Naturhistorier - fortællinger fra naturens facinerende verden...
Denne side er ment som en inspiration til at skrive naturhistorier, altså dette at formidle viden om naturen og dens væsener på en så klar, sammenhængende og spændende måde som muligt.

Oversigt over siden

 

1)       Inspiration til og vejledning i at skrive naturhistorier

2)       Eksempler på naturhistorier

3)               Skabeloner til naturhistorier om vandhullets dyr

4)               Insekters naturhistorie – en naturhistorisk faglig hovedopgave

 

 

 

Litteratur der inspirerer til at skrive gode naturhistorier:

 

Gerald Durrell: ”Min familie og andre dyr”, Gyldendal

 

Om at skrive naturhistorier...
Hvorfor skrive naturhistorier?

Naturhistorier er en historisk-poetisk måde at formidle naturfaglige fakta, forklaringer og sammenhænge på.

I stedet for blot at formidle de rå fakta videre, så formidler man fakta pakket ind i en form for fortælling – hvorved fakta kommer til at fremtræde i en meningsfuld helhed, som både er lettere at forstå og lettere at huske, såvel for børn og unge som for voksne.

Ved at lave naturhistorier appellerer man til flere dimensioner – eller intelligenser om man vil – hos såvel dem der skriver historierne som i dem der læser dem. Derved øger man også mulighederne for at flere mennesker end de særligt interesserede (Naturnørderne...) får følelse og forståelse for dyrenes og planternes liv og levned, samt for deres ret til at leve og udfolde deres liv her på planeten.

Hvordan skriver man en naturhistorie?

Nedenfor har jeg ud for billeder af en række sære eksistenser fra vandhullet skrevet 4 hjælpespørgsmål, som man kan tage udgangspunkt i når man skal skrive sin naturhistorie.

Jeg lægger ikke op til at man skal skrive naturhistorierne indenfor en fast ramme, men mener tværtimod at der skal være rum og udfoldelsesmulighed for fantasien og for de mange forskellige måder at fortælle en god historie på.

Ideen er at alle naturhistorier skal formidle reel viden om dyrenes liv i naturen (fakta), men at denne viden skal gøres levende og facinerende ved at formidle den i form af en eller anden form for fortælling: God naturhistorie = fakta (indhold) + fortælling (form).

Man kan vælge at gribe det an fra en danskfaglig vinkel:

  • vælg en genre at skrive i

    • krimi

    • dagbog

    • eventyr

    • fantasy

    • science fiction

    • interview

    • reportage

    • ?

  • vælg en fortælle vinkel

    • jeg-fortæller

    • alvidende fortæller

Eller fra en mere generel vinkel:

  • se ordentligt og længe på dyret i akvariet, under stereolup og i naturen - og brug så det du sanser som anledning til at forundring og fortælling

  • læs om dyret i alle de bøger og netsider du kan finde - hvad for noget af det tænder din fantasi? Hvor liger der en god fortælling gemt i dette?

  • skriv løs uden at spekulere for meget over om det fungerer, er godt, rigtigt eller andet snak, men snak i stedet med andre om din historie, læs den op for andre og skaf dig i det hele taget al den feedback og alle de ideer du kan få fat i ...


Inspiration til planche ved akvarium

 

Fakta:

Dansk navn: Rød neon                                                                                                                     

Latinsk navn: Paracheirodon axelrodi

Kendetegn: Blå neonfarvet stribe på oversiden, rød på undersiden. Svømmer roligt rundt i midten af akvariet i små grupper.

Livsform: Rovdyr,  lever i naturen af dyreplankton.

Levested: Amazonområdet i sydamerika,  i Rio negro (”den sorte flod”)

 

Fortællinger om Rød neon:

Rød neon er verdens mest populære akvariefisk, blandt andet på grund af dens skønhed og fredsommelighed…

 

I naturen lever den i vand, der populært sagt ligner cola: Det er lige så mørkebrunt som cola, og lige så surt…

 

I mange år var det ikke muligt at få Rød neon til at yngle i akvarier, men i de senere år er det lykkedes både i asien og i Czekiet. Man kan så diskutere, om det med hensyn til bevarelsen af planetens naturrigdomme er en god ting eller en dårlig ting: Ofte er det en god ting at populære “kæledyr” kan yngle i fangenskab, således at de ikke i så stort omfang indfanges på deres naturlige levesteder, hvilket jo kan være en belastning for naturområdet og i værste fald en trussel mod artens eksistens. Desuden dør en stor del af de indfangne dyr under transporten fra deres levesteder til aftagerlandene.

 

På den anden side er netop rød neon en afgørende eksportvarer for lande som Colombia, Venezuela og Brasilien, og da rød neon kræver uforstyrrede regnskovsområder for at trives og yngle, så er det at kunne fange og sælge disse fisk i millionvis et stort incitament til at se på regnskovene som en nyttig og bevaringsværdig ressource for landene.


Eksempler på faktaorienterede naturhistorier

Guldsmedens naturhistorie

 

Udvalgte fakta (Faktaboks):

Lever 2-6 år som nymfe; kan som voksent insekt (såkaldt imago) flyve op til 35-40 km/t – og sidelæns og baglæns; har 30.000 øjne (facetøjne) og kan derfor se hele vejen rundt: de voksne hanner vogter nidkært deres territorier sommeren over, ved nærmest konstant at gennemflyve det – undervejs fanger de deres føde i luften.

 

 

Gulerodens naturhistorie

 

Udvalgte fakta (Faktaboks):

Guleroden kommer muligvis oprindeligt fra Afghanistan og var slet ikke orange, men havde forskellige farver – gul, hvid, rød eller lilla; vokser vildt i hele europa; har egentlig en toårig livscyklus, hvor den blomstrer med store skærmblomster det andet år, efter at have oplagret næring i roden det første år; tilhører skærmblomstfamilien, der har flere vidunderlige spiseplanter og et par dødeligt giftige medlemmer: Skarntyde og Gifttyde, der vokser vildt i den danske natur; indeholder masser af antioxidanter (betakarotin) og A-vitaminer; en gulerod dækker det daglige behov for A-vitamin.

 

 


Eksempler på mere poetiske naturhistorier

Frøprinsen Henrik

-          en naturhistorie om frøen

 

Skrevet af Karen Bundgaard, juni 2008

 

C: Godmorgen Danmark og velkommen til vores studie her på hovedbanegården. Mit navn er Cecilie Frøkjær og i dag vil jeg guide jer igennem et top lækkert program -spækket med nyheder, reportager, mode og spændende interviews. I dag skal det bl.a. handle om Naturfredningsforeningens protest imod Silkeborgmotorvejs-planerne, der skærer igennem et vigtigt ynglested for den butsnudede frø. Vi får besøg af en forsker, der kan fortælle om et epokegørende forsøg på at finde springpaddens skjulte, magnetiske kraft. Endelig laver vores kok i dag lækre frølår a la France. Men allerførst skal jeg sige velkommen til dig Henrik..

H: Tak

C: Du er her i studiet for at fortælle om den helt fantastiske udvikling du har gennemgået – en udvikling ingen har troet mulig før du dukkede op.

H: Ja, det er rigtigt. Lige fra jeg lå som en sort prik midt i det slimede gele-æg vidste jeg at jeg var skabt til at blive noget stort. Jeg blev jo klækket ind i en familie af fødselshjælper-frøer, hvor kønsrollemønsteret er noget anderledes end i resten af det franske samfund og stik imod den stolte franske tradition. Her slæber hannerne rundt på æggene i det første lange stykke tid inden de klækkes.

C: Så på trods af din families forventninger om at drive slægten videre, tog du så at sige springet og tog til USA.

H: Korrekt. På daværende tidspunkt var jeg fuldstændig sikker på at jeg skulle blive en berømt væddeløbs- og springfrø, så jeg sluttede mig til de enorme oksefrøer. I starten vandt jeg masser af springkonkurrencer og sponsorpengene strømmede ind. Men konkurrencen blev skrappere og jeg måtte nedværdige mig til det mere almindelige oksefrø-erhverv, nemlig skadedyrsbekæmpelse. Her gjorde jeg fin karriere, men da antallet af oksefrøer voksede, så vi selv blev anset for skadedyr og vi samtidig blev udnyttet til forsøgsdyr, besluttede jeg mig for at skifte branche.

C: Ja, du besluttede at tage til Sydøstasien for at udleve endnu en drengedrøm.

H. Jeg havde længe drømt om at blive pilot, så jeg søgte optag som kæmpe-flyvefrø. Kravene var strenge, men optagelseskomiteen så muligheder i mig. Qua mit arbejde som oksefrø havde jeg meget store og stærke ben, hvilket er nødvendigt for et ordentligt afsæt. Komiteen var imidlertid bekymrede for den minimale mængde svømmehud mellem mine tæer, der jo skal sørge for et godt faldskærmsagtigt svæv inder flyvningerne fra træ til træ.

C: Men det skulle vise sig slet ikke at blive dit største problem. Fortæl hvad der så skete.

H: Det er jo almindelig kendt at piloter skal have nogle usædvanligt gode øjne for overhovedet at blive taget i betragtning til uddannelsen. Desværre blev synstesten min endestation i den del af mit eventyr. Alle frøer har et nedre øjenlåg, også kaldet blinkhinden. Under vand fungerer blinkhinden som svømmebriller – nogle helt fantastiske af slagsen. Oven vande ville blinkhinden normalt lægge sig igen, men for mit vedkommende var det ikke sådan.

C: Nej, din blinkhinde havde jo sat sig fast da du som barn gjorde dig skeløjet og vinden vendte. Det må have være noget af et nederlag for dig..?

H: Bestemt! Jeg troede det skulle blive mit endeligt. Alle mine drømme lå i ruiner, min familie havde slået hånden af mig og mit hjemland, Frankrig, havde udviklet en smag for frølår, så jeg vovede ikke at rejse hjem igen.

C: Hvad gjorde du så?

H. Jamen jeg afsøgte mulighederne og fandt en meget lille niche af frøer her i Norden, så jeg begav mig mod Danmark. Selvom mange frøarter før i tiden uddøde på grund af kulden nord for alperne, kastede jeg mig hovedkulds ud i foretagendet.

C: Fortæl lidt mere, Henrik.

H: Jeg gik i skarp, magisk træning for at udvikling mig til en kyssefrø. Det indebærer både noget med lobbyarbejde og danskundervisning kombineret med stemme træning. Og jeg må sige at jeg både havde heldet og talentet på min side. Jeg blev nemlig fundet af den unge prinsesse Margrethe på skovtur i Nordsjælland.

C. Ja, og selvom hun ikke umiddelbart var det bedste catch, tog din karriere alligevel for alvor fart. 

H. Også i den grad! Jeg blev en virkelig god prins. Godt nok har jeg stadig lidt problemer med det danske sprog, men jeg er utroligt stolt af mine to sønner. Den ene var jo i lang tid frømand indtil han giftede sig med dyrevennen Mary.

C: Ja, og nu er der sørme bryllup igen.

H: Det er helt fantastisk. Jeg kan kun være inderligt glad for at han giftede sig fransk!

C: Så man kan roligt sige at du igennem livet er gået fra fransk fadæse, over amerikansk antiklimaks og sydøstasiatisk skibbrud til dundrende, dansk Dun Juan. Sikke en fantastisk forandring! Tak fordi du kom, Henrik

                      Cecilie Frøkjær er tilbage efter nyhederne – Hej hej.

 

Myggelarvens eventyr

-         en naturhistorie om glas-myggelarver

 

Skrevet af Ami Jul Hansen, juni 2008

 

Et sted ude østen for solen og vesten for månen lå der engang et lille, uberørt mosehul. Mosen  findes desværre ikke mere, for den blev drænet for at gøre plads til et stort moderne indkøbscenter. Men engang lå den der. Mosen altså. I denne mose levede der engang en glas-myggelarve. Det vil sige, der levede jo selvfølgelig mange. En glasmyg er en af de der mærkelige myg, man ser i store sværme i nærheden af søer og damme. Du har måske prøvet at kigge op, og opdaget at der var en stor sværm af myg over dig. Det er glas-myg. Små brune sataner, der egentlig ikke er nogle sataner, for de har i modsætning til deres mere kendte fætter ikke evnen til at suge dit blod, og efterlade et irriterende, kløede stik.  Men altså, i den her mose, som i så mange andre moser, levede der glasmyg og derfor også glasmyggelarver, og det var jo egentlig der historien skulle hen.

