Skolehaven: Liv og læring i skolens grønne hjerterum

Skolehaverne på Den Frie Lærerskole

Formål

Formålet med skolehaverne er pædagogisk og livsoplysningsmæssigt; ambitionen er at dyrke glæde og inspiration, viden og kunnen, fællesskab og virkelyst ved at få hænderne i nærkontakt med jord, vand og planter – ikke at dyrke afgrøder til spisning. Udover denne pædagogiske høst, så er formålet at producere smagsprøver og frø; smagsprøver til at nyde her og nu for dem der arbejder i haverne og til besøgende der vises rundt på Lærerskolen, og frø af afgrøder og blomster i en mængde, så vi kan give 2. og 5. årgang frøposer med ud til de frie skoler, når de forlader Lærerskolen. Udover frø er det også ambitionen at producere blomster, som kan bruges til buketter og andet pynt på Lærerskolen.

Pasning

Pasningen af skolehaverne varetages af de studerende, som har ”Balancen” på 1. årgang, og naturfagslæreren, som en del af undervisningen og af forberedelsen til denne.

Ambitionen er, at haverne ser smukke og inspirerende ud året rundt, uden at det bliver stressende for nogen at passe haverne, og uden at der lægges mere pasning i dem end den afsatte tid.

Organisering

Skolehaverne er organiserede som naturpletter, demonstrationsbede og blomstermarker.

Naturpletter

-         Den tørre eng

-         Dam med våd eng omkring


Demonstrationsbede – inspiration til bede i en skolehave

-         Kålbedet

-         Drivhuset

-         Timianbed

-         Juletræsbed

-         Solsikkebed

-         Forårsblomster

-         Drivbænkbedet

-         Efterårshindbær

-         Gulerod – løgbedet

-         Genbrugsgrøntsagsbedet

-         Engelsk pragt-blomsterbed

-         Årets 7 bud på et skolehavebed fra Balancens studerende

-         Kompostbedet – med græskar

-         Hestebønnebed/mark

-         Boghvedebed/mark

-         Sukkerroebed/mark

-         Kartoffelbed/mark

-         Udendørs tomater

-         Pluk-grønt-bedet

-         Morgenfruebedet

-         Kornbed/mark

-         Staudebedet

-         Quinoabedet


Blomstermarker - projekt Artsrigdom 2021(se særlig plan for dette projekt).


Projekt Artsrigdom 2021

I den første fase af projekt Artsrigdom på Den Frie Lærerskole arbejder vi med at optimere mangfoldigheden af blomster og insekter på skolens område.

Midt i december fik vi gjort udgravningsarbejdet til 5 blomstermarker, som ligger i den sydlige del af skolens campus, på begge sider af en grusvej mellem solfangeranlægget og et par af skolens kollegier.

Vi har i et af udvalgene under skolens Bæredygtighedsudvalg lavet en plan for, hvilke arter af blomster vi ønsker at dyrke i de 5 blomstermarker. Planen er foreløbig og afprøves i denne dyrkningssæson; vi arbejder ud fra den naturvidenskabelige metode og lægger fra land baseret på hvad vi har og har kunnet finde af viden og inspiration, så gør vi os erfaringer og noterer resultaterne, som vi så bruger i planlægningen af næste sæson, nu lidt klogere.

Ideer og principper bag arbejdet med blomstermarkerne:

-      Blomstermarkerne er almenpædagogiske og naturfaglige forsøgsmarker; de er marker i den forstand at

o   vi primært dyrker enårige planter, på en måde som er til særlig glæde for insekterne og for øjet

o   det udbytte vi går efter (udover at høste frø til tilsåning af egne og andre skolers blomstermarker næste år) er læring og indsigt om mennesket og naturen, om hvordan vi kan leve sammen med en rigdom af andre arter, på en bæredygtig, oplivende og oplysende måde (jfr. de frie skolers historie og værdisæt)

o   at vi kan ”viske tavlen ren” efter et dyrkningsår og lægge nye planer for næste års dyrkning, ud fra den erfaring, inspiration og nye ideer, som vi har fået i mellemtiden

