Balancen efterår 08
"Balancen" handler om at holde balancen i forhold til naturen og i forhold til sundheden. Som billedet illustrerer kan det til tider være svært at holde denne balance - og så skal man endda vælge mellem flere mulige veje videre frem i verden...

 

Hvad er Balancen ikke?

 

Balancen er ikke et fag – det er et alment lærerkvalificerende kursus.

 

Balancen er ikke noget I skal have for at kunne undervise i det ude i skolerne – det er noget I skal have fordi vi som en værdibaseret skole ønsker at I forholder Jer til natur og til sundhed som en del af læreruddannelsen.

 

Balancen er ikke det gamle obligatoriske naturfag eller BIO/GEO – men det er baseret på års udviklingsarbejde og evalueringer fra disse fag.

 

Hvad er Balancen?

 

Balancen er således nærmere en dannelsesrejse end et fagligt område, så tag det som en oplevelse og som en forberedelse til at være lærer, formidler, projektmager eller hvad I nu måtte ønske at arbejde med efter Lærerskolen.

 

Som en forberedelse til at være lærer ol. indeholder balancen en række øvelser i

-          samarbejde

-          planlægning

-          formidling

-          refleksion

-          feedback

-          evaluering & udvikling

-          kreativitet

-          argumentation

-          nærvær & sansning

 

og er i øvrigt sammensat af forskellige moderne arbejds- og læringsformer.

 

Balancen er også et bud på hvordan man kan lave en undervisning om natur og sundhed der tager hensyn til alle de forskellige læringsstile som mennesker har.

 

Balancen består af 2 forløb: Et om balancen i naturen (økologi) og et om balancen i mennesket (sundhed).

 

Sundhedsforløbet

 

Hvad vil det i grunden sige at være sund?

Hvordan bevarer og udvikler man sin sundhed gennem et langt og aktivt lærerliv?

Hvordan får vi lavet et inspirerende og aktiverende sundheds-læringsmiljø i rummet?

 

 

Formål:

 

Formålet med sundhedsforløbet er at inspirere kommende lærere til at arbejde bevidst med sundhed som middel til at fremme deres elevers energi, overskud og livsglæde.

 

Meningen er at hin enkelte skal forholde sig bevidst til sundhed i sit eget liv og i skolelivet, hvilket vi gør gennem en lang række oplæg og øvelser i så skarp og levende dialog som muligt med videnskabens bedste resultater og med hinanden som de genetisk og livserfaringsmæssigt forskellige mennesker vi er...

 

Der er ikke meningen at I skal lære at følge nogle bestemte sundhedsråd – hverken autoriserede eller alternative – meningen er netop at I skal forholde jer så frit, bevidst og kritisk til sundhed og formidling af sundhed som muligt.

 

Derudover er formålet fortsat at inspirere, udfordre og træne Jer til at blive så gode lærere som muligt i de frie skoler – denne gang gennem at arbejde med temaet sundhed.

 

Mål:

-           at hver enkelt studerende selvstændigt sætter sig ind i, formidler og får feedback på (sin formidling af) et sundhedsemne

-           at hver enkelt studerende forlader forløbet med en sundhedshandlingsplan klar til brug i sit eget liv eller i skolelivet

-           at hver enkelt studerende får yderligere inspiration, mod og stof til at kaste sig ud i et arbejde som underviser og formidler i en eller anden form

-           at vi i fællesskab får skabt nogle undervisningssituationer præget af høj energi, livlige diskussion og varierende arbejdsformer

-           at vi i fællesskab får skabt en stemning hvor alle har lyst til at udfolde og udvikle sig i åben dialog med andre mennesker

 

Tidsplan:

 

Dato

Læreroplæg (30)

Praktiske øvelser (30)

Formidlingsøvelser (45)

3/11

Denne gang er afsat til de sidste 8 samtaler + til vejledning om oplæg

6/11

Intro til Sundhed

Sundhedstest

Vejledning om oplæg

10/11

Kosttilskud – nødvendigt supplement eller usundt spild af penge?

På jagt efter c-vitaminer i naturen

Vejledning om oplæg

13/11

Hvorfor er sødt ikke godt?

Brænd dit sukker!