Glas-myggelarven var blevet klækket samme forår. Sammen med alle sine søskende havde den flydt rundt i den geléagtige masse ovenpå mosevandet, der udgjorde deres fælles æg. Nu var den fri og uafhængig og ude og opleve den store verden som mosehullet udgjorde. Det var nu ikke de store eventyr livet bød på. For det meste lå glas myggelarven gravet ned i bunden, for at gemme sig for rovdyr, men om natten svømmede den op til overfladen for at snuppede nogle små krebsedyr den kunne komme i nærheden af. Den lille larve tænkte : ”der må da være mere i livet end dette..”, og det var der. For en dag kom larven i puberteten og blev teenager. Det gik med den, som vi kender det fra menneske- teenagere. Den forpuppede sig, lukkede sig ind i sin egen verden, med et stort skilt med ”lukket pga. ombygning” skrevet udenpå, og gennemgik en mærkelig udvikling. En dag havde den fået nok. Den var blevet stor og moden og klar til at se hvad livet nu bød på. Derfor svævede den op til overfladen, hvor dens puppe forsvandt og den lå i overfladen som en fin lille glas-myg. ”Nøj, hvor spændende” tænkte den, ”jeg har fået vinger. De skal prøves”. Og så lettede den og fløj rundt og rundt over mosen. Da den havde fløjet lidt fik den øje på en anden glas-myg. De gjorde hinanden selskab, og inden det var blevet aften havde de fundet sig en hel sværm at flyve rundt med.

Her kunne historien selvfølgelig godt ende. Historien om den lille glasmyggelarve, der går så grueligt meget igennem før den bliver en smuk myg, der kan svæve over mosehullet. Men sådan fungere naturen desværre ikke. En lille glasmyg har nemlig en større skæbne end som så. Ligesom alle os andre har den sin faste plads i fødekæden. Ligesom den åd hvad den kunne komme i nærheden af da den var larve, så måtte den nu lade sig æde af andre. Og sådan et mosehul er et rent minefelt for sådan en lille lækkerbisken. Hvad der ikke lurer af groteske, alien-like monstre, der kun venter på at guffe små uvidende larve og insekter i sig. Heldigvis var den lille myg ganske uvis om sin egen skæbne og derfor nåede den heller ikke at sprælle ret meget den dag en ordentlig satan af en døgnflue-nymfe kom og gjorde en ende på dens dage.

 

Historien om den lille rur

-         en naturhistorie om ruren

 

Skrevet af Mia Olesen, juni 2008

 

Der var engang en lille rur, eller det vil sige, den var en lille larve som svømmede rundt i det lune vand inde ved kysten, den havde det meget rart, men ville også gerne snart finde et sted at slå sig til ro. Pludselig fik den øje på en samling, hvide kegleformede, vulkanlignende vækster på en sten. -Næh, tænkte den lille rurlarve, -det ser hyggeligt ud. For rur er flokdyr og kan godt li’ bofællesskaber. Så den lille rur satte sig ved siden af de andre og gav sig til at opbygge sin egen kalkholdige bolig. Da den var færdig, lagde den sig med ryggen mod stenen og stak sine ben og fødder ud af den lille åbning i toppen og gav sig til at indfange alger, vandlopper og andre larver, som den kunne spise.

Alt i mens tænke den på, hvordan dens forfædre engang var kommet her til landet som en invasiv dyreart i tidernes morgen omkring 1880, Det var vist sket siddende på bunden af en skonnert på en farefuld færd over adskillige oceaner fra Sydamerika. Den lille rur tænkte også på sin familie som både var tangloppen, krabben, krebsen og ja, bænkebideren, den synes det var sjovt, hvor forskellig man kunne være inden for samme familie...

Nå, men sådan lå den altså og viftede med fødderne indtil den med ét mærkede noget der kildede. Lige så forsigtigt havde naboruren nemlig stukket sin op til én centimeter lange penis ud og over til den lille rur, ruren blev selvfølgelig gravid og fik selv en hel bunke larver den kunne sende ud i vandet. Men så kom der et tidspunkt, hen på efteråret, hvor ruren selv fik lyst til at stikke sin lange penis ud. Nu tænker I nok, -det kan den da ikke, men jo, for rurer er nemlig hermafroditter! Og sådan sad den i flere år og skiftede til at blive befrugtet og befrugte sine naborurer. Indtil det en sommer var så varmt og tørt og lavvandet at ruren ikke længere kunne overleve på den sten den sad og døde ved udtørring.

 

 

 

 

 

 

En sød historie om den røde myggelarve, som blev til en dansemyg


Skrevet af Tine Hessellund, juni 2008

Moren til den dansemyg, som jeg vil fortælle om gik en skæbnesvanger dag i møde, da den mødte den store edderkop en dag i juli. Den blev spist, da den blev fanget i dens net nede ved det store egetræ. Sådan gik det heldigvis ikke dens lille søn. Han blev født som den røde myggelarve i mosen, hvor på overfladen dens mor havde lagt æggene. Det varede kun nogle få timer, så så myggelarven dagens lys. Den var 2 centimeter lang og kom vrikkende ud gennem bunden af ægget. Den fandt hurtigt vandoverfladen for at få luft gennem det rør den har på enden, sådan som den gør hver gang den har brug for ilt. Den ved præcis, hvad den skal gøre uden der er nogen, som lærer den det. Da den havde fået nok luft, vrikkede den videre ned til dyndet for at lave det dyndrør, som den ville bygge puppen, hvori den skulle bo.

     Den skulle overleve en tid inden den blev til en dansemyg. Dens fjender er fugle og edderkopper, og ja, dem er der ret mange af! Men under vandet var den foreløbig i sikkerhed og den fik tiden til at gå med at slappe af, lege med de andre myggelarver, som også var røde og svømmede vrikkende med enden op af ligesom den. Og så fandt den selvfølgelig en masse planteplankton på bunden af mosen, når den var sulten, for det var dens livret...ja faktisk det eneste den spiste.

    Endelig en dag var det tid til at flytte og blive til en dansemyg, så den kunne leve i sværme oppe ved kirketårnet. Den store dag hvor den blev voksen. Den forvandlede sig og kaldte på de andre, som gjorde det samme og så drog de afsted op mod kirken. Der blev de så og dansede rundt hele aftenen og natten, for det var det de var bedst til J

 


Vandmanden
Skrevet af  Hanne, juni 2008

Bo Hansen er ankommet med nyvasket tøj og vandkæmmet hår klokken13.55, altså fem minutter før den aftalte tid. Det er bedre at være på den sikre siden, er hans holdning. Vandets bevægelser og strømninger kan være ganske svære at beregne, så han søger altid for at have god tid, især til vigtige aftaler som denne. Han er lidt nervøs, situationen er uvant for ham. Det er deres første møde og han har aldrig prøvet sådan noget før. "Bare hun er flink" tænker han. Og bare hun nu kommer i det hele taget. Han kigger sig omkring, hun er ikke til at få øje på. Det var da her de skulle mødes, var det ikke, ved den store sten med ålgræsset og hestereje-kollektivet? Jo, det var det. Og der kommer hun da også. Bo præsenterer sig høfligt og rækker en arm ud og fanger hendes lille fine finne. Også hun
hilser høfligt og formelt, fortæller hun hedder Kirsten og spørger om de skal komme i gang med sessionen. "Ja" svarer Bo, stadig nervøs.

"Ok, altså Bo, fortæl mig lidt om dig selv" siger psykologen

 

Ja, jeg hedder som sagt Bo og jeg er en helt almindelig vandmand, glasklar og tallerkenformet siger man vist om os. Jeg bor her i området og arbejder som filtreringsmedarbejder i det verdensomspændende firma Ocean-life. Det er faktisk et meget godt job. Det handler jo blot om at spise. Og det er jeg glad for, så chefen er glad. Jeg er på afdelingen, hvor vi behandler krebsedyrslarver og andre småorganismer op til 0,5 mm.

Bo, hvordan har din opvækst været?

 

Meget ensom, synes jeg. Jeg kender hverken mine forældre eller mine søskende.

Så det er altså det du gerne vil tale om? Er det derfor du har kontaktet mig?

 

Jeg er meget ensom i det hele taget, synes jeg. Det er så tilfældigt hvem af mine venner, jeg ser. Det er så længe siden at nogen af dem lige er kommet forbi. Det er ikke fordi jeg ikke ser andre vandmænd og —kvinder, men det er bare altid nogle jeg møder tilfældigt, i forbifarten og kun lige udveksler et hurtigt hej med. Kender du det, det er ofte, når man er blandt mange, at man kan føle sig mest ensom.

Altså, godt, Bo! Hvad med dit sexliv? Er du tilfreds            med det?

Nej, det er også forfærdelig ensomt. Jeg savner nærhed!

Fortæl mig hvordan det foregår, Bo!

Jo, altså. Det sker den der ene gang midt på sommeren. Jeg spreder sæd i vandet og vandkvinderne spreder æg i vandet. Ja, og det er min rolle i det. Derefter er jeg overflødig. Så finder sæden og æggene sammen og det befrugtede æg forvandles til en fritsvømmende larve. Og de ligner alle sammen hinanden, så jeg ved slet ikke hvilke der kommer fra mig. Det er meget frustrerende. Men disse her larver søger så mod bunden og udvikler sig til en overvintrende polyp. Denne polyp danner så en såkaldt tallerkenrække og skyder i foråret små cirka 2mm tykke helt ens vandbørn ud i havet. Og ingen af dem har nogen sinde kontaktet mig -  eller ydret ønske om at kende deres rødder.

Ok. Bo. Der er masser af ting at arbejde med for dig. Men jeg                 tror, at du vil gøre dig selv en tjeneste

ved at skrue lidt ned for dit tv-forbrug. De der Disney-filmen har forskruet hjernen på dig,..eller dvs. du har jo faktisk ikke en gang en hjerne, de kan forskrue.                  Du består af cirka 95 % vand, du kan jo
dårligt kaldes et dyr. Men altså,.. du kan, som vi snakkede om, formere dig og du kan spise og så har du nogle nerver. Du har ingen egenvilje, kun nogle reflekser.. . og så har du godt nok nogle fangtråde med nældeblærer, men de duer jo ikke til meget. Mennesker kan ikke en gang mærke bare
det mindste ubehag, hvis de rører dem. Men du kan altså hverken føle eller tænke og du har ingen venner og man snakker altså ikke om familier i forbindelse med vandmænd.

Bo var overrumplet, men også lidt lettet da strømmen tog ham væk derfra!


                                                                                                        


Skabeloner til naturhistorier

Guldsmedens naturhistorie

Hvad er det særligt spændende ved dette væsen?

Dette er en guldsmed der i de sidste varme dage af april 07 netop er kravlet ud af sin nymfeham og er ved at folde sig ud som voksen guldsmed. En fantastisk forvandling fra grim og grum alien i vandhullets dyb til en - ganske vist også grum - men bestemt ikke grim flyvende jæger med sublime flyvegenskaber: flyver bedre end en helikopter og med op til 40 km/t...
Guldsmeden kan se fremad, nedad, til siden og bagud på een gang (prøv at forestil dig hvordan det må opleves!) - derfor er den meget svær at snige sig ind på og fange...

Hvordan lever den sit liv fra fødsel til død?
Ufuldstændig forvandling...

Hvilken rolle spiller den i vandhullets økosystem?
Rovdyr...

Hvilke fortællinger og fantasier knytter der sig til dette dyr?
Guldsmedelarven er skurken i børnebogen "Bamse Bruno, frøen Lisa og smådyrene i søen" af Gunilla Ingves.


Vandbænkebider

Bænkebiderens naturhistorie

Hvad er det særligt spændende ved dette væsen?

Vandbænkebideren er ikke et insekt, men et krebsdyr. De er livlige og interessante dyr, der nærmest har en slags familieliv, idet hannen bærer rundt på hunne på sin mave, mens hunnen igen bærer rundt på æggene...

Hvordan lever den sit liv fra fødsel til død?

Hvilken rolle spiller den i vandhullets økosystem?

Hvilke fortællinger og fantasier knytter der sig til dette dyr?

Hvide myggelarver

Hvad er det særligt spændende ved dette væsen?
Vidste du at der lever malariamyg i Danmark...

Hvordan lever den sit liv fra fødsel til død?
Fuldstændig forvandling...

Hvilken rolle spiller den i vandhullets økosystem?

Hvilke fortællinger og fantasier knytter der sig til dette dyr?

"Cykelmyggen Egon" af Flemming Quist Møller gennemgår en fuldstændig forvandling fra myggelarve i vandhullet til en myg der kan flyde - og køre på racercykel!

I "Cykelmyggen og Dansemyggen" skulle der optræde en dårende dejlig dansemyg + en del andre dyr fra den danske natur.


Vandnymfe sp

Vandnymfens naturhistorie

Hvad er det særligt spændende ved dette væsen?

Hvordan lever den sit liv fra fødsel til død?

Hvilken rolle spiller den i vandhullets økosystem?

Hvilke fortællinger og fantasier knytter der sig til dette dyr?


