Individuelle
evalueringssamtaler i Balancen
Samtalen har 3 fokuspunkter:
1)
Hvordan går det med dit fremmøde,
dit engagement (i timerne og i forberedelsen til timerne) og din trivsel?
2)
Hvordan er status for dit faglige
niveau ift. målsætningen for Balancen?
a.
Hvad mestrer du (næsten) allerede?
b.
Hvilke områder har du især brug for
at arbejde med?
c.
Hvordan vil du konkret træne
vedholdende og målrettet for at nå målet?
3)
Aftaler: Under dette punkt kan vi
eventuelt lave aftaler imellem os to om, hvad du konkret arbejder på at blive
bedre til og hvordan du kunne gøre det.
Målsætningen
for Balancen
Balancen
mål er, at den enkelte studerende bliver mærkbart
bedre til:
-
At kunne glæde sig over naturen i
hverdagen, forholde sig til naturen som vores livsgrundlag og bruge den som et
anderledes undervisningsrum (naturmålet).
-
At kunne forholde sig til sin egen og til
sine elevers sundhed, udvikling og trivsel, på et så frit, åbent og oplyst
grundlag som muligt (sundhedsmålet).
-
At kunne træde frem som lærer og som leder
- med mindre anspændthed og stress, til
fordel for mere ro, nærvær og overblik - såvel i klasseværelset som udendørs (professionsmålet).
alt
sammen med særligt sigte på et mere bæredygtigtprofessionelt liv; i første omgang et professionelt liv som
lærerstuderende og på længere sigt et professionelt liv som lærer.
Midtvejsevaluering
i Balancen efterår 2017
Navn:
Denne evalueringsmetode består af 5 hovedpunkter og forudsætter,
at du har læst undervisningsplanen igennem igen og deltaget aktivt i
undervisningen. Formålet med evalueringen er at optimere undervisningen
fremadrettet og at du samtidig træner
centrale almene lærerfærdigheder - som at lave præcise udtalelser og begrundede
vurderinger. Tag dig tid til at tænke efter inden du svarer og aflever evalueringsarket
til mig i timerne eller som besked på Viggo.
Evaluering
i form af vurderinger på en skala (
Skala:
1=Meget lille, 2=lille, 3=ok/tilfredsstillende, 4=høj, 5=meget høj )
I hvor
høj grad har du generelt oplevet glæde og trivsel i Balancens timer?
I hvor
høj grad har du fået forberedt dig på timerne som beskrevet i ”lektierne” på
Viggo?
I hvor
høj grad regner du på nuværende tidspunkt med at du vil nå målsætningen for
Balancen?
I
hvor høj grad oplever du det at skulle have Balancen som relevant og
meningsfuldt i en læreruddannelse?
Evaluering
i form af målrettet personlig udvikling
(Skriv
ting, som du åbent vil tale om med mig og dine medstuderende)
Hvilke 3-5 kendetegn anser du for dine største styrker ift.
at blive en god lærer i de frie skoler?
Hvilke 3-5 kendetegn ville du ønske at slippe af med, ift.
at blive en god lærer i de frie skoler?
Evaluering
i form af refleksionsspørgsmål:
(skriv stikord/korte
sætninger)
Hvad er det vigtigste du har lært i Balancen indtil nu?
Hvordan har Balancen bidraget til din personlige udvikling
imod at blive en god studerende og på længere sigt en god lærer?
Hvis du skulle forklare din
bedstemor/barndomsven/statsministeren i én sætning, hvad ”Balancen” som
fællesfag i læreruddannelsen er for noget, hvordan vil det sætning så lyde?
Evaluering
i form af personlig feedback til læreren som lærerperson
Skriv et par sætninger om, hvordan du har set/hørt/oplevet
mig som lærer; et par sætninger, som efter din vurdering vil kunne hjælpe og
inspirere mig til at optimere mit professionelle arbejde som lærer.
