 |
 |
|
 |
 |
Undervisningsplan
Naturfag 2. årgang, skoleåret 18-19
-
Arbejdspapir,
opdateret 16. juli
Formål:
Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen
- både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – og derved
opnå en så dyb indsigt som muligt i naturen, livet og den verden som omgiver
os.
Undervisningen i Naturfag sigter imod at udvikle et undervisningsmiljø baseret på værdier
som nysgerrighed, udforskning, diskussion, kritisk sans, logik, glæde og
trivsel.
Hensigten er alt i alt at uddanne så gode lærere som muligt, der
kan varetage undervisningen i naturfagene biologi, geografi og natur/teknologi
i de frie skoler, og som kan bidrage med oplivendeog praktisk livsoplysning
omkring bæredygtig udvikling.
Målsætningen for
Naturfag:
Målet med dette første
semester i Naturfag er særligt
at inspirere den enkelte studerende
til at forberede sig på at kunne begynde
at undervise i naturfagene natur/teknologi, geografi og biologi ude i
skolerne i praktikåret.
Målet for alle 4
semestre i linjefaget er at hver enkelt studerende i løbet af uddannelsen opnår
en tilfredsstillende grad af mestring af
3 ting: Viden, færdigheder og formidling.
-
Viden
indenfor udvalgte naturfaglige områder, fordelt på fire forskellige former
for viden:
Aktuel viden
: Dette vil sige at følge med i hvad der kommer af nyheder indenfor det
naturfaglige område (geografiske og biologiske) + hvad der er aktuelt ude i den
lokale natur netop nu.
Naturhistorisk viden:
Dette vidensområde dækker såvel en række arters naturhistorie som elementer
af videnskabshistorien. I begge tilfælde er målet at kunne fortælle levende,
detaljeret og interessevækkende om arten (som for eksempel musvit, bøgetræ
eller vandedderkop) eller om et kapitel i videnskabens historie (som for
eksempel livets opståen, istiderne eller Darwins rejse med Beagle).
Overbliksviden:
Målet er at få en form for overblik over de 7 naturfaglige hovedområder,
som vi har valgt at fokusere på i linjefaget: Jordkloden, vejr & klima, økologi,
globalisering & bæredygtig udvikling, evolution, menneskets biologi (krop)
og teknologi.
Overbliksviden vil sige at have en form
for indre, mentalt videnslandskab over området, således at man har overblik til
at kunne undervise sammenhængende og længerevarende i området + til at kunne
vinkle eller forklare området på forskellige måder og til forskellige
målgrupper.
Grundlæggende viden:
At kunne forstå og forklare 21 grundlæggende naturfaglige emner: Jordklodens opbygning, geologiske processer
og det danske landskab; vejret, klimazoner og vandets kredsløb; fotosyntese,
stofkredsløb (kulstof- og kvælstofkredsløbet) og økosystemer; demografi, internationale
konflikter og bæredygtighed; systematik, Darwins evolutionsteori og livets
udvikling; ernæring, sanser og seksualitet; affald, sukker og energikilder.
- Færdigheder indenfor vores del af det naturfaglige område, hvilket vil sige
færdigheder indenfor de 3 hovedområder feltarbejde, laboratoriearbejde og
faglig læsning.
Feltarbejde
vil i vores sammenhæng sige ekskursioner,
forsøgsmarker og skolehaver. Målet er, at man efter endt uddannelse her kan
-
Planlægge og lede naturfaglige ekskursioner, såvel indenfor en timeramme
som med overnatning
-
Planlægge og udføre forsøg med landbrugsafgrøder på små markstykker
-
Planlægge, drive og udvikle enkle former for skolehaver, med særligt
henblik på uddannelse i bæredygtig udvikling
Laboratoriearbejde
vil bredt sagt sige at kunne arbejde ud fra den
naturvidenskabelige metode i et forholdsvist enkelt opbygget laboratoriemiljø
(et skolelaboratorium), og mere konkret sagt sige at kunne håndtere fagligt
udstyr som mikroskop, stereolup, kikkert, teleskop, akvarium, vandtestsæt, varmeskab,
botanikerlup, skalpel og opslagsværker.
Faglig læsning
: I Naturfag læser vi faglitteraturen på 3 niveauer:
- internationale
akademiske lærebøger
- danske lærebøger,
tidsskrifter og avisartikler på seminarieniveau
- hjemmesider, først og
fremmest Videnskab.dk
Målet er, at alle
studerende mestrer faglig læsning på det midterste og på det nederste niveau,
og får en smagsprøve på og en fornemmelse for det højeste niveau. Derudover er
det højeste niveau der som en mulighed for de studerende, som har særlige
forudsætninger, interesser eller ambitioner om også at mestre dette niveau.
-
Formidling
af naturfaglig viden og færdigheder på en professionel måde, hvilket især
vil sige at kunne gøre det inspirerende, klart, varieret, struktureret,
tilpasset til den givne målgruppe og med brug af en så korrekt og opdateret
viden som muligt.
Indhold
Uge
|
Indhold
i overskrifter
|
Forberedelse
og mere info
|
32
|
Intro
|
|
33
|
|
|
34
|
Økologi/Natur
|
|
35
|
|
|
36
|
Naturfag aktuelt –
september
|
|
37
|
|
|
38
|
Globalisering &
Bæredygtig udvikling
|
|
39
|
|
|
40
|
Naturfag aktuelt –
oktober
|
Mere Liv i Haven –
festival, lørdag den 27. oktober i Kolding
|
41
|
|
|
44
|
Evolution
|
|
45
|
|
|
46
|
Naturfag aktuelt –
november
|
|
3
|
Naturfag aktuelt –
januar
|
|
4
|
|
|
5
|
Krop/Mennesket
|
|
6
|
|
|
8
|
Naturfag aktuelt –
februar
|
|
9
|
|
|
10
|
Fællesfaglige forløb –
CO2
|
|
11
|
|
|
12
|
Naturfag aktuelt –
marts
|
|
17
|
Naturfag aktuelt –
april
|
|
18
|
|
|
21
|
Fællesfagligt forløb – Landbrug
|
|
22
|
|
|
23
|
Naturfag aktuelt – juni
|
|
25
|
Afrunding og evaluering
|
|
|
I alt 27 uger
|
|
Metoder
Udover en række almene metoder (som
undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger vi i naturfag særlig vægt på:
-
professionstræning
-
forventningsafstemning
-
undervisningsdifferentiering
-
jævnlige ture og undervisning ude i
naturen året rundt
-
forsøg og eksperimenter i laboratoriet og
i forsøgsmarkerne
-
at de studerende udvikler underviserrollen
ved at undervise holdet og få feedback
-
at undervisningen bliver til i dialog og i
fællesskab imellem læreren og de studerende
Professionstræning
-
Personlig udvikling (det individuelle) med
henblik på lærerprofessionen.
-
Teamarbejde (det fælles): Træne i at
samarbejde om at løse opgaver knyttet til det at være lærer i de frie skoler. Teamenes
opgaver er således hovedsageligt fordelt på at:
o
Forberede, gennemføre og evaluere
undervisning (især af holdet, men også af skoleelever)
o
Varetage nogle af en naturfagslærers
opgaver ifb. pasning og vedligeholdelse af et faglokale (oprydning, optælling
af udstyr, indkøb af udstyr, budget mm.)
o
Løfte nogle af de ekstra opgaver, som kan
give noget ekstra til undervisningen (juleafslutningen, ekskursioner for hele
holdet, studietimer mm.)
Forventningsafstemning
Mine forventninger til dig som
studerende:
-
at du sætter dig grundigt ind i
undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at leve i formålets ånd og
arbejde hen imod at målsætningen i en tilfredsstillende grad
-
at du forbereder dig til timerne som
beskrevet i undervisningsplanen og i den ugentlige opdatering på Viggo, og
deltager opmærksomt og aktivt i timerne
-
at du komme stabilt til timerne og ved
fravær så vidt muligt melder afbud på Viggo. På baggrund af Studiehåndbogen (og
af en diskussion her på holdet) så er der følgende konsekvenser af fravær:
o
hvis du er fraværende i størrelsesordenen
50% på et semester, så kan du ikke længere være på linjefaget Naturfag
o
hvis du har været fraværende i 3
undervisningsmoduler, så tager vi to en samtale om, hvad det skyldes og hvad
der kan gøres for at fraværet ikke fortsætter
o
fravær under 3 undervisningsmoduler
betragtes som værende under ”bagatelgrænsen”.
Endelig forventer jeg, at du siger
til, hvis der er noget ved undervisningen som i (betydende) grad ikke lever op
til dine forventninger; jeg vil gerne lytte og gå i dialog, hvis der er noget
ved undervisningen som går nogen på. Omvendt så regner jeg med, at alle er glade
og tilfredse, hvis jeg ikke hører noget.
Undervisningsdifferentiering
Teksterne
til hver et tema kan som hovedregel læses på 3 niveauer
o
tilfredsstillende niveau: Teksterne på
Clio Online
o
godt niveau: Tekster fra danske fagbøger
på seminarieniveau
o
højt niveau: Teksterne på engelsk i
”Biology – a global approach”
Litteraturliste
Biology – A Global
Approach (E-bog) 370
kr.
Fysiologibogen, 2. udgave (Nucleus) 400 kr.
En kort historie om næsten alt (Videnskabshistorie) 300 kr.
Fuglene i Danmark, Meltofte og Fjeldså (brugt) 175
Gyldendals Guide til Danmarks Flora (brugt) 125
Natur 19 – Lommekalenderen 130 kr.
---
Videnskab.dk
Clio Online
Liste over ideer
-
personlig udvikling: Målrettet arbejde med
styrker og begrænsninger (A4-ark start, midt og slut)
-
Mere Liv i Haven – Festival
-
Samarbejde med Naturama om temaet
evolution + om artskendskab
Undervisningsplan
Naturfag 2. årgang forår 2018
-
Arbejdspapir
per 15. maj
Formål:
Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen
- både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – og derved
opnå en så dyb indsigt som muligt i naturen, livet og den verden som omgiver
os.
Undervisningen i Naturfag sigter imod at udvikle et undervisnings- og læringsmiljø baseret
på værdier som nysgerrighed, udforskning, diskussion, kritisk sans, logik, glæde
og trivsel.
Hensigten er alt i alt at uddanne så gode lærere som muligt, der
kan varetage undervisningen i naturfagene biologi, geografi og natur/teknologi
i de frie skoler, og som kan bidrage med
oplivende livsoplysning omkring naturoplevelser, naturfaglig viden og
bæredygtig udvikling.
Målsætningen for
Naturfag:
Målet med dette første
semester i Naturfag er særligt
at inspirere den enkelte studerende
til at forberede sig professionelt (hvilket for os især vil sige at
kunne arbejde professionelt med stresshåndtering, sundhed, trivsel og
klasseledelse) fagligt og fagdidaktisk til at kunne begynde at undervise i naturfagene natur/teknologi,
geografi og biologi ude i skolerne i praktikåret.
Målet for alle 4
semestre i linjefaget er at hver enkelt studerende i løbet af uddannelsen opnår
en tilfredsstillende grad af mestring af
3 ting: Viden, færdigheder og formidling.
-
Viden
indenfor udvalgte naturfaglige områder, fordelt på fire forskellige former
for viden:
Aktuel viden
: Dette vil sige at følge med i hvad der kommer af nyheder indenfor det
naturfaglige område (geografiske og biologiske) + hvad der er aktuelt ude i den
lokale natur netop nu.
Artsviden:
Et bredt kendskab til de almindeligste arter af planter, dyr og svampe i
Danmark.
Kendskab vil sige at kunne kende arten
i felten + at kunne fortælle noget af dens naturhistorie. Jeg har forsøgsvist
lavet en liste med 100 arter som et bud på Naturfags artsmæssige grundpensum;
listen ligger længere ned i denne undervisningsplan, neden under ”Metoder”.
Naturfaglige grundbegreber:
At kunne forstå og forklare en række centrale naturfaglige grundbegreber,
såsom: Fotosyntese, stofkredsløb
(kvælstof, kulstof og vand), cellen, jordbunden, befolkningspyramide,
klassifikation, landskabsdannelse, homøostase, økosystem, biotop, fordøjelse,
vejret, globalisering, tilpasning, næringsstoffer, gen, råstof,
plantemorfologi, adfærd, succession, gæring og bæredygtig udvikling.
En dybere indsigt
i 7 naturfaglige hovedområder: Evolution, klima, menneskets biologi,
naturgrundlaget, økologi, globalisering og bæredygtig udvikling.
En dybere indsigt i et område vil sige
at have en form for indre mentalt videnslandskab over området, således at man
har overblik til at kunne undervise sammenhængende og længerevarende i området
+ til at kunne vinkle eller forklare området på forskellige måder.
- Færdigheder indenfor vores del af det naturfaglige område, hvilket vil sige færdigheder
indenfor feltarbejde (herunder skolehave, naturhaver og minimarker),
laboratoriearbejde (med særligt henblik på ”køkkenbordsforsøg” og forsøg til
den nye praktisk-mundtlige fællesprøve), faglig læsning og ekskursioner. Mere
konkret vil det for eksempel sige at kunne håndtere fagligt udstyr som mikroskop,
stereolup, kikkert, teleskob, varmeovn, vandtestsæt, skoleakvarium, skalpel,
botanikerlup og feltnøgler.
-
Formidling
af naturfaglig viden og færdigheder på en professionel måde, hvilket især
vil sige at kunne gøre det inspirerende, klart, varieret, struktureret,
tilpasset til den givne målgruppe og med brug af en så korrekt og opdateret
viden som muligt.
Indhold
Uge
|
Indhold i overskrifter
|
Forberedelse og mere info
|
3
|
Intro til Naturfag
:
Tjek-ind-runde.
Planen,
holdet og teamene.
Oplæg
til teamarbejde: Opgavelisten, vejledning i professionelt teamarbejde og
kollegial supervision.
|
Timerne
denne mandag begynder først 10.35, da der er fælles skolestart fra kl. 9.
Læs
undervisningsplanen igennem fra a-z: Den ligger på siden
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311825
+ er vedhæftet.
Forbered
tjek-ind-runde: Hvad er der sket i dit liv siden sidst? Hvad er du optaget af
for tiden? Hvilke tanker har du gjort dig om Naturfag; i læreruddannelsen og
i praktikåret?
Få
styr på dit UNI-Login og medbring det.
Køb en notesbog til brug i Naturfag:
Notater og tegninger fra felten og fra laboratoriet.
Lav en prioriteret liste på 1-3
problemstillinger ift. årspraktikken, som du kunne tænk dig at få kollegial
supervision på af dit team.
|
4
|
Intro til Naturfag
:
Teamarbejde
(konstituering og planlægning)
Aktuelt
artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i
felten i denne måned.
Aktuel
viden: Eksempler på og kilder til aktuel forskningsbaseret viden, som for
eksempel Videnskab.dk og ”Ideer”.
|
Gå
ind på
http://videnskab.dk/side/nyhedsbrev
og tilmeld dig nyhedsbrevet, så du
let kan holde dig opdateret med videnskabelige nyheder i praktikåret.
Påklædning
til at kunne stå og gå ude i naturen efter formiddagspausen.
Læs
op på månedens artsliste: Taks, Ask, Rødgran, Vorte-Birk, Rød-El, Tusindfryd,
Skovsyre, Lægekokleare, Gærdesmutte, Rødhals, Allike, Vintermyg, Judasøre,
Fløjlsfod, Rug, Grønkål, Ræv, Vandmand, Lav, Granit.
Opgaver
til teamene:
-
Forbered 60 minutters undervisning af
holdet i jeres naturfaglige grundbegreb
-
Forbered 45 minutters
naturvejledning med fokus på 10 af de 20 arter fra månedens artsliste (del
arterne med det det team som har naturvejledning på den samme dato).
-
Forbered 30 minutters indføring i
en undervisningsplan (for et helt skoleår eller for et emne over en kortere
periode) for et af de 3 fag, til brug for praktikåret. Læs mindst 3 af de
naturfaglige årsplaner fra Clio Online grundigt igennem, diskuter dem i
teamet og rediger gerne i den af dem som I vælger at præsentere for holdet
-
Giv hinanden kollegial supervision
ift. forberedelsen på såvel 3-ugers som årspraktikken
-
Være akvarieduks i 3 uger i løbet
af semestret (se nærmere længere ned i planen, under overskriften
”Professionstræning”
-
Sæt gang i et Infusorium + et lille
vintervandhulsakvarium (med lidt bundmateriale, vandplanter (IKKE
sumpplanter) og en spandfuld vand fra vandhullet) først i uge 4. Stil dem et
varmt og lyst sted.
Teamene har minimum 30 minutters
arbejdstid i undervisningstiden i de uger, hvor der står Teamarbejde på dagsordenen (bortset fra i denne uge, hvor jeg har
sat mere tid af, så teamene kan komme godt i gang med arbejdet) ; hvis teamet
vil bruge mere tid end det på at løse opgaverne, så må man bruge noget af
forberedelsestiden udenfor timerne.
|
5
|
Fællesfagligt fokusområde
CO2
Teamarbejde
|
Dagsorden
Efter Tjek – ind
er der:
Intro til
fællesfaglige fokusområder og til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og
geografi – med særligt henblik på laboratorieforsøg der kan bruges i den
forbindelse.
Intro til
laboratoriet i Mindedal.
Øvelsesvejledninger
og laboratorienotater.
Laboratorieforsøg
i grupper.
Gennemgang af det
fællesfaglige forløb ”CO2” på Clio Online i de samme grupper.
Ide- og
erfaringsudveksling: Hver grupper fremlægger det mest interessant/for andre
brugbare fra dagens arbejde med forsøg og med undervisningsplanen for det
fællesfaglige forløb CO2.
Forberedelse
Kig det
fællesfaglige forløb ”CO2” igennem på Clio Online.
Medbring noget til at skrive og
tegne laboratorienotater i.
|
6
|
Biologi
Cellen
– fra a-z.
Teamarbejde
|
Efter
Tjek – ind underviser Team 1 i 60 minutter i det naturfaglige grundbegreb
Cellen.
Læs
om bakterier på Clio Online:
https://www.clioonline.dk/biologifaget/emner/mikro/mikroorganismer/bakterier/
Læs
også om celler:
https://www.clioonline.dk/biologifaget/emner/mikro/cellen/
Efter
det er der laboratorieøvelser:
Vi
begynder med ide- og erfaringsudveksling fra sidste uges laboratorieøvelser:
Hvert team stiller sig op i 5 minutter og fremlægger et par af de
vigtigste/interessanteste observationer eller erfaringer fra sidste uge.
Derefter
lægger jeg op til denne uges arbejde med mikroskoper, bakterier og DNA i
laboratoriet.
Læs
Clios tekst om mikroskopet:
https://www.clioonline.dk/biologifaget/emner/mikro/bioteknologi/mikroskopet/
Og
om et forsøg med DNA:
https://www.clioonline.dk/biologifaget/emner/mikro/genetik/gener-kromosomer-og-dna/se-dit-eget-dna/
Fra
kl. 12 er der teamarbejde med løsning af de 6 opgaver på teamenes
arbejdsliste.
|
8
|
Naturfag netop nu
Eksempler
på og kilder til aktuel forskningsbaseret viden: ”Ideer” (30 minutter).
Aktuelt
artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i
felten i denne måned.
Undervisningsplaner:
Præsentation og diskussion.
Eventuelt:
Gennemgang
af en model for at arbejde med Geografisk fokus i undervisningen
|
Team
3 har indføring i en undervisningsplan efter eget valg fra Clio Online (30
minutter).
Team
4 og team 5 har hver 45 minutters naturvejledning.
Læs
op på februars artsliste: Hassel, Grå-Pil, Almindelig Hyld, Nordmannsgran,
Skov-Fyr, Brændenælde, Ringdue, Natugle, Solsort, Musvit, Gråspurv, Sølvkræ,
Lille Husedderkop, Østershat, Vinterporrer, Vintergæk, Hare, Rådyr, Egern,
Sandsten.
Denne
gang bliver der 45 minutter til teamarbejde – med fokus på at få de to
tropiske akvarier gjort smukke, spændende og selvkørende op til praktikugerne
(jeg tænker, at jeg har materialerne og opskriften klar, og så giver hver
team 15 minutter på et af akvarierne) + på at begynde på kollegial
supervision ift. 3-ugerspraktikken.
Overvej,
om der er en fra team 2 (5 personer) der vil flytte over til team 1 (3
personer), så vi kan få en mere ligelig og bæredygtig fordeling af
arbejdskraften.
|
9
|
Biologi
Fordøjelsen
– fra a-z.
Praktikforberedelse
– 3 ugers praktikken: Oplæg om
professionsidentiteten, trivsel og stresshåndtering.
|
Efter
tjek-ind underviser Team 2 i 60 minutter i det naturfaglige grundbegreb Fordøjelsen.
Jeg
organiserer derefter forsøg med fordøjelsen (45 + 30 minutter) og holder et
oplæg til praktikugerne (30 minutter).
Til
sidst er der teamarbejde – med fokus på kollegial supervision ift.
3-ugerspraktikken (45 minutter).
Formuler
en problemstilling i forhold til praktikugerne, som du kunne tænke dig at få
lidt kollegial supervision på.
|
14
|
Velkommen tilbage
Praktikefterbehandling
Naturfag netop nu:
Aktuelt
artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i
felten i denne måned.
Teamarbejde
|
Velkommen
tilbage efter praktik og Påske – og velkommen til Tina og Freja, som er nye
på holdet.
Vi
lægger ud med en praktikefterbehandling eller debriefing: Vi sætter stolene
op i en rundkreds i den vestlige ende af undervisningslokalet, og så tager vi
en runde hvor hvert enkelt på holdet fortæller om nogle af sine oplevelser og
erfaringer fra praktikken, som man gerne vil dele og eventuelt diskutere med
os andre.
Det
kunne for eksempel være med udgangspunkt i 3 punkter som:
-
Iagttagelser af eller erfaringer
med naturfaglig undervisning
-
Iagttagelser af eller erfaringer
med stress eller pres, hos dig selv eller hos andre: Hvor brænder det på?
