Balancemeditationen - et bud på en professionsrettet meditation

Balancemeditationen

 

Et bud på en professionel meditation for lærere

Balancens meditation er et konkret bud på, hvordan man igennem målrettet og vedholdende arbejde med meditation kan træne sig op til at have en bedre og sundere balance – specielt i forhold til pres og stress -  i sit professionelle liv, hvad enten dette er et studieliv eller det er et lærerliv.

Meditation er ikke noget fast defineret og entydigt begreb; I Balancen foreslår jeg at vi forstår meditation i denne brede form:

-        Som det at tænke dybere over tingene, her især det at tænke dybere over sin egen identitet med henblik på at bruge den professionelt og bæredygtigt igennem mange år

-        Som det at forholde sig åbent undersøgende til sin egen natur, sin egen identitet og til hvordan man kan bruge naturen inde i sig selv i sit daglige virke

-        Som det regelmæssigt, systematisk at træne en anderledes indstilling af bevidstheden end den sædvanlige, daglige tankestrøm eller strømhvirvel af tanker og følelser.

Man kan sige, at Balancens meditation er et bud på træning af mental sundhed for professionelle; et andet bud end mindfulness, som der jo allerede findes en mangfoldig litteratur og kursusvirksomhed indenfor; jeg har gerne villet give et lidt anderledes bud end mindfulness: Et bud som er mere inspireret af Søren Kierkegaard og Grundtvig, og lidt mindre af buddisme, således at det – tænker jeg – måske kan passe lidt bedre ind i de frie skolers værdier end mindfulness, set ud fra sit værdigrundlag, kan.

Ikke fordi jeg på nogen måde har noget imod mindfulness (bortset fra at det efter min mening oftest markedsføres i en for stiv og for fastlåst form), som jeg har læst en snes bøger om og afprøvet i et årti, men som sagt for at tilbyde en anderledes form, som er mere inspireret af ideer og daglig praksis i de vestlige (danske) skoler end i de østlige klostre.

Ideerne og teknikkerne i Balancens meditation er under stadig kritik og udvikling igennem dialogen med de lærerstuderende, som arbejder med det som en del af deres læreruddannelse – derfor er det ikke en færdig eller endelig form, som jeg beskriver herunder, men mit p.t. bedste bud på en meditation, som er målrettet imod det at kunne være en lærer i balance, i en dynamisk og kompleks moderne virkelighed, og som er baseret på de bedste undersøgelser, eksperimenter og erfaringer som jeg har kunnet finde i litteraturen og afprøve i praksis.

Tanken med Balancens meditation er, at det både er noget som den enkelte kan træne hjemme for sig selv i sin forberedelsestid, noget som man kan træne i det teamarbejde vi laver og noget som kan indgå som en del af en almindelig, varieret undervisning.

Jeg vil foreslå at man prøver at træne i Balancemeditationen 10 – 30 minutter (mindre end 10 minutters meditation synes jeg ikke giver nok mening eller effekt – og mere end 30 minutter vil jeg mene er for ”specialister” eller særligt dedikerede mennesker).

Nedenfor har jeg derfor beskrevet en kort 10 minutters balancemeditation og en længere form der tager op til 30 minutter.

Den korte Balancemeditation

Vælg et så roligt, rart og uforstyrret sted som muligt.

Sæt dig ned på en måde, så du kan sidde med rank ryg, hvor brystkassen er fremskudt og ”åben”, og hovedet balancerer på toppen af rygsøjlen.

Det kan være i skrædderstilling på et tæppe på gulvet, eller det kan være på en ikke for blød stol, hvor du kan sidde med rank ryg og fødderne behageligt hvilende på gulvet.

Sæt et ur til at bippe om 10 minutter, og ret så din bevidsthed eller opmærksomhed imod åndedrættet i maven; mærk hvordan maven bevæger sig ud og ind i åndedrættet.

Når din opmærksom er blevet grebet af tankestrømmen, at kropsfornemmelser eller af lyde fra omgivelserne, så ret den roligt og uanfægtet tilbage imod åndedrættet i maven.