Grøn frø

Den grønne frøs naturhistorie

Hvad er det særligt spændende ved dette væsen?

Hvordan lever den sit liv fra fødsel til død?

Hvilken rolle spiller den i vandhullets økosystem?

Hvilke fortællinger og fantasier knytter der sig til dette dyr?

Hovedpersonen i børnebogen "Bamse Bruno, frøen Lisa og smådyrene i søen" af Gunilla Ingves er en frø (det fremgår ikke rigtig, om det er en brun eller en grøn frø) der er lige ved at blive til en færdig frø.


Lille vandsalamander, han i yngledragt

Hvad er det særligt spændende ved dette væsen?
Dette rovdyr lever og jager både i vand og på land...
I det tidlige forår anlægger hannerne en pragtfuld og farverig parringsdragt i stedet for det kedelige brune hverdagsantræk...

Hvordan lever den sit liv fra fødsel til død?

Hvilken rolle spiller den i vandhullets økosystem?

Hvilke fortællinger og fantasier knytter der sig til dette dyr?


Dammusling

Hvad er det særligt spændende ved dette væsen?
Den meget smukke fisk Bitterling bruger dammuslingen som dagplejemor for sine æg ...
Hvordan lever den sit liv fra fødsel til død?

Hvilken rolle spiller den i vandhullets økosystem?

Hvilke fortællinger og fantasier knytter der sig til dette dyr?


Vandkalvelarve

Hvad er det særligt spændende ved dette væsen?
Vandkalvelarven er et glubende rovdyr - faktisk så glubende, at den i akvariet kan æde sig så tung at den drukner...
Hvordan lever den sit liv fra fødsel til død?

Hvilken rolle spiller den i vandhullets økosystem?

Hvilke fortællinger og fantasier knytter der sig til dette dyr?


Vandedderkop

Hvad er det særligt spændende ved dette væsen?
Vandedderkoppen bygger huse af silke ned i vandhullet; sommerhuse, børnehuse og vinterhuse....
Hvordan lever den sit liv fra fødsel til død?

Hvilken rolle spiller den i vandhullets økosystem?

Hvilke fortællinger og fantasier knytter der sig til dette dyr?


Skorpiontæge

Hvad er det særligt spændende ved dette væsen?
Faktisk så har vi vildtlevende skorpioner i Danmark - heldigvis er de små, ugiftige og lever under vandet. Heldigvis for os, for for de små dyr i vandhullet er skorpionstægen er dødbringende fjende, som det er meget svært at opdage før det er for sent...
Hvordan lever den sit liv fra fødsel til død?

Hvilken rolle spiller den i vandhullets økosystem?

Hvilke fortællinger og fantasier knytter der sig til dette dyr?


Brune frøer

Hvad er det særligt spændende ved dette væsen?
I løbet af få uger når dette væsen at ånde ved udvendige gæller, ved indvendige gæller og ved lunger, samt at gå fra at være vegetar til inkarneret kødæder...
Hvordan lever den sit liv fra fødsel til død?

Hvilken rolle spiller den i vandhullets økosystem?

Hvilke fortællinger og fantasier knytter der sig til dette dyr?


Vårfluelarve sp.

Vårfluens naturhistorie

Hvad er det særligt spændende ved dette væsen?
Vårfluelarver har en blød side, så de bygger forskellige slags kunstfærdige huse til beskyttelse, huse som de så slæber rundt på på deres vej rundt i vandhulet efter føde...

Hvordan lever den sit liv fra fødsel til død?

Hvilken rolle spiller den i vandhullets økosystem?

Hvilke fortællinger og fantasier knytter der sig til dette dyr?


En naturhistorisk opgave

Faglig hovedopgave 20008

Skrevet af: Eva Herløv Rasmussen 4årgang.

 

Vejleder: Ingvar Haubjerg Nielsen                         

                                                                                           Afleveret onsdag den 2april 2008 kl. 09.30                                                                     

 

 

Indholdsfortegnelse 

 

 

Disposition: Insekters naturhistorie ……………………………………… side 1

 

Insekter: Insekt klasser …………………………………………………… side 2   

 

Et typisk insekt: …………….....................................................................  side 4

            Hoved på et insekt ……………………………………   side 4

            Facetøjne og oceller …………………………………..  side 5

            Thorax  ………………………………………………..  side 5

            Ben ……………………………………………………  side 6

            Vinger ………………………………………………...  side 6

            Abdomen ……………………………………………..   side 7

            Indre anatomi …………………………………………  side 7

            Livscyklus ……………………………………………   side 8

Delkonklusion: Over et typisk insekt ……………………………………. side 8

 

Seks udvalgte insekter: ……………………………….………………..  side 9

 

Nældens Takvinge: Fagbeskrivelse ……………………………………   side 10

Syv-plettet mariehøne: Fagbeskrivelse ………………………………... side 12

Almindelig markgræshoppe: Fagbeskrivelse ………………………..  side 14                  

Almindelig ørentvist: Fagbeskrivelse ………………………………….  side 16

Sølvkræ: Fagbeskrivelse …………………………………………………   side 17

Vårfluen: Fagbeskrivelse …………………………………………………  side 18

Delkonklusion: Af fagbeskrivelse ………………………………………  side 20

 

Fortælling: Indledning ……………………………………………………  side 21

 

Fortællingen om Ørentvisten: ………… …………………………..   side 22

Mariehønen og Vorherre: ………… ……………………………….    side 27

Støvet på en sommerfugls vinger: .................……………………..    side 32

Delkonklusion: ………………... ………………………………………   side 35

 

Ideer til anvendelse af insektfortællingerne: Ideer …………….    side 36

Konklusion: På hele opgaven ……………………………………………   side 36

 

Litteraturliste: Bøger, Internet, bilag 1-2-3 ……………………………..  side 37

 

 


 

 

                                                 Insekters naturhistorie

 

 

 

 

Disposition :

 

Jeg vil med min faglige hovedopgave konstruere 3-5 fortællerhistorier hver med et insekt. Historierne skal være af en passende længde, ca. et kvarter, så intensiteten og opmærksomheden kan bevares hos eleverne. Der skal være en god mængde faglig viden om insekter inkluderet i de fiktive fabler, sammen med oplevelser fra min barndom. Historierne er tænkt til 1.-3. klasse fortællertime eller som en del af natur og teknik.

 

Det er min overbevisning og erfaring fra praktikken, at selv svær faglig viden kan gøres interessant og inspirerende i de mindste klasser. De er videbegærlige og nysgerrige, og lader sig ikke stoppe af, at der er noget, de ikke helt forstår. Derved er der lagt en spire af viden, som de forhåbentlig kan hente frem, næste gang de møder en relateret undervisning. 

 

Jeg har tænkt mig at samle en mappe med: Faglig viden om insekter generelt, faglig viden specifikt om de insekter, jeg vil fortælle om i historierne og historier beregnet til fortælling.

Min målsætning er således at lave et materiale, som både jeg og andre umiddelbart kan finde brugbart. Som sidegevinst vil jeg opnå en god portion faglig viden om insekter.

 

 

 

 


 

 

Insekter

 

 

Et insekt har seks ben! Denne lærdom kan de fleste huske, og er noget af det første, mange børn får at vide om insekter af deres forældre. Men drister man sig så til at åbne en bog om insekter, åbner der sig en verden af spændende, fascinerende og interessante oplysninger. Jeg blev personlig hurtig glad for den umiddelbare, meget uoverskuelige klassificering, der findes inden for entomologien. Jeg brugte en del tid på at forstå måden, den var sat sammen på, og skal stadigvæk holde tungen lige i munden; men sikke en gave ikke at skulle lede blandt alverdens dyr, når man står med et insekt og gerne vil vide, hvad det er for en lille skabning.

 

Jeg vil i det følgende både bruge de græske og latinske betegnelser samt de danske ord, når disse forefindes, eller jeg finder dem mere relevante. Til gengæld vil jeg kun beskæftige mig med de dyr, der findes i Danmark. Den lille trips er for mig et ”kommadyr” og måske en tordenflue for dig.

Så latin og græsk anvendes af den praktiske grund, at det så er nemmere at finde i bøgerne og være sikker på, at det er det insekt, man søger.  Når man undersøger, hvad de latinske og græske ord betyder, giver det ofte ydermere en brugbar indikation af insektet. Denne indikation kan man dels bruge til at holde sin viden og hukommelse op på, dels til at opnå viden, der strækker sig ud over naturfag.

 

Inden for gruppen af hvirvelløse dyr, inverbarter, ligger rækken af leddyr, Arthropoda.

 

Arthropoda består af 4 klasser:

 

Insekter: Kroppen er 3-delt og for det meste med vinger. Desuden har de 3 par ben.

 

Arachnide: 4 par ben, ingen følehorn og ingen vinger (det er her edderkoppen gemmer sig).

 

Krebsdyr: Adskillige benpar, 2 par følehorn og ingen vinger

 

Tusindeben: Mange benpar og ingen vinger

 

 

Klassen insekter (insecter på latin) består af to underklasser:

 

Apterygota: Primitive insekter, der i deres opbygning tyder på, at de i deres udvikling aldrig har haft vinger. Der findes 4 ordner indenfor denne underklasse.

 

Pterygota: Oprindeligt vingede insekter, men nogle har mistede deres vinger i løbet af udviklingen. Underklassen Pterygota har to divisioner (rækker).

 

Exopterygoto: Består af insekter med en ufuldstændig forvandling og har 16 ordner, heraf 11 i Danmark.

 

Endopterygota: Har en fuldstændig forvandling og 9 ordner.

 

For at gøre det mere overskueligt har jeg lagt klasser, underklasser, divisioner og ordner ind i et kasseopdelt skema.

 

 

Klassen Insecta

 

 

 

                                                              

            Underklasse

              Apterygota

 

         Underklasse

            Pterygota

 

                   Orden

  1. Thysanura: Sølvkræ og lignende.
  2. Diplura: Ganske små jordlevende insekter.
  3. Protura: Ganske små jordlevende insekter.
  4. Collembola: Springhaler.

Division

Exopterygota

(Ufuldstændig forvandling)                         

  Division

Endopterygota

(Fuldstændig forvandling)

              Orden

  1. Neuroptera: Dovenflue, kamelhalsflue og guldøje.
  2. Mecoptera: Skorpionfluer
  3. Lepidoptera: Sommerfugle og møl.
  4. Trichoptera: Vårfluer
  5. Diptera: Myg og fluer.
  6. Siphonaptera: Lopper.
  7. Hymenoptera: Hvepse, bier og myrer.
  8. Coleoptera: Biller.
  9. Strepsiptera: Viftevinger

                  Orden

  1. Ephemeroptera: Døgnflue.
  2. Odonata: Gludsmede og vandnymfer
  3. Plecoptera: Slørvinger
  4. Glyloblattodea: jordlevende insekter**

5.  Saltatoria:   

     Græshopper

6.  Othoptera:Fårekyllinger

7.  Phasmida:Vandrende:

     Pinde og blade*

8.  Dermaptera: Ørentvist.

9.  Embioptera: Jordboende 

      Insekter*

10. Dictyoptera:   Kaker-

      lakker og knælere

11. Isoptera: Termitter*

12. Zoraptera: Ganske små        

      Insekter, hvis placering

      i systemet er usikker**

13. Psocoptera: Barklus og

      boglus

14. Mallophaga: Pels- og

      Fjerlus.

15. Anoplura: Lus

16. Hemiptera: Skjoldlus,

      tæger, cikader, bladlus

      m.fl.

17. Thysanoptera:

      Frynsevinger. 

                                          

                     

                                                                                                                                   

 

 

 

        

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*) Forekommer ikke i Danmark.**) Forekommer ikke i Europa. [1]

 

                                   Et typisk insekt

 

Den generelle beskrivelse af et insekts ydre anatomi er, at den består af tre dele: Hoved, bryst (thorax) og bagkrop(abdomen). Insekter bærer deres skelet ”uden på”, og skelettet er lavet af kitin. Det er beklædt med et voksagtigt materiale, der kaldes kutikula. Insekter har 3 par ben, der sidder på thorax samt et til to par vinger. Desuden har insekter antenner og facet-øjne på hovedet, og bagkroppen kan være udstyret med en ”hale”. De tre dele er igen inddelt i flere segmenter.

 

Hele insektet består 20 leddele. Disse 20 led er gennem evolutioner efterhånden vokset sammen på nogle insekter. Leddelende er fordelt med 6 stk. i hovedet, 3 i thorax og 11 i abdomen. Leddelende holdes sammen af en membran, der gør ledet bøjeligt, da leddelendes vægge er lavet af sklerotiserede hårde plader.

