forventer jeg, at du siger til, hvis der er noget ved undervisningen som i (betydende) grad ikke lever op til dine forventninger; jeg vil gerne lytte og gå i dialog, hvis der er noget ved undervisningen som går nogen på. Omvendt så regner jeg med, at alle er glade og tilfredse, hvis jeg ikke hører noget.

 

Undervisningsdifferentiering

 

Teksterne til hver et tema kan som hovedregel læses på 3 niveauer

o   tilfredsstillende niveau: Teksterne på Clio Online

o   godt niveau: Tekster fra danske fagbøger på seminarieniveau

o   højt niveau: Teksterne på engelsk i ”Biology – a global approach”

 

Litteraturliste

Biology – A Global Approach (E-bog)                         370 kr.

Fysiologibogen, 2. udgave (Nucleus)                            400 kr.

En kort historie om næsten alt (Videnskabshistorie)    300 kr.

Fuglene i Danmark, Meltofte og Fjeldså (brugt)           175

Gyldendals Guide til Danmarks Flora (brugt)              125

Natur 19 – Lommekalenderen                                      130 kr.

---

Videnskab.dk

Clio Online

Liste over ideer

-        personlig udvikling: Målrettet arbejde med styrker og begrænsninger (A4-ark start, midt og slut)

-        Mere Liv i Haven – Festival

-        Samarbejde med Naturama om temaet evolution + om artskendskab

Undervisningsplan Naturfag 2. årgang forår 2018

-        Arbejdspapir per 15. maj

Formål:

 

Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen - både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – og derved opnå en så dyb indsigt som muligt i naturen, livet og den verden som omgiver os.

 

Undervisningen i Naturfag sigter imod at udvikle et undervisnings- og læringsmiljø baseret på værdier som nysgerrighed, udforskning, diskussion, kritisk sans, logik, glæde og trivsel.

 

Hensigten er alt i alt at uddanne så gode lærere som muligt, der kan varetage undervisningen i naturfagene biologi, geografi og natur/teknologi i de frie skoler, og som kan bidrage med oplivende livsoplysning omkring naturoplevelser, naturfaglig viden og bæredygtig udvikling.

 

Målsætningen for Naturfag:

Målet med dette første semester i Naturfag er særligt at inspirere den enkelte studerende til at forberede sig professionelt (hvilket for os især vil sige at kunne arbejde professionelt med stresshåndtering, sundhed, trivsel og klasseledelse) fagligt og fagdidaktisk til at kunne begynde at undervise i naturfagene natur/teknologi, geografi og biologi ude i skolerne i praktikåret.

Målet for alle 4 semestre i linjefaget er at hver enkelt studerende i løbet af uddannelsen opnår en tilfredsstillende grad af mestring af 3 ting: Viden, færdigheder og formidling.

- Viden indenfor udvalgte naturfaglige områder, fordelt på fire forskellige former for viden:

Aktuel viden : Dette vil sige at følge med i hvad der kommer af nyheder indenfor det naturfaglige område (geografiske og biologiske) + hvad der er aktuelt ude i den lokale natur netop nu.

Artsviden: Et bredt kendskab til de almindeligste arter af planter, dyr og svampe i Danmark.

Kendskab vil sige at kunne kende arten i felten + at kunne fortælle noget af dens naturhistorie. Jeg har forsøgsvist lavet en liste med 100 arter som et bud på Naturfags artsmæssige grundpensum; listen ligger længere ned i denne undervisningsplan, neden under ”Metoder”.

Naturfaglige grundbegreber: At kunne forstå og forklare en række centrale naturfaglige grundbegreber, såsom:  Fotosyntese, stofkredsløb (kvælstof, kulstof og vand), cellen, jordbunden, befolkningspyramide, klassifikation, landskabsdannelse, homøostase, økosystem, biotop, fordøjelse, vejret, globalisering, tilpasning, næringsstoffer, gen, råstof, plantemorfologi, adfærd, succession, gæring og bæredygtig udvikling.

En dybere indsigt i 7 naturfaglige hovedområder: Evolution, klima, menneskets biologi, naturgrundlaget, økologi, globalisering og bæredygtig udvikling.

En dybere indsigt i et område vil sige at have en form for indre mentalt videnslandskab over området, således at man har overblik til at kunne undervise sammenhængende og længerevarende i området + til at kunne vinkle eller forklare området på forskellige måder.

- Færdigheder indenfor vores del af det naturfaglige område, hvilket vil sige færdigheder indenfor feltarbejde (herunder skolehave, naturhaver og minimarker), laboratoriearbejde (med særligt henblik på ”køkkenbordsforsøg” og forsøg til den nye praktisk-mundtlige fællesprøve), faglig læsning og ekskursioner. Mere konkret vil det for eksempel sige at kunne håndtere fagligt udstyr som mikroskop, stereolup, kikkert, teleskob, varmeovn, vandtestsæt, skoleakvarium, skalpel, botanikerlup og feltnøgler.

- Formidling af naturfaglig viden og færdigheder på en professionel måde, hvilket især vil sige at kunne gøre det inspirerende, klart, varieret, struktureret, tilpasset til den givne målgruppe og med brug af en så korrekt og opdateret viden som muligt.