3 oplæg

24/11

Fedt nok! Får vi for lidt fedt?

Udstilling af sukker- og fedtindhold i diverse snask og guf...

3 oplæg

27/11

Har vi behov  for kød – eller er det sundest at leve af planter?

Rodfrugtechips fra naturens eget forrådskammer...

 

1/12

Kan man meditere sig sundere?

Meditation som pædagogisk redskab?

3 oplæg

4/12

Det daglige pust - op

Coopers løbetest

3 oplæg

8/12

Det daglige pust - ned

Har du mærket din krop i dag?

3 oplæg

11/12

Alternativ behandling – overtro og kvaksalveri eller et seriøst og nødvendigt alternativ til den herskende lægevidenskab?

Afprøve kinesiologi, zoneterapi, aukupressur, healing eller lignende

3 oplæg

15/12

 

Lav din egen personlige sundhedshandlingsplan

3 oplæg

18/12

Evaluering af hele semestret med Balancen

Skriftlige evalueringer

 

 

 

Forslag til emner for formidlingsøvelser:

-          Kan mælk virkelig være usundt?

-          Kan (mørk) chokolade virkelig være sundt?

-          Hvorfor kan man få det bedre af at undgå hvidt mel?

-          Er kunstige sødestoffer direkte skadelige?

-          6 om dagen – afsyrer det dine tænder?

-          Kan man have svamp i systemet?

-          Hvad er tarmskyldninger godt for?

-          Hvad er homeopati og hvordan kan det være videnskab?

-          Hvorfor der det godt med naturlige farvestoffer i maden?

-          Kan det være farligt at spise gensplejset mad?

-          Er økologiske råvarer virkelig sundere?

-          Hvordan kan jeg (som lærer) bruge sundhedsstyrelsens kostkompas?

-          Bliver børn & unge roligere og klogere af god mad?

-          Er leverkure gode mod galdesten?

-          Kan det være farligt at blive vaccineret?

-          Kan middagslure forebygge hjerte-karsygdomme?

-          Kan naturoplevelser modvirke stress?

-          Hvordan kan man lave regelmæssige rygøvelser i klasseværelset?

-          Hvordan får man pulsen op i matematiktimerne?

-          Kan man sætte børn til at massere hinanden i dansktimerne?

-          Hvad kan man få ud af at måle Ph-værdien i sin morgenurin?

-          Burde alle vi almindeligt sunde voksne faste en gang om året?

-          Hvor meget gentest kan man få for 100$ på nettet?

-          Lever vi virkelig midt i en fedmeepedemi?

-          Burde teenagere (og b-mennesker) have lov til at møde senere i skolen?

-          Burde drenge have lov til at løbe en tur rundt om skolen hver halve time?

 

Opgaven er at finde en kerne af fakta indenfor det emne man har valgt og formidle disse fakta på en så saglig og inspirerende måde som muligt. Formidlingen skal være såvel skriftlig (et indlæg på Blog for balancen der virker som en appetitvækker for resten af klassen og som henviser til de bedste - helst videnskabelige - kilder man har kunnet finde) og mundtlig i form af 10 minutters formidling til klassen.
Formidlingen skal indeholde et konkret forslag til en (eventuelt flere) sundhedsmålsætning inden for emnet.
Efter de 10 minutter er der 5 minutter til spørgsmål og debat af det man har formidlet.

 

Under formidlingen sender jeg en feedback-seddel rundt hvor klassen kan give den der har formidlet lidt skriftlig feedback. Feedback gives i formen: Hvad var godt – og hvad kunne blive bedre? og tager udgangspunkt i det man som modtager af formidlingen har set, hørt og følt.

 

Forslag til mål - sætninger for sundhed:

-          Jeg vil blive forpustet hver dag

-          Jeg vil dyrke moderat motion mindst 1/2 timer hver dag

-          Jeg vil rette ryggen så ofte jeg kommer i tanke om det

-          Jeg vil lave ryg - og maveøvelser 5 minutter morgen og aften

-          Jeg vil ligge uforstyrret 1/2 timer midt på dagen og øve mig i at mærke kroppen indefra samt trække vejret bevidst

-          Jeg vil slappe af i kæber og skuldre så ofte jeg kommer i tanke om det

-          Jeg vil indtage 2 spsk. koldpresset olie med højt indhold af omega-3 og omega-6 fedtsyrer hver dag

-          Jeg vil begrænse mit forbrug af hvidt sukker, f.eks. ved fremover at betragte sukker som et krydderi frem for som en ingrediens...