 

Hoved på et insekt:

 

Hovedets skal er en fast leddel, de oprindelige segmenter er vokset sammen. Kakerlakkens hoved regnes for at være et godt billede på, hvordan insektets munddele oprindeligt har set ud. De fleste andre insekter har igennem en modificering skabt deres helt specifikke munddele.

De to mandibeler er meget hårde, og de kan bide eller skære endog mennesker, så det kan mærkes. Bagved mandibelerne findes et par maxiller(bagkæber), der bruges til at fastholde føden, imens den skæres over. Maxilerne er forsynet med et par palper, der er et sanse og føleorgan, som bliver brugt til at vurdere føden. Labium(svarende til vores underlæbe) har samme funktion som maxilerne. Labium er et stykke, der er sammenvokset af munddele. Labrum, som svarer til vores overlæbe, er en plade over det rum, hvor mandiblerne arbejder. Lige under munden findes en udførselskanal fra spytkirtlerne. Hos de fleste insekter, er det en lille tunge, og hos nogle kan kanalen være meget udviklet specielt hos de blodsugende tovinger.

 

De to antenner på hovedet bruger insekterne til at føle og lugte med. En antenne er også leddelt. De tre led kaldes scapus(første led), pedicellus(andet led), falgellum(tredje led). Leddene kan have op til hundredet segmenter. Er scapus lang og resten af ledende ligesom hængslet på, kaldes det en ”knæbøjet” antenne. Hos de primitive insekter er segmenterne ens, simple og trådformede, men hos de højerestående insekter har familier udviklet deres helt specielle antenner. Nogle kan f.eks. lugte duftstoffer over flere kilometer med deres fjerantenner.

      Facetøjne og oceller:

 

Facetøjne(sammensatte øjne) og oceller(pandeøjne) findes kun hos voksne insekter.

Larver har stemmata, som sidder i små grupper på siden af larven som små punkter, deraf også betegnelsen punktøjne. Entomologerne mener, at larverne kun er i stand til at skelne mellem lys og skygge. Insekternes facetøjne er sammensat af op til 30000 ommatidier(enkeltøjne).

Facetøjet er kegleformede, og kan sammenlignes med en buket blomster, hvor hvert blomsterhoved er et ommatidium, og stilken er der, hvor sanseceller og pigmentceller løber. Facetøjnene menes at give et samlet sanseindtryk. Hos de insekter, hvor facetøjet er af de mindre, kan antennerne være ekstra følsomme.

 

Hvis insektet har oceller, kan der højst være tre styks. Disse pandeøjne menes at være en slags ”lygter”, da ocellerne ikke danner billeder.

 

 

Thorax(brystled):

 

Thorax er del op i tre led, prothorax (forbryst) som tit er lille, mesothorax (mellembryst) og metathorax (bagbryst). Mellem- og bagbryst er som regel vokset sammen. På meso- og metathorax sidder hvert et par ben.

 

Forvingerne sidder på mesothorax, som er den største leddel, bagvingerne på det noget mindre metathorax, men aldig på prothorax. Men også her er insekterne individualister indenfor deres familier, så afhængig af vingestørrelsen varierer meto- og metathorax også i størrelse.

 

Brystleddenes hårde skal, skleriter, er opdelt i ryg, bryst og sider. Det er en lang opremsning af latinske navne, men jeg har valgt at tage dem med her, fordi der hos nogle insekter henvises til en bestemt ”plade”, som kan være specielt for denne orden.

 

Rygsidens sklerie hedder notum, og er opdelt i tre ”plader ”, præscutum , scutum, og scutellum. De to sidste hører næsten altid til på mesothorax, altså mellembrystet.

Siden på thorax hedder pleuron og består af plader, der igen er delt i to dele i hvert segment.

Undersiden er også inddelt i tre ”plader”, præsternum, basisternum og sternellum, på samme måde som notum, rygsiden.

 

Ben:

 

Så er det tiden at få beskrevet benet på insektet. Coxa(hoften) bliver betragtet som benets grundled, hvorpå trochanter(hoftering)sidder, som er et bevægeligt segment, mens femur(lårbenet) sidder fast på hofteringen. Derefter kommer tibia(skinnebenet), som for det meste er længst, hvorimod lårben er det kraftigste. Skinnebenet bærer sporer eller torne, hvis antal og placering er vigtige i klassificeringen af insekter.

Tarsus er foden, som har mellem et og fem led. Foden slutter af med prætarsus(præ=før) bestående af en trædepude og to klør.

Her er modifikationerne bla. blevet til store baglår, behårede ben, store forfødder alt efter om

insektet skal springe, hoppe, svømme eller grave.

 

Vinger:

 

Pteron betyder vinge, og ptera er flertalsformen, dvs. vinger.

 

Ikke alle insekter har vinger. De primært vingeløse Apterygota, og de sekundært vingeløse, der har mistet sine vinger ved modifikation, tilhører to forskellige grupper.

Ptergygota har et sæt vinger på mesothorax og et på metathorax. Vingerne kan være ens eller forskellige, og nogle er hårde for at beskytte de bagerste vinger. Nogle vingepar er sammenkoblet, hvor andre kan bevæges uafhængigt af hinanden, alt efter hvilken orden og familie de tilhører.

Hos de diptera(tovinger) er bagvingerne ofte modificeret til svingkøller, der er vigtige aerodynamiske [2] sanseorganer. Hos årevinger og aftenssværmer er bagvingerne reduceret pga. sammenkobling af vingeparret.

 

Vingernes ribbenet bruges til at klassificere insekterne i de forskellige ordner. Her er der virkelig stor forskel, vingen er delt op med ribber og tværribber. Hvis et område er lukket inde med ribber, kaldes området for en celle. Hvis man studerer de forskellige vingers ribbenet, vil man med tiden kunne kende nogle forskellige ordner.

 

 

 

Abdomen (bagkroppen):

 

11 led består bagkroppen af på det primære insekt, hos de højerestående insekter er det 11. segment forsvundet, og andre segmenter er vokset sammen, så de er svære at skelne. I klassen aptergygota hvor de primære vingeløse insekter er klassificeret, findes bla. protura som først i løbet af sin vokse-alder får led nr. 9, 10 og11. Disse led vokser frem foran telson, endeleddet.

 

Abdomen er dækket af dorsalt(rygsiden) og ventralt(bugsiden) skleriter. Disse mødes på siden, så sideplader forefindes ikke.

 

Bagkroppens leddelende kan være forsynet med små vedhæng, disse er ved led nr. 8 og 9 udformet som ydre kønsorganer. Hos nogle insekter er organet trukket ind i kroppen, mens andre har udviklet store og tydelige læggebrodde. Andre bagkropsvedhæng kan være haletråde, som kan hænge på hver sin side af det 11. leds sklerit der er ”forvokset” bagud. Haletrådene kaldes cerie.

 

Indre anatomi

 

Et insekts tarmkanal løber fra mund til gat, og afhængigt af hvad insektet spiser, er tarmen kort eller lang. Flydende føde har behov for længere ophold, så der er tarmen længere. Der kan være flere udposninger på tarmen, der fungerer som maver, blandt andet en tyggemave til planteædende

insekter.

 

Blodkar hos insekter er få, i aorta(hovedåren) findes hjertet. Blodet får hjælp til at blive pumpet rundt, ved at insektet bevæger sig. Ved store insekter kan der findes flere hjælpehjerter for at få blodet helt ud i vingerne.

 

Taracheer er luftrør, der løber i hele kroppen og munder ud i spirakler(åndehuller). Der findes 10 par spirakler fordelt fra mesothorax. Større insekter forøger luftindtagelsen ved at have luftsække, som giver øget luft ved at lave pumpebevægelser. Insekter skaffer ilt på mange specielle måder alt afhængig af, hvor insektet lever. Nogle insekter kan for eksempel ”tage” ilt ud af vand. Hjernen og nervesystemet er højt udviklet hos et insekt ligesom temperatur- og fugtighedssanserne.

 

 

 

 

 

Livscyklus:

 

De fleste insekter lægger nogle seje æg. Hvorledes deres videre udvikling foregår, afhænger af om det er et insekt med fuldstændigt eller ufuldstændigt forvandling. Det ufuldstændige insekts æg klækkes, og ud kommer en nymfe, der ”bare” skal vokse sig stor. Det har de fleste grundtræk af det voksne insekt. Hudskiftet sker ved at opløse underhuden under kutikulaen, derefter svulmer/puster nymfen sig op, hvorved ynderskallen sprænges. Insektet forbliver oppustet, indtil den nye kutikula er tørret. Kutikula-skift kan forekomme op til 50 gange ved nogle arter, men det mest almindelige er en 4-10

gange. Det ufuldstændige insekts æg bliver til en larve, som forpupper sig for først derefter at blive til det insekt, det nu er bestemt til. At lave en så gennemgribende forvandling kræver ro og hvile i puppen.Det første, imago sørger for, er at få pumpet blod ud i vingerne. Imens dette foregår, er insektet meget sårbar.

 

 

Delkonklusion:

Så er jeg nåede til vejs ende med min korte gennemgang af et insekt. Jeg er dybt fascineret af det lille insekt, fra at have været nogle søde, andre irriterende kryb, er der dukket en helt vidunderlig verden op foran mig. Hvilken forfinet tilpasningsevne! Jo mere jeg har læst, jo flere spørgsmål er der opstået. Jeg har lagt bånd på mig selv for ikke at havne helt ud i ”nørderiet”. For hvordan kan man forstå de latinske ord bedre? Der er kommet adskillige ”ah-ha” oplevelser. Og hvad er kitin og kutikula endelig sammensat af? Angående kitin og kutikula har jeg det til gode, men har lige smug- kikket lidt på nettet. Og der er en del stof, der kan bruges til de store elever, så det kan videreudvikles i mit undervisningsmateriale. Bilag vedlagt med billeder af insekts anatomi.


  

 

 

 

 

   Seks udvalgte insekter

 

 

 

De 6 insekter, jeg har valgt ud og vil skrive en kort faglig beskrivelse af, er alle valgt ud fra følgende kriterier:

De skal være alment kendt, være til at finde indenfor en rimelig begrænset tid og forekomme flest mulige steder i landet. Insekterne skal desuden være fordelt på de 3 hovedegrupper, primitive, ufuldstændig- og fuldstændig forvandling.

Igennem mit nærstudie af disse seks insekter, vil jeg forhåbentlig finde inspiration til at skrive en historie om hvert insekt, der kan bruges som en fortælling for eksempel i en fortællertime, som optakt til emnet i insekter og i natur og teknik. Endvidere ser jeg en mulighed i at lade det blive inspiration til kreative fag.

Jeg har valgt følgende insekter ud: Mariehøne, Vårflue, Almindelig græshoppe, Nældens takvinge, Sølvkræ og Ørentvist.

 

 


 

Nældens takvinge

   Aglais Urticae

 

Klasse: Insekt

Underklasse: Pterygota

Division: Endopterygota

Orden: Lepidotera( latin, lapis=skæl)

Familie: Nymphelidae (takvinge familien)

Slægt: Aglais

Art: Urticae

 

 

 

Nældens takvinge, også kaldt ”lille ræv”, er en dagsommerfugl, hvoraf der findes 2200 arter i Danmark.

Hovedet er stort med facetøjene og to oceller, der er skjult i hår og skæl.

Antennerne er kølleformet. Antenner og labialpalper bruges til at lugte med. Snablen er dannet ud af de to sammenvoksede maxilarpalper, og i sammenvoksningen er der fremkommet et hulrum, hvorigennem sommerfuglen kan suge nektar op bl.a. fra sommerfuglebuske. Når snablen ikke bruges, er den i kraft af sin fleksibilitet rullet op under hovedet. Nældens takvinge bruger blodtryk og muskelsammentrækninger til at rulle snablen ud. Fleksibiliteten kommer af de mange små sklerotiserede ringe med membraner imellem.

 

Prothorax er reduceret til en lille krave, og metathorax er skjult i mesothorax, som er det største brystled.

På skinnebenene findes strigil, der er et pudseredskab specielt for denne art. På foden findes et smagsorgan.

Vingerne er store fortil og dækket med hår og skæl som resten af kroppen. Skællene består af brede, flade hår, der er dannet af celler i epidermis, huden og i vingemembranen. Vingefanget spænder mellem 40-50 mm, forvingen overlapper bagvingen og det er nok til sammenkoblingen, så den flyver stabilt. Vingen har en celle, dannet af ribber og mangler medianen. Ribberne kan kun ses hvis alt hår og skæl fjernes med en lille børste.

Endvidere er skællene hule og indeholder pigment.

 

 

 

Kurtiseringen foregår ved lange flyve- og danseture i solskin, men selve parringen sker om natten. (Sikke en energi).