 

Indhold

Uge

Indhold i overskrifter

Forberedelse og mere info

3

Intro til Naturfag :

Tjek-ind-runde.

Planen, holdet og teamene.

Oplæg til teamarbejde: Opgavelisten, vejledning i professionelt teamarbejde og kollegial supervision.

 

Timerne denne mandag begynder først 10.35, da der er fælles skolestart fra kl. 9.

Læs undervisningsplanen igennem fra a-z: Den ligger på siden http://www.naturfagsundervisning.dk/5311825 + er vedhæftet.

Forbered tjek-ind-runde: Hvad er der sket i dit liv siden sidst? Hvad er du optaget af for tiden? Hvilke tanker har du gjort dig om Naturfag; i læreruddannelsen og i praktikåret?

Få styr på dit UNI-Login og medbring det.

Køb en notes­­­­­bog til brug i Naturfag: Notater og tegninger fra felten og fra laboratoriet.

 

Lav en prioriteret liste på 1-3 problemstillinger ift. årspraktikken, som du kunne tænk dig at få kollegial supervision på af dit team.

4

Intro til Naturfag :

Teamarbejde (konstituering og planlægning)

Aktuelt artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i felten i denne måned.

Aktuel viden: Eksempler på og kilder til aktuel forskningsbaseret viden, som for eksempel Videnskab.dk og ”Ideer”.

 

Gå ind på http://videnskab.dk/side/nyhedsbrev og tilmeld dig nyhedsbrevet, så du let kan holde dig opdateret med videnskabelige nyheder i praktikåret.

Påklædning til at kunne stå og gå ude i naturen efter formiddagspausen.

Læs op på månedens artsliste: Taks, Ask, Rødgran, Vorte-Birk, Rød-El, Tusindfryd, Skovsyre, Lægekokleare, Gærdesmutte, Rødhals, Allike, Vintermyg, Judasøre, Fløjlsfod, Rug, Grønkål, Ræv, Vandmand, Lav, Granit.

Opgaver til teamene:

-        Forbered 60 minutters undervisning af holdet i jeres naturfaglige grundbegreb

-        Forbered 45 minutters naturvejledning med fokus på 10 af de 20 arter fra månedens artsliste (del arterne med det det team som har naturvejledning på den samme dato).

-        Forbered 30 minutters indføring i en undervisningsplan (for et helt skoleår eller for et emne over en kortere periode) for et af de 3 fag, til brug for praktikåret. Læs mindst 3 af de naturfaglige årsplaner fra Clio Online grundigt igennem, diskuter dem i teamet og rediger gerne i den af dem som I vælger at præsentere for holdet

-        Giv hinanden kollegial supervision ift. forberedelsen på såvel 3-ugers som årspraktikken

-        Være akvarieduks i 3 uger i løbet af semestret (se nærmere længere ned i planen, under overskriften ”Professionstræning”

-        Sæt gang i et Infusorium + et lille vintervandhulsakvarium (med lidt bundmateriale, vandplanter (IKKE sumpplanter) og en spandfuld vand fra vandhullet) først i uge 4. Stil dem et varmt og lyst sted.

Teamene har minimum 30 minutters arbejdstid i undervisningstiden i de uger, hvor der står Teamarbejde på dagsordenen (bortset fra i denne uge, hvor jeg har sat mere tid af, så teamene kan komme godt i gang med arbejdet) ; hvis teamet vil bruge mere tid end det på at løse opgaverne, så må man bruge noget af forberedelsestiden udenfor timerne.

5

Fællesfagligt fokusområde

CO2

Teamarbejde

Dagsorden

Efter Tjek – ind er der:

Intro til fællesfaglige fokusområder og til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi – med særligt henblik på laboratorieforsøg der kan bruges i den forbindelse.

Intro til laboratoriet i Mindedal.

Øvelsesvejledninger og laboratorienotater.

Laboratorieforsøg i grupper.

Gennemgang af det fællesfaglige forløb ”CO2” på Clio Online i de samme grupper.

Ide- og erfaringsudveksling: Hver grupper fremlægger det mest interessant/for andre brugbare fra dagens arbejde med forsøg og med undervisningsplanen for det fællesfaglige forløb CO2.

Forberedelse

Kig det fællesfaglige forløb ”CO2” igennem på Clio Online.

Medbring noget til at skrive og tegne laboratorienotater i.

6

Biologi

Cellen – fra a-z.

Teamarbejde

Efter Tjek – ind underviser Team 1 i 60 minutter i det naturfaglige grundbegreb Cellen.

Læs om bakterier på Clio Online: https://www.clioonline.dk/biologifaget/emner/mikro/mikroorganismer/bakterier/

Læs også om celler: https://www.clioonline.dk/biologifaget/emner/mikro/cellen/

Efter det er der laboratorieøvelser:

Vi begynder med ide- og erfaringsudveksling fra sidste uges laboratorieøvelser: Hvert team stiller sig op i 5 minutter og fremlægger et par af de vigtigste/interessanteste observationer eller erfaringer fra sidste uge.

Derefter lægger jeg op til denne uges arbejde med mikroskoper, bakterier og DNA i laboratoriet.

