Inspiration til at arbejde med sunde emner i undervisningen
Grønt er godt - for krop såvel som for sjæl... Her er det en tallerken blandet forårsguf (mælkebøtteblade, skvalderkål, persille, purløg mv.) som i hvert fald mine børn faktisk godt vil spise som en del af aftensmaden.

Oversigt over siden:

Nedenfor ligger der en række  inspirationstekster til undervisning i forskellige emner inden for teamet sundhed .

Teksterne kan bruges som inspiration til forberedelse af undervisning i sundhed, og de kan også bruges direkte i undervisningen og vises via projektor og netforbindelse i klasselokalet.

Ideen med teksterne er at de skal være forholdsvist korte og klart formulerede (så de kan bruges direkte i undervisningen via projektor), baseret på videnskabelig viden, samt ikke mindst sigte mod at kunne vække dialog og debat - og en selvstændig og kritisk stillingstagen - i forhold til emnet i en klasse.


 


Teksten som oplæg til debat om sunde emner


Hvorfor er sødt ikke godt?

 

Konklusion:

  • sukker er ikke et nødvendigt næringsstof i den daglige kost...
  • sukker er et krydderi til særlige lejligheder!
  • sukker ser ud til at kunne give en række sundhedsproblemer, der minder om dem man får ved misbrug
  • omvendt er der en række sundhedsmæssige fordele ved at begrænse sit sukkerindtag

Hvorfor er sukker så ikke godt for sundheden?

  • sukker går lige i blodet og får blodsukkeret til at stige hurtigt; hvis det sker for ofte i for mange år svækkes bugspytkirtlen og risikoen for sukkersyge øges
  • når et naturfolk får adgang til raffineret sukker ses de første tilfælde af sukkersyge efter 20 år og de første hjerteanfald efter 30 år
  • indtag af sukker hæmmer indtag af vitaminer og mineraler, hvilket påvirker immunforsvar, indlæringsevne, stofskifte, søvn mm.
  • sukker fremmer ”fedmeepedimien”
  • Sukker påvirker kroppens hormonbalance:
    • Børn bliver ”høje” af det og efterfølgende urolige, pirrelige og hyperaktive
    • Kvinder bliver uoplagte, nedtrykte og deprimerede
    • Mænd bliver trætte, irriterede og agressive

Hvad får man så ud af at forsage sukkeret?

  • bedre søvn
  • færre infektioner
  • man går ”automatisk” ned i vægt
  • huden og håret får en bedre kvalitet
  • man bliver roligere og i bedre humør
  • blodsukkeret stabiliseres, større ”trækkraft”

 

Hvorfor har vi så stor en trang til noget sødt?

  • man kan ikke få for meget sødt på den afrikanske savanne...
  • i vores kultur er de fleste af os tilvænnede til/afhængige af sukker
  • trang til noget sødt kan være tegn på for lidt energi inde i cellerne – men så skal man have sort peber (krom) fremfor sukker...

 

Kilder:
Jean Carper (videnskabsjournalist) - "Mirakelkost til din hjerne", side 118-150
Sanna Ehdin (immunolog) – ”Få et selvhelbredende liv”, side 61 - 72
Søgaard og Østergaard (forskere i økologi) – ”Hvad er det du spiser?”, 59 - 69
Knut Flytlie (speciallæge) – ”Vitaminrevolutionen”, side 26-27


Fedt nok! Får vi for lidt fedt?


Svar:
Både ja og nej!

 

Vi får for lidt cellefedt og for meget dellefedt; for lidt af de essentielle fedtsyrer linolsyre og linolensyre (Omega 3 og 6), for meget af det mættede fedt og alt for meget af det forarbejdede fedt (transfedtsyrer for eksempel, i nogle margariner, chips mv.).

 

For lidt cellefedt (linol + linolensyre) kan give

 

Problemer i skolen:

- nedsat koncentration og hukommelse

- indlæringsvanskeligheder

- hyperaktivitet

- ordblindhed (?)


Problemer med hud og hår:

tørhed, ruhed, skæl, mørke pletter, eksem

 

Øget risiko for infektioner

 

Kuldefornemmelser

 

Og meget mere...