De grønne æg lægges i grupper med 100-200 stk. på undersiden af et nældeblad, ved at hunnen sidder på kanten af bladet, og bøjer bagkroppen ind under bladet. Efter ca. ti dag klækkes æggende, og larverne spinder sig ind i nældeblade, hviler sig og foretager 4 hudskift. Derefter lever de alene.

Den er nu sort med lange gule striber, måler 3,5-40 mm, har hår, 3 benpar på thorax og 5 par gangvorter på abdomen. Den æder flere blade og vokser i alt i 3-4uger som larve.Ved forpupningen spinder den en silkepude på en gren, og hægter sig fast ved hjælp af en krog i spidsen af abdomen.

Hovedet hænger nedad og pubben laves inde under huden, som så afstødes. Den er færdigudviklet efter 2 uger og kravler ud af pubben.

 

Som voksen kan Nældens takvinge overvintre i kølige udhuse og lignende. Sommerfuglen er udbredt i hele Danmark på grund af sin store mobilitet og nældeplanters udbredelse.

Jeg har her den 9 marts 2008 taget billeder af en Nældens takvinge, der var søgt mod vinduet i vores garage. Den blev vækket p.g.a. den varme, der opstod ved vores arbejde i garagen.

 

 

 

 

 

 


 

 

 

                                            Syv-plettet mariehøne

                                        Coccinella septempunctata

 

Klasse: Insekt

Underklasse: Pterygota

Division : Endopterygota

Orden : Coleoptera (Biller)

Familie: Coccoinellidae (Mariehøne)

Art: Coccoinella Septempunctata (Syv-plettet mariehøne)

 

 

I Danmark lever der ca. 50 forskellige arter af mariehøns. Den 7-plettede mariehøne er både et rovdyr og et plantespisende insekt. Mariehønen måler op til 10mm i længden, og den har en halvrund oval form med flad underside.

 

Hovedet har store facetøjne, palper med følehår og perleformede antenner med 8-11 led. Den har en bidemund samt kraftige mandibler til at skære med.

 

Mariehønens thorax har 3 benpar, hvor tibia(skinnebenet) er skjult i femur(hoften). Foden afsluttes med en klo.

De hårde kitinholdige forvinger og de hindeagtige bagvinger sidder dorsalt(ryggen).

Abdomen har 6 synlige led. I hannens 6. led er der en lille fordybning, hvorved hannen kan kendes fra hunnen.

 

Den 7-plettede mariehøne lever foruden de store mængder af bladlus, blandt andet af trips og billelarver, men der er fundet både pollen og svampesporer i maven på mariehøns, og selvom der har været rigeligt med bladlus, så er den nye konklusion, at de også er planteædende og ikke kun rovdyr.

Parringen sker, når hannen dufter en hun, den første og bedste, hannen er altid parat. Hunnen parrer sig med flere hanner og gemmer sæden. Jo flere hanner, jo mindre bliver risikoen for indavl og jo større chancer for gode gener.

 

 

 

 

Hunnen æder nu en stor mængde mad for at forberede æglægningen, og ca. 100 gule æg bliver lagt i en koloni af bladlus. Hvis hunnen ikke har fået nok mad, vil æglægningsprocenten være under 50 %, men æggene vil have fuld størrelse.

 

Efter få dage klækkes æggene, og larverne på 11-12mm starter med at æde rasten af skallen samt de æg, der ikke er klækket. Larven, der er matsort med lange sorte og gul/røde pletter, æder nu bladlus. Den har 3 benpar, bidemund og korte antenner. På abdomen har larven en analskive, der fungerer som en sugekop, når larven skal sidde fast på planter. Larven æder bladlus, og hvis den ikke får nok mad, vil dens ovarie blive påvirket hos den voksne mariehøne, hvorved den kun vil lægge omkring 20 æg.

 

Larven foretager 3 hudskift på 2-3 uger. Et døgn før den forpupper sig, holder den op med at spise, og hænger sig op ved hjælp af analskiven. Larven er nu præpuppe. Puppen krænger den sidste larvehud af og bliver derved krumbøjet med et sort/rødgult mønster. Puppestadiet vare i en uges tid, og hvis puppen i den periode bliver irriteret, kan den forsvare sig ved en rysten. Herefter er forvandlingen sket, og en blød og bleggul mariehøne kommer til syne. I løbet af nogle timer er mariehønen hærdet, og den har fået sin endelige farve og hårdhed.

 

Den rød/gule farve kommer af carotenoider og den sorte af melanin. Mariehønen bruger de sorte områder til at ”holde” på varmen fra de første solstråler om foråret.

Farverne bliver også brugt som et tydeligt advarselssignal til andre insekter, om at de skal holde sig væk.

 

Hvis mariehønen føler sig truet, refleksbløder den. Fra knæene udskilles et gul ildelugtene, bittert og klistret sekret, der klister ofret ind, så mariehønen kan nå at undslippe. Alle knæled kan refleksbløde, men den bruger kun det knæled nærmeste fjenden, da det har store energimæssige omkostninger for mariehønen. Den bitre smag kommer af alkaloider, der påvirker nervesystemet. Alkaloider er stoffer som nikotin, koffein, stryknin, og morfin. Larven udskiller de samme sekreter bare fra kirtler. 


 

 

Almindelig markgræshoppe

    Chorthippus Brunneus

 

 

Klasse: Insekt

Underklasse: Pterygota

Division: Exopterrygota

Orden: Saltatoria (af latin saltare= at springe)(Førhen Othoptera, latin orthos = stive/lige, som var henvisning til deres forvinger)

Familie: Acrididae

Art: Chorthippus Brunneus: Almindelig Markgræshoppe

Udenlandsk familie: Vandregræshopper

Danske arter: 32 stk.

 

Den almindelige markgræshoppe menes at forekomme sidst i juratiden for 150 millioner år siden. Der er fundet 50 millioner år gamle fossiler af alm. græshopper og græshoppevinger.

 

Alm. markgræshoppe er dagaktiv, lever i græs og lav beplantning, elsker sol og stiller ellers ingen større krav end noget græs til føde.

Den almindelige markgræshoppes livscyklus er et år. Æggene, som er lagt i jorden i kapsler med 4-14 æg i hver og højst 20 kapsler, knækkes i maj måned efter at have overvintret. Kapslerne er 13*6 mm. Pronymfen graver sig op af jorden og foretager sit første hudskifte. Efter 4 hudskift etableres vingerne i de sidste to skift, hvorefter den er imargo (voksen). Derefter bruger den en til to dage på at hærde og få sin farve frem.

 

Kroppen er tredelt. Det hypognathe hoved er stort, og munddelene sidder på undersiden. Græshoppen har facetøjne og 2-3 oceller. De 3 benpar sidder på thorax, og det bageste benpar har store lårmuskler, som gør græshoppen i stand til at springe op til 1,5 m. Lårbenet er desuden forsynet med en fil, hvorpå der er tapper, som bruges til græshoppens ”sang”. Antallet af tapper afhænger af arten, men det ligger fra 45-90 stykker.

Pronotum, der dækker dorsal og siderne på thorax, har stor værdi, når man skal bestemme arten. Første led i thorax er desuden meget bevægeligt.

 

 

 

Vingerne på en nymfe har bagvingerne som dække for forvingerne. Først når nymfen bliver imargo, er forvingerne drejet så de dækker bagvingerne.

De 2 parrede vinger sidder på de to bagerste led af thorax, meso- og metathoras.  Forvingerne er smalle og hårde, bagvingerne er tynde og bløde. De voksne vinger har både costalfelt og subcostalfelt i dens ribbenet. Subcostalfeltet er variabelt indenfor græshopper.

Den ene ribbe på forvingen er fremstående og bliver kaldt ”fil”. Ribben bruger den på lårbenets ”tapper”, til at frembringe den karakteristiske sang. På abdomens første led sidder høreorganet, og på sidste led sidder to små haletråde der kaldes cerdier.

 

Kønsbestemmelse: Hunnen er mellem 18-25mm lang og har en læggebrod bestående af to kraftige og korte klapper. Hannen er mellem 13-17mm og vingerne er kortere end hunnens.

Markgræshoppen kan variere meget i farven. Nuancerne er normalt grå, brun eller grønne. De kan være ensfarvede eller brogede, men der findes altid en orange/rød farve på abdomens spids.

 

Markgræshoppens sang brugers til at udtrykke forskellige ”følelser”, kalde-, frier-, parrings- og rivalsang. Sangen kan høres ca. 10 meter væk. Ved parringens forspil danser og synger hannen, og hunnen svarer igen med sang. Hannen kan spille for hunnen for at berolige hende, imens parringen finder sted, ofte i flere timer.

 

 


 

 

      

 

 

     Almindelig ørentvist  

     Forficula auricularia

 

 

Klasse: Insekt

 

Underklasse: Pterygota

 

Division: Exopterygota

 

Orden: Dermaptera (græsk: Derma= hud)

 

 

Den almindelige ørentvist i Danmark har 4 andre artsfæller, men på verdensplan er der i alt ca. 1000 forskellige arter ørentvister. Alm. Ørentvist er et nataktivt insekt og decideret lyssky.

 

Alm. Ørentvist er rødbrun og 10-14 mm lang. Hovedet er bredt med en simpel bidemund, lange tynde følehorn med op til 50 led og store facet øjne.

 

Prothorax er veludviklet, og de korte dækvinger, der er forvingerne, skjuler meso- og metathorax.

2. fodled på de 3 benpar er hjerteformet, hvilket er specielt for Forficula Auricularia.

 

De tynde og bløde bagvinger, hvorpå analfeltet udgør det største felt i de halvcirkelformede vinger, stikker ud under forvingerne. Bagvingerne bliver foldet radiært, det vil sige som en vifte, og på tværs i alt 40 gange.

På abdomen ses leddelende tydeligt, og cerci er en stor, krum og kraftig tang hos hannen, mens den er noget mindre og lige hos hunnerne. Ørentvisten bruger blandet andet sin tang ved parring, når den ordner vinger og til at true med. Tangen bliver vippet fremover kroppen, når der skal trues af fjenden. Hunnen ”kikker” efter hanner med den største tang, når det er tiden for at finde en mage.

 

Parringen finder sted om efteråret, og efter parringen graver hunnen en jordhule, ind i mellem sammen med hannen, hvor de så overvintrer. Om foråret forlader hannen ikke helt frivilligt hulen, og dør. Hunnen lægger fra 20 til 40 små hvide æg, der senere bliver mere gullige. Ørentvisten er blandt de få, der har yngelpleje. Det udmønter sig i, at æggende bliver holdt fugtige, ved at hun ligger oven på dem og flittigt slikker dem for at holde dem fri for mug.

 

Cirka 3 uger efter klækker æggene, og ud kommer små nymfer, og ørentvisthunnen fortsætter med at passe nymferne indtil 2. hudskifte, hvor moderen dør. Nymferne æder moderen og drager ud i verden hver for sig. Umiddelbart efter 4. hudskifte er den en hvid og blød ørentvist imargo. 6-7 timer senere er farven og hårdheden indtruffen. Sent på sommeren bliver ørentvisten kønsmoden og parat til at finde en mage. 

 


 

 

 

 

 

Sølvkræ

        Lepisma saccharina

 

Klasse: Insekt

Underklasse: Apterygota – urinsekt – primitiv

Orden: Thysanura

 

Sølvkræ tilhører den primitive insektgruppe, det har bevaret sin oprindelige struktur og ikke genereret vinger eller en anden form for tilpasning. Skabningerne er altså stadig sådan, som de blev skabt for længe siden.

Sølvkræ, også kaldt sølvfisk, findes i huse og særligt i badeværelser og køkkener, hvor der er varmt og fugtigt. De er natdyr, så de holder sig gemt i sprækker, til det bliver mørkt. Sølvkræ lever op til sit navn ved at være sølvskinnende og skælklædt. Den kan blive mellem 7-20mm lang. Kroppen er gulerodsformet med 2 lange trådformede antenner og 3 lange leddelte haler.

Sølvkræhunnen lægger mellem 4 og 27 æg, der udklækkes efter en måned. Når de er udklækket, ligner de voksne i miniatureform, men har endnu ikke udviklet kønsorganer.

De vokser ved at skifte det ydre hudskeletet, der hedder kutikula. De opløser det inderste lag, danner et nyt hudskelet, der er blødt. Derefter puster de sig op, spænder musklerne, eller sluger meget vand, hvorved det gamle hudskelet sprænges. De forbliver i oppustet/spændt tilstand i mens det nye hudskelet tørrer. Denne proces kan gentages op til 50 gange, men mest almindeligt er 4 – 10 gange. Sølvkræ menes at skifte mindst 6 gange. De bliver først kønsmodne efter 2 år og lever derefter i 2 år, hvor de i to somre kan opfører deres parringsdans for de andet køn. De er altædende og fortærer blandet andet papir, døde insekter og madrester.