Læs Clios tekst om mikroskopet: https://www.clioonline.dk/biologifaget/emner/mikro/bioteknologi/mikroskopet/

Og om et forsøg med DNA: https://www.clioonline.dk/biologifaget/emner/mikro/genetik/gener-kromosomer-og-dna/se-dit-eget-dna/

Fra kl. 12 er der teamarbejde med løsning af de 6 opgaver på teamenes arbejdsliste.

8

Naturfag netop nu

Eksempler på og kilder til aktuel forskningsbaseret viden: ”Ideer” (30 minutter).

Aktuelt artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i felten i denne måned.

Undervisningsplaner: Præsentation og diskussion.

Eventuelt:

Gennemgang af en model for at arbejde med Geografisk fokus i undervisningen

 

Team 3 har indføring i en undervisningsplan efter eget valg fra Clio Online (30 minutter).

Team 4 og team 5 har hver 45 minutters naturvejledning.

Læs op på februars artsliste: Hassel, Grå-Pil, Almindelig Hyld, Nordmannsgran, Skov-Fyr, Brændenælde, Ringdue, Natugle, Solsort, Musvit, Gråspurv, Sølvkræ, Lille Husedderkop, Østershat, Vinterporrer, Vintergæk, Hare, Rådyr, Egern, Sandsten.

Denne gang bliver der 45 minutter til teamarbejde – med fokus på at få de to tropiske akvarier gjort smukke, spændende og selvkørende op til praktikugerne (jeg tænker, at jeg har materialerne og opskriften klar, og så giver hver team 15 minutter på et af akvarierne) + på at begynde på kollegial supervision ift. 3-ugerspraktikken.

Overvej, om der er en fra team 2 (5 personer) der vil flytte over til team 1 (3 personer), så vi kan få en mere ligelig og bæredygtig fordeling af arbejdskraften.

9

Biologi

Fordøjelsen – fra a-z.

Praktikforberedelse – 3 ugers praktikken: Oplæg om professionsidentiteten, trivsel og stresshåndtering.

 

Efter tjek-ind underviser Team 2 i 60 minutter i det naturfaglige grundbegreb Fordøjelsen.

Jeg organiserer derefter forsøg med fordøjelsen (45 + 30 minutter) og holder et oplæg til praktikugerne (30 minutter).

Til sidst er der teamarbejde – med fokus på kollegial supervision ift. 3-ugerspraktikken (45 minutter).

Formuler en problemstilling i forhold til praktikugerne, som du kunne tænke dig at få lidt kollegial supervision på.

14

Velkommen tilbage

Praktikefterbehandling

Naturfag netop nu:

Aktuelt artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i felten i denne måned.

Teamarbejde

Velkommen tilbage efter praktik og Påske – og velkommen til Tina og Freja, som er nye på holdet.

Vi lægger ud med en praktikefterbehandling eller debriefing: Vi sætter stolene op i en rundkreds i den vestlige ende af undervisningslokalet, og så tager vi en runde hvor hvert enkelt på holdet fortæller om nogle af sine oplevelser og erfaringer fra praktikken, som man gerne vil dele og eventuelt diskutere med os andre.

Det kunne for eksempel være med udgangspunkt i 3 punkter som:

-        Iagttagelser af eller erfaringer med naturfaglig undervisning

-        Iagttagelser af eller erfaringer med stress eller pres, hos dig selv eller hos andre: Hvor brænder det på? Hvad hjælper?

-        Det mest oplivende, opmuntrende og håbefulde som du oplevede derude: En time, en episode, et møde med et menneske, en stemning eller hvad det nu måtte være.

Efter formiddagspausen står jeg for en god times tid med Naturen Netop NU: Aktuelle arter i april.

Den sidste del af formiddagen er sat af til teamarbejde: Fokus på at forberede teamets undervisning i de kommende uger + på at rydde op efter vinterens laboratoriearbejde (petriskåle i varmeskab, mælkesyregærende grøntsager, reagensglas til fotosynteseforsøg mv.)

Den opdaterede undervisningsplan ligger som sædvanlig her: http://www.naturfagsundervisning.dk/5311825

Forberedelse:

Forbered dig på at fortælle 5 minutter om nogle udvalgte erfaringer og refleksioner fra praktikken, gerne ud fra de 3 ovenstående punkter.

Påklædning til at kunne stå og gå ude i naturen i en god times tid efter formiddagspausen.

Læs lidt op på aprils artsliste: Almindelig Røn, Europæisk Lærk, Slåen, Skvalderkål, Hulrodet Lærkespore, Engnellikerod, Sanglærke, Stær, Råge, Rørdrum, Citronsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Honningbi, Stikmyg, Morgenfrue, Hestebønne, Sukkerroe, Boghvede, Brun Frø, Lille Vandsalamander.

15

Geografi: Jordbunden

Teamarbejde

Naturfags nye fokusområde: Forsøgsmarker eller byhaver

Efter Tjek-ind underviser team 3 i det naturfaglige grundbegreb ”Jordbunden” i 60 minutter.