-          Jeg vil hver dag indtage så mange naturlige farvestoffer som muligt

-          Jeg vil drikke vand jævnligt i løbet af dagen (men ikke om aftenen…) uanset om jeg føler tørst eller ej

-          Jeg vil spise frisk frugt hver dag – og skylle tænderne bagefter!

-          Jeg vil spise så mange grøntsager - på en så lækker måde – som overhovedet muligt

-          Jeg vil smile flere gange i løbet af dagen, uanset om jeg er i humør til det eller ej

-          Jeg vil nøje overveje at indtage et tilskud af vitamin D (mellem 1000 og 2000 IE/dag) i de 6 mørkeste måneder af året

-          Jeg vil mærke kroppen (indefra) så tit jeg kan komme i tanke om det

 

Ideen med sundhedsmålsætningerne er at man i løbet af forløbet sammensætter sin egen sundhedshandlingsplan ved at vælge de målsætninger, som man finder interessante og inspirerende og eventuelt supplere med sine egne formuleringer af målsætninger.

 

Målsætninger skal være så klare, konkrete og balanceret realistiske – udfordrende som muligt for at virke.

 

Sundhedshandlingsplanen laves enten for en selv eller for en eller anden pædagogisk gruppe: En klasse, en skole, et lærerkollegium eller hvad man nu måtte finde relevant.

 

Sundhedshandlingsplanen lægges ind på Blog for balancen sidst i forløbet, så andre også kan læse og bruge løs af ideerne.

 

Dagens sunde sag:

-          mælkebøtte

-          skvalderkål

-          brændenælde

-          blåbær

-          broccoli

-          rødbeder

-          søde kartofler

-          persillerod

-          porrer

-          peberrod

-          avokado

-          rød peber

-          grønkål

 

Måske skulle vi hver gang vi mødes starte med en kort appetitvækker til  en eller anden sund sag  – helst en grønt-sag og helst en sær en, som folk ikke kender så meget til/bruger så meget, men som kan forøge ens sundhed mærkbart. Jeg kan gøre det – men det kunne også være at nogen af Jer havde lyst?

---

 

Vi skal i det andet forløb arbejde med balancen i naturen - øve os i at forstå, praktisere og formidle økologisk balance:

 

------- Økologisk balance -------

næring i balance med affald

planter i balance med planteædere

planteædere i balance med rovdyr

pasning & pleje i balance med naturens frie kræfter

 

Det gør vi gennem en blanding af praktisk arbejde med økosystemer,  teoretiske oplæg og dialog & diskussion om økologi i det daglige og i det store globale perspektiv.

 

Hver lektion er således en blanding af teori og praksis i varierende arbejdsformer – grundformen for en lektion er: Oplæg og debat (1/2 time), udeskole i mosen (3/4 time) og til sidst værkstedsarbejde i naturfagslokalet (1/2 time).

 

Når vi laver udeskole og natur-værkstedsarbejde deler vi os op i hold på 4-5 personer; hver klasse har 5 –6 akvarier til at lave økosystemer i.

 

Tidsplan:

Dato

Indhold

Bemærkninger

1/9

Præsentation af personer og af planer

Vi mødes i naturfaglokalet

4/9

Beslutning af undervisningsplan. Introtur  til mosen og til naturværkstedet. Holdene dannes og begynder at lægge planer for deres arbejde.

Husk udetøj, hver gang

8/9

Holdene planlægger og indretter akvarier

1. c på tur med Tanken

11/9

Holdene planlægger og indretter akvarier

1.b fri over middag

15/9

Oplæg: Grundtvigs erkendelsesteori

Resten af tiden arbejder holdene

18/9

Oplæg: Akvariet som model-økosystem - 1

22/9

Holdene arbejder i mosen og i naturværkstedet

1. b på tur med Sproget

25/9

Oplæg: Akvariet som model-økosystem - 2

 

29/9

Holdene præsenterer deres økosystem for resten af klassen og får feedback: Hvad er godt og hvad kunne blive bedre?