 

Omvendt så modvirker omega-3 fedtsyrer:

- kræft

- hjerte-kar sygdomme

- sukkersyge

- gigt

 

For meget delle-fedt er medvirkende til, at alt for mange er for tykke og dør før tiden af hjerte-karsygdomme, kræft og sukkersyge

 

Alt for meget af det forarbejdede fedt :

- kunstige trans-fedtsyrer er ukendte for organismen, som ikke er gearet til at  omsætte dem. De udgør en betydelig større risiko for at udvikle åreforkalkning end mættet fedtstof gør.

- hærdede fedtstoffer indtager vi et kilo af om året, især fra bagværk, kiks, is ol. , men indtaget er faldet meget (halveret) efter en særlig dansk lovgivning


Råd:

Sørg bevidst for dagligt at få nok af de essentielle fedtsyrer = et par spiseskefulde særlige olieblandinger (vegetabilske eller fiske) eller fisk i maden.

Brug umættet fedt (=flydende, planteolier) fremfor mættet (=fast, oftest dyrisk fedt).

Begræns stegning og når du steger så steg ikke så ”hårdt”; steg i en blanding af olivenolie og smør eller i en blanding af fedt og vand.

Undgå transfedtsyrer (fastfood, købekager, noget slik)

 

Uddybning:

 

De essentielle fedtsyrer har 2 hovedopgaver

-        byggemateriale i cellemembranerne

 

-        råstof for vævshormoner

 

Hvorfor overhovedet fedt?

-        mæthed

-        smagsoplevelser

 

Skal vi til at leve af olie og groft brød?

 


Den omvendte kostpyramide:


http://www.foodoflife.dk/Nyheder/2008/954_kostpyramide.aspx

Walter Willett, Harvard, har på baggrund af en undersøgelse af 90.000 sygeplejeskers kost- og motionsvaner siden 1980 foreslået disse nye kostanbefalinger. Københavns Universitet har i november 08 afsluttet en stor kostundersøgelse med 100 mennesker der levede efter denne kost – resultatet var bl.a. en mindre risiko for type 2 diabetes. Foreløbig er der dog massiv videnskabelig støtte til de traditionelle kostanbefalinger:

 

1. Spis meget brød og gryn

2. Spis frugt og mange grønsager hver dag

3. Spis kartofler, ris eller pasta hver dag

4. Spis ofte fisk og fiskepålæg – vælg forskellige slags

5. Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold

6. Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold

7. Brug kun lidt smør, margarine og olie – og spar i øvrigt på sukker og salt

 

Bemærk at de 4 sidste af de 7 kostråd faktisk handler om fedt, om at begrænse dellefedt og få nok cellefedt!

 

Kilder:

Jean Carper (videnskabsjournalist) - "Mirakelkost til din hjerne", side 118-150
Sanna Ehdin (immunolog) – ”Få et selvhelbredende liv”, side 53 - 59
Søgaard og Østergaard (forskere i økologi) – ”Hvad er det du spiser?”, side 70 - 78
Knut Flytlie (speciallæge) – ”Vitaminrevolutionen”, side 27-30
http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/200955.htm

http://www.foodoflife.dk/Nyheder/2008/991_F_Omvendt_pyramide.aspx


 

De nødvendige proteiner – er det sundest at få dem fra kød eller fra planter?

 

Opsamling:

Der er ingen sundhedsmæssige grunde til at spise kød – derimod er der mange undersøgelser der tyder på at i hvert fald et stort kødindtag i længden virker undergravende på sundheden.

 

Der er massiv dokumentation for at det er sundt at spise planter.

 

Mit råd vil derfor være:

 

Spis så meget planteføde og så lidt kød som muligt – af hensyn til sundheden.

 

Om man spiser kød eller ej må derudover være et æstetisk (hvad der behager sanserne) eller et etisk (hvad der er godt og rigtigt) valg – for så vidt man er i stand til at vælge selv uafhængigt af kulturen, sociale grupper, prægninger mv.