Hvad kunne jeg gøre anderledes?
|
Evaluering
i form af ideer og forslag
Her er du velkommen til at komme med konkrete, begrundede
forslag (stort og småt) til den fremtidige undervisning i Balancen:
Evaluering ud fra
undervisningsplan
-
Lav et bud på en undervisningsplan for
Balancen efterår 2018, baseret på jeres erfaringer, ideer og holdninger og ud
fra hvad I kan blive enige om i teamet
-
( denne evalueringsform er
fremadrettet og har fokus på at optimere det der fungerer godt og på at få nye,
velbegrundede ideer med bred opbakning til at erstatte det der ikke gør)
Formål
for forløbet
Formålet med forløbet er at sætte fokus på et sundt og bæredygtigt professionelt liv i
balance, hvilket i Balancens sammenhæng vil sige et liv i en vis grad af
balance med sig, med andre mennesker og med naturen, såvel her og nu som
lærerstuderende på Lærerskolen og som inspiration og forberedelse til livet som
lærer ude i de frie skoler.
Derudover er formålet at bevidstgøre de studerende om en undervisning og et
læringsmiljø inspireret af traditionen efter Grundtvig og Kold.
I Balancen vil det sige, at vi arbejder på at fremme en alsidig personlig udvikling i retning at af blive mere bevidste
og hele mennesker, der har den faglige og menneskelige styrke til - i åben,
kritisk og ligeværdig dialog med dem vi underviser - at kunne planlægge,
gennemføre og evaluere en undervisning af
høj kvalitet og med fokus på det oplivende, på det livsoplysende og på ved
fælles kraft og personligt engagement at skabe det bedst mulige.
Har I nogle konkrete tilføjelser eller ændringsforslag til formålet? Hvis
I har, så skriv det her – og begrund
didaktisk, hvorfor I mener at det kunne gøre formålet for Balancen bedre:
|
|
Målsætning
for forløbet
Målet for forløbet er at den enkelte studerende aktivt
tilegner sig indsigt, viden og færdigheder om natur og om sundhed på et alment
anvendeligt, professionsrettet niveau svarende til en videregående uddannelse –
og målrettet træner i at udvikle sin faglige formidling, didaktiske refleksion
og professionsidentitet i en sådan grad, at man kan fungere som en kompetent
lærerstuderende og pålidelig samarbejdspartner her på Lærerskolen, samt begynde
at forberede sig på kunne løfte de arbejdsopgaver som livet som lærer i de frie
skoler byder på.
Har I nogle konkrete tilføjelser eller ændringsforslag til målet? Hvis I
har, så skriv det her – og begrund
didaktisk, hvorfor I mener at det kunne gøre målet for Balancen bedre:
|
|
Indhold
(Hvad skal vi arbejde med i Balancen
efterår 2014 – og hvornår skal vi gøre hvad?Tag gerne udgangspunkt i
undervisningsplanen for jeres eget forløb, men I må også gerne frit og nyt)
Uge
|
Indhold i overskrifter og stikord
|
Særlige bemærkninger
|
36
|
|
|
37
|
|
|
38
|
|
|
39
|
|
|
40
|
|
|
41
|
|
|
Efterårsferie
|
|
|
43
|
|
|
44
|
|
|
45
|
|
|
46
|
|
|
Revyuge
|
|
|
48
|
|
|
49
|
|
|
50
|
|
|
51
|
|
|
Juleferie
|
|
|
|
|
|
Metoder
Metoderne kan både ses som en træning af de studerendes almene lærer
færdigheder og som de redskaber, der giver resten af undervisningsplanen
energi og fremdrift (jævnfør min model for en undervisningsplan). På listen
over metoder herunder er nøgleordet for hver metode skrevet i kursiv:
Vi bruger en undervisningsplan til at organisere hele forløbet og få
det til at virke som en helhed, og læreren bruger dagsordener til at
strukturere og prioritere undervisningen i de enkelte lektioner i forløbet.