Derefter er tiden frem til formiddagspausen sat af til teamarbejde: Fokus er på at forberede teamets undervisning i de kommende uger + på at runde vintersæsonens laboratoriearbejde af: Gøre de sidste observationer og notater fra forsøgsopstillingerne + rydde op efter forsøgsarbejdet i laboratorierne (petriskåle i varmeskab, mælkesyregærende grøntsager, reagensglas til fotosynteseforsøg mv.) + sætte sig ned og gøre status over/repetere forsøgene, med særligt henblik på selv at kunne lave dem ude i skolerne.

Efter formiddagspausen holder jeg et oplæg om Naturfags nye fokusområde: Forsøgsmarker eller by-marker (”Urban Farming”).

Efter oplægget fordeler holdet sig på 8 forskergrupper, som begynder at arbejde med årets markforsøg.

Lektier:

Tænk lidt over, hvilke af disse 8 markafgrøder du bedst kunne tænke dig at arbejde med i årets forsøgsarbejde: Kartofler, midsommerrug, gråærter, majs, hokkaidogræskar, boghvede, hestebønne eller en efterafgrøde.

 

Kig vejledningssiden om Lærerskolens skolehaver igennem; læs om de forskellige former for skolehaver til orientering, og fokuser på afsnittene om forsøgsmarkerne: http://www.naturfagsundervisning.dk/5311832  

16

Fællesfagligt fokusområde

Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

Teamarbejde (1/2 time)

Eventuelt skriftlig midtvejsevaluering?

Efter Tjek-ind lægger vi ud teori: Vi kigger nærmere på og diskuterer noget af det fællesfaglige forløb ”Landbrug” – med henblik på at I er klar til at kunne bruge det forløb i årspraktikken.

Den sidste halve times tid op til formiddagspausen er afsat til teamarbejde.

Efter formiddagspausen er det tid til praksis:

Efter et kort oplæg fra mig går forskergrupperne i gang med det praktiske arbejde i forsøgsmarkerne; vi begynder med at opmåle hele området og afsætter de 8 forsøgsmarker som beskrevet i den forsøgsplan som jeg gennemgik i sidste uge.

Så går vi videre med at ”finpudse” såbedet (=mark der er klar til at blive tilsået) ved omhyggeligt at tjekke jorden igennem for større stykker af rodukrudt (med grebe) og derefter rive overfladen pænt jævn og glat med river.

Nu er forsøgsmarkerne klare til at blive tilsåede, men inden vi går i gang med det, så holder vi en pause i markarbejdet og går i stedet for i gang med at arbejde på forsøgsrapporten, fordi hver forskergruppe omhyggeligt skal have fundet informationer til og beskrevet en dyrkningsvejledning for deres afgrøde, så vi ikke får ”startet” dyrkningen af den forkert eller uovervejet.

Tag udgangspunkt i det jeg har skrevet på vejledningssiden ”Skolehaven” + de links som ligger der, og søg så ellers selv videre på nettet.

Skriv også på afsnittet om forsøgsfaktoren og lav en tegning over marken, der viser afgrødens placering række for række og dens opdeling i forsøgsområde og kontrolområde (alle forsøgsområder ligger mod øst) – og del dokumentet med jeres forskerfæller på 4. årgang, hvis I har sådan nogle.

Hvis der er mere tid – og HVIS der er grønt lys fra jordtemperaturen og fra vejrudsigten, så kan vi begynde at så/lægge nogle af de tidlige afgrøder, og ellers så bliver der tid til det i næste uge.

Forberedelse:

Gå ind under ”Forløb” på Biologifaget (Clio Online), klik på Forløb til fællesfaglige fokusområder, og vælg så det der hedder ”Landbrug”.

Læs først det der hedder ”Til læreren”, og vælg derefter rubrikken ”Introduktion” og kig forløbet igennem herfra.

17

Natur og teknologi

Undervisningsplaner: Præsentation og diskussion.

Forskergrupper

Efter tjek-ind er der præsentation af en undervisningsplan, ved team 1 (30 minutter).

Efter det er der fokus på Natur og Teknologi: Lidt teori om, hvad det er for et fag + noget praksis; som eksempel på, hvad man kan lave af praktiske aktiviteter i NaTek på netop denne årstid vil vi lave forspiring af tomater, hokkaidogræskar, squash og salat.

Efter formiddagspausen er der fokus på forsøgsmarkerne: Nu er det på høje tid at få færdiggjort såbedet i marken, så vi kan få de tidlige afgrøder sået og lagt i jorden.

Til sidst arbejder vi videre med det teoretiske omkring forsøgsmarkerne: Skrive dyrkningsvejledning + forsøgsbeskrivelsen for hver forsøgsmark.

Jeg tænker ikke at sætte tid af til teamarbejde denne mandag, men sig til, hvis I har behov for teamarbejdstid.

Forberedelse:

Kig på forløbet ”Spirer i skolehaven” på EMU: https://www.emu.dk/modul/spirer-i-skolehaven

Læs lidt af vejledningen til undervisning i Natur/Teknologi på EMU; læs den første side i linket, fra Fagformål og siden ned: https://www.emu.dk/modul/naturteknologi-f%C3%A6lles-m%C3%A5l-l%C3%A6seplan-og-vejledning

 

 

18

Naturfag netop nu

Geografisk fokus: Fokus på et land som man synes har særlig interesse – til dels set igennem geografiens 7-kantede briller.