Hvad hjælper?
-
Det mest oplivende, opmuntrende og
håbefulde som du oplevede derude: En time, en episode, et møde med et
menneske, en stemning eller hvad det nu måtte være.
Efter
formiddagspausen står jeg for en god times tid med Naturen Netop NU: Aktuelle
arter i april.
Den
sidste del af formiddagen er sat af til teamarbejde: Fokus på at forberede
teamets undervisning i de kommende uger + på at rydde op efter vinterens
laboratoriearbejde (petriskåle i varmeskab, mælkesyregærende grøntsager,
reagensglas til fotosynteseforsøg mv.)
Den
opdaterede undervisningsplan ligger som sædvanlig her:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311825
Forberedelse:
Forbered
dig på at fortælle 5 minutter om nogle udvalgte erfaringer og refleksioner
fra praktikken, gerne ud fra de 3 ovenstående punkter.
Påklædning
til at kunne stå og gå ude i naturen i en god times tid efter
formiddagspausen.
Læs
lidt op på aprils artsliste: Almindelig Røn, Europæisk Lærk, Slåen,
Skvalderkål, Hulrodet Lærkespore, Engnellikerod, Sanglærke, Stær, Råge,
Rørdrum, Citronsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Honningbi, Stikmyg,
Morgenfrue, Hestebønne, Sukkerroe, Boghvede, Brun Frø, Lille Vandsalamander.
|
15
|
Geografi:
Jordbunden
Teamarbejde
Naturfags nye fokusområde:
Forsøgsmarker eller byhaver
|
Efter
Tjek-ind underviser team 3 i det naturfaglige grundbegreb ”Jordbunden” i 60
minutter.
Derefter
er tiden frem til formiddagspausen sat af til teamarbejde: Fokus er på at
forberede teamets undervisning i de kommende uger + på at runde
vintersæsonens laboratoriearbejde af: Gøre de sidste observationer og notater
fra forsøgsopstillingerne + rydde op efter forsøgsarbejdet i laboratorierne
(petriskåle i varmeskab, mælkesyregærende grøntsager, reagensglas til
fotosynteseforsøg mv.) + sætte sig ned og gøre status over/repetere forsøgene,
med særligt henblik på selv at kunne lave dem ude i skolerne.
Efter
formiddagspausen holder jeg et oplæg om Naturfags nye fokusområde:
Forsøgsmarker eller by-marker (”Urban Farming”).
Efter
oplægget fordeler holdet sig på 8 forskergrupper, som begynder at arbejde med
årets markforsøg.
Lektier:
Tænk
lidt over, hvilke af disse 8 markafgrøder du bedst kunne tænke dig at arbejde
med i årets forsøgsarbejde: Kartofler, midsommerrug, gråærter, majs,
hokkaidogræskar, boghvede, hestebønne eller en efterafgrøde.
Kig
vejledningssiden om Lærerskolens skolehaver igennem; læs om de forskellige
former for skolehaver til orientering, og fokuser på afsnittene om
forsøgsmarkerne:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311832
|
16
|
Fællesfagligt fokusområde
Produktion
med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
Teamarbejde
(1/2 time)
Eventuelt skriftlig
midtvejsevaluering?
|
Efter
Tjek-ind lægger vi ud teori: Vi kigger nærmere på og diskuterer noget af det
fællesfaglige forløb ”Landbrug” – med henblik på at I er klar til at kunne
bruge det forløb i årspraktikken.
Den
sidste halve times tid op til formiddagspausen er afsat til teamarbejde.
Efter
formiddagspausen er det tid til praksis:
Efter
et kort oplæg fra mig går forskergrupperne i gang med det praktiske arbejde i
forsøgsmarkerne; vi begynder med at opmåle hele området og afsætter de 8
forsøgsmarker som beskrevet i den forsøgsplan som jeg gennemgik i sidste uge.
Så
går vi videre med at ”finpudse” såbedet (=mark der er klar til at blive
tilsået) ved omhyggeligt at tjekke jorden igennem for større stykker af
rodukrudt (med grebe) og derefter rive overfladen pænt jævn og glat med
river.
Nu
er forsøgsmarkerne klare til at blive tilsåede, men inden vi går i gang med
det, så holder vi en pause i markarbejdet og går i stedet for i gang med at
arbejde på forsøgsrapporten, fordi hver forskergruppe omhyggeligt skal have
fundet informationer til og beskrevet en dyrkningsvejledning for deres
afgrøde, så vi ikke får ”startet” dyrkningen af den forkert eller uovervejet.
Tag
udgangspunkt i det jeg har skrevet på vejledningssiden ”Skolehaven” + de
links som ligger der, og søg så ellers selv videre på nettet.
Skriv
også på afsnittet om forsøgsfaktoren og lav en tegning over marken, der
viser afgrødens placering række for række og dens opdeling i forsøgsområde og
kontrolområde (alle forsøgsområder ligger mod øst) – og del dokumentet med
jeres forskerfæller på 4. årgang, hvis I har sådan nogle.
Hvis
der er mere tid – og HVIS der er grønt lys fra jordtemperaturen og fra
vejrudsigten, så kan vi begynde at så/lægge nogle af de tidlige afgrøder, og
ellers så bliver der tid til det i næste uge.
Forberedelse:
Gå
ind under ”Forløb” på Biologifaget (Clio Online), klik på Forløb til
fællesfaglige fokusområder, og vælg så det der hedder ”Landbrug”.
Læs
først det der hedder ”Til læreren”, og vælg derefter rubrikken ”Introduktion”
og kig forløbet igennem herfra.
|
17
|
Natur og teknologi
Undervisningsplaner:
Præsentation og diskussion.
Forskergrupper
|
Efter
tjek-ind er der præsentation af en undervisningsplan, ved team 1 (30
minutter).
Efter
det er der fokus på Natur og Teknologi: Lidt teori om, hvad det er for et fag
+ noget praksis; som eksempel på, hvad man kan lave af praktiske aktiviteter
i NaTek på netop denne årstid vil vi lave forspiring af tomater,
hokkaidogræskar, squash og salat.
Efter
formiddagspausen er der fokus på forsøgsmarkerne: Nu er det på høje tid at få
færdiggjort såbedet i marken, så vi kan få de tidlige afgrøder sået og lagt i
jorden.
Til
sidst arbejder vi videre med det teoretiske omkring forsøgsmarkerne: Skrive
dyrkningsvejledning + forsøgsbeskrivelsen for hver forsøgsmark.
Jeg
tænker ikke at sætte tid af til teamarbejde denne mandag, men sig til, hvis I
har behov for teamarbejdstid.
Forberedelse:
Kig
på forløbet ”Spirer i skolehaven” på EMU:
https://www.emu.dk/modul/spirer-i-skolehaven
Læs
lidt af vejledningen til undervisning i Natur/Teknologi på EMU; læs den
første side i linket, fra Fagformål og siden ned:
https://www.emu.dk/modul/naturteknologi-f%C3%A6lles-m%C3%A5l-l%C3%A6seplan-og-vejledning
|
18
|
Naturfag netop nu
Geografisk
fokus: Fokus på et land som man synes har særlig interesse – til dels set
igennem geografiens 7-kantede briller.
Aktuelt
artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i
felten i denne måned.
Undervisningsplaner:
Præsentation og diskussion.
|
Efter
Tjek-ind giver team 2 os ½ times indføring i en undervisningsplan på Clio
Online (et forløb med et emne eller et overblik over en årsplan).
Jeg
holder et lille oplæg om ”Geografisk fokus”.
Efter
en kort pause går vi videre med teamarbejde: Team 2, 4 og 5 forbereder deres
sidste undervisning, mens team 1 og 3 arbejder med hver deres geografiske
fokus (vælg et land eller en region) og forbereder 15 minutters geografisk
fokus på det til uge 23.
Efter
formiddagspausen rykker vi i felten: Først er der 45 minutters
naturvejledning ved team 3, og efter en pause gør vi en sidste indsats i
forsøgsmarkerne, med fokus på at få det praktiske forsøgsarbejde i markerne
gjort færdigt.
Kl.
12.15 mødes vi i Mindedal til tjek-ud: Hver forskergruppe fortæller på et par
minutter, hvor langt de er nået og hvad der mangler, så vi får et fælles
overblik over det og så jeg kan se hvad jeg skal samle op på og ordne over de
næste par uger.
Forberedelse:
Hvis
du har nogle ideer og ønsker til de åbne timer i uge 22, så sig til eller
send mig en besked.
Kig
lidt på månedens liste over aktuelle arter, og vælg nogle stykker ud, som du
læser op på:
Majs
artsliste: Bøg, Stilk-Eg, Ramsløg, Sødskærm, Mælkebøtte, Majgøgeurt,
Landsvale, Gøg, Rørhøg, Nattergal, Den blå Libel, Kratløber, Blå Vandnymfe,
Zebraedderkop, Vårmusseron, Gule Ærter, Grøn Frø, Trepigget Hundestejle,
Blåmusling, Almindelig Mangeløv.
|
21
|
Natur og teknologi:
Vejret
Undervisningsplaner:
Præsentation og diskussion.
|
Efter
tjek- ind står jeg for en opsamling og et overblik over resten af semestret,
herunder fordeling af de 7 stk. 20 minutters faglige ”spots” i næste uge
imellem os.
Derefter
underviser team 4 i 60 minutter i det naturfaglige grundbegreb ”Vejret”,
målrettet imod undervisning i Natur og Teknologi.
Efter
formiddagspausen lægger team 5 ud med 30 minutters indføring i en
undervisningsplan (for et helt skoleår eller for et forløb over en kortere
periode) for et af de 3 fag og til brug for praktikåret.
Til
sidst rykker vi alle sammen ud i forsøgsmarkerne, med henblik på at få
færdiggjort forårsarbejdet her:
-
Det ”falske såbed” i majsmarken
renses for ukrudt (hakkes og rives overfladisk, så der kommer færrest muligt
nye ukrudtfrø med op fra dybet) og majsen sås som planlagt af
majs-forskergruppen
-
Det ”falske såbed” i
kartoffelmarken renses for ukrudt (hakkes og rives overfladisk, så der kommer
færrest muligt nye ukrudtfrø med op fra dybet) og kartoflerne (som jeg har
holdt i live i de sidste 3 uger) lægges som planlagt af
kartoffel-forskergruppen
-
Det ”falske såbed” i græskarmarken
renses for ukrudt (hakkes og rives overfladisk, så der kommer færrest muligt
nye ukrudtfrø med op fra dybet) og hokkaidogræskarplanterne (som jeg har
ompottet og passet de sidste 3 uger) plantes ud som planlagt af
hokkaidoforskergruppen
-
Det ”falske såbed” i boghvedemarken
renses for ukrudt (hakkes og rives overfladisk, så der kommer færrest muligt
nye ukrudtfrø med op fra dybet) og boghveden sås som planlagt af
Boghvede-forskergruppen.
Forberedelse:
Påklædning
til at kunne arbejde ude i felten med jord, vand og planter, i løbet af tiden
efter formiddagspausen.
Hvis
team 4 lægger lektier ud, så lav dem. Hvis de ikke lægger noget ud, så kig på
emnet ”Vejret” under naturteknologifaget på Clio Online – linket til det er:
https://www.clioonline.dk/naturteknologifaget/mellemtrin/emner/vejr-og-klima/vejret/
Kig
de sidste 4 ugers af semestrets undervisningsplan igennem (vedhæftet), så vi
kan diskutere den på holdet.
|
22
|
Inspirationstimer:
Naturvejledning, geologi og
|
Efter
tjek-ind har team 1 naturvejledning i 45 minutter.
Derefter
foreslår jeg at vi bruger resten af tiden på 7 stk. 20 minutters ”spot” på
nogle af de vigtigste og mest grundlæggende naturfaglige grundbegreber (ud
over dem som teamene har undervist i), for eksempel:
-
Fotosyntese
-
Kvælstofs kredsløb
-
Evolutionsteorien
-
Jordens opbygning
-
Klimazoner og plantebælter
-
Det danske landskab
-
Globalisering
Emil
har tidligere udtrykt, at han gerne vil byde ind på noget geologi og jeg vil
gerne tage 1-2 af de biologiske emner, men tænk over, om du kunne tænke dig
at fordybe dig lidt i og formidle et af disse emner.
|
23
|
Geografi
Bæredygtig
udvikling
2
eksempler på geografisk fokus (team 1 og team 3)
Undervisningsplaner:
Præsentation og diskussion.
Forsøgsrapporter
|
Tjek-ind:
Hvem kører med i bussen, i egen bil eller på cykel op til Egebjerg Mølle i
næste uge?
Efter
tjek-ind underviser team 5 holdet i 60 minutter i det naturfaglige
grundbegreb ”Bæredygtig udvikling”, med fokus på undervisning i faget
geografi.
Derefter
er der 2 eksempler på geografisk fokus (team 1 og team 3); hvert team har et
kvarter med hver deres geografiske fokus.
Efter
formiddagspausen lægger team 4 ud med 30 minutters indføring i en
undervisningsplan (for et helt skoleår eller for et forløb over en kortere
periode) for et af de 3 fag og til brug for praktikåret.
Til
sidst gør vi arbejdet med forsøgsmarkerne færdigt for denne gang: Der skrives
en kort forsøgsrapport og forberedes 5 minutters præsentation af, hvor langt
I er nået med forsøgsarbejdet per dags dato.
Os
der ikke er beskæftigede med dette går op i markerne og luger en sidste gang.
Fra
kl. 12.00 høres vi 5 minutters forsøgsstatus for hver af markafgrøderne
kartofler, midsommerrug, hokkaidogræskar, majs og boghvede.
Orientering:
Fremvisning og fejring af skolehaverne
Kom og se resultatet af forårets arbejde i Lærerskolens 4 former for
skolehaver - torsdag den 7. juni, fra 15.45 til 17.45.
Vi mødes i Mindedal, hvorfra vi
vandrer fra have til have for at se, høre, røre og smage på hvad der
foreløbig er kommet ud af vores arbejde med jord, planter, grøn dannelse og
bæredygtighed.
|
25
|
Ekskursion:
Svinehaverne
|
Efter
tjek-ind tager vi på ekskursion i naturtyperne overdrev og skov, oppe i
Egebjerg bakker. Vi mødes ved Egebjerg Mølle, Alpevej 36, 5771 Stenstrup.
Jeg
har lejet bussen, og der er også muligt at cykle derop.
Medbring
en lille turrygsæk med kaffe/the, formiddagsmad, siddeunderlag, et par
felthåndbøger (egne eller lånt af Naturfags håndbogssamling) og eventuelt
skiftetøj, solcreme ol.
|
26
|
Naturfag netop nu
Aktuelt
artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i
felten i denne måned.
Afrunding
og evaluering
|
NB:
Vi har kun timer fra 08.15 – 10.35 i dag, men jeg vil gerne tilbyde en (i
denne omgang) sidste og helt og aldeles frivillig og gratis
Naturen-netop-nu-tur igennem Åmosen og op og vende i skoven.
Efter
tjek-ind er der først skriftlig og derefter mundtlig evaluering af semestrets
undervisning i Naturfag.
Forberedelse:
Repeter
semestrets undervisningsplan.
Påklædning
til en rask tænketur ”Jorden rundt”.
Junis
artsliste: Lind, Almindelig Hyld, Vilde Roser, Forskelligfarvet Forglemmigej,
Aftenpragtstjerne, Hundegræs, Soldug, Lysesiv, Svaleurt, Tårnfalk, Løvsanger,
Gransanger, Bogfinke, Den lille røde Ildfugl, Majfluer, Galhvepse,
Honningurt, Snog, Fjordrejer.
|
Professionstræning
De
5 team:
Team
1: Naturfaglige grundbegreb = Cellen. Indføring i en undervisningsplan = uge
17. Naturvejledning = uge 18. Akvarieduks = uge 4 +14 + 21.
Team
2: Naturfaglige grundbegreb = Fordøjelsen. Indføring i en undervisningsplan =
uge 18. Naturvejledning = uge 26. Akvarieduks = uge 5 + 15 + 22.
Team
3: Naturfaglige grundbegreb = Jordbunden. Indføring i en undervisningsplan =
uge 8. Naturvejledning = uge 18. Akvarieduks = uge 6 + 16 + 23.
Team
4: Naturfaglige grundbegreb = Vejret. Naturvejledning = uge 8. Indføring i en
undervisningsplan = uge 23. Akvarieduks = uge 8 + 17 + 25.
Team
5: Naturfaglige grundbegreb = Bæredygtig udvikling. Naturvejledning = uge 8.
Indføring i en undervisningsplan = uge 21. Akvarieduks = uge 9 + 18 + 26.
Akvarieduks:
Passe og pleje og observere et af de 2 akvarier i Mindedal (det som ikke blev
plejet i sidste uge):
1)
Mål
nitrat, nitrit og ammonium i akvarievandet én gang, først på ugen, og noter
resultaterne i tabellen i akvariets notesbog.
2)
Skift
1/3 af vandet i akvariet ud med frisk, koldt vand.
3)
Fjerne
trådalger + alger på ruderne + andemad på overfladen. Rengøre forruden og
dækglasset udvendigt (kalk fjernes med eddike) + pudse forruden blank med
avispapir.
4)
Fjern
døde blade, stængler, fisk mv. fra akvariet.
5)
Tjek
om filteret virker, og skyl filtermaterialet i LUNKENT vand indtil skyllevandet
ikke længere bliver grumset.
6)
Gød
akvarievandet med mikronæringsstoffer (og med makronæringsstoffer??) som
beskrevet på den autoriserede beholder med akvariegødning efter vandskifte.
7)
Observer
fiskene i akvariet og giv et bud på, hvor mange hanner, hunner og unger af
guppyer der er i akvariet. Noter i akvariets notesbog. Observer hvilke former
for halefinner hannerne har + fordelingen af farvepletter (eksempler) +
adfærdsformer. Tegn og noter i notesbogen.
Team
1 = Alexander, Mads Brandbyge, Morten, Tina
Team 2 = Anne Ditte, Sebastian, Malene, Christian,
Freja
Team
3 =Ditte, Christopher, Frederik, Reiter
Team
4 = Rasmus Krohn, Anette, Emil, Jeppe
Team 5 = Jacob, Marcell, Louise, Carlos
Metoder
Udover
en række almene metoder (som undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger
vi i naturfag særlig vægt på:
-
Jævnlige ture og undervisning ude i
naturen året rundt
-
forsøg og eksperimenter i laboratoriet og
i forsøgsmarkerne
-
at de studerende udvikler underviserrollen
ved at undervise holdet og få feedback
-
at undervisning og læring bliver til i
dialog og i fællesskab imellem læreren og de studerende
-
naturhistorien, hvor centrale begreber
formidles i en fortællende form, med udgangspunkt i en konkret art (se
artslisten nedenfor)
Oversigt over forsøg
Emne
|
Underemne
|
Forsøg
|
Kilder
|
CO2
|
Fotosyntese
|
Fotosyntese, ånding og kulstofkredsløb Ø,
En gas fra planter D
|
A = Arbejdsbog til biologi for gymnasiet
og HF
C = Clio Online
D = Din bog om Naturen… med 88 forsøg du
selv kan lave
H = High on juice – drik dine grøntsager
HA = Havenyt.dk
M = Menneskets Biologi – grundbog i
biologi 2
S = Skoven-i-skolen
SDU = SDU.dk; Forsøg til bakterier i
iltfattige zoner.
W = Weekendavisen, sektionen faktisk, 16.
oktober 2015
Ø = Økologi – grundbog i biologi 1
|
Gæring
|
Forsøg med gæring Ø, Surkål HA
|
Klima mv.
|
Kødforbrug og Klimabelastning C,
Planternes rolle i Carbons kredsløb C, Kuldioxidslik SDU, Kuldioxid fra
rådnende planter SDU,
Brænd en pind og lær om fotosyntese og
klima S
|
Cellen
|
Mikroskopi
|
Mikroskopet og iagttagelser af celler og
encellede organismer A
|
Bakterier
|
Dyrk Bakterier C, Bakterier på mobil C,
Vask Hænder Test C
|
DNA
|
Se dit eget DNA/Et løgs DNA C
|
Fordøjelsen
|
Makronæringsstoffer
|
Påvisning af Stivelse C, Påvisning af
Protein C
Afbrænding af peanut og af sukkerknald
SDU.
|
Enzymer
|
Spytamaylases nedbrydelse af stivelse M
Enzymforsøg med bromelin fra ananas A
|
Fordøjelsessystemet
|
Surhedsmåler W, Saftpresser H
|
Artslisten
En
liste over årets udvalgte arter, som man læser op på alt efter ambitionsniveau
og forhåndskundskaber, og som vi løbende følger op på i undervisningen.
Formålet
med artslisten er at give et bredt, grundlæggende artskendskab, som dels er en central del af det at være
naturfagslærer, og dels er et godt udgangspunkt for fortællende formidling og
repetition af en lang række centrale naturfaglige begreber, som for eksempel klassifikation, evolution, opbygning,
fysiologi, tilpasning, biotoper, økosystemer, indholdsstoffer og sundhed.
Grundlæggende
kan man sige at opgaven er at kunne kende arten ud i naturen + at kunne
fortælle (noget af) dens natur- og kulturhistorie på en interessant og
inspirerende måde.
Januar:
Taks, Ask, Almindelig Hestekastanje, Vorte-Birk, Rød-El, Tusindfryd, Skovsyre,
Lægekokleare, Gærdesmutte, Rødhals, Allike, Vintermyg, Judasøre, Fløjlsfod,
Rug, Grønkål, Ræv, Vandmand, Lav, Granit.
Februar:
Hassel, Grå-Pil, Almindelig Hyld, Nordmannsgran, Skov-Fyr, Brændenælde,
Ringdue, Natugle, Solsort, Musvit, Gråspurv, Sølvkræ, Lille Husedderkop,
Østershat, Vinterporrer, Vintergæk, Hare, Rådyr, Egern, Sandsten.