-      Blomstermarkerne passes primært af de studerende, som har fællesfaget ”Balancen”, i samarbejde med naturfagslæreren; ambitionen er at det praktiske arbejde i markerne lægges i timerne og i forberedelsen til timerne, at det meste gøres med hånden og enkle redskaber og at arbejdet i det hele taget gøres i fællesskab, under samtale og sang, og på en sund og fornøjelig måde

-      Vi eksperimenterer med at begrænse især græsser og andre uønskede planters udbredelse i markerne på så biologisk og arbejdsmæssigt smarte måder som vi kan finde

o   Vi sår Liden Skjaller i græsområderne op til markerne, som snylter på græssernes rødder og begrænser deres vækst

o   Vi slår markerne med le og fjerner afslættet fra dem, for til gengæld at bruge det til at berige køkkenhaverne

o   Vi har fået lagt et lag af udvasket grus ud under anlæggelsen af to af de magre marker (se billede nederst), med det formål fra starten at få en næringsfattig jord, som – alt andet lige – kan gøre det lettere for vilde blomster og sværere for græs, brændenælder oa. næringselskende og dominerende at trives.

 

Her først i februar ser dyrkningsplanerne således ud:

1.    Nathaven

2.    De vilde planter i centrum

3.    Den magre og blomsterrige havremark

4.    Den magre og blomsterrige boghvedemark

5.    Morgenfruemarken – i blomst fra april til november

I nathaven sår og planter vi arter som Kæmpenatlys og Natviol – med det formål at skabe en have, som blomstrer og dufter om aftenen og natten, til glæde for de insekter og de mennesker, som er aktive på den tid af døgnet.

I haven med de vilde planter i centrum dyrker vi udvalgte arter af vilde planter som Cikorie, Blåhat, Hvid Okseøje, Røllike og Rejnfan – med det formål at fremme udbredelsen af, kendskabet til og glæden over vilde danske planter og insekter.

I den blomsterrige havremark dyrker vi Sort Havre iblandet godt med Kornvalmue, Kornblomst og Klinte – med det formål at eksperimentere med at lave en form for skolemarker, hvor gamle landbrugsafgrøder dyrkes og vises sammen med en rigdom af blomster, til glæde for øjet og for insekterne i landbrugslandet.

I den blomsterrige boghvedemark dyrker vi Boghvede, der i sig selv er blomsterrig og insektvenlig, sammen med andre blomsterplanter, der æstetisk, insektvenligt og dyrkningsmæssigt passer sammen med boghveden på mager jord; måske bliver det arter af violer og valmuer.

I morgenfruemarken eksperimenter vi med at holde disse varmtfarvede og insektvenlige blomster i blomst så længe som muligt over året; her først i februar har vi forspiret de første planter, som vi kultiverer frem lyst og køligt og klar til udplantning, så snart det er muligt. Fra foråret sår vi frø ud hver 14. dag, og senere slår vi den del af marken, som ikke skal give frø til næste år, med le, så planterne blomstrer igen.

 


Litteratur til inspiration for arbejdet med haver i undervisningen

 

Jeg har haft glæde og inspiration af langt række bøger, hjemmesider og tidsskrifter undervejs i arbejdet med at opdyrke viden indenfor dette område, og jeg har udvalgt nogle af dem som jeg tror vil passe bedst til teamenes videnssøgning:

 

Bøger:

 

Karoline Nolsøe Aaen og Tycho Holmcob: Permakulturhaven

Jens Thejsen og Mia Stochholm: Havehåndbogen

Jens Juhl og Sølva Falgren: Økologisk Have – selvforsyning til husbehov

Camilla Plums Havebog

John Seymour: Den selvforsynende have

 

Netsider:

 

www.havenyt.dk   (Bedste nyhedsbrev om havedyrkning; meget aktuelt og informativt)

http://www.karnamaj.dk/

http://www.haven.dk/  (Haveselskabets hjemmeside)

http://okologi.dk/ (Økologisk Landsforenings hjemmeside)

www.permakulturhaven.dk

 

Tidsskrifter:

 

