Balancens begreber
Løver er meget stærke, hurtige og samarbejdsdygtige dyr - og i modsætning til de fleste af os mennesker, så er de også mestre i at slappe af oven på dagens jageri...

Balancens begreber

-        Lidt om nogle af de grundlæggende begreber som vi arbejder med i Balancen

Natursynet

Naturen er af afgørende betydning i Balancen, både forstået som vores ophav og omgivelse, og forstået som et vigtigt rum til undervisning, forberedelse og opladning.

Al undervisning hviler – bevidst eller ubevidst – på nogle grundlæggende filosofiske ideer om hvad virkeligheden er, om hvad et menneske er og om, hvordan man som menneske kan erkende virkeligheden så skarpt og så sandt som muligt.

I Balancen er en af de grundlæggende filosofiske ideer, at naturen er en vigtig virkelighed at forholde sig til som lærerstuderede og som lærer, uanset hvad man så underviser i.

Naturen er for os alle (uanset om vi til daglig oplever det sådan eller ej) den større helhed, som vi lever og ånder i, og som er vores fælles livsgrundlag og fremtid. Den oplevelse og erkendelse har mange af os tabt forbindelsen med i det moderne teknologiske videnssamfund, og et fag som Balancen skal blandt andet bidrage til at skabe lidt mere kontakt med naturen for alle de lærerstuderende, som tager uddannelsen her – og ikke mindst inspirere dem til at gøre noget tilsvarende med deres elever ude i skolerne.

Balancen er blandt andet sat i verden for at pege på, at et menneske også er et naturprodukt, så at sige, og ikke kun en social konstruktion, som ellers kan siges at være det dominerende menneskesyn for tiden i den vestlige verden. Kroppen er et naturprodukt, udviklet igennem årmillioner, formodentlig hovedsagelig på den afrikanske savanne. Derudover kan man hævde, at menneskets bevidsthed og menneskets jeg også, grundlæggende, er naturprodukter – forstået på den måde at de kommer ud af naturen og stadig grundlæggende fungerer på naturens præmisser og vilkår.

I Balancen er det derfor en central påstand, at en bedre kontakt med vores egen natur – og med naturen rundt omkring os året rundt -  kan gøre os til mere sunde, livsduelige og hele mennesker, hvilket her skal forstås som at blive mere bevidste om, at vi som mennesker både består af en krop (som sanser og føler), af et sind (som tænker) og af noget ånd (som er den dybeste og mest mystiske del af os – men måske i virkeligheden også den del af os som er mest os, vores dybeste selv, vores mest autentiske jeg så at sige), og at et bæredygtigt liv for det enkelte menneske kræver, at vi kan fornemme og bruge os selv hele vejen rundt, så at sige.

Ideen er derudover – meget kort sagt – at et menneske for at være i balance med sin egen natur og med naturen omkring os, må arbejde på at bruge og udvikle såvel sin krop og sit sind som sin åndelige del, og at en af de store udfordringer i vor tid er at vi lever for meget i tankerne og har for lidt kontakt med kroppen og med ånden; en ubalance, som netop det at inddrage naturen mere – både den indre og den ydre – i sit professionelle liv, kan råde bod på.

 

Kroppen

I Balancen vil vi gerne også have kroppen lidt mere på banen i undervisningen, ikke fordi det skal ligne idrætstimer eller give sig ud for at være et praktisk-musisk fag, men for at øge vores bevidsthed om kroppens fundamentale betydning for det at udvikle sig til en god lærer, som kan holde til og glæde sig over sit lærerarbejde i årtier.

Når man går på banen som lærer – udrustet med en eller anden grad af relationskompetence, klasserumsledelse og faglige formidling – er forudsætningen for det hele en velfungerende krop i balance, og man er kun på banen så længe, som man kan holde til det kropsligt, uanset hvor stor lysten og viljen end er.

Dette lyder måske indlysende og banalt, men i vores postmoderne videnssamfund (eller er vi nu i virkeligheden gået over til at leve i det postfaktuelle informationssamfund?) er det muligt at leve så fjernt fra kroppen og dens biologiske behov (såsom ordentlig næring, passende motion, god søvn, frisk luft og intenst lys i grønne omgivelser, jævnlige pauser, kontakt med andre kroppe mm.), at det ikke i længden er bæredygtigt, men tværtimod undergravende for sundheden og helbredet, og dermed i sidste ende for lærerprofessionen.

Udviklingen i samfundet har så at sige flyttet os fra at leve centreret i kroppen til det meste af tiden at leve i toppen af kroppen, i hovedet: Mange moderne mennesker er mest et hoved, der bliver båret rundt på et vakkelvornt stativ af en krop, som bevidstheden i hovedet kun har lejlighedsvis og overfladisk kontakt med.

Hvordan det nærmere skal forstås, og hvad man kan gøre for at udvikle sig i retning af et mere helt menneske, det kommer vi mere ind på i timerne.

Ånden

Jeg vil gerne foreslå at vi – i det mindste som et tankeeksperiment – arbejder med en model af, hvad det vil sige at være et menneske (et menneskesyn) som anser mennesket som bestående af 3 dele: Krop, sind og ånd.

Begrundelsen for at gøre det er, at sådan en 3-i-1 model er bedre og mere bæredygtig end den for tiden fremherskende 1-i-1 model: Mennesket = krop.