April:
Almindelig Røn, Europæisk Lærk, Slåen, Skvalderkål, Hulrodet Lærkespore,
Engnellikerod, Sanglærke, Stær, Råge, Rørdrum, Citronsommerfugl, Lille
Kålsommerfugl, Honningbi, Stikmyg, Morgenfrue, Hestebønne, Sukkerroe, Boghvede,
Brun Frø, Lille Vandsalamander.
Maj:
Bøg, Stilk-Eg, Ramsløg, Sødskærm, Mælkebøtte, Majgøgeurt, Landsvale, Gøg,
Rørhøg, Nattergal, Den blå Libel, Kratløber, Blå Vandnymfe, Zebraedderkop,
Vårmusseron, Gule Ærter, Grøn Frø, Trepigget Hundestejle, Blåmusling,
Almindelig Mangeløv.
Juni:
Lind, Almindelig Hyld, Vilde Roser, Forskelligfarvet Forglemmigej,
Aftenpragtstjerne, Hundegræs, Soldug, Lysesiv, Svaleurt, Tårnfalk, Løvsanger,
Gransanger, Bogfinke, Den lille røde Ildfugl, Majfluer, Galhvepse, Honningurt,
Snog, Fjordrejer.
Lærerens forventninger
til dig som studerende
-
at du sætter dig grundigt ind i
undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at leve i formålets ånd og
arbejde hen imod målsætningen
-
at du forbereder dig til timerne som
beskrevet i undervisningsplanen (suppleret af den ugentlige opdatering på
Viggo), og deltager opmærksomt og aktivt i timerne
-
at du komme stabilt til timerne og ved
fravær melder afbud på Viggo så vi har det med til dagens tjek-ind.
Kilder til viden
Om undervisningen i linjefaget
Naturfag:
www.naturfagsundervisning.dk
Om artskendskab og naturformidling:
”Træer
og Buske i landskabet”, Vedel og Møller, Politikens Håndbøger 2013.
”Fuglene
i Danmark”, Meltofte og Fjeldså,
”Spis
Vilde Planter”, Agerbo og Nissen, Gyldendal 2013.
”På
jagt efter små dyr i vandet”, Peter Nielsen, Gyldendal 2008.
”Natur
18 Lommekalenderen”, Forlaget Rhodos.
www.fugleognatur.dk
Om hvad der er aktuelt indenfor
naturvidenskaben
www.videnskab.dk
(bliv abonnent på nyhedsbrevet)
Weekendavisens videnskabstillæg: ”Ideer”
og ”Faktisk” (for børn)
Lærebøger
”Biology”, Pearson International Edition,
Campbell & Reece m.fl., jeg gennemgår stoffet ud fra 10. udgave.
“Grundbog i biologi 2 – Menneskets
biologi”
”Vi og vore omgivelser – bind 2: Menneskets fysiologi”
Faglige
oversigtsbøger
”Hjælp dit barn med biologi, kemi og fysik – en visuel
guide til grundskolen og gymnasiet” (Carol Vorderman)
”Jorden have-kontinenter-univers”, Viden om Verden
serie.
Om at finde
viden om et geografisk fokus
www.globalis.dk
www.123fakta.com
www.nationalgeografic.com
www.census.gov
The
World Factbook – hjemmeside lavet af CIA om 267 lande i verden
https://atlas.media.mit.edu/en...
Om undervisning i skolefagene:
www.biologifaget.dk
www.geografifaget.dk
www.naturteknikfaget.dk
http://testoteket.danishsciencefactory.dk/
www.filmkompagniet.dk
Andet til
inspiration for undervisningen:
Skabelon for et geografisk fokus
Vælg et land (eventuelt et område i et
land), som I finder særligt interessant at dykke ned i og undervise i – og
gerne et som har været lidt oppe i nyhedsstrømmen – og forbered en guidet tur
på 45 minutter til det land for resten af os, set igennem geografiens 7-kantede
briller:
-
Beskrivelse af landet, regionen og området ud fra geografiske kort og
nøgletal
-
Klima
-
Landskaber, jordbund, sten og mineralforekomster
-
Flora, fauna og landbrug
-
Befolkningen
-
Samfundsstrukturen
-
Globalisering og bæredygtighed
Ideer
til et geografisk fokus
Mali:Danmark
har en mindre millitær styrke der; hvorfor det og hvad er der for et land?
Nigeria: Om relativt få år har Nigeria en større
befolkning end USA (!), de har en blomstrende, alternativ filmproduktion,
indtil for nylig også en blomstrende økonomi; hvad er det for en demografi,
naturressourcer mv. som ligger bag det?
Kina, området omkring Beijing: Massiv luftforurening –
hvad sker der i det område? Hvorfor vil Kina ikke længere aftage alt vores
plastikaffald? Passer det at bierne er forsvundet fra nogle landbrugsområder,
så de selv må bestøve blomsterne? Og hvorfor synker flere megabyer langs kysten
flere decimeter om året?
Venezuela: Rekordstor inflation – kaos og anarki;
hvordan kan et land med så store naturressourcer komme så vidt?
Tyrkiet: Hvad er det for et land og hvad betyder dets geografiske
placering for dets aktuelle situation? Er det europa eller lilleasien? Hvordan
går det med turistindustrien?
Polen: Er det unge demokrati der i fare? Hvorfor
arbejder polakkerne i Danmark og i London? Hvilken betydning kan landet få for
bevarelsen af truede europæiske arter og naturtyper?
Rusland: Er det egentlig en nationalstat – eller er
der nærmere en verdensdel? Er Rusland en del af Europa? Hvad betyder olien,
gassen, de enorme arealer i Sibirien, mindretallene mv. aktuelt?
Californien: Verdens 6. største økonomi – og en af de
grønneste. Ramt af årelang tørke og USA’s største landbrugsområde – hvad er
geografien bag den delstat?
Lidt
læringsteorien bag undervisningen
Dr. William
Glassers læringsteori: Læringspyramiden (se det lille billede øverst på siden).
Ingvar Haubjerg Nielsen
Undervisningsplan
Naturfag 2. årgang forår 2017
-
Opdateret
8. juni
Formål
Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen
- både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – og derved
opnå en så dyb indsigt som muligt i naturen, livet og den verden som omgiver
os.
Formålet er også at lave en undervisning
og et læringsmiljø, som er
-
inspireret af traditionen efter Grundtvig og Kold
-
inspireret af forskningen indenfor naturvidenskab og indenfor undervisning
og læring
Hensigten er alt i alt at uddanne så gode lærere som muligt, der
kan varetage undervisningen i naturfagene biologi, geografi og natur/teknologi
i de frie skoler, og som kan bidrage med
oplivende livsoplysning omkring naturoplevelser, naturfaglig viden og
bæredygtig udvikling.
Målsætningen for
Naturfag:
Målet for linjefaget er
at hver enkelt studerende i løbet af uddannelsen (4 semestre) opnår en grad af mestring af 3 ting: Naturfaglig viden,
naturfaglige færdigheder og naturfaglig formidling.
-
Viden
indenfor udvalgte naturfaglige områder, strækkende sig fra et opdateret overblik over den naturfaglige del af
nyhedsstrømmen om forskning, landes geografiske forhold og klodens tilstand,
over et bredt kendskab til de
almindeligste arter af planter, dyr og svampe i Danmark og over til en dybere indsigt i områder som jordkloden,
naturgrundlaget, klima, økologi, evolution, globalisering, befolkning og
menneskets biologi.
- Færdigheder indenfor vores del af det naturfaglige område, med særligt henblik på
feltarbejde (herunder skolehave og udeskole), laboratoriearbejde (med særligt
henblik på ”køkkenbordsforsøg” og på den praktisk-mundtlige fællesfaglige prøve
i naturfagene), faglig læsning og ekskursioner.
-
Formidling
af naturfaglig viden og færdigheder på en professionel måde, hvilket især
vil sige at kunne gøre det inspirerende, klart, varieret, aktiverende, struktureret,
tilpasset til den givne målgruppe og med brug af en så korrekt og opdateret
viden som muligt.
Målet med dette forløb
er der ud over særligt
at inspirere den enkelte studerende
til at forberede sig menneskeligt, fagligt og fagdidaktisk til at kunne begynde at undervise i naturfagene
natur/teknologi, geografi og biologi ude i skolerne i praktikåret.
Indhold
Dato
|
Overblik
|
Mere Info
|
12/6
|
Formiddagens program
-
Viden og formidling
-
Færdigheder og udstillinger
|
Forberedelsen til ugens timer
Læsning:
Gå
ind på
http://videnskab.dk/side/nyhedsbrev
og tilmeld dig nyhedsbrevet, så du let kan holde dig opdateret med
videnskabelige nyheder i praktikåret.
Kig
lidt rundt i de 3 naturfaglige temaer (”Krop og Sundhed”, ”Naturvidenskab” og
”Teknologi og Innovation”) og vælg én artikel, som du læser grundigt og
forbereder 5 minutters formidling af (i en gruppe og eventuelt også i anden
omgang til hele holdet).
Forbered
dig også på en diskussion af, hvordan man kunne bruge videnskab.dk i
undervisningen ude i skolerne.
Kig
ind på you-tube-kanalen ”Skønhedslaboratoriet” (
https://www.youtube.com/channel/UChZzdrK3pxGDmamQV-X-3Kg
, se en video eller tre og forbered dig på en diskussion af, hvordan man
kunne bruge denne digitale platform i undervisningen ude i skolerne.
Gå
ind på undersiden ”Sunde emner” (
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311833
) og læs de 3 øverste tekster om sukker, fedt og proteiner.
Tænk
over, hvordan man kunne bruge en af disse tekster (vist via projekter) i
kombination med en lille udstilling af madvarer oppe på ”katederet” foran
tavlen til at til at igangsætte, strukturere og kvalificerer en diskussion i
en klasse om sukker, fedt eller proteiner.
Påklædning
til at kunne arbejde lidt med
jord, sten, vand og planter, ude og inde.
|
19/6
|
Geografisk fokus
Afrunding
og evaluering
|
45
minutters geografisk fokus ved undervisergruppe Geografi
Kig
en af de nye årsplaner for det kommende skoleår igennem:
http://www.clioonline.dk/geografifaget/forloeb/aarsplaner/
Lyt
til de 54 minutter ”Hjernekassen” på P1 om stress:
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/hjernekassen-pa-p1-2017-05-01#!/00:08
|
Undervisergrupper
Undervisergruppe
CO2: Jesper Larsen, Frida, Anders.
Undervisergruppe
Vand: Nanna Lomholt, Alexander Tønder, Teitur, Sebastian, Anna Toft.
Undervisergruppe
Økologi: Mads Stæhr, Ida Emilie, Ida Amanda, Anne, Vibeke, Alexander Isaksen,
Marina.
Undervisergruppe
Geografi: Mads Borgstrup, Jesper Hansen, Frost, Esben, Joachim.
Undervisergruppe
Mennesket: Mie, Niklas, Louise, Leo, Sune.
Litteratur
Der
er ingen nødvendige bogindkøb til dette semester (vi bruger udvalgte sider på
nettet som fælles kilde til information og viden), men der er en række
håndbøger som det kan være nyttigt og inspirerende at erhverve sig (gerne som
genbrug) i løbet af studiet:
Om undervisningen i linjefaget
Naturfag:
www.naturfagsundervisning.dk
Om artskendskab og naturformidling:
”Træer
og Buske i landskabet”, Vedel og Møller, Politikens Håndbøger 2013.
”Fuglene
i Danmark”, Meltofte og Fjeldså,
”Spis
Vilde Planter”, Agerbo og Nissen, Gyldendal 2013.
”På
jagt efter små dyr i vandet”, Peter Nielsen, Gyldendal 2008.
”Natur
17 Lommekalenderen”, Forlaget Rhodos, 2013.
www.danske-dyr.dk
www.fugleognatur.dk
www.danmarksflora.dk
Om hvad der er aktuelt indenfor natur
og naturvidenskab
www.videnskab.dk
www.havenyt.dk
Om undervisning i skolefagene:
www.biologifaget.dk
www.geografifaget.dk
www.naturteknikfaget.dk
http://portal.alinea.dk/
http://portaler.gyldendal.dk/
http://www.clioonline.dk/
http://testoteket.danishsciencefactory.dk/
Om
at finde stof til et geografisk fokus
www.globalis.dk
www.123fakta.com
www.nationalgeografic.com
www.census.gov
Metoder
Udover
en række almene metoder (som undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger
vi i naturfag særlig vægt på:
-
undervisning ude i naturen året rundt
-
forsøg og eksperimenter i laboratoriet
(”køkkenbordsforsøg”) og i skolehaverne
-
at de studerende træner underviserrolle
ved at undervise holdet og få feedback
-
at undervisningen bliver til i dialog og i
fællesskab imellem læreren og de studerende
-
naturhistorien, hvor centrale begreber
formidles i en fortællende form, med udgangspunkt i en konkret art (se artslisten
nedenfor)
Artslisten
En
liste over 100 udvalgte arter, som man læser op på alt efter ambitionsniveau og
forhåndskundskaber, med henblik på at kunne tage i årspraktik med et godt og
grundlæggende artskendskab i rygsækken.
Formålet
med artslisten er at give et bredt, grundlæggende artskendskab, som dels er en central del af det at være
naturfagslærer, og dels er et godt udgangspunkt for fortællende formidling og
repetition af en lang række centrale naturfaglige begreber, som for eksempel klassifikation, evolution, opbygning,
fysiologi, tilpasning, biotoper, økosystemer, indholdsstoffer og sundhed.
Grundlæggende
kan man sige at opgaven er at kunne kende arten ud i naturen + at kunne
fortælle (noget af) dens natur- og kulturhistorie på en interessant og
inspirerende måde.
Træer
og buske
|
Stilk
- Eg, Bøg, Almindelig Hestekastanje, Rød-El, Grå-Pil, Almindelig Hyld,
Hassel, Vorte-Birk, Park-Lind, Taks, Ahorn, Ask, Skov-Fyr, Rød-Gran,
Nordmannsgran, Europæisk Lærk, Almindelig Røn
|
Urter,
vilde
|
Stor
Nælde, Skvalderkål, Ramsløg, Mælkebøtte, Tusindfryd, Løgkarse, Vandkarse,
Almindelig Fuglegræs, Hvidmelet Gåsefod, Spyd-mælde, Korsknap, Sødskærm,
Toårig Natlys, Vand-mynte
|
Urter,
dyrkede
|
Grøntkål,
Porre, Rødbede, Hestebønne, Buskbønne, Havre, Rug, Byg, Hvede, Solsikke,
Morgenfrue, Appelsintagetes
|
Svampe
|
Fløjlsfod,
Østershat, Judasøre
|
Fugle
|
Gråspurv,
Musvit, Solsort, Gærdesmutte, Rødhals, Ringdue, Bogfinke, Grønirisk, Stær,
Husskade, Allike, Krage, Sanglærke, Sangsvane, Spurvehøg, Stor Flagspætte,
Hættemåge
|
Insekter
|
Almindelig
Ørentvist, Stor Kålsommerfugl, Citronsommerfugl, Dagpåfugleøje, Stueflue, Jordhumle,
Læderløber, Rygsvømmer, Bugsvømmer, Skøjteløber, Skorpiontæge, Stor vandkalv,
Guldsmede (de egentlige), Vandnymfer, Vårfluer.
|
Stenarter
|
Sandsten,
Flint, Granit, Gnejs, Porfyr
|
Dyr
fra andre taksonomiske grupper (eksemplariske arter)
|
Stor
Regnorm (Ledorme), Skovflåt (Spindlere), Lille Husedderkop (Spindlere),
Kælderbænkebider (Krebsdyr), Lundsnegl (Bløddyr), Stor Mosesnegl (Bløddyr), Almindelig
Vandmand (Polypdyr), Trepigget Hundestejle (Fisk), Aborre (Fisk), Lille Vandsalamander
(Padder), Grøn Frø (Padder), Snog (Krybdyr), Pindsvin (Pattedyr -
insektæder), Brun Rotte (Pattedyr – gnaver), Egern (Pattedyr – gnavere), Hare
(Pattedyr – harer), Ræv (Pattedyr – rovdyr)
|
Forslag til et geografisk
fokus
Mali:Danmark har en mindre millitær styrke
der; hvorfor det og hvad er der for et land?
Congo:
Uroligheder fordi præsidenten ikke vil gå af; hvorfor ikke og hvad er der for
et land?
Kina,
området omkring Beijing: Massiv luftforurening – hvad sker der i det område?
Venezuela:
Rekordstor inflation – hvordan er baggrunden for det land?
Tyrkiet:
Hvad er det for et land og hvad betyder dets placering for dets aktuelle
situation?
Polen:
Er det unge demokrati der i fare? Hvorfor arbejder polakkerne i Danmark og i
London? Hvilken betydning kan landet få for bevarelsen af truede europæiske
arter og naturtyper?
Rusland:
Er det egentlig en nationalstat – eller er der nærmere en verdensdel? Er
Rusland en del af Europa? Hvad betyder olien, gassen, de enorme arealer i
Sibirien, mindretallene mv. aktuelt?
Californien:
Verdens 6. største økonomi – og en af de grønneste. Ramt af årelang tørke og
USA’s største landbrugsområde – hvad er geografien bag den delstat?
Skabelon for et geografisk fokus
Vælg et land (eventuelt et område i et
land), som I finder særligt interessant at dykke ned i og undervise i – og
gerne et som har været lidt oppe i nyhedsstrømmen – og forbered en guidet tur
på 45 minutter til det land for resten af os, set igennem geografiens 7-kantede
briller:
-
Beskrivelse af landet, regionen og området ud fra geografiske kort og
nøgletal
-
Klima
-
Landskaber, jordbund, sten og mineralforekomster
-
Flora, fauna og landbrug
-
Befolkningen
-
Samfundsstrukturen
-
Globalisering og bæredygtighed
Lærerens forventninger
til dig som studerende
-
at du sætter dig grundigt ind i
undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at opfylde formålet og arbejder
hen imod målsætningen
-
at du forbereder dig til timerne som beskrevet
i den ugentlige opdatering af Undervisningsplanen, og deltager opmærksomt og
aktivt i timerne
-
at du komme stabilt til timerne og ved
fravær melder afbud på Viggo så vi har det med til dagens tjek-ind.
Lidt læringsteorien bag
undervisningen
Dr. William Glassers læringsteori: Læringspyramiden (se det lille billede
øverst på siden).
Ingvar
Haubjerg Nielsen
Undervisningsplan
Naturfag 2. årgang forår 2017
-
Opdateret
14. april
Formål
Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen
- både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – og derved
opnå en så dyb indsigt som muligt i naturen, livet og den verden som omgiver
os.
Formålet er også at lave en undervisning
og et læringsmiljø, som er
-
inspireret af traditionen efter Grundtvig og Kold
-
inspireret af forskningen indenfor naturvidenskab og indenfor undervisning
og læring
Hensigten er alt i alt at uddanne så gode lærere som muligt, der
kan varetage undervisningen i naturfagene biologi, geografi og natur/teknologi
i de frie skoler, og som kan bidrage med
oplivende livsoplysning omkring naturoplevelser, naturfaglig viden og
bæredygtig udvikling.
Målsætningen for
Naturfag:
Målet for linjefaget er
at hver enkelt studerende i løbet af uddannelsen (4 semestre) opnår en grad af mestring af 3 ting: Naturfaglig viden,
naturfaglige færdigheder og naturfaglig formidling.
-
Viden
indenfor udvalgte naturfaglige områder, strækkende sig fra et opdateret overblik over den naturfaglige del af
nyhedsstrømmen om forskning, landes geografiske forhold og klodens tilstand,
over et bredt kendskab til de
almindeligste arter af planter, dyr og svampe i Danmark og over til en dybere indsigt i områder som jordkloden,
naturgrundlaget, klima, økologi, evolution, globalisering, befolkning og
menneskets biologi.
- Færdigheder indenfor vores del af det naturfaglige område, med særligt henblik på
feltarbejde (herunder skolehave og udeskole), laboratoriearbejde (med særligt
henblik på ”køkkenbordsforsøg” og på den praktisk-mundtlige fællesfaglige prøve
i naturfagene), faglig læsning og ekskursioner.
-
Formidling
af naturfaglig viden og færdigheder på en professionel måde, hvilket især
vil sige at kunne gøre det inspirerende, klart, varieret, aktiverende, struktureret,
tilpasset til den givne målgruppe og med brug af en så korrekt og opdateret
viden som muligt.
Målet med dette forløb
er der ud over særligt
at inspirere den enkelte studerende
til at forberede sig menneskeligt, fagligt og fagdidaktisk til at kunne begynde at undervise i naturfagene
natur/teknologi, geografi og biologi ude i skolerne i praktikåret.
Indhold
Dato
|
Overblik
|
Mere Info
|
9/1
|
Intro
til linjefaget naturfag: Holdet, planen
og undervisergrupperne.
Samarbejde med og
arbejde på Naturama.
|
Timerne
denne mandag begynder først 10.35, da der er fælles skolestart fra kl. 9.
Læs
undervisningsplanen igennem, fra formål til forventninger.
Medbring
dit UNI-Login.
Køb en notesbog til at føre din
laboratoriejournal og gøre dine notater om arterne på turene og på artslisten
i.
Begynd på at samle på paprør fra toilet-
og wcruller.
I
dag skal vi have dannet – og igangsat arbejdet i (der bliver 3 x 45 minutters
forberedelsestid i undervisningstiden til undervisergrupperne over den næste
måned) - semestrets 5 undervisergrupper,
som i år fordeler sig indenfor 3 hovedområder:
Fællesfaglige fokusområder
: 2 grupper a 2-4 personer der
forbereder vores 2 eksempler på fællesfaglige fokusområder (mine forslag er CO2
og drikkevand), til timerne henholdsvis den 15. og den 29. maj. Hyr gerne en
gæstelærer der har erfaring med den fællesfaglige undervisning og med den fællesfaglige
prøve til at supplere jeres egen undervisning af holdet i området.
Faglige emner
: 2 grupper a 4-6 personer som
forbereder 2 x 45 minutters undervisning (teori + forsøg/aktiviteter) af
klassen i henholdsvis de 4 emner indenfor temaet ”Mennesket” (”Menneske-
gruppen”) og i de 4 emner indenfor temaet ”Økologi” (”Økologi-gruppen”).