Praktisk Økologi (udgives af Landsforeningen Praktisk Økologi)

Alt om Haven

Haven (månedligt tidsskrift for det danske haveselskab)

 


TEKSTERNE HERUNDER ER ARKIV OG SKAL IKKE LÆSES I BALANCEN

Haven som laboratorium

I Linjefaget Naturfag bruger vi haverne til at lave undersøgelser og eksperimenter i; faktisk så er haverne vores største og vigtigste forsøgsrum eller ”laboratorium”, fordi vi her har langt bedre plads og flere muligheder, end vi har i vores lille indendørs laboratorium i naturfagshuset ”Mindedal”.

Desuden så er Udeskole og Bæredygtighed vigtige udviklingsområder på Den frie Lærerskole, og i haverne har vi gode muligheder for at afprøve og udvikle ideer til, hvordan man konkret, praktisk og realistisk kan arbejde med udeskole og bæredygtighed i hverdagen i skolens nærområde.

Vi har i flere år arbejdet med at bruger haver som en del af undervisningen og læringen i læreruddannelsens første studieår – i fællesfaget Balancen – og her i 2014 er det så planen også at bruge haverne i linjefagsundervisningen, men her med et mere avanceret sædskifte og med fokus på forsøg.

Jeg har ikke alle forsøgsplanerne på plads endnu, fordi det tager sin tid at finde og tænke over ideer – og fordi vi drøfter ideer og muligheder på holdene inden vi beslutter os for årets forsøgsplaner.

Det der er på plads på nuværende tidspunkt er selve sædskiftet i forsøgshaverne (som er et 6-sædskifte), og så har jeg følgende foreløbige ideer til årets konkrete forsøg indenfor dette sædskifte:

Forsøgshaver Naturfag 2014

Sædskifte nr.

Markens navn

Forsøgsbede i marken

 

1

Kålbedet

Grønkål der gror i et bed med Blodkløver (undersåning).

Kontrol: Grønkål der gror i bar jord (også uden ukrudt).

Tagetes imellem grøntkålene i begge forsøgsbedene.

 

2

Porrebedet

Porrer der vandes med ”brændenældevand”.

Kontrol: Porrer vandes med sammen mængde vand uden brændenælde i.

Imellem porrerne i begge bede plantes en række blomster.

Alle 4 bede står vinteren over som en ”Vinterhave” til pryd og høst i løbet af vinteren eller foråret.

 

3

Kartoffelbedet

Kartofler der gror sammen med Hestebønner (samdyrkning).

Kontrol: Kartofler der gror alene.

Sammenligning af udbytte, smag og anvendelsesmuligheder af op til 5 sorter af økologiske og en konventionel blå sort kartofler.

Efterafgrøde af Spinat, der sås i september og høstes inden jul

 

4

Græskarbedet

Solsikker: Hvem kan dyrke den højeste solsikkeplante? (frø fra samme sort af særligt høje solsikker), og hvem kan dyrke det tungeste halloweengræskar?

 

5

Rodfrugtbedet

Løg og Gulerødder dyrkes sammen, fordi de beskytter hinanden mod skadedyr.

Kontrol: Løg og Gulerødder dyrkes sammen med sig selv.

En række morgenfrueblomster adskiller de to forsøgsbede.

Efterafgrøde af Korn (?) i ½-delen af bedet; til foråret sammenlignes mængden af frøukrudt i de to halvdele af bedet.

 

6

Salatbedet

Salat dyrket sammen med Isop (beskytter mod snegle) overfor salat dyrket under de sammen forhold, men uden Isop.

Spinat dyrket med radiser som naboplanter, sammenlignet med spinat dyrket med sig selv som naboplanter.

 

 

Drivhusforsøg Naturfag 2014

Planen er at drivhuset dette forår bliver færdigrestaureret: De sidste ruder monteres og vi finder en smart måde at lave udluftning på.

Drivhuset er indrettet med bede, som både er inde og ude, sådan at vi kan undersøge og sammenligne vækstforholdene indenfor i drivhuset (groft set svarende til middelhavsklima: Varmere og tørrere) med vækstforholdene i bedet udenfor drivhuset.