 

 

 

                                                       Vårfluen 

       Limnephilus Rhombicus

 

 

Klasse: Insekt

Underklasse: Pterygota

Division : Endopterygota

Orden : Trichotera (Græsk, Thrichos= Hår)

Familie : Limnephilidae

Art : Limnephilus Rhombilcus

 

 

Vårfluen, Limnephilus Rhombicus, er ud af en familie på 58 og ordenen består af 170 vårfluer.

Vårfluen har et Hypognath hoved, det vil sige at ansigtet sidder lodret. Den har en bidende mund, men indtager næsten ikke noget føde i imargo stadiet. Den har små facetøjne, og ingen af de danske arter har oceller. Antennerne er trådformede med led på længde med vingerne. I hvilestilling er antennerne fremstrakt foran hovedet.

 

Prothorax er lille, og mesothorax er større end metathorax. Den skumringsaktive vårflue er blegbrun, og forvingerne er gulbrune med mørke bagrander. Desuden er der en rombeformet og en dråbeformet lys plet på hver forvinge. Forvingen er smallere og mindre gennemsigtig og med mere hår end bagvingen. Vårfluen bruger en koblingsmekanisme til at holde de to vingepar sammen under flyvning.

Benene er lange og med en spore på tibia. Antallet af sporer og torne er en vigtig del af klassifikationen og bestemmelsen inde for vårfluerne. Sporerne er større end tornene.

 

Parringen sker på vegetationen, og straks derefter foregår æglægning på en kvist over vandet ved store og små søer, langsomt rindende vandløb eller tørvemoser. Æggene bliver lagt i en beskyttende geleklump. Efter 3 uger klækkes æggene, og de små blødhudede larver dumper direkte ned i vandet. 

 

 

 

 

 

Den timeglasformede larve har et kraftigt sklerotiseret hoved med en sort plet i panden. Munden er kværnede, og larven bliver betragtet som omnivore, altædende, da dens mave kan fordøje alt, selv pinde.

Larvens thorax er delvis sklerotiseret, den har lange ben, og abdomen er blød og sart. 

Bag det lodretvendte hoved sidder der en kirtel, der spinder en klæbrig silketråd. Larven spinder sig selv ind i silketråde, og hæfter ting, i Limnephilus Rhombilcus’ tilfælde er det sneglehuse, rundt om sig selv som et beskyttende hus. Når larven vokser, bygger den flere sneglehuse på foran, og fjerner nogle af de bagerste. Vårfluelarvens hus kan blive op til 28mm langt. Larvens hus er åbent i begge ender, for at der kan være en vis vandgennemstrømning, som forsyner larven med ilt. Ilten bliver optaget i de to rækker af fjerformede trachegæller, der findes langs kroppen.

 

Hovedet og de 3 benpar er uden for huset, og i abdomspidsen sidder der en krog, der holder fast på silkehuset, så det følger med når larven flytter sig.

 

Larven forankrer sit hus til en sten, spinder sig en silkekokon, og derinde ligger den forpuppede larve. Den har stadig sit hoved, antenner og vinger, samt store mandribler uden for puppen, men inde for silkekokonen. Huset er lukket med en perforeret silkemembram, så der stadig kan strømme vand igennem til de iltoptagene trachegæller. Når imargo nærmer sig, bider puppen sig fri og ud af silkekokonen, og bruger sine ben med hårbrammer på til åre for at komme op til overfladen. I det sekund, puppen når overfladen klækkes den, og vårfluen flyver op på land. Vårfluen bruger nu lidt tid på at få vingerne hærdet, så de kan flyve bedre.


 

 

Delkonklusion:

 

Det har været utrolig spændende at studere de forskellige insekter, jeg havde udvalgt. Der er gået meget tid med at søge efter mere viden om hvert enkelt insekt. Hver især har de udviklet deres helt specielle og unikke måde at leve og overleve på. Jeg fik inspiration til mine historier, imens jeg læste om de 6 insekter. Der skal nemlig være nogle ting igennem fortællingen, der er fascinerende, overraskende eller sjove, for at de derved kan blive en ledetråd til insektet,.

Det er meningen, at man skal læse den faglige beskrivelse af f.eks. sølvkræ, inden man fortæller historien for at kunne besvare eventuelle uddybende spørgsmål fra eleverne.

Hvis man intet kendskab har, eller trænger til en opfriskning af insekter, kræver det at man læser om insekterne generelt først.


 

 

              

 

 

              Fortælling

 

Indledning:

 

Jeg nyder at fortælle for eleverne. Det at kunne fordybe sig i en fortælling og gøre den til sin helt personlige fortælling, holder jeg meget af.

Det er lidt af en udfordring jeg har sat mig selv på, for hvordan skriver jeg en historie, som jeg egentlig helst vil fortælle højt? Efter at have prøvet forskellige måder, er jeg kommet frem til, at det bliver lidt ligesom et rollehæfte. Alle roller kan fortælles af den samme person, bare man husker den enkle regel at træde ind og ud af en rolle tydeligt, for eksempel ved at flytte sig, ændre stemme eller kropssprog. Når jeg fortæller, inddrager jeg gerne eleverne undervejs, så de ikke kun skal lytte. Jeg sætter et ord i kursiv, når jeg gerne vil have eleverne delagtiggjort i fortællingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Fortællingen om Ørentvisten

 

Roller: Læreren, barn (da læreren var barn), insekt. Mange ……betyder en lidt længere pause eller en afbrydelse.

 

Alle roller kan fortælles af en person, bare man husker den enkle regel af træde ind og ud af en rolle tydeligt, for eksempel ved at flytte sig, ændre stemme eller kropssprog. Når jeg fortæller, inddrager jeg gerne eleverne undervejs, så de ikke kun skal lytte. Jeg sætter et ord i kursiv, når jeg gerne vil have eleverne delagtiggjort i fortællingen.

 

 

 

Læreren: Har I prøvet at ligge på et tæppe på græsplænen og kikke ned i græsset?

Engang for mange år siden, da jeg var en pige på 10 år, lå jeg og læste i en bog. Det var en varm sommerdag. Jeg kom hjem fra skole, smurte mig to rugbrødsmadder og lavede en hel kande med hjemmelavet hyldeblomst-saftevand. Noget af det bedste jeg viste, da jeg var barn,var at få arrangeret et tæppe, pude, mad, saft og en bog. Så var der dømt hygge.

Varmen og maden gør mig døsig, og jeg falder i søvn og drømmer.

 

 

Barn: Jeg hører en tuden, I ved, en der er rigtig ked af det, snøften og mere tuden. Jeg åbner det ene øje på klem, ser kun græs, vender mig om på maven og åbner langsomt begge øjne, imens der stadig lyder en tuden og snøftene i mine ører. Jeg kan ikke se noget, kikker mig omkring, før jeg spørger ud i luften: ”Hvem græder?”

 

Læreren: Der bliver stille et øjeblik.

Insekt: Mig!

Barn: Hvem mig?

Insekt: Mig, lille mig.

Barn: Hvor er du? Jeg kan ikke se dig.

 

Læreren: Der går noget tid med få tvist til at give sig til kende, sige at den er en ørentvist og fortælle, hvor den har gemt sig.

For det er lige, hvad den har. Den er ked af det og har nu gemt sig i mit øre!!!!

 

 

Barn: Gider du godt lige komme ud af mit øre? Nu er det lige før, jeg begynder at græde, for min mor har fortalt mig, at ørentvister kravler ind i ørene på folk og bider trommehinden i stykker!!!!

 

 

Læreren: Ørentvisten der nu er kravlet ned i græsset og sidder og kikker på mig med store øjne og får de lange tynde følehorn til at vippe op og ned, nærmest som om den griner. Jeg kikker på den, og jeg er ærlig talt stadig lidt skræmt over at have haft en ørentvist inde i øret.

 

Barn: Hvad griner du af?

 

Insekt: Den historie har min mor fortalt mig og mine søskende, da hun lå og varmede os, da vi var æg. Specielt når hun vaskede os ved at slikke på os, fortalte hun historier, for det kildede, så vi var ved at trille væk. Men så begynde hun at fortælle os om menneskemoderen, der fortæller sine børn en skræmmende historie om ørentvisten, der kravler ind i ørerne på folk. Hun fortæller dem om, hvordan hanørentvisten med sin store og krumme tang på bagkroppen og hunørentvisten med sin mindre og lige tang, kan bide hul i trommehinden inde i øret, især hvis man ikke får renset ører, når man har været i bad.

 

Barn: Men så passer det jo, I kravler ind i ørerne på folk!

 

Insekt: Nej, nej. (De tynde følehorn vipper og alle de mange små øjne, der er samlet i to store øjne smiler glad.) Det er bare noget jeres menneskemor siger, for at få jer til at rense ører.

 

Barn: (ser tænkende ud og spørger så ørentvisten) Hvordan kunne det så være, at du var inde i mit øre?

 

Insekt: Jeg er ked af det, og så ville jeg gemme mig et godt sted, hvor min søster ikke kunne finde mig. Og så var jeg lidt nysgerrig, når nu jeg havde hørt så meget om jeres ører. Men jeg kunne se, at du har renset dine…..

 

Barn: (drejer sig væk fra insektet)Min mor tjekkede mine ører i går, efter jeg havde været i bad, og jeg måtte noget surmulende rense dem en gang til. Det var jeg glad for nu, for det ville være flovt at have besøg i sine ører, hvis der var beskidt. Kan I lide at få renset ører?

 

Barn: Hvad er du da ked af? Vil du fortælle mig det?

 

 

 

 

Læreren: Og så væltede det ellers ud af munden på ørentvisten, så jeg måtte stoppe den og få den til at tale lidt langsommere, så jeg bedre kunne høre og forstå, hvad den sagde. Og så fortalte ørentvisten.

 

Insekt: Jeg skal starte i Insektskolen i næste uge og…..

 

Barn: Hvad er insektskolen?

 

Insekt: Det er der, hvor vi lære alt det vores forældre ikke kan nå at lære os, inden de skal videre med deres voksenliv. Jeg skal gå i skole sammen med biller, mariehønes, sommerfugle og …..

 

Barn: Hvad med edderkopper? 

 

Insekt: Edderkopper er ikke insekter.

Barn: Hvorfor ikke?

 

Insekt: (Ørentvisten himlede med øjnene og sagde meget belærende) Fordi de ikke hedder insekter!

 

Barn: Øh ja, jeg forstår stadig ikke, hvorfor edderkopper ikke er et insekt.

 

Insekt: Insekt betyder altså 3 delt. Vores krop er ligesom delt op i tre led, der så er sat sammen. Og det er en edderkop jo ikke. De hører til dem, vi kalder ”spindlere”. Sig mig engang, lærer I ikke sådan noget i skolen?

 

Barn: Øh, jo jo, jeg må have glemt det.

 

Læreren: Ørentvisten kigger på mig med de store sammensatte øjne. Den havde mange små øjne sat sammen til 2 store øjne. Det kunne jeg da huske, vi havde lært i skolen.

 

Barn: Er du ked af, at du skal i skole?

 

Insekt: Nej (begynder at snøfte igen). Jeg må ikke flyve derhen for min storesøster….

 

Barn: Men hvad siger din far og mor?

 

Insekt: Far døde, da vi var helt nylagte æg, og mor..øh…hende har vi ædt!

 

Barn: Det er synd for dig…. HVAD HAR I ?!?!

 

Insekt: Sådan gør vi altså bare. Mor sagde selv, at vi skulle. Hun har mange gode vitaminer. Og min storesøster skal ikke bestemme over mig.

 

Barn: Øh nej, det skal hun ikke…..øh, vi får vores vitaminer i grønsager og i vitaminpiller.

 

Læreren: Der opstod en lang tænkepause…..Kender i nogle vitaminer? (spring efter kort tid pludselig ind i næste rolle)

 

Barn: Men hvordan vil du flyve, du har jo ingen vinger?

 

Insekt: Jo, det har jeg! Bare fordi vi ørentvister ikke render rundt og vifter med vingerne hele tid, så tror I, at vi ikke har nogen. Men det har vi, og de er meget flotte!

 

Barn: Undskyld, det var ikke for at fornærme dig, men jeg har aldrig set en ørentvist flyve.

 

Insekt: Mor sagde også, at det er svært, og at vi skulle øve os i at pakke vingerne sammen mange gange.

 

Barn: Pakke? Hvad mener du med pakke?

 

Insekt: Altså ved du overhovedet noget? Vores vinger skal pakkes sammen både på langs og på tværs, ca 40 gange, det kommer an på, hvor store ens vinger er. Det er svært at lære, men jeg kan

 

godt og jeg er god til det. Så jeg syntes, det er snyd, at jeg ikke må flyve i skole. Mor sagde, at når jeg ikke var nymfe mere, måtte jeg flyve. Jeg har øvet mig, og jeg er ikke nymfe mere…. Nå, du ved vel heller ikke, hvad en nymfe er?