Geografisk fokus:
1 gruppe på 4-8 personer der
fordeler 4 lande eller geografiske områder imellem sig og forbereder 45
minutters geografisk fokus på og formidling af hvert land/område – se min
liste med forslag til et geografisk fokus + skabelonen for et geografisk
fokus længere nede i undervisningsplanen; den første gruppe skal være klar
til at undervise mandag den 20. februar.
Prioriter
1-3 hvilken undervisergruppe som du ønsker at være med i.
Alle
grupperne skal lave en undervisningsplan – komplet med formål, mål, indhold (fordelt
på en form for tidsplan), metoder og materialer – for deres
undervisningsforløb (forløbet kan svare til de timer I underviser holdet,
eller det kan være lidt længere, så det for eksempel omfatter et par timer
før og efter de timer som I konkret underviser i, så vi får et indtryk af
hvilken større sammenhæng I tænker jeres undervisning ind i), og
undervisningsplanen skal lægges ind på Viggo på Fildeling/studerende
16/17/Naturfag 2015 + kort præsenteres for holdet som en del af gruppens
undervisning.
|
16/1
|
Aktuelt
fra den nære natur, fra den fjerne
verden og fra nyhedsstrømmen om naturvidenskabelig forskning
I
dag har jeg oplæg om professionsidentiteten (med særligt henblik på 3-ugers
og på årspraktikken), i stedet for et geografisk fokus, som der ellers vil
være under dette tema.
|
Påklædning
til at kunne stå og gå ude i naturen i et par timer efter formiddagspausen.
I
dag har vi særligt fokus på arterne: Stilk - Eg, Bøg, Almindelig
Hestekastanje, Rød-El, Grå-Pil, Almindelig Hyld, Hassel, Vorte-Birk,
Park-Lind, Taks, Grøntkål, Porre, Rødbede.
|
23/1
|
Forsøg og eksperimenter
– laboratoriearbejde med særligt
henblik på ”køkkenbordsforsøg” og på den praktisk/mundtlige fællesfaglige
prøve
-
vi laver 7 forskergrupper, som går
fra den ene forsøgsstation til den næste og bruger 45 – 60 minutter hvert
sted
-
de sidste 45 minutter af dagens
timer bruges til faglig fordybelse og planlægning af undervisning i
undervisergrupperne.
|
Tina
fra biblioteket kommer en halv times tid fra morgenen af og oplyser os om 3
forskellige portaler med undervisningsmaterialer.
Derefter
holder jeg et oplæg om Forsøg og Eksperimenter i Naturfagsundervisningen,
hvorefter vi fordeler holdet på 7 forskergrupper, som begynder på hver sit
eksperiment: I dag skal I nå 2 eksperimenter/forsøgsstationer
Medbring
din notesbog, så du kan føre en laboratoriejournal over de 7 forsøg.
Medbring
flest muligt papruller fra toilet- og køkkenruller + en stor papkasse.
Læs
om laboratorieøvelserne her:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311854
Læs
en årsplan (vælg selv klassetrin) for Natur/Teknologi på Clioonline.dk.
Fra 10.35 har
jeg de første 7 individuelle samtaler i Blå stue, s
amtalen har 2-3 fokuspunkter:
1)
Hvordan går det med dit fremmøde, dit engagement (i timerne og i
forberedelsen til timerne) og din trivsel?
2)
Hvordan er status for dit faglige niveau ift. målsætningen for Naturfag?
a.
Hvad er dit personlige
interesseområde indenfor faget?
b.
Hvilke områder indenfor
målsætninger står du særligt stærkt i? Hvilke står du særligt svagt i?
c.
Hvordan vil du lave selvstudie for
at opfylde målsætningen bedst muligt?
3)
Eventuelt: Under dette punkt kan vi eventuelt lave aftaler imellem os to
om, hvad du konkret arbejder på at blive bedre til og hvordan du kunne gøre
det – det kunne være i forhold til fremmøde og engagement, men det kunne også
være i forhold til selvstudiet.
|
30/1
|
Forsøg og eksperimenter
…
|
I
dag begynder Nanna Erben på naturfagsholdet, efter 2 års barsel.
Jeg
har opdateret vejledningssiden om skoleakvariet; læs den øverste tekst på
siden her:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311842
Husk
notesbog til at lave din laboratoriejournal (hypoteser, resultater = tal +
tegninger, og diskussion af forsøgets resultater og brug ude i skolerne) i.
Efter
et kort oplæg går vi videre med færdighedstræningen i laboratoriearbejde; i
dag skal du nå rundt om 3 forsøgsstationer.
Læs
en årsplan (vælg selv klassetrin) for Geografi på Clioonline.dk.
11
samtaler i Blå stue, den første begynder kl. 9.
Fra
11.45 er der forberedelse af undervisning i undervisergrupperne.
Med
hensyn til køb af fagbøger, så vil jeg som sagt anbefale de håndbøger, som
står under ”Artskendskab og naturformidling” (hvis der skal prioriteres, så
specielt de to om træer og vilde spiselige planter) i litteraturlisten; hvis
du vil stå for en organisering af et fælles køb af nogle af dem, så sig det
til holdet under tjek- ind.
|
6/2
|
Forsøg og eksperimenter
…
|
Læs
en årsplan (vælg selv klassetrin) for Geografi på Clioonline.dk.
Husk
notesbog til at lave din laboratoriejournal (hypoteser, resultater = tal +
tegninger, og diskussion af forsøgets resultater og brug ude i skolerne) i.
Efter
et kort oplæg går vi videre med færdighedstræningen i laboratoriearbejde; i
dag skal du nå rundt om 2 forsøgsstationer + gøre arbejdet i din
laboratoriejournal færdigt: Læg laboratoriejournalen på mit bord, hvis jeg må
læse i den - hen over vinterferien –
for at blive lidt klogere på, hvordan forskellige mennesker har brugt
journalen og på, hvordan vi kunne bruge denne metode fremover.
11
samtaler i Blå stue, den første begynder kl. 9.
Fra
11.45 er der forberedelse af undervisning i undervisergrupperne.
|
20/2
|
Opsamling og overblik
(undervisergrupperne)
Geografisk fokus
Artskendskab og naturformidling
|
Efter
et kort oplæg fra mig mødes undervisergrupperne 10 minutter for at forberede
5 minutters mundtlig ”appetitvækker” til os andre om den undervisning, som de
har forberedt + aflevere en oversigt til mig om, hvem der underviser i hvad
hvornår, så jeg kan skrive det ind i undervisningsplanen.
Efter
den lille pause er der 45 minutters geografisk fokus ved undervisergruppen.
Efter
formiddagspausen er der et kort oplæg og omklædning, inden vi går udenfor
resten af formiddagen for at arbejde med artskendskab og naturformidling i
naturen omkring Lærerskolen.
I
dag har vi særligt fokus på arterne:
Ahorn,
Ask, Skov-Fyr, Rød-Gran, Nordmannsgran, Europæisk Lærk, Almindelig Røn, Gråspurv,
Musvit, Solsort, Gærdesmutte, Rødhals, Ringdue samt stenarterne Granit og
Gnejs.
|
27/2
|
Mennesket
– fokus på cellen
|
Efter
tjek-ind er det undervisergruppe ”Mennesket”, som underviser resten af
formiddagen, indtil vi giver dem feedback 12.15.
Jeg
foreslår at vi giver feedback på undervisningen efter 3xI-modellen:
Iagttagelser – Indtryk -Ideer;
-
Hvilke iagttagelser har du
gjort af underviserne og af undervisningen?
-
Hvad gjorde (især) indtryk
på dig af undervisningen?
-
Hvilke ideer har du til,
hvordan undervisningen kunne gøres bedre, anderledes eller udvikles?
Jeg
ved ikke hvad undervisergruppen eventuelt lægger ud af forberedelse (hvis jeg
skal se det, så husk at sætte mig på beskeden; jeg står ikke på holdlisten),
men hav påklædning til at du kan arbejde udendørs i området, hvis det bliver
aktuelt.
|
6/3
|
Mennesket
– fokus på fordøjelsessystemet
|
Efter
tjek- ind underviser Undervisergruppe Mennesket, og når vi har giver dem
feedback (senest kl. 10.00), så tager jeg over.
I
min del af timerne skal vi arbejde med 4 forsøgsborde/eksamensborde indenfor
fordøjelsessystemet; jeg vil gerne bruge denne ekstra tid på at lave et
stykke udviklingsarbejde sammen med jer.
Forberedelse:
Læs
om de 4 fordøjelsesborde her:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311854
og
prioriter 1-2, hvilket bord du helst vil arbejde med på mandag.
Læs
om mælkesyregæring af grøntsager på webstedet Havenyt.dk; søg på
”mælkesyregæring”.
Saml
sammen hvad du/din husstand producerer af let omsætteligt, organisk affald,
som ikke bliver for ulækkert med tiden (skræller og blade fra grøntsager,
kaffegrums mv. er godt, kød, citrusskaller, rådne eller mugne ting er ikke)
og tag det med til timerne mandag morgen.
Hvis
du har økologisk organisk affald, så tag det med i poser for sig, så ser vi
om vi har nok til en særlig økologisk kompostering.
Hvis
du har en rest mælkesyrede grøntsager, sauerkraut ol. stående, som du godt
vil donere til videnskaben, så tag den med.
Hvis
du har et sylteglas eller to (dem med patentlukning og gummiring) så tage dem
med til syrebordet…
|
13/3
|
Geografisk fokus
Midtvejsevaluering
Praktikforberedelse
Artskendskab og Naturformidling
|
45
minutters geografisk fokus ved undervisergruppen.
Oplæg
om praktikforberedelse ved Ingvar
Påklædning
til at kunne stå og gå ude i naturen i et par timer efter formiddagspausen.
I
dag har vi særligt fokus på arterne:
Stor
Nælde, Skvalderkål, Ramsløg, Mælkebøtte, Rug, Hestebønne, Bogfinke, Allike,
Krage, Sanglærke, Stor Flagspætte, Hættemåge.
|
19/4
|
Velkommen tilbage, orientering og
opdatering af undervisningsplanen
Undervisergrupper:
Praktikefterbehandling + tidsplan
og emneoverskrifter for jeres undervisning + midtvejsevaluering
Naturen netop nu
-
Rundvisning i skolehaverne, med
fokus på årspraktikken
-
Forårslivet i vandhullet, med fokus
på feltarbejde og formidling af arter
|
Aflever
undervisergruppens tidsplaner og emneoverskrifter til Ingvar inden
formiddagspausen; hvem er er i hvilke undervisergrupper står nedenunder denne
tabel – bortset fra Andreas, Mathias og Nanna Erben, som jeg ikke har fået
noteret hvor er.
Påklædning
til at kunne være ude i naturen i et par timer efter formiddagspausen.
I
dag har vi særligt fokus på 12 arter/grupper knyttet til vandhullet:
Rygsvømmer,
Bugsvømmer, Skøjteløber, Skorpiontæge, Stor vandkalv, Guldsmede (de
egentlige), Vandnymfer, Vårfluer (disse 8 er alle Insekter), Stor Mosesnegl
(Bløddyr), Lille Vandsalamander (Padder), Grøn Frø (Padder).
Forbered
dig ved at notere dig disse 12 arters kendetegn (så du lettere kan bestemme
dem ude ved vandhullet) og udvælg dig én art, hvis naturhistorie du sætter
dig dybere ind i og afleverer et lamineret A4-ark med tekst og billeder (foto
eller tegninger) over artens naturhistorie, formidlet til en målgruppe efter
eget valg, mandag den 24. april 08.15 på mit bord i Mindedal.
I
dag laver vi ved fælles kraft en så fuldstændig og så præcis artslisten som
muligt over smådyrene i vandhullet.
Aflever
midtvejsevalueringen på mit bord/på Viggo mandag den 24. april kl. 08.15.
|
24/4
|
Økologi
– fokus på 4 faglige emner:
Jordbunden, planters optagelse af næringsstoffer, kvælstofs kredsløb og bæredygtig
udvikling
|
230
minutters undervisning af holdet af undervisergruppe Økologi, med fagligt
fokus på viden og færdigheder indenfor udvalgte områder af økologi.
|
8/5
|
Økologi
– fokus på 4 faglige emner:
Jordbunden, planters optagelse af næringsstoffer, kvælstofs kredsløb og
bæredygtig udvikling
|
230
minutters undervisning af holdet af undervisergruppe Økologi, med fagligt
fokus på viden og færdigheder indenfor udvalgte områder af økologi.
|
15/5
|
Fællesfagligt tema 1:
CO2
Geografisk fokus
|
Fra
undervisningsforløb over problemformulering til den praktisk-mundtlige
fællesprøve; 170 minutters fællesfaglig undervisning ved undervisergruppe CO2
+ en gæstelærer?
45
minutters geografisk fokus ved undervisergruppe Geografi
|
29/5
|
Fællesfagligt tema 2: Drikkevand.
Geografisk fokus
|
Fra
undervisningsforløb over problemformulering til den praktisk-mundtlige
fællesprøve; 170 minutters fællesfaglig undervisning ved undervisergruppe
Vand + en gæstelærer?
45
minutters geografisk fokus ved undervisergruppe Geografi
|
12/6
|
Åbne timer
|
|
19/6
|
Geografisk fokus
Afrunding
og evaluering
|
45
minutters geografisk fokus ved undervisergruppe Geografi
|
Undervisergrupper
Undervisergruppe
CO2: Jesper Larsen, Frida, Anders.
Undervisergruppe
Vand: Nanna Lomholt, Alexander Tønder, Teitur, Sebastian, Anna Toft.
Undervisergruppe
Økologi: Mads Stæhr, Ida Emilie, Ida Amanda, Anne, Vibeke, Alexander Isaksen,
Marina.
Undervisergruppe
Geografi: Mads Borgstrup, Jesper Hansen, Frost, Esben, Joachim.
Undervisergruppe
Mennesket: Mie, Niklas, Louise, Leo, Sune.
Litteratur
Der
er ingen nødvendige bogindkøb til dette semester (vi bruger udvalgte sider på
nettet som fælles kilde til information og viden), men der er en række
håndbøger som det kan være nyttigt og inspirerende at erhverve sig (gerne som
genbrug) i løbet af studiet:
Om undervisningen i linjefaget
Naturfag:
www.naturfagsundervisning.dk
Om artskendskab og naturformidling:
”Træer
og Buske i landskabet”, Vedel og Møller, Politikens Håndbøger 2013.
”Fuglene
i Danmark”, Meltofte og Fjeldså,
”Spis
Vilde Planter”, Agerbo og Nissen, Gyldendal 2013.
”På
jagt efter små dyr i vandet”, Peter Nielsen, Gyldendal 2008.
”Natur
17 Lommekalenderen”, Forlaget Rhodos, 2013.
www.danske-dyr.dk
www.fugleognatur.dk
www.danmarksflora.dk
Om hvad der er aktuelt indenfor natur
og naturvidenskab
www.videnskab.dk
www.havenyt.dk
Om undervisning i skolefagene:
www.biologifaget.dk
www.geografifaget.dk
www.naturteknikfaget.dk
http://portal.alinea.dk/
http://portaler.gyldendal.dk/
http://www.clioonline.dk/
http://testoteket.danishsciencefactory.dk/
Om
at finde stof til et geografisk fokus
www.globalis.dk
www.123fakta.com
www.nationalgeografic.com
www.census.gov
Metoder
Udover
en række almene metoder (som undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger
vi i naturfag særlig vægt på:
-
undervisning ude i naturen året rundt
-
forsøg og eksperimenter i laboratoriet
(”køkkenbordsforsøg”) og i skolehaverne
-
at de studerende træner underviserrolle
ved at undervise holdet og få feedback
-
at undervisningen bliver til i dialog og i
fællesskab imellem læreren og de studerende
-
naturhistorien, hvor centrale begreber
formidles i en fortællende form, med udgangspunkt i en konkret art (se
artslisten nedenfor)
Artslisten
En
liste over 100 udvalgte arter, som man læser op på alt efter ambitionsniveau og
forhåndskundskaber, med henblik på at kunne tage i årspraktik med et godt og
grundlæggende artskendskab i rygsækken.
Formålet
med artslisten er at give et bredt, grundlæggende artskendskab, som dels er en central del af det at være
naturfagslærer, og dels er et godt udgangspunkt for fortællende formidling og
repetition af en lang række centrale naturfaglige begreber, som for eksempel klassifikation, evolution, opbygning,
fysiologi, tilpasning, biotoper, økosystemer, indholdsstoffer og sundhed.
Grundlæggende
kan man sige at opgaven er at kunne kende arten ud i naturen + at kunne
fortælle (noget af) dens natur- og kulturhistorie på en interessant og
inspirerende måde.
Træer
og buske
|
Stilk
- Eg, Bøg, Almindelig Hestekastanje, Rød-El, Grå-Pil, Almindelig Hyld,
Hassel, Vorte-Birk, Park-Lind, Taks, Ahorn, Ask, Skov-Fyr, Rød-Gran,
Nordmannsgran, Europæisk Lærk, Almindelig Røn
|
Urter,
vilde
|
Stor
Nælde, Skvalderkål, Ramsløg, Mælkebøtte, Tusindfryd, Løgkarse, Vandkarse,
Almindelig Fuglegræs, Hvidmelet Gåsefod, Spyd-mælde, Korsknap, Sødskærm,
Toårig Natlys, Vand-mynte
|
Urter,
dyrkede
|
Grøntkål,
Porre, Rødbede, Hestebønne, Buskbønne, Havre, Rug, Byg, Hvede, Solsikke,
Morgenfrue, Appelsintagetes
|
Svampe
|
Fløjlsfod,
Østershat, Judasøre
|
Fugle
|
Gråspurv,
Musvit, Solsort, Gærdesmutte, Rødhals, Ringdue, Bogfinke, Grønirisk, Stær,
Husskade, Allike, Krage, Sanglærke, Sangsvane, Spurvehøg, Stor Flagspætte,
Hættemåge
|
Insekter
|
Almindelig
Ørentvist, Stor Kålsommerfugl, Citronsommerfugl, Dagpåfugleøje, Stueflue, Jordhumle,
Læderløber, Rygsvømmer, Bugsvømmer, Skøjteløber, Skorpiontæge, Stor vandkalv,
Guldsmede (de egentlige), Vandnymfer, Vårfluer.
|
Stenarter
|
Sandsten,
Flint, Granit, Gnejs, Porfyr
|
Dyr
fra andre taksonomiske grupper (eksemplariske arter)
|
Stor
Regnorm (Ledorme), Skovflåt (Spindlere), Lille Husedderkop (Spindlere),
Kælderbænkebider (Krebsdyr), Lundsnegl (Bløddyr), Stor Mosesnegl (Bløddyr), Almindelig
Vandmand (Polypdyr), Trepigget Hundestejle (Fisk), Aborre (Fisk), Lille Vandsalamander
(Padder), Grøn Frø (Padder), Snog (Krybdyr), Pindsvin (Pattedyr -
insektæder), Brun Rotte (Pattedyr – gnaver), Egern (Pattedyr – gnavere), Hare
(Pattedyr – harer), Ræv (Pattedyr – rovdyr)
|
Forslag til et geografisk
fokus
Mali:Danmark har en mindre millitær styrke
der; hvorfor det og hvad er der for et land?
Congo:
Uroligheder fordi præsidenten ikke vil gå af; hvorfor ikke og hvad er der for
et land?
Kina,
området omkring Beijing: Massiv luftforurening – hvad sker der i det område?
Venezuela:
Rekordstor inflation – hvordan er baggrunden for det land?
Tyrkiet:
Hvad er det for et land og hvad betyder dets placering for dets aktuelle
situation?
Polen:
Er det unge demokrati der i fare? Hvorfor arbejder polakkerne i Danmark og i
London? Hvilken betydning kan landet få for bevarelsen af truede europæiske
arter og naturtyper?
Rusland:
Er det egentlig en nationalstat – eller er der nærmere en verdensdel? Er
Rusland en del af Europa? Hvad betyder olien, gassen, de enorme arealer i
Sibirien, mindretallene mv. aktuelt?
Californien:
Verdens 6. største økonomi – og en af de grønneste. Ramt af årelang tørke og
USA’s største landbrugsområde – hvad er geografien bag den delstat?
Skabelon for et geografisk fokus
Vælg et land (eventuelt et område i et
land), som I finder særligt interessant at dykke ned i og undervise i – og
gerne et som har været lidt oppe i nyhedsstrømmen – og forbered en guidet tur
på 45 minutter til det land for resten af os, set igennem geografiens 7-kantede
briller:
-
Beskrivelse af landet, regionen og området ud fra geografiske kort og
nøgletal
-
Klima
-
Landskaber, jordbund, sten og mineralforekomster
-
Flora, fauna og landbrug
-
Befolkningen
-
Samfundsstrukturen
-
Globalisering og bæredygtighed
Lærerens forventninger
til dig som studerende
-
at du sætter dig grundigt ind i
undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at opfylde formålet og arbejder
hen imod målsætningen
-
at du forbereder dig til timerne som
beskrevet i den ugentlige opdatering af Undervisningsplanen, og deltager
opmærksomt og aktivt i timerne
-
at du komme stabilt til timerne og ved
fravær melder afbud på Viggo så vi har det med til dagens tjek-ind.
Lidt læringsteorien bag
undervisningen
Dr. William Glassers læringsteori: Læringspyramiden (se det lille billede
øverst på siden).
Ingvar
Haubjerg Nielsen
Undervisningsplan
Naturfag 2. årgang forår 2016
-
Opdateret
10. juni (planerne for uge 24)
Formål
Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen,
både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – med henblik
på at opnå en så stor viden og indsigt
som muligt om naturen og om livet, og blive
så dygtige som muligt til at formidle denne viden i form af undervisning og
naturvejledning.
Formålet er også at lave en undervisning og et læringsmiljø, som er
-
inspireret af traditionen efter Grundtvig og Kold
-
baseret på forskningen indenfor naturvidenskab og indenfor undervisning og
læring
Hensigten er alt i alt at uddanne så
gode lærere som muligt, der kan varetage undervisningen i naturfagene
biologi, geografi og natur/teknologi i de frie skoler, og som kan bidrage med oplivende livsoplysning
omkring naturoplevelser, naturfaglig viden og bæredygtig udvikling.