Hvert hold har cirka et kvarter til både formidling og feedback.

2/10

Oplæg: Historien om N...

Resten af tiden arbejder holdene

6/10

Oplæg om formidling, holdarbejde med fokus på forberedelse af formidling.

9/10

Kort oplæg. Holdarbejde med fokus på at forberede økosystemerne til at kunne klare sig gennem efterårsferien. Til sidst formidler 3 af holdene for resten af klassen og får feedback: Hvad er godt og hvad kunne blive bedre?

Hvert hold har cirka et kvarter til både formidling og feedback.

20/10

Oplæg om det globale økosystem. Holdene laver de sidste iagttagelser og målinger og formidler det via bloggen.  De sidste 2 hold formidler.

 

23/10

Kort oplæg om oprydning og evaluering. Holdene rydder op, sætter dyrene tilbage hvor de kom fra og evaluerer holdets arbejde. Gem evalueringen af holdets samarbejde til ”Samarbejde og kommunikation” i foråret.

 

27/10

Oplæg om sundhedsforløbet. Holdene gennemgår, diskuterer og kommer med gode ideer til planerne.

Samtidig med holdarbejdet er der 8 samtaler a 5-10 minutter

30/10

Beslutning af plan for sundhedsforløbet. Tid til at begynde at forberede de individuelle oplæg.

Samtidig med det individuelle arbejde er der 8 samtaler a 5- 10 minutter

 

 

Vejledning til holdene:

Hvert hold skal i fællesskab opbygge, passe og formidle et økosystem: Et dansk vandhulsakvarium med smådyr.

 

Opgaven er således:

1)       at skabe et så smukt, spændende og balanceret økosystem som muligt

2)       at samarbejde om dette projekt på sådan en måde at alle på holdet kommer på banen med det de er gode til (eller gerne vil øve sig i at blive bedre til) og hele arbejdet i øvrigt så vidt muligt kommer til at foregå i en positiv, konstruktiv og kreativ stemning

3)       at formidle Jeres arbejde med Balancen

 

Inden I begynder på det praktiske arbejde med at udforske og lave økosystemer, så start med at

-           gennemgå hvad det er I skal lave på holdet så I sikrer Jer at I har en fælles forståelse af hvad projektet går ud på

-           lave en ide-runde hvor man lægger sine ideer til indretning, dekoration, formidling mv. frem

-           tage en runde hvor hver byder ind med hvad de særligt kunne tænke sig at står for i projektet: Skrive logbog; male baggrund; lave artsliste; mundtlig formidling; netformidling mv.

-           lægge en plan for arbejdet

 

Opbygning af økosystemet:

Hvert hold skal bruge:

-           et akvarium (rens og pus glasset og find dækglas hvis lampen ikke dækker)

-           akvariegrus (skyl det grundigt; til skyllevandet er helt rent)

-           akvarielampe (gør den ren og tæt eventuelle huller i den)

-           akvarieplanter: Hornblad, Vandpest, Vallisneria og Cryptocoryner

-           papir til baggrund (madpapir) og til plancher

-           diverse dekorationsmaterialer:

o         sten fra naturen (ikke store sten (max. som en knyttet hånd), ikke skarpe sten og ikke kalksten)

o         rødder (ikke fra naturen, men fra kassen i naturværkstedet)

-           tilkobling til et tænd-sluk-ur med en dagslængde på 12 timer

 

Derudover skal holdene i fællesskab bruge

-           vandtestsæt (ligger under det sorte bord)

-           ketchere (står bag døren)

-           plastikakvarier med røde/blå låg til at transportere dyr hjem i

-           hvide plastikbakker til at se og sortere i de fangne dyr

-           små fiskenet (i kasse under sorte bord)

-           rudeskrabere (i kasse under sorte bord)

-           håndbøger ( i reolen med håndbøger eller på rullebordet ved tavlen)

-           farver og tush’er

 

Start med at rengøre akvariet forsigtigt med vand og børste. Hvis I må bruge sulfo så skal det skylles omhyggeligt væk bagefter. Fjern kalkpletter med lidt sprit.

