Om at indrette, passe og bruge et akvarium i undervisningen

Temaakvarier

De 5 faste skoleakvarier på Lærerskolen har hver sit tema:

Nr.

Tema

Fisk

Indretning

1

Neonfisk – de glødende juvelfisk fra rio Negros mørke vande…

Karakterart: Almindelig neonfisk, Paracheirodon innes, i en stor stime.

Øvrige faste arter: Guppy.

Eventuelle arter:

Mørkt bundlag og sort baggrund.

Tæt beplantning (den ene halvdel af beplantningsplanen) under spotlys, resten svagt eller ikke belyst.

Indstil termostaten på 22 grader.

2

Labyrintfisk – de trækker vejret igennem en labyrint og opfostrer deres unger i en vuggestue af skumbobler…

Karakterart: Kampfisk Betta Splendens. 1 han til 2-3 hunner.

Øvrige faste arter: Guppy.

Eventuelle arter: Dværggurami.

Varmt vand – stil termostaten på 26 grader, Meget lys (3 lysstofrør) og frodig bevoksning.: Brug beplantningsplanen.

Svag vandbevægelse.

3

Guppyer – oplev et utal af verdens mest populære akvariefisk..

Karakterart: Guppy, Poecilia reticulata, i flere forskellige varianter.

Øvrige faste arter: Pansermaller (minimum 5 eksemplarer).

Følg beplantningsplanen.

22 grader.

Svag vandbevægelse.

4

 Levendefødende fisk – et univers af kurtisering og med unger fra gulv til loft…

Karakterart: Sværddrager, Xiphophorus helleri, 1 han til flere hunner.

Øvrige faste arter: Guppy

Eventuelle arter: Andre arter indenfor familien af ungefødende tandkarper – dog ikke platy’er (de parrer sig med sværddragerne og skaber hybrider)

Følg beplantningsplanen.

24 grader.

Kraftig belysning.

Stort filter.

5

Det åbne akvarium – tropiske fisk, som kan oversomre i havedammen

Karakterart: Pragtbarbe, Barbus conchonius, i en stime.

Øvrige faste arter: Guppy.

Eventuelle arter: Tigerbarber, zebrafisk

 

Tætte bevoksninger  og ellers masser af fri svømmeplads.  Lille filterpumpe til at skabe en strøm i akvariet.

Lunkent vand – stil termostaten på 20 grader til at starte med og sæt den senere ned til 18 grader

Overdækning til at begrænse fordampningen.

5

Opsamlingsakvarium – for alle de fisk og planter, som ikke passer ind i temaakvarierne

Guldfiskene, de ålelignende fisk, platyerne, scalarerne og hvad der nu måtte være til overs i akvarierne

Akvariet indrettes så smukt som muligt med de planter, som man nu har – brug de principper som jeg har beskrevet og brug det ark papir, som I får om indretningen af et smukt akvarium.

24 grader, stort indvendigt  filter.

Baggrund for eksempel af sort plastiksæt.

Flamingo under og dækglas over.

Moderat belysning.

 

Hvert team har 100 kr. til at købe nye fisk af karakterarten.

 

Udvikling af nye temakvarier

 

I starten af 2011 er jeg begyndt at udvikle et nyt temaakvarium til brug i undervisningen på Lærerskolen – og forhåbentlig også til inspiration for brugen af akvarier i undervisningen i økologi og bæredygtighed ude i skolerne.

Her på denne side vil jeg skrive ideer og erfaringer med projektet ned over det næste lille års tid, idet planen er at teste akvariemodellen frem til cirka november 2011, hvor jeg vil begynde at bruge den i undervisningen.

Ide:

Ideen er at lave en detaljeret plan og vejledning for opbygningen og driften af et akvariemiljø, som elever og undervisere uden særlige forudsætninger vil have gode chancer for at få til at fungere og opleve som smukt, spændende og fuldt af muligheder for at opleve og lære om naturen indendørs i klasseværelset i vinterhalvåret.

Miljøet:

Lunkent ferskvand (20 grader), moderat kraftig belysning, i et akvarium på godt 100 liter.

Dyrelivet i akvariet:

Fiskene er valgt ud fra kriterier om skønhed, hårdførhed, yngledygtighed, underholdningsværdi og læringsmuligheder – samt ikke mindst evnen til at kunne trives og ”oversomre” i havedammen, mens skolen holder sommerferien.

Jeg vælger så små arter som muligt, fordi muligheden for at give dem et optimalt miljø er meget større – og fordi små fisk i et akvarium alt andet lige ser meget mere naturligt og magisk ud.