Aktuelt artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i felten i denne måned.

Undervisningsplaner: Præsentation og diskussion.

Efter Tjek-ind giver team 2 os ½ times indføring i en undervisningsplan på Clio Online (et forløb med et emne eller et overblik over en årsplan).

Jeg holder et lille oplæg om ”Geografisk fokus”.

Efter en kort pause går vi videre med teamarbejde: Team 2, 4 og 5 forbereder deres sidste undervisning, mens team 1 og 3 arbejder med hver deres geografiske fokus (vælg et land eller en region) og forbereder 15 minutters geografisk fokus på det til uge 23.

Efter formiddagspausen rykker vi i felten: Først er der 45 minutters naturvejledning ved team 3, og efter en pause gør vi en sidste indsats i forsøgsmarkerne, med fokus på at få det praktiske forsøgsarbejde i markerne gjort færdigt.

Kl. 12.15 mødes vi i Mindedal til tjek-ud: Hver forskergruppe fortæller på et par minutter, hvor langt de er nået og hvad der mangler, så vi får et fælles overblik over det og så jeg kan se hvad jeg skal samle op på og ordne over de næste par uger.

Forberedelse:

Hvis du har nogle ideer og ønsker til de åbne timer i uge 22, så sig til eller send mig en besked.

Kig lidt på månedens liste over aktuelle arter, og vælg nogle stykker ud, som du læser op på:

Majs artsliste: Bøg, Stilk-Eg, Ramsløg, Sødskærm, Mælkebøtte, Majgøgeurt, Landsvale, Gøg, Rørhøg, Nattergal, Den blå Libel, Kratløber, Blå Vandnymfe, Zebraedderkop, Vårmusseron, Gule Ærter, Grøn Frø, Trepigget Hundestejle, Blåmusling, Almindelig Mangeløv.

 

21

Natur og teknologi: Vejret

Undervisningsplaner: Præsentation og diskussion.

Efter tjek- ind står jeg for en opsamling og et overblik over resten af semestret, herunder fordeling af de 7 stk. 20 minutters faglige ”spots” i næste uge imellem os.

Derefter underviser team 4 i 60 minutter i det naturfaglige grundbegreb ”Vejret”, målrettet imod undervisning i Natur og Teknologi.

Efter formiddagspausen lægger team 5 ud med 30 minutters indføring i en undervisningsplan (for et helt skoleår eller for et forløb over en kortere periode) for et af de 3 fag og til brug for praktikåret.

Til sidst rykker vi alle sammen ud i forsøgsmarkerne, med henblik på at få færdiggjort forårsarbejdet her:

-        Det ”falske såbed” i majsmarken renses for ukrudt (hakkes og rives overfladisk, så der kommer færrest muligt nye ukrudtfrø med op fra dybet) og majsen sås som planlagt af majs-forskergruppen

-        Det ”falske såbed” i kartoffelmarken renses for ukrudt (hakkes og rives overfladisk, så der kommer færrest muligt nye ukrudtfrø med op fra dybet) og kartoflerne (som jeg har holdt i live i de sidste 3 uger) lægges som planlagt af kartoffel-forskergruppen

-        Det ”falske såbed” i græskarmarken renses for ukrudt (hakkes og rives overfladisk, så der kommer færrest muligt nye ukrudtfrø med op fra dybet) og hokkaidogræskarplanterne (som jeg har ompottet og passet de sidste 3 uger) plantes ud som planlagt af hokkaidoforskergruppen

-        Det ”falske såbed” i boghvedemarken renses for ukrudt (hakkes og rives overfladisk, så der kommer færrest muligt nye ukrudtfrø med op fra dybet) og boghveden sås som planlagt af Boghvede-forskergruppen.

Forberedelse:

Påklædning til at kunne arbejde ude i felten med jord, vand og planter, i løbet af tiden efter formiddagspausen.

Hvis team 4 lægger lektier ud, så lav dem. Hvis de ikke lægger noget ud, så kig på emnet ”Vejret” under naturteknologifaget på Clio Online – linket til det er: https://www.clioonline.dk/naturteknologifaget/mellemtrin/emner/vejr-og-klima/vejret/

Kig de sidste 4 ugers af semestrets undervisningsplan igennem (vedhæftet), så vi kan diskutere den på holdet.

22

Inspirationstimer: Naturvejledning, geologi og

 

Efter tjek-ind har team 1 naturvejledning i 45 minutter.

Derefter foreslår jeg at vi bruger resten af tiden på 7 stk. 20 minutters ”spot” på nogle af de vigtigste og mest grundlæggende naturfaglige grundbegreber (ud over dem som teamene har undervist i), for eksempel:

-        Fotosyntese

-        Kvælstofs kredsløb

-        Evolutionsteorien

-        Jordens opbygning

-        Klimazoner og plantebælter

-        Det danske landskab

-        Globalisering

Emil har tidligere udtrykt, at han gerne vil byde ind på noget geologi og jeg vil gerne tage 1-2 af de biologiske emner, men tænk over, om du kunne tænke dig at fordybe dig lidt i og formidle et af disse emner.