Planen for i år er at dyrke tomatplanter (3 indenfor og 3 udenfor, parvis af samme sort og udgangsstørrelse) i det østlige bed, mens vi i det sydlige bed dyrker rækker af basilikum, buskbønner og tagetes både indenfor og udenfor glasset.

 


DETTE ER ARKIVSIDER - SKAL IKKE LÆSES SOM FORBEREDELSE TIL UNDERVISNINGEN

Den økologiske skolehave

 

Hvad er formålet med – eller visionen for – skolehaven?

 

Formålet med haven er at give lærerstuderende mulighed for at få ideer, erfaringer og diskussioner om læring, der kombinerer det at arbejde med hænderne (hands – on) med det at arbejde med noget meningsfuldt (økologi og bæredygtighed) indenfor en konkret, sammenhængende helhed (en have).

 

Når jeg understreger ordene hænder, mening og helhed er det fordi, det er afgørende begreber indenfor den grundtvigsk-koldske tænkning om liv og skole, som haven gerne skulle være et konkret og tidssvarende eksempel på.

 

Haven skal være med andre ord være et inspirerende bud på, hvordan man kan indrette et udepædagogisk område i skolens nærmiljø, der integrerer sanselige naturoplevelser med biologisk viden og med IT, og som kan bruges alment i undervisningen.

 

Hele haven er således et økologisk eksperimentarium, et levende værksted eller undervisningsrum, og det primære udbytte fra haven er således oplevelser og læring - men det er også meningen at vi efterhånden skal blive bedre og bedre til at få et godt og bæredygtigt udbytte af grøntsager og urter fra haven.

 

Det er også et mål med haven, at den skal opbygges til at få en så høj artsrigdom og en så stor skønhed og inspirationskraft som muligt.

 

Livet, ideerne og arbejdet i haven formidles via nettet og efterhånden også med skiltning og opslag i selve haven. 

 

Klasser og hold på Lærerskolen laver forskellige opgaver, øvelser og projekter i haven, der planlægges kurser i haven og det er muligt for alle at komme og få en rundvisning i haven.

 

Hele haven dyrkes økologisk: 0 kunstgødning, 0 sprøjtning. Frø og planter til haven købes fortrinsvis i økologisk eller biodynamisk kvalitet. Fra efteråret 2010 begynder vi at høste frø fra egne planter til brug i haven næste forår.

 

Ambitionen er at studerende på Lærerskolen – gennem at arbejde såvel konkret-praktisk som abstrakt- teoretisk med økologi og bæredygtighed i haven, får lyst, mod og inspiration til at gå ud og arbejde med tilsvarende projekter i skolerne og i foreningslivet.

 

Skolehavens historie og opbygning

 

Den økologiske Skolehave begyndte sin tilværelse i Natur- og friluftslivslærerens egen have på Lærerskolen i 2009, men i foråret 2010 fik vi mulighed for at flytte køkkenhaverne til andre (og bedre) jorde på matriklen, hvor vi i kraft af en stor indsats fra flere årgange af lærerstuderende har fået opdyrke nogle gamle køkkenhaver, som havde ligget brak i en årrække og var totalt groet til i brændenælder og skvalderkål.

 

Skolehaven er stadig under udvikling og opbygning – og her i 2012 begynder vi på den 4. sæson, hvor målet er at få køkkenhaven og urtehaven færdiganlagte.

 

Derudover bliver der muligvis tid og energi til at arbejde på nye projekter i form af at få indlagt vand i haven, en videre restaurering af drivhuset og måske at også begynde på planerne om en vandhave øst for det nye Naturfagshus Mindedal.

 

Skolehaven på Lærerskolen består foreløbig af:

 

Køkkenhaven (enårige afgrøder)

Urtehaven (flerårige afgrøder)

Drivhuset (bruges foreløbig mest som læsted når vi arbejder i haven)

Kompostbunkerne

 

Køkkenhaven i skolehaven

 

I køkkenhavedelen af skolehaven dyrker vi enårige spiselige afgrøder.