Målsætning
Målet for linjefaget er at den enkelte
studerende
-
tilegner sig en dybere faglig indsigt, viden og færdigheder indenfor udvalgte
naturfaglige områder
- opnår et bredt
overblik over hvad der sker indenfor den naturvidenskabelige forskning
(bortset fra fysik/kemi) og over en række udvalgte, almindeligt forekommende
arters kendetegn og naturhistorie
-
træner i at forberede, gennemføre og evaluere
naturfaglig undervisning
, i samarbejde med andre studerende og i dialog med faglæreren
Målet med dette forløb er der ud over særligt
at forberede den enkelte fagligt og
fagdidaktisk til at kunne begynde at
undervise i naturfag ude i skolerne i praktikåret – med særligt henblik på
skolefagene biologi, geografi og natur/teknologi.
Indhold
Uge
|
Indhold
|
Forberedelse og info
|
2
|
Intro til linjefaget Naturfag;
undervisningsplanen, holdet og undervisningsgrupperne.
Jeg
byder velkommen, gennemgår undervisningsplanen og organiserer fordelingen af
holdet på de 6 undervisergrupper: 2 i natur/teknik, 2 i biologi og 2 i geografi,
således at vi ender med minimum 4 personer i hver undervisergruppe.
Bagefter
introducerer jeg arbejdet med artskendskab og naturformidling, og vi uddeler formidlingen
af de første 8 (dyrearter) af de 80 arter, som vi gennemgår i løbet af
semestret.
Vi
hører også lige, om der er nogen som allerede nu har lyst til at forberede
(være tovholder for) en interessegruppe i Natur/teknik i uge 4 og 5; det
kunne være at finde og ansøge (faglæreren) om forsøgsudstyr, hente
undervisningsmaterialer på Amtscentralen, hyre en gæstelærer mv.
Til sidst
bliver der tid til, at undervisegrupperne kan mødes og begynde at forberede
deres undervisning + at de 8 som skal formidle en dyreart i næste uge kan få
råd og vejledning af mig.
|
Timerne
denne mandag begynder først 10.35, da der er fælles skolestart fra kl. 9.
Læs
undervisningsplanen igennem.
Medbring
dit UNI-Login..
Tænk
over, hvilken undervisergruppe (nat/teknologi, biologi eller geografi) du
helst vil være med i (prioriter eventuelt 1-3).
Info
om undervisergrupper:
Formålet
med undervisergrupperne er – sammen med andre studerende - at træne i at
forberede, gennemføre og evaluere naturfaglig undervisning.
Undervisningen
skal være en blanding af teori og praksis (opgaver, eksperimenter,
feltarbejde mv.) og vare en sædvanlig dobbelttime (115 minutter) inklusive
pause og tid til
-
10 minutters evaluering og didaktisk diskussion (det vil
sige diskussion af undervisningens formål, mål, metoder, materialer,
dagsorden mv.)
-
Faglærerens 5 minutter: Jeg får de sidste 5 minutter af
timen til at komme med mine faglige og fagdidaktiske kommentarer til
undervisningen; dvs. at det er her
jeg kommenterer, hvad der eventuelt har været af faktuelle fejl eller unøjagtigheder
i undervisningen – jeg afbryder altså ikke
jeres undervisning med rettelser ol. undervejs, men hvis dem der underviser
bliver i tvivl om noget, så kan de vælge at spørge mig undervejs – så kan det
jo være at det er noget jeg ved og hurtigt kan afklare.
Målgruppen
for undervisningen er naturfagsholdet; vi skal altså ikke lade som om vi er
for eksempel 4. klasse, men når I nu underviser lærerstuderende i emnerne, så
sørg for (om ikke andet i den afsluttende didaktiske diskussion) at de får
lejlighed til at diskutere, hvordan man kunne gribe emnerne an, hvis nu det
var 4. klasse eller en anden målgruppe.
Husk
også at drøfte og forberede, hvordan I vil tilrettelægge evalueringen af
jeres undervisning; det er klogt at forberede evaluering (mindst) lige så
omhyggeligt som selve undervisningen, blandt andet fordi det er ”følsomt” og
fordi udbyttet af evalueringen afhænger MEGET af hvordan den er tilrettelagt.
Du kan
læse mere om mit forslag til indholdet i hver undervisergruppes undervisning
i den uge, hvor de har undervisning – for eksempel om Natur/teknologi i uge
4.
Info
om opgaven med at formidle 1 art:
Opgaven er
1)
at sætte sig ind i mest muligt viden om arten, blive
”professor” i arten, så at sige.
2)
at formidle artens naturhistorie på en så spændende og
lærerig måde som muligt, med ord, billeder og lyd (find for eksempel fugles
stemmer på DOF’s hjemmeside), med holdet som målgruppe og foran tavlen i
Mindedal. Du har 5 minutter.
|
3
|
Aktuelt fra naturens og naturvidenskabens
verden – januar måned
I
disse timer beskæftiger vi os med, hvad der er aktuelt ude i naturen og i
nyhedsstrømmen om naturvidenskab og undervisning.
Først
skal vi høre 8 aktuelle arters naturhistorie; hver naturformidler har 5 minutter
til at fortælle om sin art, og når vi har hørt om alle arterne er der tid til
spørgsmål og kommentarer.
Derefter
kommer jeg med en række udvalgte nyheder fra naturvidenskabens eller
undervisningens verden, sætter dem lidt i perspektiv (for eksempel i forhold
til videnskabsteorien) og man er velkommen til at stille spørgsmål og
kommentere undervejs.
Efter
formiddagspausen går vi en tur ud i det lokale landskab for at se på dagens 8
træarter, og på hvad der ellers rører sig af liv derude.
|
Påklædning
til at kunne være ude i landskabet efter formiddagspausen.
Læs om
følgende arter af træer og buske: Eg, bøg, Hestekastanje, Rød-el, Grå-pil,
Alm. Hyld og Hassel, for eksempel i bogen ”Træer og buske i Danmark”.
Læs om
følgende øvrige arter: Gråspurv, Musvit, Rødhals, Spurvehøg, Fiskehejre,
Fuglekonge, Ravn, Ræv, Odder, Rådyr, Tusindfryd, Fløjlsfod og Østershat, for
eksempel i bogen ”Fuglene i Danmark”, redigeret af Meltofte og Fjeldså (den
har efter min mening de bedste fugle-naturhistorier).
Mulighed
for yderligere forberedelse: Læs januar måned igennem i ”Natur 15 –
lommekalenderen”.
|
4
|
Fagligt fokus:
Natur/teknologi
I disse
timer har vi fokus på undervisning i faget Natur/teknologi.
Undervisergruppe
1 underviser holdet fra 08.20 til 10.10, inklusive tid til spørgsmål,
feedback og didaktisk diskussion.
Efter
formiddagspausen er der så selvorganiseret fordybelsesarbejde i Natur/teknik:
Det kunne for eksempel være en teoretisk fordybelse i form af at sætte sig
grundigere ind i
www.naturteknikfaget.dk
eller i at læse fagets formål og
undervisningsvejledning på
www.emu.dk
, eller det kan være
en praktisk fordybelse i form af afprøvning af noget laboratorie- eller
feltarbejde.
Fra
11.00 har jeg 5 individuelle evalueringssamtaler a 15 minutter i Blå Stue.
I denne
uge vil jeg gerne tale med Amalie, Claus, Jonas, Live og Jonathan.
|
Læs på
Viggo, hvad undervisergruppe 1 (Henriette, Anders, Live) har lagt ud til os
(holdet + lærer) af forberedelse.
Husk
dit UNI-login, så du kan arbejde på
www.naturteknikfaget.dk
Tænk
over, hvad du kunne tænke dig at fordybe dig i indenfor natur/teknik i
timerne efter formiddagspausen.
Hvis du
er sat på til samtale i denne uge så tænk over de 3 fokuspunkter:
-
Hvordan ser det ud med din trivsel, dit fremmøde og din
forberedelse?
-
Hvordan arbejder du med tilegnelsen af faglig viden og
kunnen og med udviklingen af din naturfaglige professionsidentitet?
-
Hvordan oplever du timerne i Naturfag – hvad mener du er
særligt godt og velfungerende, og er der nogle områder, hvor du synes at det
kunne være bedre eller anderledes?
Info
til undervisergruppen:
Gå ind
på
www.naturteknikfaget.dk
under fanen ”Forløb” og find redaktørens
(Gry Riemann) forslag til en årsplan for 4. klasse i skoleåret 15/16.
Læs
forløbet igennem fra august til juni.
Vælg 2
af emnerne som I vil undervise holdet i – jeg vil foreslå emnerne ”Vejr og
Klima” og ”Vi undersøger Afrika”, men det er op til undervisergruppen at
bestemme hvilke af forløbets emner I vil undervise holdet i; bare sørg for at
koordinere det med den anden undervisergruppe i natur/teknologi.
Ud over
at undervise i det faglige stof så skal I som sagt sørge for at planlægge og
sætte tid af til de 10 minutters feedback og didaktisk diskussion + til
faglærerens 5 minutter.
|
5
|
Fagligt fokus: Natur/teknik.
I disse
timer har vi fokus på undervisning i faget Natur/teknik.
Jeg
laver tjek – ind kl. 08.15.
Undervisergruppe
2 underviser holdet fra 08.20 til 10.10, inklusive tid til spørgsmål, feedback
og didaktisk diskussion + faglærerens 5 minutter.
De 2
sidste af faglærerens 5 minutter har Peter fået til at give en besked.
Efter
formiddagspausen samler vi kort op på sidste uges selvorganiserende
fordybelse: Hvordan gik det og er der nogen der har planlagt at lave noget
praktisk (laboratoriearbejde eller feltarbejde) i denne uges timer.
Fra
11.00 har jeg 5 individuelle evalueringssamtaler a 15 minutter i Blå Stue.
I denne
uge vil jeg gerne tale med Mads, Henriette, Anders, Sille..
|
Vickie er
gået over på religionsholdet – velkommen til Rasmus og Mikkel her på holdet.
Læs på
Viggo, hvad undervisergruppe 2 (Bjarke, Mathias, Maria) har lagt ud til os (holdet
+ lærer) af forberedelse.
NB:
Holdet har et ønske om at få mandagens lektier lagt ud på Viggo om fredagen.
Tænk
over, hvad du kunne tænke dig at fordybe dig i indenfor natur/teknik i timerne
efter formiddagspausen; vil du læse videre på teorien eller skal det denne
gang være noget praktisk laboratorie- eller feltarbejde i natur/teknik som du
arbejder med? En mulighed kunne være at samle og medbringe organisk
husholdningsaffald til forsøg med at lave en indendørs kompost, eller det
kunne være at samle og medbringe tørt husholdningsaffald, så man så kunne
sortere, veje og lave robotter af.
Hvis du
er sat på til samtale i denne uge så tænk over de 3 fokuspunkter:
-
Hvordan ser det ud med din trivsel, dit fremmøde og din
forberedelse?
-
Hvordan arbejder du med tilegnelsen af faglig viden og
kunnen og med udviklingen af din naturfaglige professionsidentitet?
-
Hvordan oplever du timerne i Naturfag – hvad mener du er
særligt godt og velfungerende, og er der nogle områder, hvor du synes at det
kunne være bedre eller anderledes?
Info
til undervisergruppen:
Gå ind
på
www.naturteknikfaget.dk
under ”Emner” og find emnet ”Teknologi”
Klik på
”Teknologi” og vælg 2 af emnerne herinde, som I vil undervise holdet i – jeg
vil foreslå emnerne ”Sukker” og ”Affald”, men det er op til undervisergruppen
at bestemme hvilke emner I vil undervise holdet i; bare sørg for at
koordinere det med den anden undervisergruppe.
Ud over
at undervise i det faglige stof så skal I som sagt sørge for at planlægge og
sætte tid af til de 10 minutters feedback og didaktisk diskussion + til
faglærerens 5 minutter.
|
6
|
Aktuelt fra naturens og naturvidenskabens
verden – februar måned
I
disse timer beskæftiger vi os med, hvad der er aktuelt ude i naturen og i
nyhedsstrømmen om naturvidenskab og undervisning.
Først
skal vi høre 8 aktuelle arters naturhistorie; hver naturformidler har 5
minutter til at fortælle om sin art:
Blåmejse
– Frederik
Solsort
– Asbjørn
Gærdesmutte
– Søren
Bogfinke
– Mathias
Sanglærke
– Mikkel R.
Krage – Claus
Troldand –
Christoffer
Pindsvin – Sille
Egern – Theo
Hare – Live.
Derefter
kommer jeg med en række udvalgte nyheder fra naturvidenskabens eller
undervisningens verden, sætter dem lidt i perspektiv (for eksempel i forhold
til videnskabsteorien) og man er velkommen til at stille spørgsmål og
kommentere undervejs.
Efter
formiddagspausen går vi en tur ud i det lokale landskab for at se på dagens 8
træarter, og på hvad der ellers rører sig af liv derude.
|
Vi går
en tur ud i landskabet efter formiddagspausen og frem til frokost; husk
påklædning til skiftevis at stå og gå; her torsdag formiddag ser vejrudsigten
VÅD ud, så sørg for tøj til det
J
Læs om
følgende arter eller slægter af træer: Birk, Lind, Taks, Ahorn, Ask,
Skov-fyr, gran og ædelgran, gerne i grundbogen ”Træer og buske i Danmark”.
Læs om
følgende øvrige arter: Blåmejse, Solsort, Gærdesmutte, Ringdue, Bogfinke,
Sanglærke, Krage, Troldand, Pindsvin, Egern, Hare og Judasøre
Mulighed
for yderligere forberedelse: Læs februar måned igennem i ”Natur 15 –
lommekalenderen” .
|
8
|
Laboratorieøvelser – en smagsprøve på
laboratoriearbejde, målrettet til forholdene ude på skolerne
-
introduktion til dagens tema
-
gennemgang af laboratorieområdet i Mindedal
-
dannelse af 4 forskerteam
-
forskerteamene planlægger og fordeler dagens
arbejdsopgaver
-
gennemgang og klargøring af udstyret til teamets første
laboratorieøvelse
-
forskerteamet laver de 4 laboratorieøvelser i den aftalte
rækkefølge; der er 30 – 40 minutter per øvelse.
-
når teamet har lavet den sidste øvelse, så ordnes og
renses forsøgsudstyret, inden det stilles pænt på rette plads
-
forskerteamet laver én samlet lærings-rapport over de 4
forsøg, med 3 punkter:
- hvad var det mest interessante og lærerige
ved hvert forsøg? Vedlæg de bedste billeder og de mest overraskende
resultater eller erkendelser
- hvad tænker I om at lave disse forsøg med
eleverne ude i skolerne?
- var der noget som kunne gøres bedre eller
tilføjes til de 4 laboratorieforsøg eller til organiseringen af dagens timer?
-
rapporten mailes til:
naturnielzen@gmail.com
|
Vi skal
denne gang lave 4 laboratorieøvelser:
1)
Mikroskopi: Celledelinger og grøntkorn
2)
Stereolup: Studer, tegn og prøv at sætte navne på
detaljer i grus, sten, mos, lav og kviste under stereoluppen.
3)
Vandundersøgelse: Undersøg indholdet af kvælstof og
fosfat, samt mål Ph, i prøver af akvarievand, vand fra vandhullet i
Lærerskolens ”grønne hjerte” og eventuelt også prøver af drikkevand.
4)
Madundersøgelse: Påvisning og nedbrydelse af stivelse i
fødevarer.
Forberedelse:
Gå ind
på biologifaget.dk/aktiviteter/introduktion til mikroskopi; læs teksten og se
videoklippet.
Gå ind
på biologifaget.dk/aktiviteter/grønkornene i en plantecelle; læs teksten.
Gå ind
på biologifaget.dk/aktiviteter/påvisning af stivelse i mad; læs teksten.
Gå ind
på biologifaget.dk/aktiviteter/måling af nitrat og fosfat; læs teksten.
|
13
|
Åben uge
I denne
uge skal jeg på et meget interessant og relevant stresshåndteringskursus i
København, så jeg er her ikke.
Planen
er, at morgenens timer er omlagt til en fuglesangstur en tidlig morgen i maj
eller juni.
Timerne
efter formiddagspausen:
Claus
Frisk holder oplæg og lægger op til diskussion om menneskets evolution.
Derefter
mødes undervisergruppe 3-6 for at forberede deres undervisning af holdet i de
kommende uger bedst muligt.
Undervisergruppe
1 og 2 mødes for at forberede formidlingen af de 8 dyrearter som er på
dagsordenen i uge 17; fordel arterne imellem jer, læs mest muligt om deres
naturhistorie (for eksempel i de stabler af fagBLADE som ligger i skabet i
”Thor”) og forbered en spændende formidling af deres naturhistorie til uge 17.
|
Har du
mødt en lærer derude, som kan komme som gæstelærer i uge 24 og give os råd,
ideer og vejledning til at lave afgangsprøver i biologi og i geografi? Send
mig en mail:
naturnielzen@gmail.com
Mail
mig også, hvem der har hvilke arter i uge 17.
|
14
|
Feltarbejde – en smagsprøve på naturfagligt
feltarbejde, målrettet til forholdene ude på skolerne
I disse
timer vil jeg vise en måde man kan organisere og udføre feltarbejde omkring
et vandhul på.
At
udforske og undersøge livet i og omkring et vandhul er en klassisk og meget
anvendelig forårsaktivitet indenfor det naturfaglige område.
Udover
at vise jer hvordan man kan gøre dette fra A-Z, så er målet for dagens
feltarbejde at vi grundigt får undersøgt og dokumenteret (skriftligt) hvilke
arter af smådyr og planter, som lever i Lærerskolens vandhul, så vi kan
offentliggøre en artsliste anno 2016 og så i øvrigt følge udviklingen år
efter år: Bliver der flere eller færre arter? Ændrer fordelingen af arter sig
hen over årene? Mv.
|
Påklædning
til at være udenfor – i fugtige og kølige omgivelser - det meste af
formiddagen.
Vi
begynder indendørs med den teoretiske introduktion til dagens feltarbejde,
hvorefter vi går ud og laver feltarbejde i mindre forskergrupper.
Til
sidst gennemgår vi den samlede artsliste og hører fremlæggelser af nogle af
arternes naturhistorie.
Vælg
1-3 af nedenstående arter og læs op på deres naturhistorie, så du kan
fortælle gruppen/holdet en spændende 2- minutters historie om deres
kendetegn, opbygning, kropsfunktioner, tilpasninger, adfærd, levevis, livscyklus,
anvendelsesmuligheder mv.
Brun
frø
Grøn
frø
Lille
vandsalamander
Skøjteløber
Rygsvømmer
Bugsvømmer
Skorpionstæge
Stor
Vandkalv
Vandrøver
Vårfluelarver
Dansemyggelarver
Stor
Mosesnegl
Vandbænkebider
Bruskigle
Tagrør
Lysesiv
Dunhammer
Kig på
siden ”Artsliste vandhul”:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311851
|
15
|
Fagligt fokus: Biologi.
I disse
timer har vi fokus på undervisning i faget Biologi
Undervisergruppe
3 underviser holdet fra 08.15 til 10.10, inklusive tid til spørgsmål,
feedback og didaktisk diskussion.
Efter
formiddagspausen er der så selvorganiseret fordybelsesarbejde i Biologi: Det
kunne for eksempel være en teoretisk fordybelse i form af at sætte sig
grundigere ind i
www.biologifaget.dk
eller i at læse fagets formål og
undervisningsvejledning på
www.emu.dk
, eller det kan være
en praktisk fordybelse i form af afprøvning af noget laboratorie- eller
feltarbejde, som for eksempel:
-
Iagttage og TEGNE smådyr fra dammen detaljeret under
stereolup i laboratoriet
-
Nøgle og lave artsliste over vandhullets smådyr, men nu i
en ny biotop: Vandhullet øst for stien igennem Åmosen
-
Øve sig i at nøgle planter ud fra den nye universalnøgle
til alle danske planter
-
Tappe birkesaft fra GRENE og finde ud af, hvordan du kan
bruge denne klassiske forårsaktivitet i din undervisning.
Fra
11.00 har jeg 5 individuelle evalueringssamtaler a 15 minutter i Blå Stue; i
denne uge vil jeg gerne tale med Andreas, Ann Katrine, Asbjørn, Asger og
Bjarke (Christoffer og Frederik er stand-by)
|
Læs på
Viggo, hvad undervisergruppe 3 (Magnus, Andreas, Sille) har lagt ud til os
(holdet + lærer) af forberedelse.
Info
til undervisergruppen:
Gå ind
på
www.biologifaget.dk
under fanen ”Forløb” og find redaktørens
(Esben Eriksen) forslag til en årsplan for 7. klasse i skoleåret 15/16.
Læs
forløbet igennem fra august til juni.
Vælg 2
af emnerne som I vil undervise holdet i – jeg vil foreslå emnerne ”En model
af cellen” og ”Angreb af mikroorganismer!”, men det er op til
undervisergruppen at bestemme hvilke af forløbets emner I vil undervise
holdet i; bare sørg for at koordinere det med den anden undervisergruppe.
Ud over
at undervise i det faglige stof så skal I som sagt sørge for at planlægge og
sætte tid af til de 10 minutters feedback og didaktisk diskussion + til
faglærerens 5 minutter.
Hvis du
er sat på til samtale i denne uge så tænk over de 3 fokuspunkter:
-
Hvordan ser det ud med dit fremmøde, din trivsel &
glæde og din aktivitet indenfor faget?
-
Hvordan arbejder du med tilegnelsen af faglig viden og
kunnen i Naturfag - og med udviklingen
af din naturfaglige professionsidentitet?
-
Hvordan oplever du timerne i Naturfag – hvad mener du er
særligt godt og velfungerende, og er der nogle områder, hvor du synes at det
kunne være bedre eller anderledes?
|
16
|
Fagligt fokus: Biologi.