23

Geografi

Bæredygtig udvikling

2 eksempler på geografisk fokus (team 1 og team 3)

Undervisningsplaner: Præsentation og diskussion.

Forsøgsrapporter

Tjek-ind: Hvem kører med i bussen, i egen bil eller på cykel op til Egebjerg Mølle i næste uge?

Efter tjek-ind underviser team 5 holdet i 60 minutter i det naturfaglige grundbegreb ”Bæredygtig udvikling”, med fokus på undervisning i faget geografi.

Derefter er der 2 eksempler på geografisk fokus (team 1 og team 3); hvert team har et kvarter med hver deres geografiske fokus.

Efter formiddagspausen lægger team 4 ud med 30 minutters indføring i en undervisningsplan (for et helt skoleår eller for et forløb over en kortere periode) for et af de 3 fag og til brug for praktikåret.

Til sidst gør vi arbejdet med forsøgsmarkerne færdigt for denne gang: Der skrives en kort forsøgsrapport og forberedes 5 minutters præsentation af, hvor langt I er nået med forsøgsarbejdet per dags dato.

Os der ikke er beskæftigede med dette går op i markerne og luger en sidste gang.

Fra kl. 12.00 høres vi 5 minutters forsøgsstatus for hver af markafgrøderne kartofler, midsommerrug, hokkaidogræskar, majs og boghvede.

Orientering:

Fremvisning og fejring af skolehaverne

Kom og se resultatet af forårets arbejde i Lærerskolens 4 former for skolehaver - torsdag den 7. juni, fra 15.45 til 17.45.

Vi mødes i Mindedal, hvorfra vi vandrer fra have til have for at se, høre, røre og smage på hvad der foreløbig er kommet ud af vores arbejde med jord, planter, grøn dannelse og bæredygtighed.

25

Ekskursion: Svinehaverne

Efter tjek-ind tager vi på ekskursion i naturtyperne overdrev og skov, oppe i Egebjerg bakker. Vi mødes ved Egebjerg Mølle, Alpevej 36, 5771 Stenstrup.

Jeg har lejet bussen, og der er også muligt at cykle derop.

Medbring en lille turrygsæk med kaffe/the, formiddagsmad, siddeunderlag, et par felthåndbøger (egne eller lånt af Naturfags håndbogssamling) og eventuelt skiftetøj, solcreme ol.

26

Naturfag netop nu

Aktuelt artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i felten i denne måned.

Afrunding og evaluering

NB: Vi har kun timer fra 08.15 – 10.35 i dag, men jeg vil gerne tilbyde en (i denne omgang) sidste og helt og aldeles frivillig og gratis Naturen-netop-nu-tur igennem Åmosen og op og vende i skoven.

Efter tjek-ind er der først skriftlig og derefter mundtlig evaluering af semestrets undervisning i Naturfag.

Forberedelse:

Repeter semestrets undervisningsplan.

Påklædning til en rask tænketur ”Jorden rundt”.

Junis artsliste: Lind, Almindelig Hyld, Vilde Roser, Forskelligfarvet Forglemmigej, Aftenpragtstjerne, Hundegræs, Soldug, Lysesiv, Svaleurt, Tårnfalk, Løvsanger, Gransanger, Bogfinke, Den lille røde Ildfugl, Majfluer, Galhvepse, Honningurt, Snog, Fjordrejer.

 

 

Professionstræning

De 5 team:

Team 1: Naturfaglige grundbegreb = Cellen. Indføring i en undervisningsplan = uge 17. Naturvejledning = uge 18. Akvarieduks = uge 4 +14 + 21.

Team 2: Naturfaglige grundbegreb = Fordøjelsen. Indføring i en undervisningsplan = uge 18. Naturvejledning = uge 26. Akvarieduks = uge 5 + 15 + 22.

Team 3: Naturfaglige grundbegreb = Jordbunden. Indføring i en undervisningsplan = uge 8. Naturvejledning = uge 18. Akvarieduks = uge 6 + 16 + 23.

Team 4: Naturfaglige grundbegreb = Vejret. Naturvejledning = uge 8. Indføring i en undervisningsplan = uge 23. Akvarieduks = uge 8 + 17 + 25.

Team 5: Naturfaglige grundbegreb = Bæredygtig udvikling. Naturvejledning = uge 8. Indføring i en undervisningsplan = uge 21. Akvarieduks = uge 9 + 18 + 26.

Akvarieduks: Passe og pleje og observere et af de 2 akvarier i Mindedal (det som ikke blev plejet i sidste uge):

1)     Mål nitrat, nitrit og ammonium i akvarievandet én gang, først på ugen, og noter resultaterne i tabellen i akvariets notesbog.

2)     Skift 1/3 af vandet i akvariet ud med frisk, koldt vand.

3)     Fjerne trådalger + alger på ruderne + andemad på overfladen. Rengøre forruden og dækglasset udvendigt (kalk fjernes med eddike) + pudse forruden blank med avispapir.

4)     Fjern døde blade, stængler, fisk mv. fra akvariet.

5)     Tjek om filteret virker, og skyl filtermaterialet i LUNKENT vand indtil skyllevandet ikke længere bliver grumset.