 

Læreren: Der var jeg heldig, for det viste jeg godt, og jeg kunne fortælle ørentvisten, at det var det samme som at være barn og ung, når man er et menneske.

 

 

Ørentvisten smilede og lagde sine lange tynde følehorn bagover langs med koppen og sad og studerede mig.

 

Insekt: Jeg ved godt, at det er rigtigt, det min storesøster siger med at vente med at flyve. Men noget skulle jeg finde på, for jeg tør ikke gå hen i skolen. Jeg kender jo ikke nogen.

Barn: Men det kommer du jo til.

 

Læreren: Kan I huske hvordan det var at starte i skole? Jeg tænkte på, hvordan jeg selv havde sommerfugle i maven, der fløj hver sin vej, da jeg skulle i skole.

 

Barn: Det skal nok gå. Jeg kan godt forstå, at du er nervøs og genert. Husk på, at det er alle de andre insekter også.

 

Insekt: Er de? (Tænkende) Nå, men jeg må hjem. Jeg skal hjælpe med at finde mad i dag.

 

 

Læreren: Jeg ligger og tænker over det underlige at have snakket med en ørentvist. Jeg tror ikke, der er nogen, der vil tro på mig, hvis jeg fortæller om det. Jeg kan høre, at nogen bliver ved med at kalde. Langsomt kommer lyden nærmere, og jeg kan høre, at den er blevet meget bestemt. ”Eva… du sover! Min mor står og rusker i mig; jeg skal hjælpe med at lave aftensmad. Noget forvirret finder jeg ud af, at jeg har drømt det hele, imens jeg har ligget på tæppet.

 


 

      Mariehønen og Vorherre

 

Roller: Læreren, barn (læreren som barn), insekt. Mange ….. betyder en lidt længere pause eller en afbrydelse.

 

Alle roller kan fortælles af en person, bare man husker den enkle regel af træde ind og ud af en rolle tydeligt, for eksempel ved at flytte sig, ændre stemme eller kropssprog. Når jeg fortæller, inddrager jeg gerne eleverne undervejs, så de ikke kun skal lytte. Jeg sætter et ord i kursiv, når jeg gerne vil have eleverne delagtiggjort i fortællingen.

 

 

Læreren: Har I prøvet at stå med en Mariehøne og sige, Marie, Marie, marolle, flyv op til Vorherre og bed om godt vejr?

 

Læreren: Engang da jeg var barn og legede ude i haven hjemme hos min gudfar og gudmor.. Ved I hvad gudfar og gudmor er?

 

Læreren: Hjemme hos min gudforældre havde jeg en hule omme bagved frugtbuskene. Jeg elskede at lege i hulen, når jeg var på ferie hos dem. Det, jeg vil fortælle om nu, er dengang, jeg mødte en mariehøne, der var noget særligt.

 

Læreren: Jeg var omkring 9 år og på ferie hos mine gudforældre. De boede på et lille husmandssted med køer. Efter middagsmaden, hvor vi fik varm mad, som min gudmor og jeg lavede, sov min gudfar middagssøvn. Hvorfor tror I, man fik varm mad til middag? (Kort oplysning, hvis ikke nogen elever kan svare).

 

Jeg gik ud i haven og ned bagved stikkelsbærbuskene, hindbærbuskene, ribs- og solbærbuskene, hvor min hule var i nogle gamle prydbuske, som var vokset ind i hinanden. Jeg havde fået lov til at fjerne nogle af grenene, så jeg kunne lave en hule, og den var blevet ganske flot, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har mit tæppe og en stak Anders And blade med og lægger mig godt tilrette, så jeg kan kikke ud af hulen og samtidig læse mine blade. Imens jeg ligger og læser, kravler der en mariehøne henover Anders And bladet. Jeg tager den op og tæller dens pletter. Der er syv. Så hedder den Syv-

 

 

 

plettede Mariehøne, det har jeg lært af min gudfar, for der findes nemlig mange slags mariehøner. Nogle har op til 24 pletter! Jeg sætter den på min finger og siger: ”Marie, Marie, Marolle. Flyv op til Vorherre og bed om godt vejr.” Men den gider ikke flyve, og jeg vifter med fingeren, siger remsen en gang til og vifter mere og vildere med fingeren.

 

Insekt: (Råbende) Gider du lige holde op med at ryste mig? Jeg refleksbløder jo fra alle mine knæ!

 

Læreren: Jeg blev så forskrækket, at jeg tabte mariehønen. Jeg så mig omkring, der var ingen, kikkede på tæppet og så mariehønen sidde lige så stille. Den så død ud. Efter at have set mig omkring en gang til sagde jeg højt, henvendt til mariehønen, ”Jeg kommer lige om lidt. Vil du ikke nok vente? Jeg skal lige hente min gudfars lup.” Han sov stadig, men jeg måtte godt tage luppen. Han vidste, at jeg passede godt på den.

 

Jeg løb ud på tæppet, smed mig ned på maven og trak luppen frem. Og der sad mariehønen med noget gult snask på alle sine knæ, og det er mange; hele 6 styk. Eftersom jeg har talt til mariehønen, og den har råbt af mig, prøver jeg at tale til den. Der er jo ingen, der kan se mig, og ja, jeg har alt at vinde, og intet at tabe.

 

Barn: Hvorfor har du sådanne noget gult snask på dine knæ?

 

Insekt: Gult snask! Må jeg være fri! Jeg bløder….og det er på grund af dig. Jeg blev så bange, da du svingede og rystede mig helt oppe i luften.

 

Barn: Bløder? Slog du dig, da du faldt ned på tæppet? Og hvor er det så ikke rødt som blod? Og hvorfor…..

 

Insekt: Stop! Hvis jeg skal fortælle dig alt det, så må du først svare mig på, hvorfor du svingede mig rundt og sagde Marie, Marie, Marolle, for det hedder jeg altså ikke.

 

Barn: Det er fordi, min gudmor har fortalt mig, at hvis man siger ”Marie, Marie, Marolle, flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”, så vil du flyve op til Gud og bede om solskinsvejr. Min gudmors remse er godt nok noget længere, men jeg kan ikke huske det hele.

 

 

 

Insekt: Godt vejr? Nå ja, det har jeg hørt noget om, at I mennesker gerne vil have os til, men vi kan altså ikke flyve helt op til Gud, Thor, Odin, eller hvem det nu er, I tror på. Viste du at for to tusinde år siden, dengang I troede på Thor og Odin, da kaldte I os for Frejahøne…… Øh, hvad var det nu, du gerne ville vide?

 

Barn: Hvorfor dit blod ikke er rødt?

 

Insekt: Nå, ja. I siger, at vi bløder, men det er faktisk noget giftigt klisteret sekret, lidt ligesom den lim, I bruger, når I klistrer med papir. Altså, jeres lim er jo ikke giftig, men det klistrer ligesom mit sekret. Vores er bare meget giftigt, lige så giftigt som nikotinen i jeres cigaretter. Hvis vi bliver angrebet af et andet insekt, ”bløder” vi fra det knæ, der er nærmest ved faren. Hvis det er et andet insekt, for eksempel en myre, bliver det klistret ind, og det varer længe, inden det kommer fri, så vi kan nå at stikke af. Det smager og lugter heller ikke så godt.

 

Gab!....Men jeg bliver så træt efter jeg har blødt, specielt efter at alle knæ har været i gang. For det koster så meget energi at lave så meget gift og klister så hurtigt.

 

Barn: Jeg får bare et plaster på, hvis jeg bløder, og så går det over……..  Må jeg godt spørge dig om noget mere?

 

Insekt: Ja, det må du godt, men giv mig lige en ½ time på øjnene……zzzzzzz

 

Barn: Okay, så læser jeg lidt i mit Anders And blad imens.

 

Insekt: zzzzzzzzz Gab, (strækker sig) det var godt med en lur. Hvad var det, du ville vide, min nye ven.

Barn: Hvorfor har du så mange ben? Hvad spiser du? Og hvad…..

Insekt: Stop, jeg har forstået. Du er et af de nysgerrige børn, der hver gang du møder noget, du ikke ved, gerne vil finde ud af det. (Insekt tænker sig om) Jeg har seks ben, fordi jeg er et insekt. Alle insekter har seks ben. Ordet insekt betyder 3delt, altså at vores krop ligesom er delt i 3 stykker. Vores krop er meget smal 2 steder. ( Tegn eventuelt i luften eller på tavlen, en generel insektkrop). På thorax….

 

 

 

Barn: Hvad er thorax?

 

Insekt: Er vi ikke lige blevet enige om, at jeg fortæller? Så vent med at spørge. Jeg skal nok forklare dig det. Thorax er det midterste af min krop. Der sidder alle mine ben på undersiden. Oven på thorax sidder mine vinger. De er store, hårde og røde med sorte pletter, og nedenunder ligger mine fine flyvevinger. Hvis du tager din lup, kan du se mine perleformede følehorn. Er de ikke flotte?

 

Barn: (kikker med fiktiv lup) Wow, det ligner perler på en snor! Hvorfor har I sorte pletter?

 

Insekt: Det er for at advare andre dyr om, at vi smager rigtig dårligt, og at de skal passe på, for vi kan nogle farlige tricks, såsom at overhælde dem med klister. Rød og sort, og sort og gul er farver, der signalere fare.

 

Barn: Nå, ja(kan pludselig og glad huske noget) der er et mærke på den rengøringsflaske min gudmor bruger. Det er sort og gult, og hun har fortalt mig, at det er fordi, man skal passe meget på, når man bruger det. Skilte i trafikken er tit røde, og det er fordi man skal være opmærksom…….øj, det er godt nok smart.

 

Insekt: Men bare rolig, jeg er ikke farlig for dig. Jeg kan højst bide lidt i dig, hvis jeg er rigtig meget tørstig, for du har sådan noget dejligt sved. (insektet fniser lidt) Nå, men ellers kan jeg bedst lide at spise trips, fluer og billelarver. Pollen smager også godt.

 

Barn: Hvad er trips og pollen?(ved i det?)

 

Insekt: (bekræfter eller fortæller hvad det er)

Barn: Hov, nu kalder min gudmor på mig. Vi skal gå ned til byen og købe pålæg i delikatesseforretningen. Mums, jeg glæder mig til at spise rugbrødsmadder i aften, for jeg må nemlig være med til at vælge pålæg. Jeg skal i hvert fald have frugtsalat, for det får jeg aldrig hjemme hos mine forældre. Og hjemmelavet saftevand til…. Ses vi morgen her i min hule?

 

 

 

 

 

 

 

 

Insekt: Det kunne være hyggeligt. Så skal du fortælle mig noget om dig. Vi får ikke så meget at vide om mennesker i insektskolen. Hvis du siger din remse, så flyver jeg, og hvem ved, måske bliver det ligeså godt vejr i morgen som i dag…..

 

Barn: Marie, Marie, Marolle. Flyv op til Vorherre og bed om godt vejr.( vinker farvel)

 


 

 

                                   Støvet på en sommerfugls vinger

 

 

Roller: Læreren, Barn(læreren som barn) og insekt

 

Alle roller kan fortælles af en person, bare man husker den enkelte regel af træde ind og ud af en rolle tydeligt, for eksempel ved at flytte sig, ændre stemme eller kropssprog.

Når jeg fortæller, inddrager jeg gerne eleverne undervejs, så de ikke kun skal lytte. Jeg sætter et ord i kursiv, når jeg gerne vil have eleverne delagtiggjort i fortællingen.

 

 

  Læreren: Engang da jeg var barn og ikke kunne sove, satte jeg mig op i vindueskarmen med vinduet på klem. Det var en lun sommeraften, og jeg havde sommerferie fra skolen. Jeg elskede at sidde der i vindueskarmen med min bog og mærke den lune luft. Jeg læste Verdens bedste Karlsson, som Astrid Lindgren har skrevet. Bogen handler om en lille tyk dreng med propeller på ryggen, der bor på taget omme bag skorstenen. Jeg er helt opslugt af bogen og kan tydeligt høre propellerne. Underligt, pludselig føltes det, som om lyden stoppede lige ved siden af mig. Jeg kikker væk fra min bog og ned på kanten af vindueskarmen. Det er ikke Karlsson, der sidder der, men en sommerfugl.

 

Insekt: Må jeg gerne sidde lidt her og lige få vejret. Jeg har nemlig fløjet hele dagen?

 

Læreren: Jeg blev simpelthen så forskrækket, at jeg var lige ved at falde ned. Efter at have sikret mig, at det ikke var min storebror, der lavede sjov med mig, sagde jeg at det måtte den gerne.

