Billeder fra arbejdet i Den økologiske Skolehave
Maj 09: Et glimt fra en pause i det praktiske arbejde i fagugekurset "Den økologiskeSkolehave".
På fagugekurset maj 09 blev den ene del af urtehaven anlagt - nærmere bestemt den mest solrige del, som er beplantet med krydderurter som salvie, timian, isop og mynte.

Derudover har vi sået honningurt og plantet både vilde og kultiverede former af jordbær.

Her er det ormekomposten, der er ved at få tilført et lækkert lag blade i bunden.

Oven på det kommer der så en lind strøm af organisk affald fra husholdningen, der virker som foder for ormene.

På fagugekurset maj 09 blev der arbejdet med at anlægge sten-fundament og træskelet til læstedet/drivhuset i haven, der er menet som det sted i haven, hvor man kan søge ly og læ til boglige studier, brug af bærbare computere, samtaler i projektgrupperne mm.

Her er det folk fra liniefagsholdet i Friluftsliv på 4. årgang, som er ved at anlægge de to damme i Vandhaven.

Vi har lagt et lag aviser som en ekstra sikring mod spidse sten ol. i jorden under filtlaget og gummidugen.

Også i liniefaget Friluftsliv & udepædagogik arbejdes der i skolehaven, her er en gruppe fra 2. årgang ved at lave pileflethegn rundt om de bede, der skal levere hjemmedyrkede råvarer til den "bæredygtige bålmad", som er en af de færdigheder, vi arbejder med at lære i faget.


I april måned 09 går en klasse på 1. årgang igang med at anlægge 4 køkkenhaver, i forbindelse med arbejdet i det alment lærerforberedende forløb Balancen. Balancen har 2 temaer: Sundhed og Mennesket & Naturen, og det er i forbindelse med det sidste tema, at vi arbejder i haven.


I april 09 tages de første spadestik i anlæggelsen af køkkenhaverne.

Sådan her ser et tværsnit af haven ud i marts 2009, inden vi for alvor begynder at anlægge haven.