 

Begrundelser:

 

Der er ingen sundhedsmæssige grunde til at spise kød:

  • Fødevarestyrelsens ”8 kostråd” har ikke nogen anbefaling af at spise kød. De anbefaler at man spiser fisk flere gange om ugen, for at få de essentielle fedtsyrer, D-vitamin, jod og selen som der ikke er så mange andre gode kilder til i den almindelige kost. Disse stoffer kan dog også fås gennem kosttilskud.

Kilde: http://www.altomkost.dk/

  • Den hidtil mest omfattende kostundersøgelse (”The China Project”) dokumenterer significante sammenhænge mellem højt indtag af animalsk protein og fedt (fra kød og mælk) og en række cancerformer, autoimmune sygdomme, hjertelidelser, fedme og diabetes. Kilde: http://www.nutrition.cornell.edu/ChinaProject/

 

 

Der er massiv dokumentation for at det er sundt at spise planter:

  • Hjertesygdom: Forekomsten af blodpropper i kranspulsåren mv. er fra 28 til 61% lavere blandt vegetarer
  • Cancer: Dødeligheden af cancer er fra 39 – 70 % lavere blandt vegetarer
  • Sukkersyge (type 2): 50% lavere blandt vegetarer

Kilde: http://www.vegsoc.org/info/health1.html (En vegetarisk hjemmeside, men dens kilder er videnskabelige)

 

  • Fødevarestyrelsen anbefaler – som det første af de 8 kostråd - at voksne spiser 600 gram (svarende til 6 stk) frugt og grønt om dagen (vi spiser 400 gram).

 

  • Undersøgelser viser, at 600 gram frugt eller grønt om dagen nedsætter risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme. I frugt og grønsager findes over 5000 forskellige stoffer, som kunne tænkes at kunne have en betydning. Selv om nogle af dem er meget undersøgte, er der ikke sikre holdepunkter for at udpege enkelte stoffer som dem, der forebygger kræft og hjerte-kar-sygdomme. Præcis hvad i frugt og grønt, der giver den gavnlige effekt på helbredet, ved man ikke. Sandsynligvis er der tale om et samspil mellem mange faktorer.Kilde: www.altomkost.dk

 

  • Nyere forskning viser at de naturlige farvestoffer, der findes i frugt og grøntsager styrker kroppen på mange måder. Vores immunforsvar bliver stærkere, farvestofferne gavner hjerte, hjerne og syn, de modvirker aldring, gigt og meget andet. Den farverige kost sikrer os antioxidanter og en række andre beskyttende og opbyggende stoffer.

Kilder:
Colin Campbell ( Amerikansk forsker) - "The China study", hele bogen er en redegørelse for verdens hidtil mest omfattende ernæringsundersøgelse
Jean Carper (videnskabsjournalist) - "Mirakelkost til en længere liv", side 199- 204

 

 

 

 

 


Kosttilskud - nødvendigt supplement eller spild af penge?

Hvad er problemet?

 

I vores tempererede del af verden er der i op til 6 måneder om året for lidt sollys (UVB) til at huden producerer nok D-vitamin. Derfor har vi behov for at få det tilført gennem kosten, men det gør vi ikke i tilstrækkelig grad, hvorfor vi i vinterhalvåret får for lidt D-vitamin til at opretholde sundheden.

 

Der er signifikante sammenhænge mellem for lidt D-vitamin og en række sygdomme:

  • Især sclerose, men også andre autoimmune sygdomme
  • Cancerformer: blære, bryst, tyktarm, æggestok og endetarm
  • infektioner, både virus (influenza), bakterier (tuberkulose) og svamp

 

Hvor meget skal man have?

 

Dansk anbefalet daglig tilførsel: 5-10 mcg = 200- 400 IU

American Academy of Pediatrics: minimum 200 IU for børn

Harvard School of Public Health: 1000 IU vitamin D3/dag for at få 25D i blodet op på miniumumsgrænsen for sundhed som er på 30-45 ng/ml

 

Højeste sikre dagsdosis (DK): 50 mcg = 2000 IU

Vitamin D- forgiftning ses generelt ved doser på 40.000 IU eller mere /dag over længere perioder (Scientific American nov. O7)

 

Hvor får man det fra?