Foreløbig er planerne at befolke akvariet med: Almindelig neon, Guppy, Platy, Hvid Sky bjergs fisk.

Beplantningen af akvariet

Planterne er valg ud fra at de passer til miljøet, er hårdføre og nemme at passe – uden at komme til at virke som ukrudt i akvariet.

Foreløbig arbejder jeg med en beplantningsplan bestående af Sværdplanter (Echinodorus sp. ), Vandpest, Hornblad (Ceratophyllum sp.),  Ludwigia, Hygrophilia sp og Anubias sp.

Jeg overvejer også at eksperimentere med at dyrke nogle af planterne i lerurtepotter, fordi man så kan give dem et godt næringsrigt substrat at vokse i, uden at få substratet blandet rundt i det øvrige grusbundlag – og fordi man så kan dyrke arter som Vallisneria sp. uden jævnligt at skulle luge ud i dem, fordi de breder sig ind i akvariets andre bevoksninger

 

 

Skoleakvariet

- en lidt mere detaljeret vejledning i at anlægge og drive smukke akvarier i biologisk balance

 

Udfordringen ligger i at kunne opbygge - og ikke mindst vedligeholde - et smukt og spændende akvarium i biologisk balance.


Hvad skal vi bruge af materialer?


-          et  akvarium (rens og pus glasset forsigtigt og find dækglas hvis lampen ikke dækker akvariet helt)

-          akvariegrus (skyl det grundigt; til skyllevandet er helt rent)

-          akvarielampe (gør den ren og tæt eventuelle huller i den)

-          akvarieplanter: for eksempel Hornblad, Vandpest, Vallisneria og Cryptocoryner

-          papir til baggrund (madpapir) og til plancher

-          diverse dekorationsmaterialer:

o        sten fra naturen (ikke store sten (max. som en knyttet hånd), ikke skarpe sten og ikke kalksten)

o        rødder (ikke fra naturen, men fra kassen i naturværkstedet)

-          et tænd-sluk-ur med en dagslængde på 12 timer

 

Derudover kan man få brug for:

-          vandtestsæt (ligger under det sorte bord)

-          ketchere (står bag døren)

-          plastikakvarier med røde/blå låg til at transportere dyr hjem i

-          hvide plastikbakker til at se og sortere i de fangne dyr

-          små fiskenet (i kasse under sorte bord)

-          rudeskrabere (i kasse under sorte bord)

-          håndbøger ( i reolen med håndbøger)

-          farver og tush’er

 

Start med at rengøre tomme akvarier forsigtigt med vand og børste. Hvis I må bruge sulfo så skal det skylles omhyggeligt væk bagefter. Fjern kalkpletter på ruder og dækglas med lidt eddike eller sprit.

 

Vær meget omhyggelige med at akvariet kommer til at stå på et plant, rent (uden småsten!) underlag; læg om muligt et underlag af flamingo ol. under akvariet.

 

Fyld rent, skyllet grus forsigtigt i bunden (ikke ridse eller knække glasset) – gruset skylles igennem en si indtil skyllevandet er helt rent. Brug kun een slag grus (samme størrelse og farve) og undgå helt at blande forskelligt grus, så vi kan bruge det igen en anden gang. Læg gruset så det skråner pænt op fra forruden og mod bagruden. Fyld akvariet med vand fra hanen til vandet står cirka 10 cm fra kanten. Vandet skal være cirka 20 –24 grader varmt: De planter vi bruger kræver vandtemperaturer mellem 20 og 30 grader, så lad være med at lægge ud med at ødelægge dem ved at komme dem i koldt vand...

 

Hvad skal der bruges af teknisk udstyr?


Hvad angår teknisk udstyr kan vandhulsakvarier køre uden brug af varmelegeme og filter, fordi de smådyr I skal befolke akvarierne med hverken griser ret meget eller har et stort iltforbrug - men hold øje med temperatur og ammonium-indholdet (indikator for forureningsgraden i akvariet) i vandet og hvis den første falder under cirka 20 grader og der kommer målbare mængder af det sidste så må vi overveje at skifte noget af vandet eller koble mere teknik på for at bevare den økologiske balance i systemet. Målet er dog hele tiden at få økosystemerne til at balancere med brug af så lidt teknik som muligt.


Tropiske akvarier kræver varmelegemer, filtre og lys for at se smukke og og fungere optimalt. Husk at tjekke udstyret omhyggeligt igennem, både hvis i overtager et etableret akvarium og hvis I etablerer et nyt. Sørg for, at udstyret er rent, fungerer og placeres på en så diskret og praktisk måde som muligt.