 

Køkkenhaven er omkring 100 kvadratmeter stor og i 2012 ser planen for den sådan her ud:

Dyrkningsplan for skolehaven 2012

Grøntsagerne i skolehaven dyrkes i et sædskifte, fordelt på 7 bede:

Bed/sædskifte nr.

Afgrøderne i bedet

 

1

Grøntkål (2 rækker), rosenkål (2 rækker), majroer (2 rækker).  Kløver som bunddække.

 

 

(Imellem benene anlægges en jordgang, som er 50 cm bred)

 

2

Porrer (2 rækker), buskbønner (2 rækker), pastinak (2 rækker)

 

3

Kartofler & hestebønner (4 rækker),  newzealandsk spinat (2 rækker)

 

4

Squash (1 række),  hokkaidogræskar (1 række), morgenfruer ( 2 rækker i midten)

 

5

Løg (2 rækker gule og 2 rækker  røde), rødbeder (række), gulerødder (1 række)

 

6

Majs ( 4 halve rækker), ærter (2 rækker), feldsalat (4 halve rækker)

 

7

Brakjord med kompost  lavet af planterester og opluget ukrudt fra de andre bede i sædskiftet. I dette bed plantes også 2 halloweengræskarplanter.

 

 

Grøntkål, rosenkål og porrer køber jeg som udplantningsplanter i maj. Squash, hokkaidogræskar, halloweengræskar og klatrebønner forspires af Team Skolehave i april. Læggekartofler og læggeløg har jeg købt og ligeledes de frø, som Team Skolehave kan gå i gang med at så i april: Majroer, pastinakker, hestebønner, almindelig spinat, gulerødder og morgenfruer. I bed nr. 1 bredsås der rødkløver eller blodkløver i april, og sidst i maj plantes kålene så imellem kløveren. Buskbønner, ærter, majs, rødbeder og newzealandsk spinat sås først senere på foråret, når jordtemperaturen er høj nok, formodentlig sidst i maj.

Det er vigtigt omhyggeligt at notere, præcis hvilken afgrøde der sås hvor og hvornår – så vi kan fortælle om alle afgrøderne og opsamle erfaringer med de forskellige sorter.

De 5 første bede i sædskiftet (+ brakjorden) ligger i den nordlige side af skolehaven, med bed nr. 1 længst mød øst og brakbedet længst mod vest.

Bed nr. 6 i sædskiftet ligger i den sydlige del af skolehaven, på den anden side af den brede midtergang der går ned midt igennem haven. I denne del anlægges også et bed, hvor vi dyrker klatrebønner på stativet.

I hvert bed dyrkes der 6 rækker af grøntsager (eller eventuelt blomster).  Rækkerne anlægges parvist, med 50 cm imellem afgrøderne i de 2 rækker (imellem de 2 rækker  sås der en mellemafgrøde, hvor I kan variere imellem almindelig spinat, morgenfruer og kornblomster),  og med en 50 cm bred gang på hver side af rækkeparret. Imellem rækken og gangen er der 10 cm.

Udtrykt på en anden måde så ser hvert bed sådan her ud i bredden:

 

række

 

række

 

gang

 

række

 

række

 

gang

 

række

 

række

 

10 cm

 

50 cm

 

10 cm

50 cm

10 cm

 

50 cm

 

10 cm

50 cm

 

 

50 cm

 

 

 

Hvert bed er således 310 cm bredt.

Og for at forklare det på en tredje måde, så laver jeg også en tavletegning, som vi gennemgår fælles i klassen – for så vidt muligt at sikre, at alle har forstået , hvordan haven skal anlægges, for vi skal alle være med til at gøre det og det er vigtigt at det gøres rigtigt første gang.

Inden der lægges og sås i bedene, så skal jorden renses så grundigt som muligt for ukrudtsplanter; jo grundige jorden er renset inden såning og udplantning, jo mindre bliver det lugearbejde, der senere skal gøres i haven. Jorden renses bedst ved at grave alle de ukrudtsrødder, man kan finde – specielt rødder af Skvalderkål – op så forsigtigt som muligt, så man får hele roden med op, og undgår at små tilbageværende rodstykker vokser frem til ukrudtsplanter senere.