Vi bruger IT, blandt andet i form af webstedet
www.naturfagsundervisning.dk
, som løbende bygges op
med undervisningsplaner, vejledninger, øvelser mv., og i form af webstedet
Fronter, hvor læreren hver uge lægger et oplæg til næste uges timer ind, og
hvor de studerende har mulighed for at lægge opgaver og materialer til resten
af klassen ind.
Vi varierer den teoretiske, abstrakte del af undervisningen med konkrete,
praktiske opgaver og øvelser (denne metode kaldes også for ”hands on”).
Opgaverne og øvelserne kan organiseres som alene-, par- , team- eller
holdopgaver og skal blandt andet give de studerende mulighed for at bruge hele
kroppen mere i undervisningstiden, for at komme mere udenfor i naturen og for
at træne et professionelt samarbejde og samvær med udgangspunkt i konkrete,
praktiske opgaver. Eksempler på denne metode er den første uge med udeskole,
tænketurene og teamøvelserne.
Læreren kan holde kortere eller længere oplæg for holdet om de emner
som vi arbejder med. Det er oplæg og ikke foredrag eller forelæsninger, fordi
de studerende er velkomne til at stille spørgsmål og til at gå i dialog om
emnet undervejs, så der opstår en faglig dialog over emnet. Det er en
meget vigtig og central metode, at undervisningen også på dette niveau bliver
til i dialog i mellem elever og lærer.
Læreren udvikler løbende faglige og fagdidaktiske modeller til at
formidle nogle af de mest centrale af de komplekse og abstrakte teorier til de
studerende på en så klar, overskuelig og alment forståelig måde som muligt.
Læreren bruger notesbog til at skrive dagsordener, notater,
observationer og refleksioner fra timerne ned i. Notesbogen er et professionelt
redskab, som øger kvaliteten i forberedelsen af timerne, refleksionen over
timerne, evalueringen af timerne og feedback’en til de studerende. Desuden er
den et godt og nødvendigt supplement til brugen af computer, fordi notesbogen
er mere driftsikker, håndterbar og bedre kan bruges udendørs.
Vi bruger undervisningsdifferentiering på den måde at den enkelte
studerende har mulighed for at vælge opgaver og faglig læsning ud fra
interesse, faglige forudsætninger og ambitioner – således at den enkelte kan få
tilfredsstillende muligheder og udfordringer, og samtidig være en del af
klassens og forløbets helhed og fællesskab.
Vi bruger learning by doing,
blandt andet i form af formidlingsøvelser og i form af træning i at arbejde i
selvstyrende team.
Vi bruger faglig læsning som metode til selvstændigt og kritisk at
sætte sig ind i faglitteratur, både i form af fagbøger og i form af sider på
internettet. Som videnskabeligt baseret fagbog læses som minimum ”Mindfulness -
en guide til at finde fred i en hektisk verden” af Williams og Penman,
Akademisk forlag 2012. Af videnskabelig baseret faglitteratur om natur og om
sundhed i form af netsider læses som minimum nyhedsbrevet fra webstedet
www.videnskab.dk
. Jeg har udvalgt en stabel fagbøger, som står fast i Mindedal (ingen
hjemlån) og som vi bruger som grundbøger i den faglige læsning i timerne og som
man kan sætte sig over i Mindedal og studere i sin forberedelsestid.
Vi bruger skriftlige opgaver som
metode til at få en større indsigt (det at skulle formulere sig skriftligt om
noget bevirker at man får en dybere erkendelse af og bevidsthed om dette noget;
det man kan kalde en indsigt i modsætning til viden) i nogle af
Balancens centrale områder. Hver skriftlige opgave er på 1-2 A4sider (udskrevet
eller håndskrevet), som afleveres i analog form til læreren, der giver feedback
på opgaven i form af et par skriftlige kommentarer eller spørgsmål, samt
mundtligt under de personlige evalueringssamtaler. Fokus ligger altså på at skrive
sig frem til en dybere indsigt om sin professionsidentitet og
relationskompetence, om sundhed og om natur – i en form for dialog med
læreren – der derfor ikke fokuserer på, hvordan du staver, sætter tegn mv.,
men på, hvordan du tænker og hvordan du formidler det du tænker.