 

Kosttilskud (Vitamin D-piller): 30 mcg = 1200 IE/pille/dag

Fede fisk (tun, sardin, markrel, laks): 100 gram = 2-400 IU

Torskelevertran: 1spsk = 1360 IU

Mejeriprodukter (forstærkede!) : 60-100 IU/portion

Æggeblomme: 20 IU

Når huden udsættes for sollys:

  • Voksen lys kvinde i bikini producerer 10.000 iU på 15-20 minutter om sommeren
  • 5-15 minutter sollys mellem 10 og 15 om sommeren er nok for lyst-medium hudfarve
  • 42 % sorte amerikanske kvinder har alvorlig mangel på 25D i blodet – under 15ng/ml
  • 92% nordiske kvinder har under 20ng/ml 25 D i februar-marts

 

Konklusion: Jeg vælger at tage D-vitamin som kosttilskud (1200IE/dag i de 6 mørkeste måneder, fordi jeg som vegetar ikke kan spise mig til nok D-vitamin. I sommerhalvåret sørger jeg for passende soleksponering af huden fremfor solcreme.

 

Kilde:

”Cell Defences and the sunshine Vitamin”, Scientific American Magazine, November 2007 – jeg har læst den på www.sciam.com , helt præcist findes den på adressen http://www.sciam.com/article.cfm?id=cell-defenses-and-the-sunshine-vitamin


  Psyke og sundhed

 

Psykoneuroimmunologi

 

Det er videnskabeligt dokumenteret at tanker og følelser påvirker immunforsvaret, specielt med hensyn til infektionssygdomme og sårheling.

 

Optimisme styrker immunforsvaret mens pessimisme svækker det. En undersøgelse af nonner over 30 år viste at optimistiske nonner levede i gennemsnit 6,9 år længere end de pessimistiske!

 

Psykoneuroimmunologi som forskningsfelt begyndte med to forskere fra Rochesters Universitet, Robert Adler og Nicolas Cohen, som i 1982 arbejdede med at undersøge hvordan betingning kan påvirke immunforsvaret hos rotter.

 

Undersøgelsens formål var at undersøge smagsaversion hos rotter, ved at give dem en sukkeropløsning iblandet en cellegift, som påvirkede immunforsvaret negativt. Helt som forventet lærte rotterne (eller blev betingede til, om man vil) hurtigt at forbinde sukkersmag med de ubehagelige virkninger af cellegiften: Sukker = sygdom.

 

Ligesom Pavlovs hunde i de oprindelige forsøg med betingning lærte at forbinde en klokkes ringning med mad, så de begyndte at savle så snart de hørte klokken ringe. Da man så begyndte at ringe uden at give dem mad så savlede de alligevel – de var blevet betingede til at forbinde klokken med mad uanset om der virkelig var mad i farvandet eller ej.

 

Tilsvarende blev rotterne betingede til at forbinde smagen af sukker med sygdom (meget pædagogisk, måske skulle man indføre det i skolernes sunndhedsundervisning… ), også når der ikke længere var nogen cellegift i sukkervandet.

 

Så vidt gik alting som forventet, men da forskerne begyndte at af-betinge rotterne skete der noget uventet. Afbetingning går ud på, at man ved at blive ved med at give rotterne sukker uden gift efterhånden lærer dem, at sukker alligevel ikke altid betyder sygdom (ligesom med hundene, der efterhånden lærte, at klokke ikke altid betyder mad…).

 

Imidlertid skete der det at flere af rotterne døde under denne afbetingning, som om de havde fået en overdosos af den cellegift, som der havde været i sukkeret, men altså netop ikke længere var der…

 

Forskerne drog den konklusion at de så at sige havde gjort regning uden vært og glemt at regne med en anden af spillerne på banen: Immunforsvaret. Rotternes immunforsvar havde også lært at der var en sammenhæng mellem sukker og gift, så hver gang forskerne gav rotterne en giftfri sukkeropløsning for at aflære sammenhængen mellem sukker og sygdom, ja så reagerede immunsystemet som om kroppen fik dosis efter dosis af den søde gift, hvorfor det efterhånden svækkedes og dødeligheden blandt rotterne steg.