I disse
timer har vi fokus på undervisning i faget Biologi
Undervisergruppe
4 underviser holdet fra 08.15 til 10.10, inklusive tid til spørgsmål,
feedback og didaktisk diskussion.
Efter
formiddagspausen er der så selvorganiseret fordybelsesarbejde i Biologi: Det
kunne for eksempel være en teoretisk fordybelse i form af at sætte sig
grundigere ind i
www.biologifaget.dk
eller i at læse fagets formål og
undervisningsvejledning på
www.emu.dk
, eller det kan være
en praktisk fordybelse i form af afprøvning af noget laboratorie- eller
feltarbejde, som for eksempel:
-
Klassisk nøgling af blomsterplanter ud fra Feltfloraen
(og en lup): Prøv at nøgle den gule blomstrende Eng-Kabbeleje fra
Lærerskolens vandhul (eller fra engen i Åmosen) fra side 45 i ”Dansk Feltflora”;
på siderne før side 45 findes forklaringer på de fagudtryk, som anvendes i
nøglen. NB! Prøv IKKE at nøgle en mælkebøtteblomst
-
Den svære: Prøv at nøgle den blomstrende Star der står
med sorte blomsterstande fra blågrønne tuer i vandhullerne øst for stien
igennem Åmosen; begynd på side 614.
-
Trækendskab: Prøv at nøgle grene fra løvtræer (uden
blade) ud fra nøglen på side 724; start med en du kender (for eksempel
Hassel, Birk eller Bøg) og prøv bagefter med en art du ikke kender.
-
Blomstrende træer netop nu: Prøv om du i hegnene i
landskabet omkring Lærerskolen (ved hjælp af ”Træer og buske i Skov og hegn)
kan finde og bestemme 3 af de hvidblomstrede træer som blomstrer lige nu:
Mirabel, Slåen og Kræge.
-
Tag ud til de blomstrende ”anemonebede” i Hvidkildeskovene
og se om du kan finde: Hvid Anemone, Lærkespore, Bingelurt, Lungeurt, dansk
Ingefær – og måske endda en Gul Anemone?
Fra
11.00 har jeg 5 individuelle evalueringssamtaler a 15 minutter i Blå Stue; i
denne uge vil jeg gerne tale med Christoffer, Frederik, Jakob, Luca, og
Magnus. (Maria og Marie er stand-by)
|
Læs på
Viggo, hvad undervisergruppe 4 (Marie, Theis, Asbjørn, Søren) har lagt ud til
os (holdet + LÆRER) af forberedelse.
Info
til undervisergruppen:
Gå ind
på
www.biologifaget.dk
under ”Emner” og find emnet ”Basis-økologi”.
Klik på
”Basis-økologi”, gå ind under ”Kredsløb” og vælg 2 af emnerne herinde, som I
vil undervise holdet i – jeg vil foreslå emnerne ”Fotosyntese” og
”Nitrogenkredsløbet”, men det er op til undervisergruppen at bestemme hvilke
emner I vil undervise holdet i; bare sørg for at koordinere det med den anden
undervisergruppe.
Ud over
at undervise i det faglige stof så skal I som sagt sørge for at planlægge og
sætte tid af til de 10 minutters feedback og didaktisk diskussion + til
faglærerens 5 minutter.
Hvis du
er sat på til samtale i denne uge så tænk over de 3 fokuspunkter:
-
Hvordan ser det ud med dit fremmøde, din trivsel &
glæde og din aktivitet indenfor faget?
-
Hvordan arbejder du med tilegnelsen af faglig viden og
kunnen i Naturfag - og med udviklingen
af din naturfaglige professionsidentitet?
-
Hvordan oplever du timerne i Naturfag – hvad mener du er
særligt godt og velfungerende, og er der nogle områder, hvor du synes at det
kunne være bedre eller anderledes?
|
17
|
Aktuelt
fra naturens og naturvidenskabens verden – april måned
I
disse timer beskæftiger vi os med, hvad der er aktuelt ude i naturen og i
nyhedsstrømmen om naturvidenskab og undervisning.
Først
skal vi høre nogle aktuelle arters naturhistorie; dem der gerne vil formidle
deres art indendøre gør det her.
Derefter
kommer jeg med en række udvalgte nyheder fra naturvidenskabens eller
undervisningens verden og sætter dem lidt i perspektiv (for eksempel i
forhold til videnskabsteorien).
Vi
kører op til Svinehaverne efter formiddagspausen og går en tur rundt på
overdrevene og i skoven for at opleve nogle af de arter som er aktuelle i
april, så det er også muligt at formidle sin art herude.
Målet
er at lære området + nogle arter at kende; jeg vil fortælle om udvalgte arter
og vi tager nogle felthåndbøger, nogle kikkerter og noget fangstudstyr med,
så man kan nøgle arter parvis/i mindre grupper.
|
Påklædning
til at være ude i landskabet efter formiddagspausen (pt. ser det vådt ud!) og
frem til kl. 13; vi mødes på den store parkeringsplads efter
formiddagspausen, hvor vi fordeler os på bussen, privatbiler og cykler.
Tag bil
eller cykel med, hvis du har mulighed for det.
Vi
kører op ad Alpevej og til venstre ad vejen Tørvelong (der står et skilt til
”Spejdercenter Egebjerg”) og frem til P-pladsen/cykelrastepladsen på højre
side af Tørvelongvejen.
Også
gerne en lille turrygsæk med ekstra varmt tøj, noget at drikke, noget at
sidde på og plads til et par felthåndbøger.
Læs om
følgende arter af planter: Hvid anemone, Sphagnum, Vorterod, Guldstjerne,
Krat-viol, Løgkarse, Mælkebøtte og Skov-syre.
Læs om
følgende øvrige arter: Gul engmyre, Rødrygget tornskade, Løvsanger, Gulspurv,
Sangdrossel, Havemyre, Jagtedderkop og Muldvarp.
|
20
|
Fagligt fokus: Geografi
I disse
timer har vi fokus på undervisning i faget Geografi
Undervisergruppe
5 underviser holdet fra 08.20 til 10.10, inklusive tid til spørgsmål,
feedback og didaktisk diskussion.
Efter
formiddagspausen har jeg lidt oplæg til praktikken til jer.
I den
sidste times tid er der så selvorganiseret fordybelsesarbejde i Geografi: Det
kunne for eksempel være en teoretisk fordybelse i form af at sætte sig
grundigere ind i
www.geografifaget.dk
(læs de nye årsplaner for geografi og prøv
evt.. chatsupporten) eller i at læse fagets formål og undervisningsvejledning
på
www.emu.dk
, eller det kan være en praktisk
fordybelse i form af afprøvning af noget laboratorie- eller feltarbejde, som
for eksempel:
-
Gravning af en jordprofil, for eksempel nede i skoven i
Åmosen og/eller på overdrevsskrænten vest for solfangeranlægget
-
Lære de 5-6 hovedgrupper af strandsten at kende, for
eksempel på stranden ved ”Præstens Skov”
-
Studere og tegne akvariegrus under stereolup
-
Lave forsøget ”Drivhuseffekten på glas”
-
Lave øvelsen ”En uges affald” og vise resultatet i
timerne i næste uge
-
Lav en vejrstation og en vejrudsigt; lav øvelsen om
vejrudsigten, tjek det vejrudstyr som vi har og kom med et konkret bud på
hvilket nyt udstyr vi kunne overveje at købe til faget
-
Forberede en forbrugerundersøgelse i Brugsen i Ollerup –
for eksempel om økologiske varer, fair trade varer og lavprisvarer.
Fra
11.00 har jeg 5 individuelle evalueringssamtaler a 15 minutter i Blå Stue: I
dag vil jeg gerne tale med Frederik, Marie, Mathias, Mikkel Kærgaard og
Mikkel Ravn. Stand-by: Peter og Rasmus.
|
Læs på
Viggo, hvad undervisergruppe 5 (Theo, Mikkel, Frederik og Luca) har lagt ud
til os (holdet + lærer) af forberedelse.
Hvis du
har et bud på en god gæstelærer til timerne i uge 24, så sig til.
Oplæg
til undervisergruppen:
Gå ind
på
www.geografifaget.dk
under fanen ”Forløb” og find redaktørens
(Christian Sandby-Møller) forslag til en årsplan for 9. klasse i skoleåret
15/16.
Læs
forløbet igennem fra august til juni.
Vælg 2
af emnerne som I vil undervise holdet i – jeg vil foreslå emnerne ”Økonomiske
og militære samarbejder” og ”En bæredygtig fremtid?”, men det er op til
undervisergruppen at bestemme hvilke af forløbets emner I vil undervise
holdet i; bare sørg for at koordinere det med den anden undervisergruppe.
Ud over
at undervise i det faglige stof så skal I som sagt sørge for at planlægge og
sætte tid af til de 10 minutters feedback og didaktisk diskussion + til
faglærerens 5 minutter.
Hvis du
er sat på til samtale i denne uge så tænk over de 3 fokuspunkter:
-
Hvordan ser det ud med dit fremmøde, din trivsel &
glæde og din aktivitet indenfor faget?
-
Hvordan arbejder du med tilegnelsen af faglig viden og
kunnen i Naturfag - og med udviklingen
af din naturfaglige professionsidentitet?
-
Hvordan oplever du timerne i Naturfag – hvad mener du er
særligt godt og velfungerende, og er der nogle områder, hvor du synes at det
kunne være bedre eller anderledes?
|
21
|
Fagligt fokus: Geografi
I disse
timer har vi fokus på undervisning i faget Geografi
Undervisergruppe
6 underviser holdet efter formiddagspausen.
I
timerne inden formiddagspausen har jeg lidt mere oplæg til praktikken til jer
+ et oplæg om arbejdsformen ”Geografien bag nyhederne”.
I den
sidste times tid op til pausen er der så selvorganiseret fordybelsesarbejde i
Geografi: Det kunne for eksempel være en teoretisk fordybelse i form af at
sætte sig grundigere ind i
www.geografifaget.dk
(læs de nye årsplaner for geografi og prøv
evt.. chatsupporten) eller i at læse fagets formål og undervisningsvejledning
på
www.emu.dk
, eller det kunne være aktiviteter
som
-
Forbered 10 minutters ”Geografien bag Nyhederne”
ud fra min model og artikelsamlingen, og fremlæg det for holdet i næste uge.
-
Lær hovedgrupperne af strandsten at kende, lav en
udstilling af dem i et af lokalets glasskabe og undervis holdet 10 minutter i
det i næste uge. NB! Tag gerne på stranden inden mandagens timer og saml
nogle forskellige sten, som vi kan arbejde med.
-
Lav aktiviteten ”En uges affald”, fremlæg
resultatet i timerne i næste uge og læg op til en drøftelse på holdet af
hvordan man kunne bruge dette i sin undervisning af forskellige aldersgrupper
(alt i alt 10 minutter).
-
Tegn tværprofil og mål strømhastighed i Syltemae å
(OBS! Muligvis er der farligt dybt mudder ved jernbroen ned i åmosen). Hæng
resultaterne op på opslagstavlen i Mindedal.
-
Bestem jordarten
i blomsterengen, i overdrevsskrænten vest
for solfangeranlægget, i køkkenhaverne bag Toften og i Åmosen. Hæng
resultaterne op på opslagstavlen i Mindedal.
-
Trafiktælling
på Svendborgvej. Hæng resultaterne op på
opslagstavlen i Mindedal.
Fra
0910 har jeg 3 individuelle evalueringssamtaler i Blå Stue: I dag vil jeg
gerne tale med Peter, Claus og Mikkel Kærgaard. Stand-by: Mikkel Ravn og
Rasmus.
|
Afbud:
Hvis du ikke kan komme til timerne, så husk
at melde afbud på Viggo.
Lektie:
Læs på Viggo, hvad undervisergruppe 6
(Christoffer, Jakob, Peter, Amalie) har lagt ud til os (holdet + lærer) af
forberedelse.
Tænk
over, hvilken af formiddagens fordybelser du helst vil deltage i.
Medbring
de bedste sten fra din samling af strandsten
J
Vejledning
til undervisergruppen: Gå ind på
www.geografifaget.dk
under ”Emner” og find emnet ”Naturgrundlaget”.
Klik på
”Naturgrundlaget”, og vælg 2 af emnerne herinde, som I vil undervise holdet i
– jeg vil foreslå emnerne ”Det danske landskab” og ”Jordbunden”, men det er
op til undervisergruppen at bestemme hvilke emner I vil undervise holdet i;
bare sørg for at koordinere det med den anden undervisergruppe.
Ud over
at undervise i det faglige stof så skal I som sagt sørge for at planlægge og
sætte tid af til de 10 minutters feedback og didaktisk diskussion + til
faglærerens 5 minutter.
|
22
|
Naturen netop nu – juni måned
Efter
tjek-ind (husk afbud) lægger jeg op til de 3 sidste aktiviteter, som jeg
gerne vil give jer med på vejen ud i årspraktikken. Hver aktivitet varer 45
minutter, og efter en pause er der 10 minutters fremlæggelser af hver af de 3
aktiviteter.
Aktivitet
1 - Biologi: Mad & Motion – lav en køkkenhave sidst i maj.
Aktivitet
2 – Geografi: Grøngødning – i teori og praksis.
Aktivitet
3 – Natur/teknik: Jagten på det hvide guld i det lokale supermarked; hvor
mange sukkerknalder er der i Morgenmadsprodukter, færdigretter til
aftensmaden og fredagsslik som Toblerone?
Efter
formiddagspausen kører vi op til overdrevet ”Svinehaverne” for at se på,
hvilke orkideer, kødædende planer, fugle og smådyr der er aktuelle deroppe
netop nu.
|
Beklædning
og fodtøj til at kunne gå og arbejde ude, også på våd bund.
Jeg har
plads i bussen til 9 personer, så medbring gerne cykel eller bil.
Jeg
luftede muligheden af at fremlægge nogle af sidste uges aktiviteter, med det
har jeg skåret væk for at få tid til at prøve de 3 sidste aktiviteter.
Læs
om følgende arter af
urter: Honningurt, Havre, Kornblomst, Porre, Grøntkål, Rødbede, Blærerod,
Soldug og Majgøgeurt.
Læs
om følgende
dyrearter: Stær, Nattergal, Rødrygget Tornskade, Grøn Frø, Snog, Bænkebider
og Ørentvist.
|
24
|
Tema:
Afrunding af semestret og det sidste afsæt til årspraktikken
Vi mødes i Mindedal efter morgensang, hvor jeg
kommer med et kort oplæg til morgenens arbejde med professionsidentiteten,
rettet mod årspraktikken.
Derefter tager hver enkelt ud på en
alene-refleksionstur ude i Naturen (medbring det udleverede ark med
refleksionsspørgsmål).
På det aftalte tidspunkt er man tilbage i Mindedal
igen, hvor man taler med de andre på holdet om sine refleksioner, fordelt på
4 bordgrupper i undervisningslokalet.
Til sidst laver vi en fælles opsamling, hvor hvert
bord præsenterer nogle eksempler på, hvad de har talt om, for os andre.
Efter formiddagspausen arbejder vi med
afgangsprøverne i Geografi og i Biologi: Martin Søgård er gæstelærer fra
10.35 til 12.30 med
råd, ideer og vejledning til at lave afgangsprøver i biologi og i geografi.
|
Påklædning
til at kunne opholde dig alene ude i Naturen i en god halv times tid; hvis
det er tørvejr stillesiddende på en fredelig plet (husk siddeunderlag) og
hvis det er regnvejr gående en tur rundt derude.
Computer
med til timerne efter formiddagspausen.
Tænk
over følgende 3 punkter vedrørende din professionsidentitet:
-
Lav en lille liste over ting du kunne gøre regelmæssigt igennem
hele praktikåret for at fremme din krops sundhed og velvære, og tag den med
ud til din halve time alene i naturen; reflekter over listen herude og beslut
dig for én ting som du lover dig selv, gruppen og eventuelt læreren at gøre
igennem hele praktikåret
-
Prøv at spørge dig selv et par gange i de kommende dage,
hvem det egentlig er, som lytter til de tanker som du har inde i hovedet?
Mediter lidt over dette spørgsmål i din halve time ude i naturen og kom
tilbage med nogle overvejelser over, om denne filosofiske ide om en dybere
identitet (i denne professionsmodel kaldet for Jeget) end den socialt konstruerede identitet (i modellen kaldet
for Egoet) kunne give dig en dybere
ro, en større selvstændighed og en mere kritisk distance til din tankestrøm i
praktikåret?
-
Den sidste del af din
professionsidentitet i denne model er den mængde af naturfaglig viden og
kunnen som du indtil nu har tilegnet dig igennem livet; prøv at opdele (det
vigtigste af) denne mængde i
o
Niveau
1: De nye faglige ønsker, lyster og interesser, som du har, men som du endnu
ikke har arbejdet målrettet og vedholdende på at tilegne dig (de faglige
frø)
o
Niveau
2: Den faglige viden og kunnen, som du jævnligt øver dig i/repeterer; det som
du arbejder målrettet og vedholdende på at blive bedre til (de faglige
spirer)
o
Niveau
3: Den faglige viden og kunnen, som du mestrer; det du er helt sikker i, det
som rutine for dig, det du kan på rygmarven vidensmæssigt og
færdighedsmæssigt (de modne faglige frugter)
Forberedelse
til timerne efter formiddagspausen:
Den
fællesfaglige naturfagsprøve
Læs
følgende sider omkring naturfagene og den fællesfaglige naturfagsprøve
til
mandag d. 13. juni. Vi kommer til at arbejde med forberedelse til biologi og
geografiprøverne
og med den nye fællesfaglige prøve. Vi kommer til at
arbejde
både praktisk og teoretisk med prøverne og forberedelsen til denne.
Fællesfaglige
fokusområder
http://ntsnet.dk/fællesfagligefokusområder
Organisering
af naturfagstimerne
http://ntsnet.dk/fællesfagligt/organisering
inkl. disse afsnit:
●
Se vejledende timetal og forslag til
fordeling
●
Se forslag til fleksibel årsplanlægning af
naturfagsundervisningen
/Martin Søgaard
Skriv
dig i løbet af formiddagen på den liste over samtaler, som fra denne time hænger
på opslagstavlen i undervisningslokalet i Mindedal (over akvariet).
|
25
|
Tema:
Afrunding af semestret og det sidste afsæt til årspraktikken
Mulighed
for at få en
individuel
evaluerings- og vejledningssamtale, målrettet mod årspraktikken.
|
Samtaler
(20 minutter per person) i løbet af de disponible dage mandag den 20. og
tirsdag den 21. juni (jeg hænger en liste op på opslagstavlen i Mindedal, som
man kan skrive sig på)
|
Litteratur
Om
undervisningen i linjefaget Naturfag:
www.naturfagsundervisning.dk
Om
artskendskab og naturformidling:
”Træer og Buske i landskabet”, Vedel og Møller, Politikens
Håndbøger 2013.
”Fuglene i Danmark”, Meltofte og Fjeldså,
”Spis Vilde Planter”, Agerbo og Nissen, Gyldendal 2013.
”På jagt efter små dyr i vandet”, Peter Nielsen, Gyldendal
2008.
”Natur 15 Lommekalenderen”, Forlaget Rhodos, 2013.
www.fugleognatur.dk
Om
hvad der er aktuelt indenfor den naturvidenskabelige forskning:
www.videnskab.dk
Om
undervisning i skolefagene:
www.biologifaget.dk
www.geografifaget.dk
www.naturteknikfaget.dk
Metoder
Udover en række almene metoder (som undervisningsplaner,
evaluering og IT) så lægger vi i naturfag vægt på:
-
læring og undervisning i naturen året rundt
-
iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter
-
at de studerende selv kommer på banen som
undervisere for holdet
-
at undervisningen bliver til i dialog og i
fællesskab imellem læreren og de studerende
Lærerens
forventninger til dig som studerende
-
at du sætter dig grundigt ind i
undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at opfylde formålet og nå
målsætningen
-
at du forbereder dig til timerne som beskrevet
i den ugentlige opdatering af Undervisningsplanen.
-
at du komme stabilt til timerne og melder afbud
så vi har det med til dagens tjek-ind, gerne på min mobil: 42 40 02 26
Ingvar Haubjerg Nielsen
Undervisningsplan
Naturfag 2. årgang forår 2015
-
Opdateret
17. juni
Formål
Formålet med linjefaget er at sætte naturen
i centrum for undervisningen, både den natur som omgiver os og den natur
som vi selv består af – med henblik på at opnå en dybere, bredere og mere
detaljeret forståelse af, hvordan naturen i og omkring os er bygget op,
fungerer og kan udforskes og formidles.
Formålet er også at lave en undervisning og et læringsmiljø, som er
-
inspireret af traditionen efter Grundtvig og Kold
-
baseret på forskningen indenfor naturvidenskab og indenfor undervisning og
læring
Hensigten er alt i alt at uddanne så
gode lærere som muligt, der kan varetage undervisningen i naturfagene
biologi, geografi og natur/teknologi i de frie skoler, og som kan bidrage med oplivende livsoplysning omkring
naturoplevelser, naturfaglig indsigt og bæredygtig udvikling såvel lokalt som
globalt.
Målsætning
Målet for linjefaget er generelt, at den enkelte studerende
-
tilegner sig en dybere faglig indsigt, viden og
færdigheder indenfor udvalgte, eksemplariske naturfaglige emner (linjefagets
kerneområder) på et faglærerniveau (begynder)
-
opnår et bredt overblik over
hvad der er aktuelt inden for natur-fagområdet (naturfaglige nyheder) og i
naturen (naturen netop nu) året rundt
-
arbejder hen imod at
kunne lave en professionel faglig formidling
og didaktisk refleksion
Målet med dette forløb er der ud over særligt
at forberede
de studerende fagligt og fagdidaktisk til at
kunne begynde at undervise i naturfag ude i skolerne i praktikåret – med
særligt henblik på skolefagene biologi, geografi og natur/teknik.
Indhold
Uge
|
Indhold
|
Forberedelse og info
|
3
|
Intro til linjefaget Naturfag; holdet,
undervisningsplanen og undervisningsgrupperne.