Evaluering og resultatvurdering
: Faglæreren vurderer hver enkelt
studerendes resultat (det vil sige standpunkt og præstation) ud fra
målsætningen for forløbet, som blandt andet indeholder 6 dimensioner som vi
bruger i fagudtalelserne (Indsigt, viden, færdigheder, formidling, didaktisk
refleksion og professionsidentitet; ved professionsidentitet forstås i vores
sammenhæng især det at kunne anlægge et helikopterperspektiv på situationen og
på sig selv – dette kaldes også for ”at være direktør for sit eget liv” på
Lærerskolens hjemmeside - det at kunne
bevare en vis grad af ro, overblik og rummelighed under udfordrende
omstændigheder og det at optræne skærpede sociale kompetencer).
I dette forløb evaluerer vi i form af personlige evalueringssamtaler
1-2 gange i løbet af skoleåret. Hvert enkelt studerendes samlede standpunkt og
præstation i forløbet vurderes og drøftes, for eksempel ud fra denne skala:
Ikke tilfredsstillende - tilfredsstillende - godt- meget godt - fremragende,
hvor ikke tilfredsstillende og tilfredsstillende er “under middel”, godt er
“middel” og meget godt og fremragende er “over middel”.
Udover de personlige evalueringssamtaler laver vi en fælles evaluering
for holdet ud fra undervisningsplanen sidst i forløbet, ligesom vi på
holdet undervejs i forløbet kan drøfte,
hvad der er godt ved den undervisning, som vi skaber i fællesskab, og om der er
noget som vi kunne gøre bedre.
Endelig laver vi en samarbejdsaftale i starten af forløbet:
Samarbejdsaftale
Undervisningen bliver til i løbende dialog og samarbejde imellem lærer og
studerende.
Hver enkelt indstiller sig på bedst muligt at bidrage til det fælles bedste
(i stil med: “Hvad kan jeg gøre for
at timerne bliver så lærerige og oplivende som muligt?”) - jævnfør forstanderes
fortælling i velkomsttalen om Kold og Hans Væver…
Når der undervises er der ro i klasserummet og fokus på undervisningen, så
alle kan koncentrere sig og lære bedst muligt.
Hver gang vi har haft timer skal der ryddes pænt op og alt sættes på rette
plads (inklusive stole, der sættes op).
I øvrigt følger vi skolens almene regler og aftaler om fremmøde, afbud mm.
Har Teamet
nogen ændringsforslag eller ideer til listen over Balancens metoder? Beskriv
og begrund didaktisk:
|
|
Materialer
Undervisningen
i Balancen kræver ingen særlige materialer, dog skal man have påklædning til at
kunne gå tænketure i naturen fra september til december og til at arbejde i
skolehaven i september og oktober, samt liggeunderlag, tæppe og pude til at
lave forskellige former for mindfulnessøvelser i klasserummet i ugerne efter
efterårsferien.
Litteraturliste
(den
første bog læses af alle, de andre er til valgfri faglig læsning)
”Mindfulness
– en guide til at finde fred i en hektisk verden”, Williams og Penman
” Nærvær –
en vej ud af nedtrykthed”, Mark Williams m.fl.
”Mindfulness
– manual til træning i bevidst nærvær”, Morten Hecksher m.fl.
”The mindful brain”, Daniel J. Siegel.
“7
mindfulnessprincipper for ledere”, Charlotte Mandrup.
“Træk vejret
– mere energi, mindre stress”, Stig Åvall Severinsen.
”Vær Nær”,
Tor Nørretranders
”Empati –
det der holder verden sammen” Helle Jensen m.fl.