6)     Gød akvarievandet med mikronæringsstoffer (og med makronæringsstoffer??) som beskrevet på den autoriserede beholder med akvariegødning efter vandskifte.

7)     Observer fiskene i akvariet og giv et bud på, hvor mange hanner, hunner og unger af guppyer der er i akvariet. Noter i akvariets notesbog. Observer hvilke former for halefinner hannerne har + fordelingen af farvepletter (eksempler) + adfærdsformer. Tegn og noter i notesbogen.

Team 1 = Alexander, Mads Brandbyge, Morten, Tina

Team 2 = Anne Ditte, Sebastian, Malene, Christian, Freja

Team 3 =Ditte, Christopher, Frederik, Reiter

Team 4 = Rasmus Krohn, Anette, Emil, Jeppe

Team 5 = Jacob, Marcell, Louise, Carlos

Metoder

Udover en række almene metoder (som undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger vi i naturfag særlig vægt på:

-        Jævnlige ture og undervisning ude i naturen året rundt

-        forsøg og eksperimenter i laboratoriet og i forsøgsmarkerne

-        at de studerende udvikler underviserrollen ved at undervise holdet og få feedback

-        at undervisning og læring bliver til i dialog og i fællesskab imellem læreren og de studerende

-        naturhistorien, hvor centrale begreber formidles i en fortællende form, med udgangspunkt i en konkret art (se artslisten nedenfor)

Oversigt over forsøg

Emne

Underemne

Forsøg

Kilder

CO2

Fotosyntese

Fotosyntese, ånding og kulstofkredsløb Ø, En gas fra planter D

A = Arbejdsbog til biologi for gymnasiet og HF

C = Clio Online

D = Din bog om Naturen… med 88 forsøg du selv kan lave

H = High on juice – drik dine grøntsager

HA = Havenyt.dk

M = Menneskets Biologi – grundbog i biologi 2

S = Skoven-i-skolen

SDU = SDU.dk; Forsøg til bakterier i iltfattige zoner.

W = Weekendavisen, sektionen faktisk, 16. oktober 2015

Ø = Økologi – grundbog i biologi 1

Gæring

Forsøg med gæring Ø, Surkål HA

Klima mv.

Kødforbrug og Klimabelastning C, Planternes rolle i Carbons kredsløb C, Kuldioxidslik SDU, Kuldioxid fra rådnende planter SDU,

Brænd en pind og lær om fotosyntese og klima S

 

Cellen

Mikroskopi

Mikroskopet og iagttagelser af celler og encellede organismer A

Bakterier

Dyrk Bakterier C, Bakterier på mobil C, Vask Hænder Test C

DNA

Se dit eget DNA/Et løgs DNA C

Fordøjelsen

Makronæringsstoffer

Påvisning af Stivelse C, Påvisning af Protein C

Afbrænding af peanut og af sukkerknald SDU.

Enzymer

Spytamaylases nedbrydelse af stivelse M

Enzymforsøg med bromelin fra ananas A

Fordøjelsessystemet

Surhedsmåler W, Saftpresser H

 

Artslisten

En liste over årets udvalgte arter, som man læser op på alt efter ambitionsniveau og forhåndskundskaber, og som vi løbende følger op på i undervisningen.

Formålet med artslisten er at give et bredt, grundlæggende artskendskab, som dels er en central del af det at være naturfagslærer, og dels er et godt udgangspunkt for fortællende formidling og repetition af en lang række centrale naturfaglige begreber, som for eksempel klassifikation, evolution, opbygning, fysiologi, tilpasning, biotoper, økosystemer, indholdsstoffer og sundhed.

Grundlæggende kan man sige at opgaven er at kunne kende arten ud i naturen + at kunne fortælle (noget af) dens natur- og kulturhistorie på en interessant og inspirerende måde.

Januar: Taks, Ask, Almindelig Hestekastanje, Vorte-Birk, Rød-El, Tusindfryd, Skovsyre, Lægekokleare, Gærdesmutte, Rødhals, Allike, Vintermyg, Judasøre, Fløjlsfod, Rug, Grønkål, Ræv, Vandmand, Lav, Granit.

Februar: Hassel, Grå-Pil, Almindelig Hyld, Nordmannsgran, Skov-Fyr, Brændenælde, Ringdue, Natugle, Solsort, Musvit, Gråspurv, Sølvkræ, Lille Husedderkop, Østershat, Vinterporrer, Vintergæk, Hare, Rådyr, Egern, Sandsten.

April: Almindelig Røn, Europæisk Lærk, Slåen, Skvalderkål, Hulrodet Lærkespore, Engnellikerod, Sanglærke, Stær, Råge, Rørdrum, Citronsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Honningbi, Stikmyg, Morgenfrue, Hestebønne, Sukkerroe, Boghvede, Brun Frø, Lille Vandsalamander.

Maj: Bøg, Stilk-Eg, Ramsløg, Sødskærm, Mælkebøtte, Majgøgeurt, Landsvale, Gøg, Rørhøg, Nattergal, Den blå Libel, Kratløber, Blå Vandnymfe, Zebraedderkop, Vårmusseron, Gule Ærter, Grøn Frø, Trepigget Hundestejle, Blåmusling, Almindelig Mangeløv.