Hvordan får vi det til at se smukt ud?

 

Når der er styr på det tekniske skal akvariet indrettes med planter, sten og rødder. Lav først en plan for indretningen, for eksempel ved at skitsere (tegne) en grundplan + et kig gennem akvariets forrude. Læs reglerne for æstetik her nedenunder og prøv Jer frem til I synes at det ser smukkest ud.

 

Et akvarium opleves ligesom en tekst fra venstre mod højre; der skal ske noget der fanger øjet (f.eks. en trærod eller en smuk sten) i det gyldne snit i akvariets længdeakse. Det gyldne snit er enten

1)       akvariets længde i cm divideret med phi (1,618); hvis man for eksempel vil placere en trærod i det gyldne snit i et 80 cm langt akvarium, så skal den placeres 80: 1,618 = 50 cm henne ad forruden, regnet fra det venstre hjørne.

2)       akvariets forrude delt op i 9 lige store felter (3 kolonner og 3 rækker). De steder hvor linierne krydser hinanden kaldes også for det gyldne snit og er de bedste steder til at placere de smukkeste planter, sten og rødder som I har .

 

Planter, sten (selvfundne) og trærødder (købte) placeres grundlæggende således: Små planter forrest, store planter bagved og i siderne. Planterne plantes i få store grupper, med et ulige antal planter i hver gruppe. Det er også smukt med en variation mellem grupper af planter og åbne pladser eller områder i akvariet.


Kunsten at skabe smukke akvariemiljøer er for eksempel blevet udviklet af japaneren Takashi Amano; jeg vil anbefale at finde nogle af hans billeder på nettet og lade sig inspirere af dem.

 

Brug kun tropiske akvarieplanter i akvarierne  – kom altså ikke planter, mudder eller trærødder fundet i vandhuller ude i naturen i  akvariet, men kun dyr herfra – ellers bliver det for vanskeligt at holde styr på den biologiske og æststiske balance i akvariet.

 

Tag gerne en tur på stranden med venner eller familie i weekenden  for at finde nogle smukke sten til jeres akvarium. Når akvariet er indrettet bedst muligt med planter, sten og rødder kan I vælge at hælde et par kopfulde vand fra en dam i akvariet: Derved poder I akvariet med de kvælstofomsættende bakterier, der er nødvendige for at få kvælstofkredsløbet – og dermed næringsstofbalancen – til at fungere. Så fyldes akvariet næsten helt op til randen med postevand og der sættes lyskasse eller dækglas på. Akvarielampen tilsluttes et tænd-sluk ur med en daglængde på 12 timer.

 

Til sidst laves en passende baggrund af malet madpapir, pap, karton eller hvad I nu måtte foretrække. Meningen med baggrunden er dels at undgå at man ser lige igennem akvariet og ind på tapet, ledninger mv. og dels at kompensere for at vandet i akvariet ”sluger” en stor del af den faktiske dybde i det, således at det let kommer til at se smalt ud.

 

Prøv at lave baggrunden i ”undervandsfarver” – afdæmpede grønne, grå og brune nuancer. Sandsynligvis virker det bedst med utydelige og udflydende mønstre frem for egentlige tegninger af rødder, blade – eller måske er netop en kombination af dette det bedste og smukkeste? Man kan også lave en baggrundskasse monteret med tagrør, trærødder ol. i. Endelig kan I også overveje at placere et spejl bag akvariet, således at dettes indhold af planter mv. dobles op.


Et akvarium, hvor der vokser tær med alger på ruderne eller imellem planterne ser sjældent smukt ud. Rens omhyggeligt og forsigtigt (ikke ridse!) akvariet for trådalger imellem planterne og for alger på ruderne, som minimum på forruden.


Hvordan opretholder man den biologiske balance i akvariet?

 

Hvert team laver en serie målinger af vandkvaliteten i akvariet. Som jeg vil gennemgå i de teoretiske oplæg så kan man sige at der er en god vandkvalitet/økologisk balance i akvariet når

 

-          KH (karbonat-hårdheden) ligger mellem 4 og 12

-          PH (syre-baseligevægten) ligger mellem 6,5 og 7,5

-          CO2 (kuldioxid) indholdet ligger mellem 10 og 30 milligram/liter

-          NH4+ (ammonium) er 0

-          No3- (nitrat) er 0

 

Mål disse 5 faktorer jævnligt igennem forløbet og  skriv tallene op i logbogen. I kan også overveje at offentliggøre tallene på en gul klæbeseddel på akvariet – ligesom butikkerne skal gøre med fødevarekvaliteten J ...