Grupperne
forbereder deres undervisning; de har tid til at gøre det i
undervisningstiden, her i uge 3 fra 10.35 -12.30 og i uge 5 fra 8.30 – 10.10.
Samtidig
med det er der individuelle samtaler med Ingvar.
Samtalerne
har fokus på din baggrund for
faget, på hvilke interesser og
fremtidsdrømme du har indenfor faget og på, hvordan du nu står i forhold
til undervisningsplanens målsætning og
forventninger
|
Vi
fordeler holdet på 3 faggrupper: natur/teknik, biologi og geografi – så vidt
muligt efter interesse, dog således at der er minimum 7 studerende i hver
faggruppe.
Efter
et indledende møde med udveksling af ideer og erfaringer deler hver faggruppe
sig i 2 undervisergruppe, der hver især begynder at forberede deres
undervisningsgang (se opgavebeskrivelsen under den uge, hvor I skal undervise
holdet).
Vi
skal også have fordelt de første 8 af de 30 fuglearter, som vi gennemgår i
løbet af dette semester: Opgaven er at blive ”professor” i denne ene fugleart
og formidle den bedst muligt i ord, tekst og billeder til resten af holdet i
næste uge.
Tidsrammen
er 5-10 minutter per fugl/professor.
Medbring
dit UNI-Login.
Forbered
dig på samtalens 3 fokuspunkter.
|
4
|
Naturen netop nu:
Januar.
Fokus
på træer og fugle i vinterlandskabet.
De
første 8 fuglearter præsenteres af dagens fugleprofessorer: Opgaven er at
formidle fuglens naturhistorie i ord, billeder og lyd (find dens stemme på
DOF’s hjemmeside) på 5-10 minutter, med holdet som målgruppe og foran tavlen
i Mindedal.
Efter
formiddagspausen underviser jeg i træer og buske ude i vinterlandskabet.
Naturfaglige nyheder
-
de vigtigste naturfaglige nyheder fra ind- og udland…
|
Vi
går en tur ud i landskabet efter formiddagspause.
Læs
om følgende arter af træer og buske: Eg, bøg, Hestekastanje, Rød-el, Grå-pil,
Alm. Hyld og Hassel, gerne i grundbogen ”Træer og buske i Danmark”.
Læs
om følgende fuglearter: Gråspurv, Musvit, Rødhals, Spurvehøg, Fiskehejre,
Ravn, Hættemåge og Grågås.
Den
fuglebog, som jeg synes har de bedste naturhistorier, er ”Fuglene i Danmark”,
redigeret af Meltofte og Fjeldså.
Læs
januar måned igennem i ”Natur 15 – lommekalenderen”.
|
5
|
Fagligt fokus:
Natur/teknik.
Grupperne
forbereder deres undervisning fra 8.30 – 10.10.
Samtidig
med det er der individuelle samtaler med Ingvar.
|
Gruppe
1 underviser holdet fra 10.35 til 12.30, inklusive tid til afsluttende
feedback og didaktiske diskussion.
Gruppens
opgave er at sætte sig ind i portalen
www.naturteknikfaget.dk
og udvælge og formidle det af indholdet,
som de finder mest interessant og relevant for holdet.
Undervisningen
skal både indeholde teori og praksis, og undervisergruppen skal i god tid lægge
ud på Fronter, hvordan resten af holdet skal forberede sig til deres
undervisning.
Vi
får besøg af en gruppe HF’ere far 10.35 – 12.30
|
6
|
Naturfaglige nyheder
-
udvalgte naturfaglige og lærerfaglige nyheder
-
introduktion til gode naturfaglige nyhedskilder
Fagligt fokus: Natur/teknik.
|
Åbent
hus: Vi får formodentlig besøg af kommende ansøgere i timerne denne dag.
Vi
fordeler de næste 8 fuglearter.
Gruppe
2 underviser holdet fra 10.35 til 12.30, inklusive tid til afsluttende
feedback og didaktiske diskussion.
Gruppens
opgave er at sætte sig ind i portalen
www.naturteknikfaget.dk
og udvælge og formidle det af indholdet,
som de finder mest interessant og relevant for holdet.
Undervisningen
skal både indeholde teori og praksis, og undervisergruppen skal i god tid
lægge ud på Fronter, hvordan resten af holdet skal forberede sig til deres
undervisning.
|
|
|
Vinterferie
|
8
|
Naturen netop nu: Februar.
Fokus
på træer og fugle i vinterlandskabet.
Naturfaglige nyheder
Dagens
fugleprofessorer:
Blåmejse
– Julie
Solsort
– Kirsten
Gærdesmutte
– Kristoffer
Ringdue
– Sonai
Bogfinke
– Sofie
Sanglærke
– Emil
Krage
– David
Troldand
- Magnus
|
Vi
går en tur ud i landskabet efter formiddagspausen og frem til frokost; husk
påklædning til skiftevis at stå og gå.
Læs
om følgende arter eller slægter af træer: Birk, Lind, Taks, Ahorn, Ask,
Skov-fyr, gran og ædelgran, gerne i grundbogen ”Træer og buske i Danmark”.
Læs
om følgende fuglearter: Blåmejse, Solsort, Gærdesmutte, Ringdue, Bogfinke,
Sanglærke, Krage og Troldand.
Læs
februar måned igennem i ”Natur 15 – lommekalenderen” + artiklen ”Askevældet”.
|
9
|
Tema: Laboratorieøvelser – en smagsprøve på
det videnskabelige laboratoriearbejde, tilpasset og målrettet forholdene ude
på skolerne
-
introduktion til temaet
-
gennemgang af laboratorierne
-
dannelse af 6 forskerteam
-
forskerteamet konstituerer sig og planlægger arbejdet
-
gennemgang, klargøring og ordning af udstyret til
teamets første laboratorieøvelse
-
forskerteamet går i gang med at lave de 6
laboratorieøvelser, på de 6 poster eller stationer i laboratorierne, i den
aftalte rækkefølge
-
forskerteamet laver en samlet rapport over de 6 forsøg,
hvor der lægges vægt på, hvad det mest lærerige ved hvert forsøg var, om
noget kunne gøres bedre eller tilføjes til forsøget og på nogle didaktiske og
pædagogiske refleksioner over hvordan man bedst muligt kan lave forsøget med
eleverne ude i skolerne
-
Rapporten afleveres i mappen ”Laboratorieøvelser – en
smagsprøve”.
Efter
formiddagspausen er der individuelle samtaler med Ingvar i Blå Stue, samtidig
med at teamene arbejder videre med forsøgene.
|
Du
kan læse om de fleste af laboratorieøvelserne under overskriften
”Aktiviteter” på siderne
www.naturteknikfaget.dk
,
www.geografifaget.dk
og
www.biologifaget.dk
; vi skal lave forsøgene ”Intro til
mikroskopet”, ”Mikroskopi af grønkorn”, ”Hjemmelavet drivhuseffekt” (står
under ”Giv den gas”), ”Dyrk bakterier”, ”Bakterier på mobilen”, ”Påvisning af
stivelse i mad” og ”Koldt og varmt vand i havet”.
Læs
om den sidste af laboratorieøvelserne her:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311842
|
10
|
Tema: Laboratorieøvelser – en smagsprøve på
det videnskabelige laboratoriearbejde, tilpasset og målrettet forholdene ude
på skolerne
Efter
et kortere oplæg fra mig arbejder teamene videre med forsøgene; jeg er til
stede med råd og vejledning frem til formiddagspausen – efter den har jeg så
individuelle samtaler frem til cirka kl. 12; planen er at tale med
Christoffer, Kristina, Laurits, Troels og Frederik i dag.
|
Målet
for dagens arbejde er:
-
Teamet får prøvet de 6 forsøgsopstillinger
-
Teamet afleverer en rapport over forsøgsarbejdet i
mappen ”Laboratorieøvelser – en smagsprøve…”
-
Teamet sætter den sidste forsøgsopstilling pænt på
plads; de fleste materialer skal i en af plastopbevaringskasserne med låg og sætter
på plads (mærkes med Dymo’en) under laboratoriebordet ved nordvinduet i
laboratoriet
-
Teamets akvarium (nr. på akvariet svarer til teamets
nr.) er rengjort og tjekket som beskrevet i forsøgsvejledningen, så det er
klart til forløbene efter Påske.
|
|
|
Praktik
og Påske
|
15
|
Tema: Udeskole - vi
bruger skolehaver som laboratorier for forsøg med økologi og med læringsmål
Udeskoleforløb
med skole- og forsøgshaver, målrettet mod biologi i 7.-9-.klasse.
Med
udgangspunkt i de nye fælles mål for faget biologi skal vi prøve at undersøge,
hvordan man kan arbejde med kompetenceområder/mål og læringsmål indenfor et udeskoleforløb,
der foregår i 3 forskellige former for skolehaver.
|
Læs
siden om skolehaverne:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311832
Læs
side 3-25 i bogen ”På jagt efter små dyr i vandet”.
Team
1 begynder skolehavearbejdet i køkkenhaven, team 2 i blomsterhaven nord for
køkkenhaven, team 3 i vandhaven og team 4 i blomsterhaven vest for vandhaven.
|
16
|
Fagligt fokus: Biologi.
Vi
begynder med en fælles tjek-ind og et kort oplæg 08.15 i Mindedal.
Udeskoleforløbet
fortsættes fra ca. 8.35– 10.10: Team 4 arbejder i køkkenhaven (begynd med at
klargøre jorden i græskarbedet syd-vest for drivhuset + sæt kæmpegræskar, kæmpesolsikke
og tagetes til forspiring + sæt gerne en mejsekasse op i køkkenhaven, så de
kan spise larverne der kommer i kålen…), team 1 i blomsterhaven nord for køkkenhaven
(lav jeres bed derfra hvor team 2 nåede i sidste uge; rens jorden syd for
skuret og helt ind til hyldebusken grundigt for brændenælder (spis dem!) og
andet invasivt rodukrudt ), team 2 i vandhaven(undersøg dyrelivet og lug
dunhammer væk (spis dem!) og team 3 i blomsterhaven vest for vandhaven (lav
jeres bed derfra hvor team 4 nåede i sidste uge, men ikke der hvor et team
fra Balancen er ved at gøre deres område klart).
Individuelle
evalueringssamtaler med Tine, Kristina og Jonathan, fra 9.20 i Blå Stue: Tine
kommer 9.20, Kristina banker på 9.35 og Jonathan banker på 9.55.
|
Læs
side 26-45 i bogen ”På jagt efter små dyr i vandet”.
Gruppe
3 underviser holdet fra 10.35 til 12.30, inklusive tid til afsluttende
feedback og didaktiske diskussion.
Gruppens
opgave er at sætte sig ind i portalen
www.biologifaget.dk
og udvælge og formidle det af indholdet, som de finder mest interessant
og relevant for holdet – herunder
gerne eksempler på prøvespørgsmål.
Undervisningen
skal både indeholde teori og praksis, og undervisergruppen skal i god tid
lægge ud på Fronter, hvordan resten af holdet skal forberede sig til deres
undervisning.
|
17
|
Fagligt fokus: Biologi.
Vi
begynder med et fælles tjek-ind og et kort oplæg 08.15, herunder fordeling af
maj måneds arter af spiselige planter og spændende fugle på holdet + aftale
om hvad vi gør med friskoleeleverne fra 10.35.
Udeskoleforløbet
fortsættes fra ca. 8.45– 10.10: Team 3 arbejder i køkkenhaven, team 4 i
vandhaven, team 1 i vandhaven og team 2 i køkkenhaven. NB: Vi får som aftalt
besøg i dag af elever fra Ollerup friskole, som vi fordeler på de 4 team som
så tager dem med i deres arbejde.
Individuelle
evalueringssamtaler med Peter, Malaika og Rasmus, fra 9.20 i Blå Stue: Peter
kommer 9.20, Malaika banker på 9.35 og Rasmus banker på 9.55.
|
Læs
side 46 -71 i bogen ”På jagt efter små dyr i vandet”.
Gruppe
4 underviser holdet fra 10.35 til 12.30, inklusive tid til afsluttende
feedback og didaktiske diskussion. NB: Vi får som aftalt besøg i dag af
elever fra Ollerup friskole, som jeg tænker enten er med i den undervisning i
biologi som gruppen har tilrettelagt, eller vi afsætter et par folk til at
tage elevene med ned til dammen og lave vandundersøgelser med dem der.
Gruppens
opgave er at sætte sig ind i portalen
www.biologifaget.dk
og udvælge og formidle det af indholdet, som de finder mest interessant
og relevant for holdet holdet – herunder
gerne eksempler på prøvespørgsmål.
Undervisningen
skal både indeholde teori og praksis, og undervisergruppen skal i god tid
lægge ud på Fronter, hvordan resten af holdet skal forberede sig til deres
undervisning.
|
18
|
Lærerens stund: Opsamling af det faglige
fokus på Biologi, af arbejdet med skolehaver ift. forsøg og fælles mål, og
måske et par naturfaglige nyheder.
Naturen
netop nu: Maj.
|
Medbring
gerne computer eller Ipad til morgentimerne, og dit uni-login.
Vi
går en tur ud i landskabet efter formiddagspausen og ser på nogle af Maj
måneds aktuelle arter af urter og fugle.
Læs
om følgende arter af urter: Mælkebøtte, Løgkarse, Ramsløg, Skovmærke,
Skovsyre, Skvalderkål, Stor nælde og Vandkarse i ”Spis vilde planter”.
Læs
om følgende fuglearter: Landsvale, Løvsanger, Stillits, Gøg, Rørhøg,
Sangdrossel og Allike.
Læs
maj måned igennem i ”Natur 15 – lommekalenderen”.
|
|
|
Faguge
+ praktikforberedelsesuge
|
21
|
Fagligt fokus: Geografi
Vi
begynder med en fælles tjek-ind og et kortere oplæg om det sidste praktiske
arbejde med skolehaver som
forsøgslaboratorier 08.15.
Udeskoleforløbet
fortsættes fra ca. 8.45– 10.10: Det praktiske arbejde i skolehaverne
færdiggøres i disse timer, ud fra morgenens oplæg.
Hvis
alt er gået som planlagt (se ugerne ovenfor), så har alle team nu været igennem
alle 3 forskellige former for skolehaver (vand-, blomster- og køkkenhave).
Det
vi mangler i haverne er
-
at få tilsået de sidste blomsterhaver (jeg forklarer
hvordan i oplægget) samtidig med at de to team afprøver den nye ”Smådyr fra
landjorden” – bestemmelsesdug og ”Små dyr i hus og have”.
-
at få lavet et par forsøgsbede færdige i køkkenhaverne:
Kartoffelbedet luges, hyppes og ½-delen af de dækkes med plantemateriale
(ukrudt luget op fra de andre bede) – og porrebedet tilplantes (jeg forklarer
hvordan) og ½-delen dækkes
-
og så var der vist et team som ikke kom i vandhaven som
planlagt; de kan så gøre det denne gang: Her afprøves bestemmelsesdugen om
vanddyr + bogen ”Små dyr i sø og å”.
Individuelle
evalueringssamtaler med Kirsten og Rasmus i Blå Stue: Kirsten kommer 9.30 og
Rasmus banker på 9.50.
|
Gruppe
5 underviser holdet fra 10.35 til 12.30, inklusive tid til afsluttende
feedback og didaktiske diskussion.
Gruppens
opgave er at sætte sig ind i portalen
www.geografifaget.dk
og udvælge og formidle det af indholdet, som de finder mest interessant
og relevant for holdet – herunder
gerne eksempler på prøvespørgsmål.
Undervisningen
skal både indeholde teori og praksis, og undervisergruppen skal i god tid lægge
ud på Fronter, hvordan resten af holdet skal forberede sig til deres
undervisning.
|
22
|
Fagligt fokus: Geografi
Vi
begynder 08.15 med en fælles tjek-ind og et kort oplæg om at lave et
undervisningsforløb mv.
Udeskoleforløbet
fortsættes fra ca. 08.45 til 10.10: Det praktiske og teoretiske arbejde med
skolehaverne afsluttes i disse timer; hvert team laver et undervisningsforløb
i skolehaver på 3-5 lektioner. Udover tidsplanen for disse lektioner skal det
indeholde et formål, 2-4 af de nye fælles mål og en liste over materialer
(jfr. den model for en undervisningsplan som jeg viser jer). Undervisningsforløbet
afleveres på siden ”Havedagbog” senest fredag den 12. juni:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311828
.
|
Kig
på dette eksempel på et af de nye fælles mål, som kunne opfyldes med et
skolehaveforløb:
http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%C3%A6rer/ffm/biologi/7-9-klasse/unders%C3%B8gelse/evolution/fase-1
Kig
på det tværfaglige undervisningsforløb om skolehaver som ligger på emu.dk;
følg dette spor ind til siden:
http://www.emu.dk/modul/skolehaver-undervisningsforl%C3%B8b
Gruppe
6 underviser holdet fra 10.35 til 12.30, inklusive tid til afsluttende
feedback og didaktiske diskussion.
Gruppens
opgave er at sætte sig ind i portalen
www.geografifaget.dk
og udvælge og formidle det af indholdet, som de finder mest interessant
og relevant for holdet holdet – herunder
gerne eksempler på prøvespørgsmål.
Undervisningen
skal både indeholde teori og praksis, og undervisergruppen skal i god tid
lægge ud på Fronter, hvordan resten af holdet skal forberede sig til deres
undervisning.
|
23
|
Naturen
netop nu: Juni.
Naturfaglige nyheder
|
Om
morgenen er der naturfaglige nyheder, og efter en lille pause går vi udenfor
i ”Det grønne klasseværelse” for at lave en sidste øvelse/et forsøg, som I
kunne overveje at prøve at lave med en klasse.
Vi
går en tur ud i landskabet efter formiddagspausen.
Hav
beklædning og fodtøj til at kunne gå og arbejde ude, også på våd bund.
Læs
om følgende arter af urter: Hjulkrone, Sødskærm, Hundegræs, Almindelig
Mangeløv, Blærerod, Vandmynte, Majgøgeurt, Tiggerranunkel, Kildemos og
Padderok.
Læs
om følgende dyrearter: Stær, Rørsanger, Nattergal, Stor Flagspætte,
Dammusling og Hvirvler.
Læs
juni måned igennem i ”Natur 15 – lommekalenderen”
|
|
|
Specialekurser
|
25
|
Afrunding
af semestret
: Vi
runder dette første semester af naturfagslæreruddannelsen af med en sidste
aktivitet ude i naturen: Udesidning med fokus på
-
refleksion over dit formål med det
næste år
-
sansning af naturen omkring dig
når du sidder alene og stille midt i den
Evaluering
af semestret
: Efter
formiddagspausen evaluerer vi ved at lave konkrete
og begrundede ændringsforslag til denne undervisningsplan (fokus på indhold),
ud fra de erfaringer, indsigter og holdninger som I har nu og med henblik på
at opfylde fagets formål og mål bedst muligt.
Vi laver 4 grupper (skovlene, kultivatorerne,
riverne og såmændene) der skal løse disse opgaver:
-
tage en runde med ideer til
ændringsforslag til undervisningsplanen
-
tage en didaktisk diskussion af
ændringsforslagene og prioritere dem (1-3) som der er størst opbakning til i
gruppen og som I synes er bedst didaktisk begrundede
-
fremlægge (de vigtigste af) jeres
ændringsforslag på 5 minutter og bagefter lede 5 minutters spørgsmål til og
didaktisk debat af jeres ændringsforslag
-
i løbet af gruppearbejdstiden løse
jeres opgave i Insektbedet som beskrevet på tavlen
|
Påklædning
til at kunne gå en tur ud i naturen – og til at kunne sidde stille ½ times tid
et sted i naturen (tøj til at holde varmen/skygge for solen + noget at sidde
på, for eksempel et tæppe).
Påklædning
til at kunne arbejde en sidste gang med jorden i 15 minutter.
Læs
undervisningsplanen igennem fra en ende af, noter dig de steder hvor du synes
at indholdet kunne gøres bedre eller erstattes af noget andet og forbered dig
på at fremlægge dit eventuelle ændringsforslag til undervisningsplanen for
gruppen + argumentere didaktisk for det.
Du
skal altså fokusere på indholdet i
undervisningsplanen (den midterste spalte), men vær bevidst om at indholdet
skal vælges så det er med til at opfylde formålet med og nå målene i
undervisningsplanen.
|
26
|
Individuel vejledning om undervisning i
naturfag i praktikåret
|
Mulighed
for individuel vejledning om undervisning i Naturfag i praktikåret – hvis du
har ønske om det så book en tid til en samtale i løbet af de disponible dage
mandag den 23. og tirsdag den 24. juni (jeg hænger en liste op på
opslagstavlen i Mindedal).
|
Litteratur
”Natur 15 Lommekalenderen”, Forlaget Rhodos, 2013.
”Træer og Buske i landskabet”, Vedel og Møller,
Politikens Håndbøger 2013.
”Spis Vilde Planter”, Agerbo og Nissen, Gyldendal 2013.
”På jagt efter små dyr i vandet”, Peter Nielsen,
Gyldendal 2008.
(disse 5 grundbøger koster i alt cirka 540 kr. i Troels
boghandel, hvor vi får 10 % rabat)
www.videnskab.dk
www.biologifaget.dk
www.geografifaget.dk
www.naturteknikfaget.dk
www.naturfagsundervisning.dk
Metoder
Udover en række almene metoder (som undervisningsplaner,
evaluering og IT) så lægger vi i naturfag vægt på:
-
læring
og undervisning i naturen året rundt
-
iagttagelser,
undersøgelser og eksperimenter
-
at
de studerende selv kommer på banen som undervisere for holdet
-
at
undervisningen og undervisningens kvalitet bliver til i løbende dialog imellem
læreren og de studerende
Lærerens
forventninger til dig som studerende
-
at
du sætter dig grundigt ind i undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at
opfylde formålet og nå målsætningen
-
at
du komme stabilt til timerne og ellers melder afbud på Fronter eller til mig
-
at
du forbereder dig til timerne som beskrevet i Undervisningsplanen
-
at
du deltager opmærksomt, aktivt og konstruktivt i timerne og løser de aftale
opgaver om oplæg mv.