“Sandheden
om sundhed – få styr på dit KRAM, Bente Klarlund Pedersen.
”Hvad er det
du spiser – økologi, mad og sundhed” Søgaard og Østergaard.
”Mad – din
mirakelmedicin”, Jean Carper.
”Hvad fylder
vi i børnene? – sukkergrise, colanarkomaner, mælkedrankere…”, Jonna Deibjerg
m.fl.
”Kost,
adfærd, indlæringsevne”, Frede Brauner.
”Super simpel sundhed”, Mads Bo Pedersen.
”The Nature Principle – human restoration and the end of Nature-Deficit
Disorder, Richard Louv.
”Menneskeføde
– vejviser ud af en overvægtig verden”, Tor Nørretranders.
”Vild verden
- fremtidens føde”, Tor Nørretranders.
”Skolehaver - i praksis”, Ulla Skovsbøl.
ӯkologisk
have – selvforsyning til husbehov”, Juhl og Falgren.
”Skole,
natur og fantasi”, Kirsten Paludan.
”Etikken og
Universet”, Jacob Wolf.
”Alt om
akvarier – naturlig pasning”, Larsen og Hansen.
”Politikens
akvariebog”, Jens Meulengracht-Madsen.
”Praktisk
livsfilosofi – personlig livsfilosofisk udvikling”, Alex Riel.
“Nuets kraft
– nøgle til personlig frigørelse”, Eckhart Tolle.
”En ny jord
– Nuets muligheder og livets mening”, Eckhart Tolle.
”Proof of Heaven – a neurosurgeons journey into the afterlife”, Eben
Alexander.
”En orm – en
gud – om mennesket i verden, Ove Korsgaard (red.)
Hvis hver enkelte studerende skulle læse to bøger (obligatorisk læsning)
af dem på listen – en indenfor temaet ”Mennesket og Naturen” og en indenfor
temaet ”Krop og Sundhed” , hvilke to skulle det så være? Begrund det ud fra
jeres erfaringer og ud fra fagets formål og mål.
Hvis et team i fællesskab skulle sætte sig ind i 5 af bøgerne på listen,
hvilke 5 skulle det så være?
Begrund det ud fra jeres erfaringer og ud fra fagets formål og mål.
Hvis I har andre ændringsforslag til litteraturlisten, så skriv det her –
og begrund didaktisk, hvorfor I
mener at det kunne gøre Balancens litteraturliste bedre:
|
|
Ingvar Haubjerg Nielsen
Mail
jeres færdige bud på en undervisningsplan til
naturnielzen@gmail.com
.
Forbered jer desuden på disse spørgsmål til en afsluttende didaktisk
debat i klassen
-
En afgørende forudsætning for at skabe den bedst
mulige undervisning er at hver enkelt studerende som minimum har læst oplægget
til ugens timer på Fronter, men jeg har på fornemmelsen, at dette ikke er
tilfældet generelt i klassen: Er det en rigtig fornemmelse? Hvad kunne man i
givet fald gøre for at få alle til at opfylde dette mindstekrav af
forberedelse?
-
Tilsvarende er det afgørende vigtigt at de
fleste oplever fællesfaget Balancen som et relevant og meningsfuldt fællesfag i
en læreruddannelse; i midtvejsevalueringen svarede de to klasser i gennemsnit,
at det gør de i ok – høj grad (tættest på høj): Hvad er efter jeres mening og
vurdering mest afgørende for at Balancen også kommer til at opleves som
relevant og meningsfuldt i efteråret 2014?
-
De 2 første skriftlige opgaver afleverede stort
set alle, men den tredje har 19 ud af 47 ikke afleveret, uden at give nogen
begrundelse; Har teamet et bud på en generel forklaring på dette? Har I i
øvrigt nogen ideer til, hvordan vi kan bruge skriftlige opgave i Balancen på en
måde, som opfylder formålet om at de studerende skriver sig til en dybere
indsigt og læreren får et større indblik i hvordan de tænker og arbejder med
stoffet – uden at det bliver for stor en arbejdsbyde for nogen af parterne?