Hvilke principper dyrkes køkkenhaven efter?

Foreløbig har jeg valgt følgende principper for køkkenhavens opbygning og drift:

1)    Oversomring: Skolehavens primære sæson ikke sommeren – fordi der ikke er nogen elever i sommerferien – men forår og efterår. Derfor skal den opbygges og drives på en sådan måde, at vi kan få den igennem sommeren (oversomre) med så få arbejdstimer som muligt, når målet stadig er at holde den præsentabel og at kunne høste afgrøder om efteråret.

2)    Et biologisk eksperimentarium: Det er et vigtigt princip for os at vi bruger haven til at lave observationer og eksperimenter i, således at de studerende som bruger undervisningstid i haven her kan træne naturvidenskabelige metoder som observation og eksperimenter – og således at vi kan udvikle og dokumentere gode måder at lave skolehave på til brug ude i skolerne.

3)    Sædskifte: Køkkenhaven drives efter sædskiftesprincippet. Vi har 6 bede + et kompostbed i køkkenhaven, således at afgrøderne i løbet af årene flytter fra bed til bed.

4)    Dybdevanding: Vi eksperimenterer med at drive haven efter dybdevandingsprincippet, såvel af praktiske, arbejdsmæssige grunde som af bæredygtighedsgrunde. Det betyder at vi vander meget grundigt i sårillerne (fyld dem med vand og lad det synke ned 3 gange) inden vi sår/lægger, og derefter vander vi kun haven hvis planterne begynder at hænge – og i så fald igen meget grundigt, så vandet (og rødderne) trænger dybt ned.

5)    Højbedsprincippet: Afgrøderne i skolehaven plantes i rækker; 2 rækker sammen med 50 cm imellem sig og omgovet af en gangsti på begge sider. Når rækkerne og stierne er anlagte, så undgår vi så vidt muligt at træde på jorden omkring rækkerne, således at jorden kan blive så luftig og porøs som muligt igennem vækstsæsonen.

6)    Bufferzoner: Hele vejen rundt om køkkenhaven anlægges der en jordsti, som jævnligt hakkes, så den kommer til fungere som en bufferzone mod de ukrudtsplanter, som omgiver køkkenhaven

 

Urtehaven

 

Urtehaven anlægges på den anden side af stien ned gennem midten af skolehaven.

 

Urtehaven placeres således på områdets solrigeste, varmeste og tørreste sted, som bedst svarer til det levested som de mange middelhavsplanter i haven naturligt er tilpassede til, og som vil give det optimale indhold af æteriske olier og andre smagsstoffer i dem.

 

Urterne plantes i rækker, varieret med rækker af spiselige blomster, således at haven kommer til at danne en smuk og funktionel helhed, der er let at bruge og rart at se på – og som ikke mindst er overkommeligt at holde rent for ukrudt.

 

Urtehaven skal også være et godt levested for smådyr, som tilsvarende trives i varme og tørre omgivelser + levere nektar og pollen til sommerfugle, bier og andre insekter.

 

Planerne for foråret 2012 er foreløbig at få gennemrenset jordstykket og at få anlagt rækker med jordbær og med krydderurter som citronmelisse, persille og purløg. 

 

 

Kompostbunkerne

 

Kompostbunkerne består foreløbig af en kompostplads og et kompostbed. Det er her alt planteaffaldet fra skolehaven opsamles  og lægges til at kompostere.

 

På den måde er de en slags organisk genbrugscentraler, hvor det organiske ”affald” hurtigt, effektivt og praktisk omdannes til en færdig kompost, som øger den dyrkede jords indhold af humus, næring og mikroorganismer.

 

Kompostbunkerne bygges op i løbet af foråret og sommeren, for så at blive spredt ud i køkkenhaverne om efteråret, på de steder, hvor der ikke er sået vinterafgrøder til jordforbedring.

 .