Dermed havde forskerne påvist at immunforsvaret kunne påvirkes gennem indlæringsmekanismer og dermed også at kroppen og bevidstheden påvirker hinanden.

 

(Kilde: David Rundløf, Stochholms universitet – fundet ved at søge på “psykoneuroimmunologi” på google scholar )

 

Meditation

 

Hvad er meditation?

 

Fokuseret indadrettet opmærksomhed, førende til fred og glæde i psyken.

 

Hvad kan meditation gøre ved kroppen?

  • ændre hjernens elektriske aktivitet (øget aktivitet i venstre frontallap + øget koordination mellem bestemte hjernecentre), førende til en mere rolig og positiv sindstilstand, hos nogen (som f.eks. buddistmunke) endda til lyksalighedstilstande
  • påvirke de neurale strukturer som er indvolverede i opmærksomhed og i kontrol af det autonome nervesystem. Der er tilsyneladende eksempler på at man kan fyre en pistol af bag en munk uden af denne reagerer synligt på dette...
  • signifikant øget dannelse af antistoffer, førende til et bedre immunforsvar

 

Hvordan mediterer man?

 

Jeg vil anbefale enkle og ufarlige teknikker som man uden videre og uden teknik kan indføre i sin hverdag:

  • fokusere opmærksomheden på kroppen fremfor på tanker eller sanseindtryk: mærke kroppen ”indefra”, eventuelt systematisk del for del
  • fokusere opmærksomheden på åndedrættet fremfor på tanker eller sanseindtryk
  • lytte opmærksomt til tankestrømmen uden at identificere sig med den: Lytte til ens eget indre P1 (eller P3) ligesom man lytter til det ydre...

Begge dele kan udføres behageligt liggende – hvis det ender med at man så falder i søvn er det også sundt...

 

Klasseundersøgelse af meditation:

 

Mærke kroppen

Fokus på åndedræt

Lytte til tankerne

Dybt åndedræt?

Afspænde muskler?

Indre ro?

Glæde?

Ny energi?

Lyksalighed??

Diskussion af meditation:

  • Kan meditation være usundt? (Jeg vil f.eks. ikke anbefale at meditere på chakraer, at manipulere med åndedrættet eller at bruge hemmelige mantraer hvis betydning man ikke kender)
  • Kan meditation løsrives fra sin oprindelige religiøse sammenhæng?
  • Kan man meditere med eleverne i almindelige fag i en almindelig dansk friskole?

 

Kilder:

www.psychosomaticmedicine.org

www.neuroreport.com

www.sciencedirect.com

www.technologyreview.com

http://www.iform.dk/polopoly.jsp?d=1807&a=12617

Se eventuelt også ”Illustreret videnskab”, nr. 9, 2004


Alternativ behandling

 

Andelen af den voksne danske befolkning, som har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, er steget fra 10,0 % i 1987 til  22,5% i 2005.  Det svarer til, at ca. 976.000 voksne danskere har brugt en eller flere former for alternativ behandling inden for det seneste år.

Stigningen ses både blandt mænd og kvinder og i alle uddannelsesgrupper, dog er stigningen størst blandt dem med længst uddannelse.

I undersøgelsen defineres alternativ behandling som brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen og uden offentligt tilskud.

 

De tre hyppigst anvendte alternative behandlingsformer er (1)  massage,  osteopati eller andre manipulative behandlingsformer, (2)  zoneterapi  og (3)  akupunktur  . For alle behandlingsformer ses der en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der oplyser, at de har brugt de forskellige alternative behandlingsformer inden for det seneste år. I alt har 28,5 % af kvinder og 16,1 % af mænd brugt en eller flere former for alternativ behandling inden for det seneste år. Det er et gennemgående træk, at det er aldersgruppen 25-64 år, der i størst omfang har brugt de forskellige alternative behandlingsformer.