Evaluering af Balancen efterår 2011
Evaluering ved hjælp af cirkulerende lister
Opgavebeskrivelse:
Formålet med evaluering med cirkulerende lister er at give
et så klart, præcist og nuanceret grundlag som muligt for at optimere og
udvikle undervisningen.
I denne form for evaluering går opgaven ud på at hver enkelt
skriver korte, præcise sætninger på hvert af arkene.
Når det er muligt, så begrund dine sætninger (skriv fordi), fordi (!) det gør det meget mere
forståeligt og brugbart for mig.
Begrundede sætninger betyder, at man skriver fordi efter sine udsagn: For eksempel
kan man skrive: ” Det at lave og overvære formidlingsøvelser har været et godt
skridt på vejen mod at blive lærer, fordi
jeg har lært noget af at bruge den skriftlige vejledning og fordi jeg har fået og hørt så meget feedback på
formidling”
Man har cirka et par minutter til at skrive på hvert ark
(afhænger af arket og af, hvor meget man har at skrive på dette ark). Når man er færdig med arket, sender man sit
ark videre til sidemanden, med uret.
Når man modtager et ark, som andre har skrevet på, så kan
man både skrive nye sætninger og ”skrive under på” nogle af de sætninger, der
allerede står der: Man skriver under på en sætning, som man er enig i, ved at
sætte en streg ud for sætningen.
Der er 7 forskellige lister i cirkulation:
1.
Mål-listen: I hvor høj grad har vi nået målene?
2.
Udbyttelisten: Hvad har du fået ud af forløbet?
3.
Udsagnslisten: I hvor høj grad er du enig i
følgende udsagn?
4.
Feedbacklisten: Skriv din feedback til læreren.
5.
Hitlisten: Hvad har gjort størst positivt
indtryk på dig i forløbet – hvad var et ”hit”?
6.
Forslagslisten: Har du nogen forslag til,
hvordan man kunne gøre næste forløb (endnu) bedre?
7.
Listen over brok og beklagelser: Er der noget du
ønsker at brokke dig over ved forløbet?
Hvis vi har tiden til det, så slutter vi af med at lave en
fælles, mundtlig opsamling og drøftelse af hovedtendenserne fra listerne.
Mål-listen
Fælles mål:
1.
at vi i fællesskab får skabt et
undervisningsmiljø, som er stimulerende for at udvikle sig professionelt i
åben dialog med andre mennesker
I hvor høj grad mener du
at vi har nået dette mål?
Slet ikke – i ringe grad
– tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad
2.
at vi i fællesskab får videreført og
videreudviklet Den økologiske Skolehave, som et smukt, spændende og
udbytterigt læringsrum
I hvor høj grad mener du
at vi har nået dette mål?
Slet ikke – i ringe grad
– tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad
3.
at vi fællesskab får opbygget, passet og
formidlet en serie smukke og spændende skoleakvarier i biologisk balance.
I hvor høj grad mener du
at vi har nået dette mål?
Slet ikke – i ringe grad
– tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad
Individuelle mål:
1.
at hver enkelt studerende får inspiration,
mod og værktøjer til at arbejde som underviser og formidler
I hvor høj grad mener du
at vi har nået dette mål?
Slet ikke – i ringe grad
– tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad
2.
at hver enkelt studerende opnår en
større forståelse af, hvad godt et godt samarbejde er og er i stand til at
arbejde effektivt i et team ud fra denne forståelse
I hvor høj grad mener du
at vi har nået dette mål?
Slet ikke – i ringe grad
– tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad
3.
at hver enkelt studerende laver en selvstændig,
inspirerende og velunderbygget formidling af et emne indenfor sundhed eller
indenfor natur
I hvor høj grad mener du
at vi har nået dette mål?