 

Litteratur til inspiration for arbejdet med en økologisk skolehave

 

Jeg har især haft glæde og inspiration af følgende

 

Bøger:

Jens Juhl & Sølva Fahlgren: Økologisk have

Camilla Plum: Grønt, 1 og 2

Camilla Plums Havebog

Signe Wenneberg: Barndommens have

Politikens økologiske haveleksikon

John Fedor: Den økologiske have

John Seymour: Den selvforsynende have

Bird og Ingram: Dyrk dine egne Rodfrugter

 

Netsider:

www.kbhskolehaver.dk (hjemmeside for de københavnske skolehaver)

http://www.groen-skole.kk.dk/skolehaver/oversigt.htm (en anden hjemmeside om skolehaver)

http://www.haven.dk/   (Havselskabets hjemmeside)

www.havenyt.dk   (nyhedsbrev om økologisk havedyrkning; meget aktuelt og informativt)

 

Tidsskrifter:

Haven (månedligt tidsskrift for det danske haveselskab)

Økologisk (kvartals tidsskrift for Økologisk Landsforening)


Efterårsarbejdet i skolehaven

Efterårsarbejdet i skolehaven består i at

1)      høste nogle af afgrøderne

2)      indsamle og kompostere al plantemassen (det vil sige alt ukrudt plus de dele af afgrøderne som vi ikke skal bruge)

3)       grave, rense (for ukrudtsrødder)  og rive jorden.

Høsten

Vi høster kartofler, løg, gulerødder, rødbeder, bladbeder, hokkaidogræskar, halloweeengræskar, agurker, squash, majs, peberrod, bønner, mynte, hjertensfryd, persille, morgenfruefrø og grøntkålsfrø.

I skal IKKE høste porrer og kål i de to vinterhaver: Porrer, grøntkål og rosenkål kan stå grønne – og endda vokse lidt – hele vinterperioden, så de skal blive stående og pynte i skolehaven vinteren over.

Høsten fordeles imellem de studerende i B- og C-klassen, som gerne vil bruge afgrøderne.

Komposteringen

I skolehaven eksperimenterer vi med at dyrke jorden så bæredygtigt, så smart og så lærerigt som muligt: Det vil blandt andet sige, at det vigtigste udbytte fra skolehaven er oplevelser, erfaringer og læring – men derudover er det vigtigt at få komposteret så meget som muligt af al den plantemasse, som er i haven her om efteråret. På den måde kan vi samle og genbruge næringsstofferne i haven, i stedet for at skulle købe en masse gødning udefra og tilsætte jorden.

Derfor skal vi ved fælles kraft have samlet alle de plantedele sammen (både over og under jorden, både rester fra afgrøder og det såkaldte ukrudt) som vi overhovedet kan, og lavet dem til god kompost, som vi kan bruge næste år.

Vi gør det på den måde, at så snart kartoffelstykket er høstet, gravet og renset, så tømmer vi kompostbeholderen og lægger al den gamle kompost ud på kartoffelstykket, hvor den så kan ligge og dække jorden og kompostere færdig i løbet af vinteren.

Kompostbeholderen fyldes så op med al den plantemasse vi kan finde i skolehaven, på denne måde: I bunden af beholderen lægges et cirka 10 centimeter tykt lag af grovere plantedele (så der kan komme luft ind i komposten), oven på det lag lægges et par cm af det allerøverste lag jord fra den nedlagte hønsegård (som er rigt på kvælstof og fosfor), så igen 10 cm fintdelte plantedele (så  går nedbrydningen hurtigere og bedre), så 2 cm jord fra det allerøverste lag i den nedlagte hønsegård osv.

Rensningen af jorden

Til sidst skal hele jordstykket (så langt ind til hækken som muligt) graves igennem for at fjerne så mange ukrudtsrødder (især tidsler, græs, skvalderkål og peberrod) som muligt – jo grundigere og omhyggelige det gøres, jo bedre bliver jorden at dyrke næste år – og det grundlæggende princip i bæredygtighed og godt landmandskab er jo netop dette at give jorden bedre videre til de næste, end man selv modtog den.

Vi graver med spader, skovle og greve. Derefter harver vi jorden med kultivatorerne, og til sidst river vi den ren og jævn med riverne.