 

(Kilde:  www.si-folkesundhed.dk  )


SUKKER

(skrevet af Maria Kelmann Nielsen)

-Det hvide sukker indeholder ikke mineraler eller vitaminer, og kaldes derfor ”tomme kalorier”. Hvis maden indeholder for mange ”tomme kalorier” kan de optage pladsen for de sundere madvarer, og bevirke at kroppen ikke får dækket sit behov for vitaminer og mineraler.

 

-Det brune rørsukker er en smule mere sundt end det hvide sukker, da den brune rørsukker også indeholder krom og magnesium, som bl.a. er med til at kroppen bedre kan nedbryde og dermed tåle sukkeret.

Der findes en slags rørsukker, der kaldes rapadurasukker, som indeholder endnu mindre saccaharose, og flere mineraler og vitaminer.

-En endnu bedre erstatning er håndrørt honning i madlavningen, da det er 100% naturligt, og har ikke været opvarmet, konserveret og der er en masse mineraler i som vores krop kan bruge.

 

 

 

Hvis kroppen får for meget sukker, påvirker det bugspytkirtlen og bevirker, at den danner for meget insulin.

For meget insulin gør at blodsukkeret bliver påvirket, og at vi bliver mere sultne og får lyst til mere sukker, som er det der går lynhurtigt i kroppen og får blodsukkeret til at stige igen. Således risikerer man at komme ind i en dårlig cirkel. Det er ikke mere fedtet man bliver fed af, men sukkeret, da den store mængde overflødigt sukker aflejres i kroppen som fedt.

 

Det at blodsukkeret falder og stiger hele dagen, gør at folk f.eks. ikke rigtig kan koncentrere sig. Når man er sulten og træt, er det ikke meget andet man kan koncentrere sig om, end, hvornår er der mad, og hvornår er der mulighed for at få sukker igen. Når man ikke er træt og sulten, er det fordi man lige har fået sukker, så er man overenergisk og kan ikke sidde stille på stolen og så kan man heller ikke koncentrere sig. Det er derfor det er så vigtigt at få de stabile kulhydrater ind i stedet for sukker. De kulhydrater vi har brug for, for at få en så stabil kost, som mulig er i varer som: Grønsager, bælgfrugter, nødder og kerner. De kulhydrater vi har mindst brug for er i varer som: sukker, honning, juice, mælkesukker, saft og slik.

 

HVIS DU VIL VIDE MERE:

 

www.si-folkesundhed.dk

www.altomkost.dk

http://www.sundfo.dk/Sundfo_Tema/er_sukker_sort_eller_hvidt.htm

http://maltesen.wordpress.com/2007/01/27/hvem-snyder-hvem/  

 


 

Mælk – noget farligt stads?

(skrevet af Maria Kelmann Nielsen)

3 pålidelige kilder til hvorfor man ikke skal drikke mælk:

 

  • Videnskaben - 1000vis af videnskabelige undersøgelser viser at mælk i mange sammenhænge er usundt for både børn og voksne og kilde til en lang række helbredsproblemer.

 

  • Naturen - Ingen andre pattedyr, udover mennesket, drikker mælk efter den naturlige spæddyrsperiode.

 

  • Historien/vores race - Hvis man studerer jæger/samler samfund kan man se at de har haft de sundeste knogler og aldrig har man fundet tegn på knogleskørhed hos dem.

Kun en meget lille del af jordens befolkning drikker mælk. Og langt de fleste af dem er ”hvide” vesterlændinge.

 

117 grunde til man ikke skal drikker mælk:

 

  1. Mælk er skyld i spædbørnskolik
  2. Mælkeallergi er den hyppigste form for fødevareallergi blandt børn
  3. Mælk kan skabe og forværre autisme
  4. Mælk kan være skyld i visse former for kraft
  5. Mælk kan være årsag til mange uforklarlige mavesmerter. Noget som mange kvinder lider af. Forværre candida. (en svamp i tarmen)
  6. Mælk kan være skyld i sukkersyge
  7. Mælk kan være slyld i overvægt
  8. Animalske proteiner er skyld i knogleskørhed – man mister kalk.
  9. Og mange mange flere problemer

 

Hvad er mælk?:

 