Slet ikke – i ringe grad
– tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad
4.
at hver enkelt studerende får en
dybere forståelse for, hvad sundhed er og er i stand til at arbejde praktisk
med sundhed i undervisningen i forskellige fag og forløb ud fra denne
forståelse
I hvor høj grad mener du
at vi har nået dette mål?
Slet ikke – i ringe grad
– tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad
5.
at hver enkelt studerende får en
dybere forståelse af naturen og af, hvordan man kan bruge naturen i den daglige
undervisning i sine fag
I hvor høj grad mener du
at vi har nået dette mål?
Slet ikke – i ringe grad
– tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad
Udbyttelisten
Hvad har du fået ud af forløbet?
Vejledning: Skriv korte, begrundede sætninger – og sæt I ud
for andres sætninger, som du er eng i.
Udsagnslisten
I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn?
Vejledning: Sæt en I under den af de 5 ”enighedsgrader” som
for dig er mest rigtig.
”Det har
været en god undervisningsplan, som fint kan bruges igen næste år”
Meget enig –
overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig
”Det har
været glædeligt og lærerigt at være til timerne i forløbet”
Meget enig –
overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig”
”Det er fint
at de fleste skriftlige undervisningsmaterialer til faget ligger på webstedet
www.naturfagsundervisning.dk
”
Meget enig –
overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig
”Det er godt
og nødvendigt at læreren lægger et oplæg til ugens timer ind på Fronter”
Meget enig –
overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig
”Som
studerende har man mulighed for at få en passende indflydelse på forløbet”
Meget enig – overvejende enig – enig – overvejende uenig –
meget uenig
”Vi har generelt
nået de individuelle målene for forløbet”
Meget enig –
overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig
”Metoden med
at bruge notesbøger har generelt fungeret godt i forløbet”
Meget enig –
overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig
”Vi har fået
inspiration og ideer til at arbejde med sundhed og natur i den almindelige undervisning i skolehverdagen”
”Det er meget
vigtigt at vi jævnligt laver undervisning udendørs i Balancens timer”
Meget enig –
overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig
”Klassen har
generelt mødt meget stabilt i forløbet og
løst opgaverne godt”
Meget enig –
overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig
Feedbacklisten
Skriv din feedback til lærerens måde at planlægge, styre og
deltage i undervisningsforløbet og i de enkelte timer.
Vejledning: Feedback forstås her som det, at man giver de
observationer og refleksioner, som man har gjort sig undervejs i forløbet om
lærerens rolle i det, tilbage til læreren i form af så konkrete, præcise og
saglige sætninger som muligt. Husk også så vidt muligt at begrunde (skriv fordi) dine sætninger.
Hitlisten
Hvad har gjort størst positivt indtryk på dig i forløbet –
hvad var et ”hit”? Hvorfor var det det?
Vejledning: Man kan
skrive en ting og også gerne flere ting. Man skal skrive det på hit-listen, som
man mener skal fastholdes og bevares i undervisningsplanerne.
Forslagslisten
Har du nogle forslag til, hvordan man kunne gøre næste
forløb (endnu) bedre?
Vejledning: Det kan være forslag om stort og småt, konkret
og abstrakt – for eksempel forslag til nye vejledningssider på webstedet, forslag
til indhold eller metoder i forløbet, andre måder at organisere - eller evaluere - undervisningen på.
Husk at begrunde dine forslag.
Listen over brok og beklagelser
Er der noget du ønsker at brokke dig over ved forløbet?
Vejledning: Jeg har valgt at tage denne liste med, fordi jeg
synes at der skal være et sted, hvor man overfor mig kan give udtryk for de
irritationer, frustrationer ol. , som man ikke ønsker at holde for sig selv
(eller sine fortrolige) og som man ikke kan finde plads til på de andre lister.
Også her beder jeg om at man begrunder sine sætninger.