 

Mængden af CO2 i vandet findes lettest ved at aflæse den i en tabel, der viser sammenhængen mellem KH, pH og CO2. Der ligger sådan en tabel på Tropica’s hjemmeside, se www.tropica.dk : Klik på Akvaristik i menulinien foroven, klik dernæst på Vandplanternes biologi i menulinien i højre side, så kommer der en række underpunkter frem, hvoraf I vælger CO2 i ferskvand.


Hold specielt øje med PH-værdien i økosystemet, når I har fået det indrettet og sat i gang. Kort fortalt er historien, at hvis PH stiger over 7, så omdannes en del af den i sig selv relativt harmløse forureningsindikator ammonium til den giftige gasart ammoniak, hvorfor man i så tilfælde må gribe til at skifte noget (1/4, evt. op til 1/3) af vandet for at bevare den økologiske balance i det.

 

Det er i det hele taget en god ide jævnligt at skifte 1/4 af vandet i akvariet ud med frisk vand af samme temperatur - for at opretholde en optimal kemisk balance og for at de ser så smukt som muligt ud.


Ligeledes fjernes døde blade, foderrester og ekskrementer jævnligt fra bunden.

Amazon-akvariet

 

Dette akvariums økosystem indrettes og befolkes, så det – på en smuk og spændende måde - kommer til at illustrere et lille udsnit af verdens største ferskvandsområde: Amazonas.

 

Fiskebestand:

Fiskebestanden består af 2 interessante og hårdføre fiskefamiler fra området; Ungefødende tandkarper og pansermaller (Corydoras). Ungefødende tandkarper er arter som guppy, sværddrager og blå limia, der udmærker sig ved at være smukke, livlige og hårdføre arter med en interessant adfærd.

 

Planter:

Akvarierne plantes til med amazon-sværdplanter (Echinodorus), vandpest (Egeria Densa) og hornblad (Ceratophyllum demersum) eller Cabomba.

 

Ellers er vejledningen for dette økosystem den samme som for vandhulsøkosysemet.

 

Strandbredsakvariet

 

Dette økosystem indrettes, så det på en smuk og spændende måde kommer til at illustrere livet på det lave vand nær kysten.

 

Sten, grus, sand, planter (tang) og dyr hentes ude fra en strand og anbringes i akvariet.

 

Der kommer en nærmere vejledning til, hvordan man indretter og passer dette økosystem – men de store linier er som under vandhulsakvariet.

Skoleakvariet som model-økosystem

-         praktiske øvelser i økologiske studier

 

I dette forløb er det meningen at stille nogle grundlæggende spørgsmål til de økosystemer (vandhuller eller akvarier), som vi undersøger og arbejder med:

 

Hvor mange forskellige arter er der?                                 (biodiversitet, klassifikation)

Hvordan lever de ifht hinanden?                                       (fødenet, nicher, habitater)

Hvorfor ser de sådan ud?                                                 (evolution og genetik, intelligent design)

Hvilket miljø lever de i?                                                    (vandkemi, stofkredsløb, lidt fysik)

Hvorfor gør de sådan?                                                                           (adfærdsbiologi)

 

For at få en mere konkret fornemmelse af, hvordan man i praksis studerer et økosystem, har jeg lave 2 tropiske akvarier, som I kan øve Jer på først:

 

1)       Hvor mange forskellige arter lever der i akvariet?

a.        Af planter?

b.       Af fisk?

c.        Andre organismer?

2)       Hvordan lever de i forhold til hinanden?

a.        Er der nogen fødekæder eller fødenet i akvarierne?

b.       Hvilke nicher [1] udfylder fiskene?

c.        Hvilke habitater [2] lever de i?

3)       Hvorfor ser de sådan ud?

a.        Hvordan ser pansermallernes mundomgivelser ud? Tegn! Hvad kan det være en tilpasning til?

b.       Hvorfor har guramierne så lange føletråde? Hvad bruges de til? Hvilket miljø er de mon udviklet i?

c.        Hvor mange forskellige farver findes der på guppyerne? Hvorfor har de de farver?

d.       Hvilke haleformer findes der blandt guppyerne? Hvorfor?

e.        Hvilke af fiskearterne er et resultat af naturlig selektion – og hvilke af kunstig selektion?