 

Vælg det sted i naturværkstedet hvor I bedst kunne tænke Jer at opstille og præsentere Jeres økosystem: Det kan være langs hele vestvæggen, men ikke i sydvinduet (for meget lys og varme). Der kan også stå et par akvarier i Valhal eller i Kemisk Institut - akvarierne skal nogenlunde stå i grupper og i nærheden af en stikkontakt, således at vi kan koble dem til 3-4 tænd-sluk-ure. Spørg mig inden I placerer Jeres akvarium endeligt. Vær meget omhyggeligt med at akvariet står på et plant, rent (uden småsten!) underlag; læg eventuel et underlag under akvariet.

 

Fyld rent, skyllet grus forsigtigt i bunden (ikke ridse eller knække glasset) – gruset skylles igennem en si indtil skyllevandet er helt rent. Brug kun een slag grus (samme størrelse og farve) og undgå helt at blande forskelligt grus, så vi kan bruge det igen en anden gang. Læg gruset så det skråner pænt op fra forruden og mod bagruden. Fyld akvariet med vand fra hanen til vandet står cirka 10 cm fra kanten. Vandet skal være cirka 20 –24 grader varmt: De planter vi bruger kræver vandtemperaturer mellem 20 og 30 grader, så lad være med at lægge ud med at ødelægge dem ved at komme dem i koldt vand...

 

Jeg vil tro at Jeres økosystemer kan køre uden brug af varmelegeme og filter, fordi rumtemperaturen ligger over 20 grader i naturværkstedet for tiden, og fordi de smådyr I skal befolke akvarierne med hverken griser ret meget eller har et stort iltforbrug - men hold øje med temperatur og ammonium-indholdet (indikator for forureningsgraden i akvariet) i vandet og hvis den første falder under cirka 20 grader og der kommer målbare mængder af det sidste så må vi overveje at skifte noget af vandet eller koble mere teknik på for at bevare den økologiske balance i systemet. Målet er dog hele tiden at få økosystemerne til at balancere med brug af så lidt teknik som muligt.

 

Hold også øje med PH-værdien i økosystemet, når I har fået det indrettet og sat i gang. Kort fortalt er historien, at hvis PH stiger over 7, så omdannes en del af den i sig selv relativt harmløse forureningsindikator ammonium til den giftige gasart ammoniak, hvorfor man i så tilfælde må gribe til at skifte noget (1/4, evt. op til 1/3) af vandet for at bevare den økologiske balance i det.

 

Så skal akvariet indrettes med planter, sten og rødder. Lav først en plan for indretningen, for eksempel ved at skitsere en grundplan + et kig gennem akvariets forrude. Læs reglerne for æstetik her nedenunder og prøv Jer frem til I synes at det ser smukkest ud.

 

Et akvarium opleves ligesom en tekst fra venstre mod højre; der skal ske noget der fanger øjet (f.eks. en trærod eller en smuk sten) i det gyldne snit i akvariets længdeakse. Det gyldne snit er enten

1)       akvariets længde i cm divideret med phi (1,618); hvis man for eksempel vil placere en trærod i det gyldne snit i et 80 cm langt akvarium, så skal den placeres 80: 1,618 = 50 cm henne ad forruden, regnet fra det venstre hjørne.

2)       akvariets forrude delt op i 9 lige store felter (3 kolonner og 3 rækker). De steder hvor linierne krydser hinanden kaldes også for det gyldne snit og er de bedste steder til at placere de smukkeste planter, sten og rødder som I har .

 

Se en video med en akvariekunstners installationer på http://www.youtube.com/watch?v=adDeLAdWnHM og se andre eksempler på smukke akvarier på http://www.geocities.com/heartland/hills/2637/amanopix.html og http://www.adaeuro.com/gallery.asp .

 

Planter, sten (selvfundne) og trærødder (købte) placeres grundlæggende således: Små planter forrest, store planter bagved og i siderne. Planterne plantes i få store grupper, med et ulige antal planter i hver gruppe. Det er også smukt med en variation mellem grupper af planter og åbne pladser eller områder i akvariet.