Bliv ved ned det indtil uret bipper efter 10 minutter.

Hvis du har mod på at meditere længere, så tag 20 minutter med den lange meditation.

Den lange Balancemeditation

Balancens lange meditation består af 3 forskellige punkter eller fokusområder: Fokus på kroppen, fokus på sindet og fokus på bevidstheden, alle 3 fokusområder forstået på den måde, som det er beskrevet i Balancens professionsidentitetsmodel.

I korte træk kan man sige, at den lange Balancemeditation går ud på at træne sig i at kunne fokusere og fastholde sin opmærksomhed skiftevis på kroppen (sanset eller mærket indefra), på sindet (neutralt iagttaget) og på bevidstheden (forsøge at få mere ”fat” i den, forstået som den centrale del af ens natur).

Jeg vil anbefale at gøre det liggende, med et stopur sat til at bippe når den tid du har sat af til det (20 – 30 minutter) er gået. Begynd med at forsøge at fokusere på at mærke kroppen indefra, gå så videre til at prøve om du neutralt kan iagttage indholdet i din bevidsthed og slut af med at prøve om du kan få fat i/en fornemmelse af ånden i dig. Når du har været en runde igennem, så tag en tur mere – eller gå mere i dybden med det fokusområde, som du har det bedst med/får mest ud af at arbejde med.

Når du mister fokus og opdager at din opmærksomhed er blevet grebet af tankestrømmen, så glæd dig over at du opdagede det og begynd forfra med fokus på kroppen.

Prøv at undgå at falde i søvn (drik for eksempel en kop kaffe eller the inden du mediterer), men hvis du falder i søvn, så glæd dig over at du så fik en sund lur i stedet for én lang meditation.

Kropsfølelsen

Her går træningen ud på at rette sin viljestyrede opmærksomhed imod kroppen som helhed; mod at mærke hele sin krop indefra (med bevidstheden, og altså ikke udefra som f.eks. med hænderne) som én sammenhængende helhed.

I stedet for at bruge de udadrettede fjernsanser som synssansen og høresansen så fokuserer man her på følesansen, nærmere bestemt den del af følesansen, der sætter os i stand til at føle at vi også er en krop – og som både kan give os en konkret følelsesmæssig sansning af kroppens enkelte dele (som en hånd eller som fødderne) og af hele kroppen på én gang som en sammenhængende, levende helhed.

Grundtvig kaldte denne kropslige helhedsfornemmelse for ”Selvfølelse”, mens en nutidig tænker som Eckhart Tolle kalder det for ”Den indre krop”; hvad man end vælger at kalde det, så kan det have en afspændende, samlende og fokuserende effekt at træne sig i at rette opmærksomheden mod kropsfølelsen.

Fokus på kropsfølelsen kan også hjælpe en bedre igennem udfordrende situationer i det professionelle liv. For eksempel kan man lettere håndtere sine egne følelser – og dermed bevare roen - i forbindelse med krævende samtaler eller i konfliktsituationer, hvis man kan rette en del af sin opmærksomhed på kroppen eller en del af kroppen (som for eksempel højre hånd eller fødderne), i stedet for mod mylderet af tanker og følelser, samtidig med at man har det meste af sin opmærksomhed rettet mod den situation som man nu befinder sig i.

Det at træne kropsfølelsen kan så at sige give en dybere rødder i kroppen, i den konkrete kropslige virkelighed, som en modvægt til det næsten konstante træk ud af kroppen og ind i abstrakte virkeligheder som internettet og andre moderne medier.

Sindet – med særligt fokus på tankestrømmen

For Grundtvig består identiteten (han kaldte det for selvbevidstheden) naturligvis ikke kun af kroppen; den består også af tænkningen (det kaldte han for forstanden). I den forstand er tankerne noget som man kan høre inde i sig selv; de er en form for indre stemme, som de fleste af os i det meste af den tid, hvor hele vores opmærksomhed ikke er optaget af sansningen af den ydre verden, er meget optagede af at lytte til.