  • Mælk er et sekret som hunpattedyr producerer til at nære sine unger med.
  • Der er stor forskel på mælk fra dyr til dyr. F.eks er der meget mere protein i komælk end i modersmælk. Og der er mange flere essentielle fedtsyrer i modersmælk end i komælk. 6 – 10 gange så meget.
  • Mælkeproteinet i ko mælk er svært for mennesker at fordøje.
  • Mælkefedtet er noget af det mest usunde fedt – mættede fedtsyrer. Vi må højst få 1/2 l mager mælk/yougurt + 25 g ost om dagen i følge fødevarestyrelsen.
  • Laktose er sukkerstoffet i mælk, som skal nedbrydes under fordøjelsen. Dertil bruger vi et enzym, der hedder laktase. Produktionen af laktase påbegyndes allerede i fosterstadiet og er på sit højeste kort efter fødslen. Overstiger laktosemængden (mælkesukker) laktasekapaciteten i tyndtarmen, kan mælkesukkeret ikke nedbrydes og fortsætter ufordøjet til tyktarmen.Den normale bakterieflora her reagerer på dette ved at sætte en gæringsproces i gang af mælkesukkeret, som omdannes til gas, kuldioxid og mælkesyre. Følelsen af oppustethed opstår og gas, kramper eller tynd mave, kan være resultatet.

 

Links hvis man vil vide mere:

http://www.NoMilk.com/

http://www.notmilk.com/kradjian.html

http://www.bentbay.dk/maelk.htm

http://www.vegana.dk/blad/2-96/knogleskoer.htm

http://www.babyreference.com/DangerousCowsMilk.html

 

 

 


Aspartam –Sweet misery!

(skrevet af Maria Kelmann Nielsen)

-Aspartam er et kemisk sødestof, som bruges som erstatning for sukker. Det er 200 gange sødere end sukker og findes i mere end 5000 fødevarer. Blandt andet i light sodavand og slik.

 

-Italienske forskere har lavet et forsøg med rotter, som de har givet aspartam. Rotterne fik lavere dosis end det dagligt anbefalede, og udviklede flere former for dødelig kræft.

 

-Flere forskere mener, at aspartam kan være årsag til:

 

Hovedpine/migræneanfald, svimmelhed, slagtilfælde, kvalme, lammelser, spasmer, vægtforøgelse, udslæt, depressioner, træthed, irritation, søvnløshed, synsforstyrrelser, nedsat hørelse, hjerteproblemer, åndedrætsbesvær, angstanfald, taleproblemer, tab af smagssans, tinitus, hukommelsestab og ledsmerter  .

 

US Food and Drug Administration nægtede i otte år at godkende aspartam, pga. overvældende beviser for at aspartam medførte alvorlige skader på centralnervesystemet og medførte kræft hos forsøgsdyr. 3 ud af 5 forskere mente at aspartam skulle forbydes, men de blev udskiftet med mere aspartam-venlige forskere, og til sidst blev aspartam godkendt til levnedsmidler i 1981. Det på trods af, at aspartam har været på det amerikanske forsvarsministeriums liste over kemiske og biologiske våben.

 

-Aspartam går også under navnet Nutrasweet og Canerel.

 

Aspartam findes bla. i:

- Light sodavand
• Alkoholfri drikkevarer
• Sødetabletter
• Thedrikke
• Instant the- og kaffedrikke
• Blandinger af pizzafyld
• Yoghurt 
• Færdiglavede morgenmadsprodukter
• Sukkerfrit tyggegummi
• Kaffedrikke
• Isdesserter
• Frugtjuicer
• Vitaminpiller
• Mælkedrikke

 

Hvis du vil vide mere:

 

DOKUMENTAR:

sweet misery”: Dokumentarfilm m. tilbundsgående undersøgelser og aspartam

 

LINKS:

www.alun.dk   –gør dette kunstige sødestof dig syg?

http://www.gerner.dk/Aspartam.htm

http://www.alun.dk/sund-Aspartam-din-cola-light-livet-af-dig.asp

http://www.foedevarestyrelsen.dk/NR/exeres/AF5C36D3-F1E8-45B4-80E7-76A5142B2A67.htm?NRMODE=Unpublished

http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=4325/sprog=1/grp=9/menu=13/

http://www.helsekonsulenten.dk/aspartam.htm

 


 


Kortfattede ideer til sunde emner

Liste over ideer til oplæg om sunde emner

Råt er godt!