 

Brug kun planter fra akvarierne i naturværkstedet – kom altså ikke planter, mudder eller trærødder fra vandhullet i  akvariet, men kun dyr herfra – ellers bliver det for vanskeligt at holde styr på den biologiske og æststiske balance i akvariet. Tag gerne en tur på stranden med venner eller familie i weekenden  for at finde nogle smukke sten til Jeres akvarium. Når akvariet er indrettet bedst muligt med planter, sten og rødder hælder I et par kopfulde vand fra guppydammen i naturfagslokalet i: Derved poder I akvariet med de kvælstofomsættende bakterier, der er nødvendige for at få kvælstofkredsløbet – og dermed næringsstofbalancen – til at fungere. Så fyldes akvariet næsten helt op til randen med postevand og der sættes lyskasse eller dækglas på. Akvarielampen tilsluttes et tænd-sluk ur med en daglængde på 12 timer.

 

Til sidst laves en passende baggrund af malet madpapir, pap, karton eller hvad I nu måtte foretrække. Meningen med baggrunden er dels at undgå at man ser lige igennem akvariet og ind på tapet, ledninger mv. og dels at kompensere for at vandet i akvariet ”sluger” en stor del af den faktiske dybde i det, således at det let kommer til at se smalt ud.

 

Prøv at lave baggrunden i ”undervandsfarver” – afdæmpede grønne, grå og brune nuancer. Sandsynligvis virker det bedst med utydelige og udflydende mønstre frem for egentlige tegninger af rødder, blade – eller måske er netop en kombination af dette det bedste og smukkeste? Man kan også lave en baggrundskasse monteret med tagrør, trærødder ol. i. Endelig kan I også overveje at placere et spejl bag akvariet, således at dettes indhold af planter mv. dobles op.

 

Brug den næste uges tid på at undersøge dyrelivet i vandhullet i mosen og på at vælge, hvilke dyr I vil prøve at holde i Jeres akvarium – se under Skoleakvariet eller læs i Peter Nielsen: ”På jagt efter små dyr i vandet” for at finde inspiration. Lav fodrings- og pasningsplaner for dyrene: Hvad skal de have at spise? Hvor ofte? Find inspiration og vejledning på http://www.naturfagsundervisning.dk/5311842 .

 

Når akvariet er kommet nogenlunde i balance med vand og planter efter en uges tid kan I sætte de valgte dyr ud i akvariet. Resten af tiden handler det så om at holde en god balance i akvariets økosystem, hvilket vil sige: Balance mellem næring og affald; balance mellem planteædere og planter; balance mellem rovdyr og planteædere; balance mellem pleje af og naturlig udvikling i økosystemet – og så naturligvis om at formidle Jeres økosystem og de oplevelser I har med det bedst muligt.

 

Hver uge skal der laves en serie målinger af vandkvaliteten i akvariet. Som jeg har gennemgået i de teoretiske oplæg så kan man sige at der er en god vandkvalitet/økologisk balance i akvariet når

 

-          KH (karbonat-hårdheden) ligger mellem 4 og 12

-          PH (syre-baseligevægten) ligger mellem 6,5 og 7,5

-          CO2 (kuldioxid) indholdet ligger mellem 10 og 30 milligram/liter

-          NH4+ (ammonium) er 0

-          No3- (nitrat) er 0

 

Mål disse 5 faktorer en gang og ugen og skriv tallene op i logbogen + offentliggør dem på en gul klæbeseddel på akvariet – ligesom butikkerne skal gøre med fødevarekvaliteten J ...

 

Mængden af CO2 i vandet findes lettest ved at aflæse den i en tabel, der viser sammenhængen mellem KH, pH og CO2. Der ligger sådan en tabel på Tropica’s hjemmeside, se www.tropica.dk : Klik på Akvaristik i menulinien foroven, klik dernæst på Vandplanternes biologi i menulinien i højre side, så kommer der en række underpunkter frem, hvoraf I vælger CO2 i ferskvand.

 

Hvis vandkvaliteten ikke er god nok så start med at skifte 1/4 af vandet og mål så vandkvaliteten igen næste uge.

 

Formidlingen :

Formidlingen skal både være skriftlig og mundtlig.