4)       Hvilket miljø lever de i? Brug et vandtestsæt til at undersøge:

a.        Hvor meget ammoniak/ammonium (NH3/NH4) er der i vandet?

b.       Hvor meget nitrit (NO2)?

c.        Hvor meget nitrat (NO3)?

d.       Hvor meget fosfat (PO4)?

e.        Hvor surt eller basisk er vandet (pH)?

f.         Hvor blødt eller hårdt er vandet (dH)?

5)       Hvorfor gør de sådan? Iagttag fiskene i akvarierne og beskriv eksempler på:

a.        Fødesøgningsadfærd

b.       Flokadfærd

c.        Agressiv adfærd

d.       Seksuel adfærd

Ingvar



[1] Den rolle arten har i et økosystem, f.eks. algeæder eller top-rovdyr

[2] Det sted hvor arten lever i økosystemet,  f.eks. bunden eller overfladen

Ideer og inspiration til akvariet i undervisningen

- nanoakvarier: Er det sidste nye indenfor akvariehobbyen. Det går ud på at lave landskaber i ganske små akvarier på 8-10 liter. Prøv f.eks. at bruge små mosbegroede sten fra naturen i sådanne vandhulsakvarier; efter min erfaring kan mos både overleve og  gro under vand - og så se de smukke ud fra starten. Af dyr kan man eventuelt have tilsvarende ganske små dyr - prøv f.eks. med daphnier, cyclops eller de interessante vandbændebidere.

- Natursyn på P1 havde den 15 marts 08 en interessant udsendelse om akvarieplanter mv. - se eventuelt mere på http://www.dr.dk/p1/natursyn

 

Akvariet som model-økosystem


Indretning:

Dette akvarium er indrettet som et model-økosystem, så det kan bruges i biologi- og natur&teknikundervisningen til at lade eleverne opleve centrale begreber i biologien med egne sanser og hænder. Meningen er altså at gøre abstrakte begreber som fotosyntese, stofkredsløb, Ph, genetik, diversitet, evolution mm. konkrete og dermed mere forståelige. Endelig er meningen også at skabe et smukt og facinerende livsrum i biologilokalet, som af sig selv tiltrækker opmærksomhed, indbyder til observation af livet i det og vækker en række spørgsmål som læreren kan bruge som et naturligt afsæt for undervisningen.


Praktiske opgaver:

  • rense forruden for alger og kalkpletter

  • rense filteret (skylle i lunkent vand)

  • trimme bevoksningerne så de ser pæne ud

  • skifte 1/4 af vandet ud med frisk vand af samme temperatur

  • se efter om fiskene trives

  • notere i akvariets logbog (vandtest, udført pleje, observationer af adfærd, yngel, vækst mv.)


Praktiske forsøg:

  • måle mængden af nitrit og nitrat i vandet med et almindeligt vandtestsæt.

  • måle Ph, evt vha en datalogger

  • montere et CO2-anlæg på akvariet, så vi kan måle og observere hvad der sker når mængden af CO2 i et økosystem øges – og perspektivere dette til diskusionerne om drivhuseffekten i det globale økosystem

  • tælle op og notere i log’en hvor mange fisk der er af de forskellige arter og køn

  • observere fiskenes adfærd og skrive interessante observationer ned i log’en

 

Vandhulsakvariet


Indretning:

Dette akvarium skal indrettes som et vandhulsakvarium. Det beplantes med Vallisneria i begge hjørner og Hornblad som flydeplante. Foran i det åbne område placeres en flad sten og en trærod så dekorativt som muligt. Der skal ikke monteres varmelegeme eller filter i akvariet, da det kun skal bruges til små dyr i kortere perioder.


Praktiske opgaver:

Akvariet tømmes for fisk, rejer og planter; fiskene og rejerne sættes over i modeløkosystem-akvariet og alle planterne undtagen (Vallisneria og Hornblad) flyttes hen i det andet 54-liters akvarium.


Gruset tømmes ud og skylles igennem til det er rent og selve akvariet rengøres forsigtigt og omhyggeligt for alger og snavs.


Til sidst kommes det rengjorte grus i igen, der hældes tempereret vand i og akvariet indrettes som beskrevet ovenfor.


Husk at notere hvad I har gjort og evt . iagtttaget i log’en.


Praktiske forsøg:

  • hente lidt frøæg i mosen i marts og fodre haletudserne op til frøer

  • fange et par salamendre i april og forsøge at få dem til at yngle

  • lave en fødekæde i akvariet med vandbænkebidere og vandedderkopper

  • fange og studere nogle af de forunderlige og facinerende livsformer der findes i et vandhul