I Grundtvigs erkendelsesteori har sanserne 2 sider: En der er rettet udad og en der er rettet indad. Med høresansen kan vi således høre lyde i den ydre verden og vi kan høre lyde i den indre verden. Det sidste er som nævnt tankerne eller den indre stemme.

Denne indre stemme er tæt knyttet til vores identitet: De fleste af os identificerer os til dagligt mindst lige så meget med tankerne som med kroppen; det er jo tankerne som siger ”jeg” og knytter en lang række identitetsgivende begreber til dette tankeskabte jeg: Jeg er ”et positivt menneske”, ”udadvendt”, ”liberal”, ”konkurrencemenneske”, ”musiker”, ”jyde” osv.

I den moderne, konstruktivistiske måde at forstå virkeligheden på vil man sige at denne form for identitet er en konstruktion; de begreber som jeg lige har nævnt er jo netop konstruktioner forstået på den måde, at det er noget som vi selv skaber (i samspil med vores omverden – derfor taler man ofte om sociale konstruktioner) og sådan set ikke har nogen anden virkelighed end hvad vi selv formår at give dem. I modsætning til den forståelse af virkeligheden hvor der findes en objektiv, naturgiven virkelighed uafhængigt af menneskets tænkning, og hvor ting som kroppen, dyr og planter, godhed og sandhed altså eksisterer i kraft af sig selv alene.

Hvordan man end ser på virkeligheden så kan de fleste nok blive enige om, at der fra morgen til aften går en strøm af tanker igennem os og at denne strøm af tanker er tæt knyttet til vores identitet.

Dannelsen – eller det at være professionel – går så ud på at blive bevidst om at denne tankestrøm er noget som man kan forholde sig til, ja man kan endda sige: Noget som man bør kunne forholde sig professionelt til i sit virke som studerende og i sit virke som lærer.

Bevidstheden – kerne i menneskets natur

Dette er den mest abstrakte og svært beskrivelige del af Balancens meditation, men det er samtidig også en helt afgørende del af den, og på en måde den vigtigste og mest effektfulde.

Med udgangspunkt i Balancens professionsmodel kan man sige det på den måde, at man her fokuserer på at træne sig op til bedre at kunne bruge bevidstheden som en form for fast punkt eller ståsted, hvorfra man kan forholde sig mere professionelt til de tre andre sider af professionsidentiteten: Kroppen, sindet og ånden.

Eller med et billede inspireret af Platon: Bevidstheden er som en vognstyrer, der stående i sin (græske) vogn skal forsøge at styre de to stærke, egenrådige heste som er spændt for vognen (kroppen og sindet) på en måde, så det er bevidstheden som bestemmer den vej og den hastighed, som vognen kører.

I Balancens professionsmodel er det således bevidstheden, som er lederen i den 3-i-én helhed som er menneskesynet her – og det er det fordi det er ud fra bevidstheden, med det bevidste jeg som platform, at man har mulighed for at trække sig ud af sin vante identificering med sindet eller med kroppen, således at man så at sige bedre kan ”tage tingene oppefra og ned” eller med ”ophøjet ro”, anlægge et ”helikopterperspektiv” og i det hele tager bevare overblikket og perspektivet i forhold til den strøm af tanker og følelser, som for de fleste af os fylder det meste af bevidstheden det meste af vores vågne tid.

Teorien bag Balancens meditation er blandt andet, at den ofte hurtige og skiftende strøm af tanker i os vækker tilsvarende følelser i kroppen, som så igen stimulerer nye strømme af tanker, således at det i en meget tanke- og følelseskrævende profession som vores nogle gange – og i længden -  kan blive for meget og for belastende for systemet.

Her er det så at man kan træne sig i at kunne bruge bevidstheden som en slags fast punkt eller en platform til at hive sig op af – eller træde ud af – strømmen af tanker og følelser, og der igennem få mere ro på, mere overblik og bedre kunne se tingene eller situationen i et større perspektiv, så man ikke så let bliver overvældet, overreagerer eller fortaber sig i detaljer.