Ingvar Haubjerg Nielsen
Undervisningsplan Naturfag 4. årgang
2014-15
-
opdateret 23. januar
Formål
Formålet med linjefaget er at sætte
naturen i centrum for undervisningen, både den natur som omgiver os og den
natur som vi selv består af – med henblik på at opnå en dybere, bredere og mere
detaljeret forståelse af, hvordan naturen i og omkring os er bygget op,
fungerer og kan udforskes og formidles.
Formålet er også at lave en undervisning og et læringsmiljø, som er
-
inspireret af traditionen efter Grundtvig og Kold
-
baseret på den internationale forskning indenfor det naturfaglige og det læreruddannelsesmæssige
område.
Hensigten er alt i alt at uddanne så
gode lærere som muligt, der kan varetage undervisningen i naturfagene
biologi, geografi og natur/teknik i de frie skoler, og som kan bidrage med oplivende livsoplysning omkring naturoplevelser,
naturfaglig indsigt og bæredygtig udvikling såvel lokalt som globalt.
Målsætning
Målet for linjefaget er generelt, at den enkelte studerende
-
tilegner sig en dybere faglig indsigt, viden og
færdigheder indenfor udvalgte, eksemplariske naturfaglige emner (linjefagets
kerneområder), svarende til et (begyndende) faglærerniveau
-
opnår et bred overblik over hvad
der er aktuelt inden for natur-fagområdet (naturfaglige nyheder) og i naturen
(naturen netop nu) året rundt
-
kommer op på at kunne
lave en faglig formidling og en didaktiske
refleksion på et sikkert, velovervejet og professionelt niveau (svarende
til et begyndende faglærerniveau).
Målet med dette forløb er der ud over særligt
at sætte fokus på evolution og biologisk mangfoldighed (herunder et bredt og
undervisningsorienteret artskendskab) og på de store organsystemer, der er
grundlaget for menneskekroppens opbygning og sunde funktion (herunder at kunne
undervise i sundhed og lave forskellige praktiske øvelser inden for menneskets
biologi).
Indhold
Uge
|
Indhold
|
Forberedelse og info
|
33
|
Tema: Planerne og praktikken.
|
Tjek-ind: Navn + naturfaglige interesseområde.
Undervisningsplanen: Gennemgang, drøftelse og navne på skoleårets oplæg
og opgaver.
Oplæg om Professionsmodellen, tænketur og tematiseret debat i grupperum:
Erfaringer med naturfag i praktikken, Om at bevare sin sundhed som lærer og
en gruppe med forskellige temaer.
Kort opsamling til sidst: Var det nok fagfaglige praktikefterbehandling?
|
34
|
Naturen netop nu – August.
Ugens videnskabshistorie (Sådan bygger man et univers): Julius
Naturfaglige nyheder.
|
Ud at se på, høre om og arbejde med hvad der rører sig i haverne og i
naturen netop nu.
Påklædning
til at kunne gå og arbejde udenfor i landskabet.
|
35
|
En
introduktion til biosfæren og til økosystemerne.
Ugens videnskabshistorie (Vort Moderlige Hav): Simone
|
Læs
kapitel 52: En introduktion til økologi og til biosfæren.
Ingvar gennemgår de store linjer af kapitlet,
hvorefter vi laver praktiske øvelser/feltarbejde: Holdet fordeles på
økosystemerne strand, vandhul, skovbæk, eng og kompostbunke, som beskrives
fysisk, kemisk, samfundsmæssigt og der skitseres et fødenet.
Hver gruppe fremlægger deres vigtigste resultater på
5 minutter og får de sidste 10 minutter til at planlægge arbejdet over de
næste to gange.
|
36
|
En
introduktion til biosfæren og til økosystemerne.
|
Ingvar gennemgår mere af kapitel 52
:
Biomerne.
45 minutters fortsat arbejde med økosystemerne:
Brug gerne stereolupper og håndbøger.
Over middag tager vi til stranden, hvor dagens
team underviser i
strandens dyreliv og sten (se oplægget på Fronter).
Dagens
team: Lasse, Kathrine,
|
37
|
Ugens videnskabshistorie (Velkommen til Solsystemet): Toke.
Naturfaglige nyheder
Naturen netop nu – September.
|
Vi begynder dagen med videnskabshistorie og
naturlige nyheder.
Derefter 45 minutters fortsat arbejde med
økosystemerne, med fokus på at forberede 10 minutters formidling af
økosystemerne: DFL’s vandhul, DFL’s eng, komposten, åmosens vandhul og
skovbækken/åen i mosen.
Over middag går vi en naturvandring imellem de 5
økosystemer, som dem der har arbejdet med den præsenterer for resten af
holdet + gerne med et par sætninger på engelsk også til amerikanerne.
|
38
|
Ugens videnskabshistorie (Jorden i bevægelse): Ulbæk.
Førstehjælp for Naturfagslærere.
|
Efter ugens
videnskabshistorie gennemgår jeg førstehjælpens 4 hovedpunkter,
ABC-princippet og hjerte-lungeredning for voksne, for børn og for babyer, og
derefter nogle andre udvalgte førstehjælpsemner.
Efter
middag laver vi nogle grupper, som øver førstehjælp ved at opsætte en række
scenarier, hvor man så skiftes til at være førstehjælper, simulant og
observatører der med en tjekliste tjekker, om førstehjælperen fik gjort det
hele i den rette rækkefølge.
Vi skal
også afprøve det nye førstehjælpsudstyr – og finde en god måde at rense og
opbevare det på.
|
39
|
Tema: Invertebrater – med særligt fokus på insekter.
Ugens videnskabshistorie (Tilværelsens Rigdom): Julius.
|
Læs kapitel 33: Invertebrater – et liv uden rygrad…
Vi lægger ude med ugens videnskabshistorie ved
Lasse, og derefter gennemgår jeg udvalgte dele af kapitel 33.
Den sidste del af timerne bruger vi på at studere
invertebraterne i samlingerne i Mindedal og på skolens område: Hvor mange
forskellige arter af invertebrater kan vi finde på skolens område? Hvor mange
af dem kan vi sætte et navn på? Hvordan kunne man begejstre og aktivere børn
og unge med alt dette kryb og kravl?
Fra cirka
14.30 kommer Emil på besøg og holder et inspirerende oplæg om invertebrater,
med fokus på insekterne.
|
40
|
Invertebrater – med særligt fokus på insekter.
|
Ingvar er på kursus -
dagens team
står for undervisningen i invertebrater, med særligt fokus på insekter.
Dagens team: Jon, Asbjørn, Toke.
Påklædning til at kunne arbejde udendørs i noget
af timerne.
|
41
|
Tema: Den løvfældende skov
|
Ingvar er på kursus – holdet arbejder selvorganiserende; jeg vil foreslå
at holdet bruger timerne på at tage på en skovtur sammen, med fokus på at
finde og studere så mange forskellige svampe og invertebrater som muligt.
Tag billeder af svampene og læg dem ind på Fronter, så vi kan gennemgå
dem sammen i uge 43 – og tag billeder af de invertebrater, som I ikke kan
bestemme og send dem til
www.fugleognatur.dk
|
Efterårsferie
|
|
|
43
|
Naturen netop nu – Oktober: Fokus på svampe.
Ugens videnskabshistorie (Den hvileløse abe): Magnus, Jens Jacob.
Eventuelt også Naturfaglige nyheder – ellers tager vi dem over de næste
par uger.
|
Læs
kapitel 31 om svampe.
Læs om at
finde spiselige svampe i naturen på siden ”Spis Naturen” – den ligger her:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311836
Påklædning
til at kunne arbejde udendørs i noget af timerne: Efter middag går vi en tur
ud for at se på svampe i parken, i mosen, på markerne og i skoven.
|
44
|
Fremlæggelse af de vigtigste svampearter man bør kende (De 3 lister på
www.naturfagsundervisning.dk
).
Videnskabsteori: Gå en tur i naturen med bevidsthedens forsker-indstilling.
Naturfaglige nyheder.
|
Læs kapitel 1 frem til afsnit 1.3; dvs. læs om
biologiens hovedtemaer og læg især vægt på afsnit 1.2 om evolution.
|
45
|
Biologi som videnskab (Kapitel 1) – jeg gennemgår hovedlinjerne i teksten
og kommer med en række forslag til, hvordan man kan lave øvelser i den
naturvidenskabelige metode.
Naturfaglige nyheder.
|
Læs resten af kapitel 1, dvs. afsnit 1.3 om de to
vigtigste metoder i naturvidenskaben.
Julius og Christian Raymond underviser fra 13.35
|
46
|
Workshop-timer
|
Holdet
mødes samlet 10.35 i Mindedal, og ingen workshops begynder, før alle de
tilstedeværende er oplyste og fordelte.
Kl. 12.15
er der opsamling i Mindedal, hvor hver workshop har 5 minutter til at dele
det mest lærerige, de har oplevet, med resten af holdet.
Dagens
workshops er:
-
Lego Mindstorm (Julius er
tovholder)
-
Fuglehuse og foderpladser, ved
dammen og på terrassen (Bjarke)
-
Fugle og fisk i Ollerup så
(Thomas)
-
Kompost (Eventuelt)
Dem der
ikke var til timer i mandags bedes skrive en besked i Fronterrummet om,
hvilken workshop de ønsker at tilmelde sig.
Ingvar
holder feriefridag.
|
47
|
Tema: Evolution.
Kort opsamling og evaluering af sidste uges workshoptimer.
Ugens videnskabshistorie: Darwins ejendommelige ide (kapitel 25 i ”En
kort historie…), oplæg ved Bjarke.
Forsøgsakvarier.
|
Læs
kapitel 22: Et darwinistisk syn på livet…
|
48
|
Tema: Evolution.
(Ugens videnskabshistorie: Livets opståen, kapitel 19 i ”En kort
historie…)
Forsøgsakvarier.
|
Læs kapitel
25: Livets historie på Jorden – fokuser gerne på de geologiske perioder.
|
49
|
Naturen netop nu – December: Fokus på fugle og træer i vinterlandskabet.
|
Sko og
påklædning til at kunne gå en tur på en tre timers tid (+ ½times frokostpause
undervejs) igennem mosen, det åbne landskab og Hvidkildeskovene – for at se
på hvad der er aktuelt af træer og fugle i vinterlandskabet.
Medbring
en lille turrygsæk til egen drikkedunk, ekstratøj og evt. håndbøger – samt
til lidt af det fælles udstyr i form af madpakker, tæpper, håndbøger, lupper
og et par presenninger.
Forbered
dig ved at læse om nogle af de arter, som jeg forventer at vi møder undervejs
på turen: Ravn, Råge, Musvåge, Hættemåge, Sølvmåge, Fasan, Musvit, Bogfinke,
Gærdesmutte, Rødel, Hassel, Hyld, Tjørn, Eg, Kvalkved, Kirsebær, Elm, Rødgran,
Sølvgran, Nordmannsgran og Lærk.
|
50
|
Faglige samtaler (10-15 minutter) i Blå
Stue, med 3 fokuspunkter:
1)
Fremmøde
2)
Faglige niveau i forhold til fagets målsætning
3)
Faglærerprofil: Hvordan tænker du
at bruget faget i dit fremtidige lærerarbejde?
Forsøgsakvarier.
Faglig skrivning: Rapport, monografi eller resume.
|
Mens jeg taler med hin enkelte, så
arbejder resten af holdet videre med en teamopgave og med en individuel
opgave.
Teamopgave:
Gør arbejdet med at indrette, beskrive
(på den opslagstavle som hører til akvarier) og igangsætte forsøgsakvarierne
helt færdigt (jeg køber de sidste guppyer til denne uge).
Forbered 30 minutters faglig
juleunderholdning til timerne i næste uge: En quiz (for eksempel i ”Biology”,
i svampe eller i faglige ord og begreber), en smagsprøve på en naturfilm
eller en oplæsning af en særligt god naturhistorie (fra videnskabshistorien,
Charles Darwin, Konrad Lorents, Gerald Durrell ol.).
Individuel opgave
: Faglig skrivning: Vælg
en af disse 3 muligheder:
1)
Lav en beskrivelse af arbejdet
med forsøgsakvariet (i den faglige genre der hedder en rapport)
2)
Vælg en art (dyr, plante, svamp mv.) som du finder
særligt interessant og beskriv dens naturhistorie på 1-2 sider (i den faglige
genre der hedder en monografi)
3)
Vælg et af de kapitler
i”Biology” som vi har gennemgået her i efterårssemestret, og skriv en tekst
på et par A-4 sider på dansk, som gengiver essensen eller hovedlinjerne i
kapitlet (en form for fagligt resume).
Hvis du skriver faglig hovedopgave
indenfor fagområdet, så kan du også vælge at skrive en form for synops til
den faglige hovedopgave.
Den første skriftlige opgave afleveres på Lærerens
bord eller på
naturnielzen@gmail.com
når timerne er forbi.
|
51
|
Juleafslutning.
De sidste 13 faglige samtaler (10-15
minutter) i Blå Stue, med 3 fokuspunkter:
1)
Fremmøde
2)
Faglige niveau i forhold til fagets målsætning
3)
Faglærerprofil: Hvordan tænker du
at bruget faget i dit fremtidige lærerarbejde?
|
Faglig juleafslutning:
Fokus på naturfilm, naturquizzer og den gode fortælling om
naturvidenskabelig forskning og opdagelser.
Hvert af de 6 team står for 30 minutters faglig juleunderholdning
(undtagen teamet med Bjarke, som har 50 minutter), samtidig med at jeg har
faglige samtaler med de sidste 13 på holdet.
|
Juleferie
|
|
|
3
|
Introduktion
til forårets tema: Menneskets biologi – Krop og Sundhed.
|
Vi fordeler holdet på forårets 6 undervisergrupper:
Hver undervisergruppe skal undervise
resten af holdet - i et af de 7 store organsystemer som vi gennemgår - en
mandag fra 10.35 – 12.30 (inklusive tid til feedback og didaktisk refleksion):
Opgaven består dels i at formidle emnet
til en målgruppe af elever efter eget valg (efter at jeg har formidlet det
til jer som målgruppe), og dels i at lave øvelser for resten af holdet i
emnet.
Øvelserne består af 2 obligatoriske
kerneøvelser + eventuelt et antal øvelser som gruppen selv udvælger.
Vi skal også have fordelt de første 8 af de 40
dyrearter, som vi gennemgår i løbet af dette semester: Opgaven er at blive
”professor” i denne ene art og formidle den bedst muligt i ord, tekst og
billeder til resten af holdet.
Tidsrammen er 5 minutter per fugl/professor.
|
4
|
Naturen
netop nu: Januar.
Fokus på træer og
fugle i vinterlandskabet.
|
Forberedelsestid til
undervisergrupperne, med mulighed for vejledning fra faglæreren, fra 8.30 –
9.30.
Efter en pause
begynder fugleprofessorerne deres undervisning i dagens 8 fuglearter
Vi går en tur ud i landskabet engang efter
formiddagspausen.
Læs om følgende arter af træer og buske: Eg, bøg,
Hestekastanje, Rød-el, Grå-pil, Alm. Hyld og Hassel, gerne i grundbogen
”Træer og buske i Danmark”.
Læs om følgende fuglearter: Gråspurv, Musvit,
Rødhals, Spurvehøg, Fiskehejre, Ravn, Hættemåge og Grågås.
Læs januar måned igennem i ”Natur 15 – lommekalenderen”.
|
5
|
De grundlæggende principper for dyrekroppens form og funktion.
Jeg gennemgår det læste stof i kapitel 40.
Gennemgang af laboratoriernes udstyr og indretning, herunder pasning af
forsøgsakvarierne og notering af
observationer.
Hver
undervisergruppe gennemgår, ordner og opdaterer forsøgsudstyret indenfor
deres område.
Hvis vi
får tid, så gennemgår vi også det fælles friluftslivs- og naturfagsdepot, med
henblik på at få skabt orden og plads så vi også kan arbejde på langbordet
derude, når vi laver laboratorieøvelser.
|
Læs kapitel 40: De grundlæggende
principper for dyrekroppens form og funktion – frem til afsnit 40.3
I løbet af denne gang skal de 6
undervisergrupper have helt styr på, hvad vi har af udstyr i laboratorierne
til deres forsøg – og på, hvad de har af ønsker med hensyn til at købe nyt
forsøgsudstyr – forbered dig på det ved at kigge på udstyr her: http://www.frederiksen.eu/
|
6
|
Fordøjelsessystemet
|
Læs kapitel 41, frem til 41.4
Kerneøvelser:
-
En model af menneskets fordøjelsessystem,
der kan fordøje et fastfoodmåltid og et grøntsagsbaseret måltid.
-
Enzymforsøg – spytamylase.
Dagens undervisergruppe: Carina, Tim
|
Vinterferie
|
|
|
8
|
Naturen
netop nu: Februar.
Fokus på træer og
fugle i vinterlandskabet.
Naturfaglige
nyheder
Ugens videnskabshistorie: De smås verden – Toke.
|
Vi går en tur ud i landskabet.
Læs om følgende arter eller slægter af træer:
Birk, Lind, Taks, Ahorn, Ask, Skov-fyr, gran og ædelgran, gerne i grundbogen
”Træer og buske i Danmark”.
Læs om følgende fuglearter: Blåmejse, Solsort, Gærdesmutte,
Ringdue, Bogfinke, Sanglærke, Krage og Troldand.
Læs februar måned igennem i ”Natur 15 –
lommekalenderen” + artiklen ”Askevældet”.
|
9
|
Blodkredsløbet
|
Læs kapitel 42, frem til 42.5.
Kerneøvelser:
-
Blodtryksmåling
-
Dissektion af svinehjerter
Dagens undervisergruppe:
|
10
|
Åndedrættet
|
Læs resten
af kapitel 42.
Kerneøvelser
-
Måling af lungevolumen
-
Coopers løbetest
Dagens
undervisergruppe: Jon,
|
Opgaveskrivning og Påskeferie
|
|
|
15
|
Naturen
netop nu: April.
Naturfaglige
nyheder
Ugens
videnskabshistorie: En ensom planet
|
Vi går en tur ud i landskabet.
Læs om følgende dyrearter og slægter: Grøn frø,
Lille vandsalamander, Snog, Bænkebider, Ørentvist, Regnorm, Almindelig
mosesnegl, Bugsvømmer, Vandloppe og Guldsmed.
Læs om følgende fuglearter: Grønirisk, Hvid
vipstjert, Allike, Gransanger, Gulspurv, Musvåge og Fasan.
Læs april måned igennem i ”Natur 15 –
lommekalenderen”.
|
16
|
Reproduktionssystemet
|
Læs i
kapitel 46, fra 46.3 og frem.
Kerneøvelser:
-
Mikroskopi af celler (mitose og
meiose)
-
Præventionskasse
Dagens
undervisergruppe: Lasse,
|
17
|
Nervesystemet
|
Læs
kapitel 49.
Kerneøvelser:
-
Måling af reaktionstid
-
Mindfulnessøvelser
Dagens
undervisergruppe: Bellis,
|
18
|
Geografisk fordybelse
i det land/den
region, som årgangen rejser til.
Naturfaglige nyheder.
Ugens videnskabshistorie (Ild under fødderne):
|
|
Faguge og rejseuge
|
|
|
21
|
Naturen
netop nu: Maj.
Naturfaglige
nyheder
|
Vi går en tur ud i landskabet.
Læs om følgende arter af urter: Mælkebøtte,
Løgkarse, Ramsløg, Skovmærke, Skovsyre, Skvalderkål, Stor nælde og Vandkarse
i ”Spis vilde planter”.
Læs om følgende fuglearter: Landsvale, Løvsanger,
Stillits, Gøg, Rørhøg, Sangdrossel og Allike.
Læs maj måned igennem i ”Natur 15 – lommekalenderen”.
|
22
|
Sanserne
|
Læs kapitel 50, frem til afsnit 50.5.
Kerneøvelser:
-
Øvelser med synssansen
-
Øvelser med høresansen
Dagens
undervisergruppe: Bach, Bellis,
|
23
|
Naturen
netop nu: Juni.
Naturfaglige
nyheder
|
Vi går en tur ud i landskabet.
Læs om følgende arter af urter: Almindelig
fuglegræs, Almindelig syre, Engkarse, Grå-bynke, Hvidmelet gåsefod, Korsknap,
Spyd-mælde, Sødskærm , Toårig natlys og Vand-mynte i ”Spis vilde planter”.
Læs om følgende fuglearter: Nattergal, Grønbenet
rørhøne, Natugle, Gråand, Stær, Munk, Husskade og Rørsanger.
Læs juni måned igennem i ”Natur 15 –
lommekalenderen”
|
Specialekursus
|
|
|
25
|
Afrunding og evaluering
af årets arbejde med
hele holdet.
Ugens videnskabshistorie (Skærveknuserne): Toke
|
|
Disponible dage
|
|
Nogle fra
holdet kan få en individuel samtale med Ingvar.
|
18 + 15 = 33 ugers undervisning
|
|
|
Metoder
Udover en række almene metoder (som
undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger vi i naturfag vægt på:
-
læring
og undervisning i naturen året rundt
-
iagttagelser,
undersøgelser og eksperimenter
-
videnskabshistoriske
formidlinger/fortællinger
-
en
varieret undervisning hvor de studerende er aktivt deltagende og ofte
undervisende
-
afprøve
brug af billeddokumentation med GO-PRO kamera, Ipad og mobiler
Litteratur
Grundbogen:
”Biology”, Pearson International Edition, Campbell
& Reece m.fl.
Supplerende bøger:
”Natur 15 Lommekalenderen”, Forlaget Rhodos, 2015
”Træer & Buske i Danmark”, Jørgensen m.fl.,
Gyldendal 2005
”Spis Vilde Planter”, Agerbo og Nissen, Gyldendal
2013.
”På jagt efter små dyr i vandet”, Peter Nielsen,
Gyldendal 2008.
(disse 4 bøger koster i alt cirka 500 kr. i Troels
boghandel, hvor vi får 10 % rabat)
Ingvar Haubjerg Nielsen
| | |