Bedre fordi modellen med at mennesket KUN skulle være en krop grundlæggende har svært ved at rumme og forklare hele spektret af den menneskelige kompleksitet; hvis man så at sige insisterer på at være materialist (hvilket kort sagt betyder: Der findes kun det fysiske og kun det fysiske har værdi) så bliver man nødt til at se bort fra en lang række oplevelser og kvaliteter, som man op gennem tiderne har kaldt for åndelige – slet og ret fordi det åndelige jo per definition ikke findes for en materialist.

Mere bæredygtig fordi det ser ud til at kunne være vanskeligt at bevare optimismen, energien og modet i det moderne samfund og på det aktuelle arbejdsmarked, i hvert fald i det lange løb, hvis man ikke opererer med en form for ”det hele menneske” i sit menneskesyn; man farer så at sige lettere vild, mister retning og mening, taber højde hvis ikke man har muligheden for at trække på noget der er større, stærkere og smukkere end det materielle menneske og dets konstruktioner – nemlig den åndelige dimension.

Der er – naturligvis  - ikke enighed om hvad ånd så nærmere er for en størrelse, så i denne sammenhæng vil vi tage udgangspunkt i Grundtvigs syn på fænomenet ånd; dels fordi det er godt og inspirerende, og dels fordi det er en afgørende del af værdigrundlaget i de frie skoler.

Hovedpunkterne i Grundtvigs syn på ånd ser sådan her ud:

-        Ånd er kraft (livskraft), inspiration og Forsyn

-        ”Ånd er i mennesket, hvad penge er i verden”: Ligesom pengene er den store drivkraft i samfundet, så er ånden den store drivkraft i menneskelivet – den er bare gratis og frit tilgængelig for alle der gider prøve at bruge den…

-        Ånd er en del af mennesket (vi er krop-sind-ånd-væsener) og samtidig noget uendeligt meget større og stærkere end det enkelte menneske

-        Ånd og åndedræt er 2 sider af samme sag: Det holder os i live og giver os energi, og at der er store potentialer i en mere bevidst brug af åndedrættet er Grundtvig et langt stykke hen ad vejen enig med de gamle yogier og de moderne mindfulness- og stresseksperter i.

-        Det er dybest set ånden, som er livet i os – og igennem den levende ånd er vi både knyttet til hinanden og til den større, oprindelige helhed, som for Grundtvig var = Gud, og igennem hvilken man kan have et håb om at overleve døden!

Et bæredygtigt livssyn

Livsoplysning er en vigtig del af de frie skolers værdigrundlag, såvel historisk som rent praktisk i hverdagen: Man kan sige at det er den ”himmel” som man løfter sit hoved op i efter inspiration og støtte i hverdagen, ligesom kroppen og naturen – i Balancens tænkning -  er den ”jord” som man står med sine fødder solidt plantet på, eller ens ”jordforbindelse” om man vil.

Livsoplysning handler om livssynet, og man kan sige at det drejer sig om de grundlæggende filosofiske ideer eller principper, som man baserer sit liv på; de forskellige ”stjernebilleder på den filosofiske himmel”, som man orienterer sig efter når man skal finde mening og retning i sit liv.

Det meste af det grundlægges som barn og i den tidlige ungdom, og meget af det er ”arvegods” fra familien, skolen og mediestrømmen.

Derfor er det en vigtig del af det dannelsesforløb – af den personlige udvikling – som er kernen i fællesfagenes bidrag til at gøre Lærerskolens studerende til gode lærere, at den enkelte bruger noget af sin studietid på at arbejde med livsoplysning – og et sted at starte med det kunne være ved at begynde at reflektere dybere over sit eget livssyn: Hvad er det egentlig for et livssyn som jeg har? Hvordan ser min filosofiske stjernehimmel ud? På hvilken måde kunne mit livssyn gøres mere sundt og bæredygtigt?

Der findes mange forskellige filosofiske stjernehimle i idehistorien: I Balancen vil jeg tage udgangspunkt i den filosofiske stjernehimmel i det grundtvig-koldske livssyn, som jo kan siges at have vist sin bæredygtighed og inspirationskraft for generationer af lærere, men du vil naturligvis også kunne finde andre bud på optimistiske og bæredygtige livssyn i Balancens litteraturliste.

Jeg har formuleret mit bud på 9 grundlæggende filosofiske principper i et grundtvig-koldsk livssyn sådan her:

-        Ethvert menneske er unikt og åbent for mangfoldige udviklingsmuligheder; mangfoldighed og forskellighed er godt!

-        Alle mennesker er ligeværdige, ikke mindst med hensyn til at blive klog på livet

-        Vi skal i mindst lige så høj grad uddanne til livsduelighed som til arbejdsduelighed

-        Livserfaring er ligeværdig med teoretisk viden, og vekselvirkningen imellem dem er frugtbar og kraftfuld

-        Det levende ord – her forstået som samtalen om livet – er en hovedkilde til indsigt i livet

-        Du behøver ikke at bevise dit værd i livet; gør dit bedste, men uanset hvad så er du ubetinget værdifuld

-        Gør først og fremmest eleverne glade for livet og inspirer dem til at udforske livet og dets muligheder

-        Meningen med livet er at leve et muntert og virksomt liv her og nu

-        Det ultimative mål for skolen er livsoplysning: Størst mulig indsigt i livet, i mennesket og i verden.