Man kan også sige det på den måde, at man træner i at kunne se mere objektivt på sine egne tanker og følelser; at man på en måde træner sig i at iagttage sine tanker og følelser som objekter i bevidstheden, i stedet for som vi oftest gør: At se meget subjektivt på vores tanker og følelser, ukritisk og ureflekteret uden videre at antage, at vores egne tanker om verden og virkeligheden grundlæggende er sande, og i den sidste ende som oftest at identificere os med især vores tanker, med stemmen inde i hovedet, det som Grundtvig kaldte for forstanden.

Forstanden sætter ord på alting, det er den indre stemme, og det er selvsagt en nyttig og nødvendig funktion at råde over, men i Grundtvigs tænkning har vi ud over forstanden brug for fornuften, som han definerer som bevidsthedens indre hånd: Ligesom vi med vores ydre hænder kan tage fat i, flytte om på og håndtere ydre objekter, således kan fornuften som en indre hånd håndtere indre objekter, som tanker, følelser og sanseindtryk.

Groft sagt: Forstanden sætter ord på og gribes af sansningen, mens fornuften er uden ord og kan håndtere og handle uden at blive opslugt at tankestrømmen eller af sansningen.

Vi har naturligvis brug for begge funktioner: Uden forstanden ville vi ikke kunne sætte ord og begreber på tingene, og uden fornuften ville vi ikke kunne have en vis form for distance til, overblik over og måske endda kontrol over tingene, eller rettere sagt: En vis grad af kontrol over vores impulser, følelser og tanker.

I megen filosofisk tænkning er fornuften – i en eller anden forståelse - det højeste mål for den menneskelige ånd; i vor tid vil man nok tale om bevidsthed frem for om ånd. Det højeste og mest forunderlige i mennesket er dets bevidsthed, og det er kultiveringen af den som i en eller anden forstand er det højeste mål for den almene dannelse – eller for den personlige udvikling, om man vil – i betydelige dele af såvel vestlig som østlig tænkning.

Der er mange forskelligartede teknikker eller metoder som man kan bruge til at træne kontakten med sin bevidsthed op med, her vil jeg blot nævne 3 som du kan overveje at bruge når du arbejder med Balancens meditation; den første er et filosofisk spørgsmål eller måske nærmest et koan, og de to andre er billeder:

- Spørg dig selv, hvem eller hvad det er der er bevidst om dine tanker, følelser og sanseindtryk? Strømmen af sansninger, tanker og følelser er jo oplevelser – men hvem er så opleveren? Hvad er det for hvem tankerne er et objekt?

- Brug fantasien til at forestille dig, at du i din egenskab af bevidsthed står på lur efter den næste tanke, ligesom en jæger i urskoven eller ligesom en kat der fuldt fokuseret står på lur efter en mus ved et musehul…

- Eller forestil dig slet og ret at du er en forsker, der nysgerrigt, objektivt og opmærksomt studerer strømmen af sansninger, tanker og følelser i dig, som om det var et andet menneskes tankestrøm, som om det var blodstrømmen i en pulsåre eller som om det var en spændende bæk dybt inde i en eksotisk jungle. Jeg, en forsker!

Udvikling af Balancemeditationen

Man er meget velkommen til at komme med forslag til, hvad en professionel meditation som Balancemeditationen ellers kunne indeholde – enten til mig og gerne i form af en smagsprøve, som vi kan prøve og diskutere i klassen.

Selv går jeg og overvejer at tilføje fokuspunkter som tankekoncentration og fantasirejse/visualisering til Balancemeditationen. Disse to klassiske meditationsteknikker kan gøres på forskellige måder; jeg arbejder på at finde måder eller metoder som er så alment acceptable, velafprøvede og særligt egnede for vores branche som muligt.

Foreløbig har jeg i min egen daglige meditationsstund (½ times tid) afprøvet metoder som tankekoncentration på en bøn (meget gode erfaringer, men næppe alment acceptabelt?) og visualiseringer på chakraer (dårlige erfaringer og helt sikkert ikke alment brugbart (?)), på lys i kroppen (ret abstrakt og dårligt belyst/undersøgt) og i mindre omfang fantasirejser (godt for børn, men ikke egnet som kontrast til arbejdslivet, i hvert fald ikke for et visuelt menneske som mig).