Juni: Lind, Almindelig Hyld, Vilde Roser, Forskelligfarvet Forglemmigej, Aftenpragtstjerne, Hundegræs, Soldug, Lysesiv, Svaleurt, Tårnfalk, Løvsanger, Gransanger, Bogfinke, Den lille røde Ildfugl, Majfluer, Galhvepse, Honningurt, Snog, Fjordrejer.

Lærerens forventninger til dig som studerende

-        at du sætter dig grundigt ind i undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at leve i formålets ånd og arbejde hen imod målsætningen

-        at du forbereder dig til timerne som beskrevet i undervisningsplanen (suppleret af den ugentlige opdatering på Viggo), og deltager opmærksomt og aktivt i timerne

-        at du komme stabilt til timerne og ved fravær melder afbud på Viggo så vi har det med til dagens tjek-ind.

Kilder til viden

Om undervisningen i linjefaget Naturfag:

www.naturfagsundervisning.dk

Om artskendskab og naturformidling:

”Træer og Buske i landskabet”, Vedel og Møller, Politikens Håndbøger 2013.

”Fuglene i Danmark”, Meltofte og Fjeldså,

”Spis Vilde Planter”, Agerbo og Nissen, Gyldendal 2013.

”På jagt efter små dyr i vandet”, Peter Nielsen, Gyldendal 2008.

”Natur 18 Lommekalenderen”, Forlaget Rhodos.

www.fugleognatur.dk

Om hvad der er aktuelt indenfor naturvidenskaben

www.videnskab.dk             (bliv abonnent på nyhedsbrevet)

Weekendavisens videnskabstillæg: ”Ideer” og ”Faktisk” (for børn)

 

Lærebøger

 

”Biology”, Pearson International Edition, Campbell & Reece m.fl., jeg gennemgår stoffet ud fra 10. udgave.

“Grundbog i biologi 2 – Menneskets biologi”

”Vi og vore omgivelser – bind 2: Menneskets fysiologi”

 

Faglige oversigtsbøger

 

”Hjælp dit barn med biologi, kemi og fysik – en visuel guide til grundskolen og gymnasiet” (Carol Vorderman)

”Jorden have-kontinenter-univers”, Viden om Verden serie.

 

Om at finde viden om et geografisk fokus

 

www.globalis.dk

www.123fakta.com

www.nationalgeografic.com

www.census.gov   

The World Factbook – hjemmeside lavet af CIA om 267 lande i verden

https://atlas.media.mit.edu/en...

Om undervisning i skolefagene:

www.biologifaget.dk

www.geografifaget.dk

www.naturteknikfaget.dk  

http://testoteket.danishsciencefactory.dk/

www.filmkompagniet.dk

 

Andet til inspiration for undervisningen:

 

                                                                                      

Skabelon for et geografisk fokus

 

Vælg et land (eventuelt et område i et land), som I finder særligt interessant at dykke ned i og undervise i – og gerne et som har været lidt oppe i nyhedsstrømmen – og forbered en guidet tur på 45 minutter til det land for resten af os, set igennem geografiens 7-kantede briller:

 

-        Beskrivelse af landet, regionen og området ud fra geografiske kort og nøgletal

-        Klima

-        Landskaber, jordbund, sten og mineralforekomster

-        Flora, fauna og landbrug

-        Befolkningen

-        Samfundsstrukturen

-        Globalisering og bæredygtighed

 

Ideer til et geografisk fokus

Mali:Danmark har en mindre millitær styrke der; hvorfor det og hvad er der for et land?

Nigeria: Om relativt få år har Nigeria en større befolkning end USA (!), de har en blomstrende, alternativ filmproduktion, indtil for nylig også en blomstrende økonomi; hvad er det for en demografi, naturressourcer mv. som ligger bag det?

Kina, området omkring Beijing: Massiv luftforurening – hvad sker der i det område? Hvorfor vil Kina ikke længere aftage alt vores plastikaffald? Passer det at bierne er forsvundet fra nogle landbrugsområder, så de selv må bestøve blomsterne? Og hvorfor synker flere megabyer langs kysten flere decimeter om året?

Venezuela: Rekordstor inflation – kaos og anarki; hvordan kan et land med så store naturressourcer komme så vidt?

Tyrkiet: Hvad er det for et land og hvad betyder dets geografiske placering for dets aktuelle situation? Er det europa eller lilleasien? Hvordan går det med turistindustrien?

Polen: Er det unge demokrati der i fare? Hvorfor arbejder polakkerne i Danmark og i London? Hvilken betydning kan landet få for bevarelsen af truede europæiske arter og naturtyper?

Rusland: Er det egentlig en nationalstat – eller er der nærmere en verdensdel? Er Rusland en del af Europa? Hvad betyder olien, gassen, de enorme arealer i Sibirien, mindretallene mv. aktuelt?

Californien: Verdens 6. største økonomi – og en af de grønneste. Ramt af årelang tørke og USA’s største landbrugsområde – hvad er geografien bag den delstat?

Lidt læringsteorien bag undervisningen

Dr. William Glassers læringsteori: Læringspyramiden (se det lille billede øverst på siden).

Ingvar Haubjerg Nielsen

Undervisningsplan 2. årgang, beskårede version