 

Den skriftlige formidling skal dels ske lige omkring akvariet (plancher, tegninger mv.) og dels via www.naturfagsundervisning.dk . Formidlingen på nettet foregår i form af at holdene skriver indlæg på Blog for balancen http://www.naturfagsundervisning.dk/5311852 og til Nyt om undervisning http://www.naturfagsundervisning.dk/5311840 . Indlæggene på Blog for balancen skrives direkte ind, mens indlæg til Nyt om undervisning (tekst og billede) mailes til mig via IN@dfl-ollerup.dk

 

Den mundtlige formidling foregår til resten af klassen. Hvert hold får 10 minutter til at formidle deres økosystem og de får lejlighed til at gøre det 2 gange i løbet af forløbet.

 

Opgaven - både for den skriftlige og den mundtlige formidling - er at formidle et økosystem og arbejdet med at holde det i balance på en folkelig, fornøjelig og forståelig måde. Det må meget gerne være kreativt, visionært og i det hele taget fjernt fra traditionel kedelig økologiformidling.

 

Huskeliste for god formidling:

-          Lav en plan

o        Planlæg starten omhyggeligt (De første 30 sekunder er altafgørende...)

o        Planlæg slutningen omhyggeligt (de giver ro at vide hvordan man kommer ud af det her...)

o        Midterpartien kan være mere fleksiblet, men dog struktureret i punkter

o        Brug den tid I har fået, hverken mere eller mindre (det er uprofessionelt...)

-          Tag hensyn til målgruppen

o        Respekt for at nogen giver Jer tid og opmærksomhed

o        Det skal være relevant for målgruppen

o        Det skal passe til målgruppens niveau

-          Giv mulighed for dialog og diskussion

o        Det ligger i det grundtvigske...

o        Det holder folk vågne og motiverede

o        Det gør formidlingen mere levende, dynamisk og vedkommende

-          Vælg hvilken viden I vil formidle og formidl den korrekt

o        Prioriter hvilken del af jeres viden I vil formidle

o        Formidl kun viden I er sikre på

o        Hvis I gerne vil formidle noget, men ikke er sikre på at det er korrekt, så giv tydeligt udtryk for at dette muligvis ikke er korrekt.

-          Fortæl gode historier

o        Historier giver sammenhæng og mening

o        Historier får folk til at lytte og huske bedre

 

Med hensyn til den gode historie, så prøv for  eksempel at tage udgangspunkt i noget der har undret eller facineret jer ved Jeres økosystem eller ved mosens økosystem – dyrenes former, farver, adfærd, livscyklus, plads i økosystemet eller hvad det nu måtte være. Se om ikke I kan lave en god historie ud af dyrenes liv i naturen – se nogle naturhistorier på http://www.naturfagsundervisning.dk/5311838 .

I må også gerne prøve at formidle tanker, ideer, eksempler, diskussioner, problemstillinger og lignende om hvordan vi som mennesker kan bidrage til balancen i naturens økosystemer.

 

Efter hvert holds formidling giver lærer + resten af klassen feedback på den økologiske balance i akvariet, på æstetikken og på formidlingen (mundtligt + skriftligt) og vi gør det på denne måde: Hvad var godt? Hvad kunne blive bedre?

 

Kilder til viden om økologi & balance:

www.naturfagsundervisning.dk Den naturfaglige dimensions websted.

http://danske-dyr.dk/ Et websted om arter og undervisning lavet af et dansk virtuelt forlag.

http://www.okologi.dk/ Økologisk landsforenings websted.

http://www.dr.dk/Dokumentar/tv/DR2/2008/0821105956.htm Prisbelønnet dokumentar om en mulig løsning på vores økologiske problemer og skabelsen af en ny balance.

http://www.dr.dk/P1/Natursyn/20050902132728.htm Danmarks Radios program om natur og naturoplevelse

http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/20050831131219.htm Danmarks Radios program om miljø og klima

http://www.eco-info.dk/home/index.asp Guide om økologi, bæredygtighed mv.

http://www.danskakvarieunion.dk/ Paraplyorganisation for foreningslivet omkring akvarier

http://www.tossehuset.dk/koi-vand.htm En god forklaring af balancen i vandkvaliteten

http://www.tropica.com/default.asp Præcis og detaljeret viden om akvarieplanter mv.