Så fortalte den mig, at den var træt efter at have fløjet og danset hele dagen sammen med en drengesommerfugl, som den var lidt forelsket i.

 

Insekt: Hvad laver du?

 

Barn: Jeg sidder og hygger mig med at læse her i vindueskarmen. Hov, pas på du ikke kommer til at røre mit ben. Hvis dit støv kommer af dine vinger, så kan du jo ikke flyve!

 

 

Insekt: Sikke da noget sludder, hvem har fortalt dig det?

 

Barn: Det har min mor, og min mor siger ikke sludder.

 

Læreren: Hvem har ret?

 

Insekt: Ved du hvad, det er fordi din mor har lært det af sin mor, og hun har lært det af sin mor. Det var noget, man troede i gamle dage, men det passer altså ikke. Men vi har masser af støv, skæl og hår på vores vinger, og nogle af skællene har dufte. Min drengesommerfugleven har lige kastet nogen skæl på mig, så jeg kan dufte, hvor godt han dufter.

 

Barn: Det vil jeg fortælle min mor i morgen. Må jeg godt kikke på dig med min nye lup, så jeg bedre kan se dig?

 

Insekt: Ja, værsgo.

 

Barn: Tak. ( kikker med lup) Hold da helt op, sikke mange øjne du har?

 

Insekt: Ja (nikker stolt), det kaldes facetøjne, der er rigtig mange øjne sat sammen, lidt ligesom en buket blomster. Og prøv at se, hvad jeg har her ( skubber ”pandehåret” væk) under mit hår!

 

Barn: Whow, to små øjne, hvorfor har du det?

 

Insekt: De hedder oceller, og de lyser op, så jeg bedre kan se. Smart ikk`?

 

Barn: Jo, det er det godt nok. Så du har nærmest en indbygget lommelygte (sagt eftertænksomt). Hvad hedder du egentlig? Og er du kærester med ham sommerfugledrengen?

Insekt: Jeg hedder Nældens Takvinge, og det er fordi de voksne lægger æg på brændenælder, og når larverne kommer ud af æggene, spiser de brændenældeblade, indtil de forpupper sig.

 

Barn: Hvad vil det sige at forpuppe sig?

 

Insekt: Det er, når larven skal til at blive en rigtig sommerfugl, så har den brug for ro og hvile. Den spinder en silkepude på et nældeblad og bruger den lille krog på spidsen af bagkroppen til at hægte sig fast. Så hænger den der med hovedet nedad. Det er hyggeligt, men også anstrengende for nu

sker der så meget med ens krop, ligesom når I bliver voksne. Indenunder huden laver vi så en puppe, en slags sovepose, og så falder huden af. Den skal vi ikke bruge mere. Når vi så har hængt der i 2 uger, kommer vi ud af puppen, tørrer os i solen, og så er vi blevet det, der hedder imargo, altså voksen. En rigtig sommerfugl. Flot ikke?

 

Barn: Meget flot. Det lyder også til at være et hårdt arbejde. Men hvad med ham drengesommerfuglen?

 

Insekt: (snuser kraftigt til sine vinger) Måske. Han dufter i hvert fald godt, kan jeg lugte på de duftskæl, han har kastet på mig. Og han har sådanne nogle fine blå pletter hele vejen rundt på sine vinger ligesom mig. Jeg tror, jeg vil kigge mig om efter nogle gode nældeblade til at lægge æg på og så spørge ham, om vi skal være kærester. (folder genert sine vinger op over hovedet)

 

Barn: Tør du godt spørge ham? Jeg har også en kæreste i skolen. Han ved det bare ikke, og det skal han heller ikke vide noget om. Det er nemlig min hemmelighed.

 

Insekt: Du er heller ikke så gammel endnu. Jeg er jo voksen (retter sig op) Nå, men tak for sludderen, og for at jeg måtte hvile mig her hos dig. Jeg vil flyve hjem nu, klokken er ved at være mange.

 

Barn: Selv tak. Det har været hyggeligt at snakke med dig. Jeg må også hellere se at komme i seng. Vi skal på campingtur i morgen hele familien, og jeg glæder mig rigtig meget. Det var derfor jeg sad her i vinduet og læste, for jeg kunne ikke sove af bare spænding.

 

Insekt: Det der camping må du fortælle mig om en anden gang. Sov godt (vinker og flyver væk)

 

Læreren: Så kravlede ned i min seng igen.  Karlsson måtte vente, for jeg lagde mig godt tilrette under dynen og tænkte på Nældens Takvinge langt ind i drømmeland.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Delkonklusion:

 

Det var tre bud på, hvordan en fortælling kan være. Jeg kan personligt bedst lide fortællinger, der handler om mere end lige den faktuelle viden om insekter. Elever fra 0 til 3 klasse har stadigvæk deres fantasi intakt. De ved, at insekter ikke kan tale, men ser det ikke som et forstyrrende element for helheden. Fortællingerne er fortalt således, at der kan digtes videre på dem. For hvad sker der med ørentvisten i insektskolen? Kommer mariehønen op til Vorherre? Og får sommerfuglen lagt nogen æg?

Jeg har lavet faglige beskrivelser af yderligere tre insekter og vil med tiden lave fortællinger med dem også. F.eks. kan en fortælling om Sølvkræ handle om, at det kan være sjovt at skulle tisse om natten, for så møder man sin gode ven sølvkræet. En anden historie kunne handle om vårfluen, der er ked af, at ingen lægger mærke til den, fordi dens larver tager al opmærksomheden eller om græshoppen, der er stolt af sine kraftige springben, der minder om vores violin. Så der er nok til fantasien og masser af fortælling.


 

 

                        Ideer til anvendelse af insektfortællingerne

 

Fortællingerne er ment som oplæg til natur og teknik timer, når der arbejdes med insekter. De kan fortælles i klassen, eller når klassen er ude at finde insekter, for eksempel når madpakken skal indtages.

 

Der kan digtes videre på fortællingerne af eleverne, efterhånden som de får mere viden om insektet. I billedkunst kan der laves tryk af insekter. En vejledning hertil er vedlagt som bilag.

 

Fortællingerne kan også bruges til morgensamling og fortællertime, også selvom der er store elever tilstede, da de vil være overbærende med deres lærers løgnehistorie og forhåbentlig kunne genkende de faglige oplysninger.

 

 

 

 

 

 

 

Konklusion: 

 

Jeg har opnået en stor faglig viden om insekter, som jeg kan bygge videre på ved at forfine min viden. Jeg er i løbet af mine studier af insekter blevet dybt fascineret af deres evne til at leve, formere og tilpasse sig mange forskellige forhold.

 

Jeg har læst mange bøger og besøgt mange internetsider og hjemmesider. Det greb om sig, og mit skrivebord bugner af notater og ideer til mange timers undervisning, men jeg har prioriteret mine fortællinger frem for undervisningsmateriale.

 

Processen med fortællinger har været spændende. Udfordringerne har især været at finde en form at skrive en fortælling i, så fortælleren kan se den levende for sig og at lave en ramme for fortællingen, der ikke er mere fast, end at der kan fyldes mere på, eller laves om efter fortællerens egne ideer.

 

Samtidig fandt jeg ud af, at jeg bedst kan fortælle, hvis det historiske og poetiske er til stede. Fortællingerne bliver blandt andet levende igennem mine erindringer fra barn- og ungdommen. Jeg prøvede at lave en fortælling uden det historiske og poetiske, men den var dræbende kedelig, så jeg har derfor valgt min vej i fortællerkunsten. Jeg glæder mig meget til at komme ud og afprøve mine fortællinger i skolerne. På Ollerup Friskole har jeg før være oppe og fortælle skarnbassen af H.C. Andersen, hvor jeg havde lagt faglig viden om skarnbassen ind. Input ude fra til deres fortællertimer er Ollerup Friskole glad for, så jeg vil tilbyde at overtage et par timer, så jeg snart kan afprøve mine fortællinger.

 

Min forside har jeg selv lavet, efter grafiker Ann-Kerstina Nielsens vejledning. Metoden er særdeles velegnet til elever i de små klasser, da den ikke kræver så meget men giver en stor effekt. Og jeg, der ikke er den store kunster, kan forklare og hjælpe eleverne i at lave deres egne tryk. Jeg håber, at andre kan få glæde og gavn af min opgave, lade sig inspirere og tage det, de kan bruge.


 

 

       

        Litteraturliste

 

 

 

 

Bøger:

 

Chinery Michael: Insekter i Danmark og Europa. En felthåndbog. Gads natur bøger 1975.

 

Møller Friis Peter: Danmarks insekter. Politikens forlag 2006.

 

Stoltze Michael: Danske dagsommerfugle. Gyldendal 1996.

 

Stoltze Michael: Dagsommerfugle i Danmark. Felthåndbog. Gyldendal 1997.

 

Dybbro Tommy: Danmarks store natur leksikon. Politikens håndbøger 2005.

 

Nielsen Fogh Ole: Danmarks græshopper. Natur og Museum. 35årg. nr.3, 1996.

 

Hansen Baungaard Jørgen: Mariehøns: Natur og Museum.39årg. nr.2, 2000.

 

 

 

 

Internet:

http://www.biokon.dk/faunaen/trichoptera.htm#Limnephilus%20rhombicus%20(Linnaeus,%201758)

 

 

http://www.nysaes.cornell.edu/ent/biocontrol/glossary.html  

 

 

http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=108270&ForumID=10  

 

http://danske-dyr.dk/dyr.php?id=907  

 

 

Bilag:

 

Bilag nr.1: Insekts anatomi og livscyklus

 

Bilag nr.2: Collografi

 

Bilag nr.3: Skitser og trykplader.

 

 

 

                                                                                      

 

Bilag 1.

 

Insekts anatomi og livscyklus

 

 

Alle billeder er scannet fra bogen:

Chinery Michael: Insekter Danmark og Europaa. Felthåndbog. Gads natur bøger 1975.

 

Jeg har lavet plads til egen noter.

 

 

 

 

 

Kroppen fra et ”typisk” insekt. Side 16

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hovedet af en kakerlak. Side 17


 

 

 

 

 

 

 

 

    Munddele af en kakerlak. Side 18 og 19

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                              

 

 

 

 

 Modificeret munddele. Side 19

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Typer af antenner. Side 19


 

 

 

 

 

      Facetøje og et ommatidium. Side 20

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et typisk insektben og nogle modifikationer. Side 21


 

 

 

 

 

 

 

 

Hypotetisk ribbenet, hvor alle ribber er vist.

Side 23.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Vingekoblingsmekanismer. Side 22

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Livscyklus; Ufuldstændig og fuldstændig.

Side 28

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.                    De frie grundtyper af insektlarver. Side 29

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

               De to hovedtyper af insektpupper. Side 29


                                                    Bilag nr.2

 

Collografi  

 

   

Collografi betyder; Tryk på pap.

 

 

 Materiale til collografi:

 

  1. Pap med blank overflade.
  2. Kuglepen.
  3. Hobbykniv.
  4. Sandpapir.
  5. Gummispartel.
  6. Shelllak (eventuelt færdigblandet med sprit)
  7. Sprit.
  8. Dybtryksfarve.
  9. Tarlatanklude.
  10. Madpapir.
  11. Trykpresse.
  12. Blomsterpapir (tyndt, ufarvet papir)

 

    Vejledning:

 

  1. Læg dybtrykspapir i et kar med vand.
  2. Forbered et papstykke på f.eks. på 20*20 cm til hver elev.
  3. Tryk meget hårdt med en tændt kuglepen, skær med en hobbykniv og puds med et stykke sandpapir på den blanke side af pappet.
  4. Papstykket lakeres med shelllak 2 til 3 gange på hver side afhængig af, hvor mange tryk det skal bruges til. (Prøven på 20*20 cm lakeres en gang)
  5. Imellem hver lakering skal lakken tørre.
  6. Træk et meget tyndt lag dybtryksfarve over pappet med en gummispartel.
  7. Der pudses med en tarlatanklud i cirkler til motivet fremstår næsten klart. Hold på papstykket med den anden hånd med et stykke madpapir.
  8. Puds efter med et stykke madpapir til motivet står klart. Hold med madpapir. Der må ikke sættes fingre på emnet.
  9. Overskydende vand trykkes af dybtrykspapiret med et stykke tyndt ufarvet ”blomsterpapir”.
  10. Dybtrykspapiret lægges på pressepladen, og emnet lægges ovenpå dybtrykspapiret med farven nedad.
  11. Køres igennem trykpressen med et tryk på 800 kg.
  12. Lægges til tørre.  

 

 

God arbejdslyst!

 

 

 

 

 

 

 

 

 



[1] Insekter i Danmark og Europa. Gad. Side 41

 

 

[2] Nudansk ordbog: Studiet af hvordan luft og andre gasser strømmer forbi faste legemer.