Et oplæg om, hvor sundt det egentlig er at spise råkost (også kaldet rawfood): Hvad siger videnskaben – og hvilke erfaringer har forskellige mennesker gjort sig med råkost?

Spis vildt!

Et oplæg om det at spise vilde planter samlet ude i naturen: Er vilde planter særligt sunde for os og hvordan lyder den videnskabelige forklaring på det?

KRAM dit liv!

Der ser ud til at være god videnskabelig dokumentation for, at det rigtige forhold til de 4 faktorer i KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) kan føre til at man alt andet lige vil leve længere og sundere.

Drik dine grøntsager…

Der er omfattende videnskabelig dokumentation for, at grøntsager er gode for helbredet, men det kniber for de fleste af os af få nok af dem indenbords – så hvorfor ikke drikke sine grøntsager i form af velsmagende grøntsagsjuicer?

Er din krop blevet sur…?

Nogen mener at kunne dokumentere, at det vi spiser kan have indflydelse på surheden (Ph-værdien), i hvert fald i vores urin, og at det at indtage for mange syredannende fødevarer og for få basedannende kan føre til ubalance og usundhed i større eller mindre grad. Hvor god dokumentation er der for det – og kan man virkelig måle en forskel i sin urins Ph-værdi afhængigt af hvad man spiser for tiden?

Er mælk sundt – eller hvad?

Der er megen debat og en del modstridende dokumentation af, om mælk er godt og nødvendigt for sundheden eller om det tværtimod er årsag til en del af de skavanker, som plager os i hverdagen. Hvad taler for mælks sundhed, hvad taler imod og er det i det hele taget muligt at give et entydigt videnskabeligt svar på sådan et spørgsmål?

Sæt farver på menuen…

En sjov, smuk og effektiv måde at få en sund kost på er at sørge for at få de forskellige (naturlige…) farver repræsenteret i sin dagskost.

Har du smurt din hjerne med omega -3 olie i dag?

Halvdelen af din hjerne består af omega-3-fedtsyrer; hvordan sørger du bedst muligt for af du, dine børn og dine elever får nok af dette essentielle fedtstof?

Fup og fakta om behovet for proteiner i maden

Der findes mange myter om, hvor meget protein et menneske egentlig har behov for i sin daglige kost; hvad er fup, hvad er fakta og hvad med vegetarerne?

Hvorfor er sukker ikke sundt?

Det kan være svært at begribe og acceptere, at noget der – i det mindste for de fleste – er så tiltrækkende og tilfredsstilende ikke er sundt for os, for slet ikke at tale om, at vi slet ikke har behov for sukker i kosten…

Hvor meget træning kan man lave mens man sidder på en stol i skolen?

Vi sidder rigtig meget ned i det danske skolesystem – hvad kan man gøre for at træne muskler mv., mens man sidder og lytter på en stol?

Hvordan får man pulsen op dagligt?

Forskningen viser klart, at det gælder om at få pulsen op dagligt – hvordan man man gøre det uden hver gang at skulle bruge tid på at klæde om, transporteres til haller og gå i bad?

Dit åndedræt – din gearstang

Åndedrættet er på en måde koblingen imellem dine 2 nervesystemer; ved at bruge åndedrættet bevidst kan man lære at slappe af – eller for dens sags skyld geare op – dybt ned i kroppen.

Meditation som almen lærerkompetence

Som lærere arbejder vi meget med tanker, så meget, at det kan være svært eller umuligt at koble tankestrømmen fra og slappe af i sind og krop når arbejdsdagen er forbi – enkle meditationer har vist god dokumentation til at få sind og krop til at slappe af.

Styr uden om stress i dit arbejdsliv

Stress er nok den arbejdsbetingede lidelse, som er mest truende i lærerfaget; hvad er stress egentlig for noget og hvad kan der gøres for at forebygge stress i skolesystemet?